Atuagagdliutit - 25.08.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 25. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 78.
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Peqqinneq akisuvoq
AJORNARTORSIUTIT ILAAT peqqin-
nissaqarfimmiittoq tassaavoq aalajangiiso-
qarsinnaannginnera. Naassaanngitsumik
oqaluttoqartuarpoq. Aviisitigut oqallitto-
qartarpoq, sivikitsumik kipilaaginnartarlu-
tik, oqalliseqataasut unillatsiartarnerini.
Angusaqartoqarsimanngilluinnarporli. Ma-
rianne Jensenip iluareqqusaarluni angala-
sameri eqqaassanngikkaanni, taakkunani
qungujuttarnini taamaallaat tunniunniar-
sinnaasarlugu. Tamannali Nunarsuup isua-
ni peqqinnissaqarfimmi ajomartooqqasumi
sulisoqalemissamut naammanngilaq.
Imaanngilaq qanoq iliortoqartariaqame-
ranik oqallinnemi isumaqatigiinngittoqar-
toq. Ilaat isumaqarput peqqinnissaqarfik
annertuumik allanngortitertariaqartoq, nu-
natsinnimi peqqinnissaqarnerup aaqqis-
suunneqarnera katataalluinnarsimammat.
Allat isumaqarput qangatut aaqqissuussi-
neq, illoqarfmni tamani nakorsaqamikkut
ingerlatsilluarsinnaasoqarfiusut eqqortuu-
soq.
Tunngaviusumilli tamarmik isumaqati-
giissutigaat sulisut akissarsiatigut atorfe-
qarnikkullu pitsaanerusunik atugassaqar-
tinneqartariaqalersut.
Imaassinnaavoq politikerit ilaat ajuallat-
tut oqarutta ukiorparujussuami sunngua-
milluunniit angusaqartoqarsimanngitsoq,
qularutissaanngilarmi politikerit taakkorpi-
aat isumaqassammata ulapissimaqalutik.
Soorunami ulapissimaqaat. Peqqinnissa-
qamermili angusat uuttuutigissagaanni ilu-
moorpoq sunnguamilluunniit angusaqarto-
qarsimanngitsoq.
Allattaaq aamma taamaapput. Inuussu-
tissarsiorneq taamatorluinnaq angusarfi-
uallaarsimanngilaq. Suliassarli tamanna
ajomakusoorunartuuvoq. Saarulleqanngip-
pammi saarullinniartoqarsinnaanngilaq.
Ukiuuneranilu nuna qerisimatillugu naati-
tanik immitsinnut pilersorsinnaanngilagut -
imaalitsiaannarluta. Uuliaqanngippat uuli-
amik niuersinnaanngilagut. Inuussutissar-
siomermi qanoq iliorsinnaanigut killeqar-
put, naak tamatumani aamma susoqarpal-
laanngikkaluartoq.
PEQQINNISSAQARFIMMI TASSAA-
VOQ ajornartorsiutinik aaqqiiffiusinnaa-
galuartoq. Nakorsat pigineqarput. Allanili
akissarsiarinnerusinnaapput, nunanilu alla-
ni sulinermi inuiaqatigiinnilu pissutsit Nu-
natsinnut naleqqiullugit pitsaanerupput.
Nunatsinni nunanilu allani peqqinnissa-
qarnikkut unammillikkatsinni sulisunut
atugassarititaasut equngassutaat iluarsine-
qamissaat apeqqutaaginnarpoq.
Tamanna Inatsisartut paasereerpaat,
ataatsimiinnermilu kingullermi aalajanger-
neqarpoq akissarsiatigut atorfeqamikkullu
pissutsit pitsaanerulersinneqassasut, taa-
maalilluni nunani allani peqqinnissaqarfin-
ni sulisut Nunatsinni sulilemissartik kaju-
ngerilersinnaaniassammassuk.
Partiit tamarmik isumaqataaffigaat, Inat-
sisartullu Daniel Skifte qinnuigaat ani-
ngaasanik peqqinnissaqarfimmi pisorta-
qarfiup avataanit pisariaqartitanik pissar-
siniassasoq.
Daniel Skifte-li taamaaliunngilaq. Anni-
laangassutigaa isumaqatigiinniarfinni alla-
ni isumaqatiginninniamemut sunniuteqar-
sinnaasoq, taamaattumik aningaasat erli-
gilluinnarlugit mattuppai.
Daniel Skifte-p taamaaliomera kukkune-
ruvoq. Inatsisartummi aalajangereerput na-
korsat peqqinnissaqarfimmilu sulisut allat
aningaasaqartinneqamissaat siunertaralugu
aningaasanik pissarsisoqassasoq. Taama
naalakkerneqamini naalattariaqarpaa.
POLITIKKIKKUT SIANIGISAARUTII-
SARSIMANEQ peqqutaalluni peqqinnis-
saqarfimmi suliaqarfinnik allanik pitsan-
ngorsaanissat aamma sumiginnagaapput.
Naalakkersuisoqarfik periarfissaqanngit-
soorsimanngilaq. Attaveqaatitigut nakorsi-
artitsisarneq napparsimasunik katsorsaa-
nermi qangarsuarli pitsanngorsaataasima-
sinnaagaluarpoq, minnerunngitsumik su-
miiffinni minnemi.
Attaveqaatitigut nakorsiartitsisarnerup
ajornartorsiutit tamaasa imaalitsiaannaq
iluarsineqarsinnaanngilai. Taamaattorli
napparsimasunut sulisunullu malunnarlu-
innartumik ingerlaannaq pitsanngoriaataa-
sinnaagaluarmat, tupinnarluinnartumik
paasisassaanngilaq, periarfissaq ukiuni
marlussunni atuutereeraluartoq arlaatigut
susoqarsimanngimmat, aatsaallu ippassaa-
nikkunni Marianne Jensen nalunaarluni
susoqamialersorooq.
Attaveqaatit immut pillutik video-kkut
nersualaarutaani, tassani Nunarput atta-
veqaatitigut attaveqamermi maligassiuisu-
tut nittarsaanneqarluni, takusinnaavarput
suleriaaseq qanoq ingerlanneqarsinnaasoq.
Tassani uppernarluinnartumik takutinne-
qarpoq attaveqaatitigut nakorsiartitsineq
Nunatta iluaqutigisinnaalluaraa. Attave-
qaatitigut nakorsiartitseriaaseq pilertorto-
rujussuarmik atuutilersinnaavoq, sunniu-
taalu ingerlaannaq takkussinnaallutik.
Attaveqaatitigut atuartitsineq allaavoq,
taamaaliussagaanni attaveqaatitigut atuar-
titseriaaseq aaqqissuulluagaq pisariaqartin-
neqassammat. Taannalu aamma kinguar-
sarneqartariaqanngilaq.
Attaveqaatitigullu nakorsiartitsineq ator-
tuuvoq akikitsoq, Nunarput tamakkerlugu
illoqarfinni napparsimmavinni nunaqarfin-
nilu nakorsiartarfinni ikkissuunneqarsin-
naasut 15-20 millioner kronit nalinginut.
Iluaqutaasinnaanera eqqarsaatigigaanni
aningaasat ikittunnguupput, allaat Nunat-
sinnut, ilaatigut sulisut sulinerminni atu-
gaannut pitsanngorsaataasinnaammat, nap-
pasimasut pitsaanermik kiffartuunneqar-
sinnaallutik kiisalu peqqinnissaqarfimmi
sulisutigut aningaasatigullu periarfissaa-
reersut pitsaanerusumik atorluameruneqar-
sinnaallutik.
ét nu. Men den giver med det samme så
mærkbare forbedringer både for patienter
og personale, at det er ufatteligt, at mulig-
heden nu har været til stede i et par år, uden
noget er sket, før Marianne Jensen her for-
leden meldte ud, at nu skal det være.
I Tele Greenlands hurra-video om sig
selv, som fremstiller Grønland som fore-
gangsland i telekommunikation, ser. vi,
hvordan telemedicinen virker. Det er en
overbevisende demonstration af, at netop
Grønland vil have enormt udbytte af tele-
medicin. Og netop telemedicin kan ind-
føres lyn-hurtigt, og effekten er der med
det samme.
Anderledes er det med tele-skole, som
kræver en struktureret tele-undervisnings-
system. Heller ikke den bør dog udsættes.
Telemedicin er desuden et billigt værk-
tøj, der kan stilles til rådighed for sygehuse
og sygeplejestationer i byer og bygder
overalt i Grønland for 15-20 millioner kro-
ner. Det er småpenge, selv for Grønland,
når man tænker på udbyttet, der blandt
andet omfatter bedre arbejdsforhold for
personalet, bedre service overfor patienter-
ne og en bedre udnyttelse af det til enhver
tid værende ressource i sundhedsvæsenet.
Sundhed koster penge
ET AF PROBLEMERNE i det grønland-
ske sundhedsvæsen er, at der ikke er sket
en hammerslag. Der er blevet snakket i en
uendelighed. Der har været debatter i avi-
serne, kun afbrudt af kortere perioder, hvor
debattørerne har været nødt til at trække
vejret. Men der er ikke sket noget som
helst. Bortset fra Marianne Jensens char-
merejser, hvor hun ikke har haft meget
andet at tilbyde end sit eget smil. Og det er
ikke nok til at bemande et betrængt sund-
hedsvæsen ved Verdens ende med.
Det er ikke, fordi debatten har afspejlet
større uenighed med, hvad der skal ske. Jo,
der er folk, der mener, at sundhedsvæsenet
trænger til en gennemgribende omorgani-
sering, fordi tiden er løbet fra den grøn-
landske sundhedsstruktur. Og der er andre,
der mener, at den gode gamle struktur med
medicinske troldmand i alle byer er den
rette.
Men grundlæggende er alle enige om, at
der skal skabes bedre løn- og ansættelses-
forhold for personalet.
Det kan såmænd godt være, det falder
visse politikere for brystet, at vi siger, at
der ikke er sket noget som helst de seneste
mange, mange år, for der er ingen tvivl om,
at de samme politikere mener, de har haft
hundetravlt. Det har de naturligvis også.
Men måler vi dem på resultaterne inden for
sundhedsvæsenet, så er det rigtigt, at der
ikke er sket noget som helst.
Det gælder for den sags skyld også andre
områder. Ser vi på erhvervsområdet er der
på samme måde sket forfærdende lidt. Men
det er måske også en vanskeligere opgave.
Det er nemlig ikke muligt at fiske torsk,
hvis der ingen torsk er. Vi kan heller ikke
være selvforsynende med grøntsager, når
jorden er frosset det meste af året - ikke
uden videre da. Vi kan ikke sælge olie, hvis
der ikke er noget. Der er grænser for, hvad
vi kan gøre indenfor erhvervsområdet,
selvom der helt givet også sker for lidt her.
MED SUNDHEDSVÆSENET ER det
imidlertid sådan, at problemere godt kan
løses. Lægerne er der. De kan bare tjene
flere penge andre steder, og arbejds- og
samfundsforholdene dér er mere gunstige
end i Grønland.
Det er altså et spørgsmål om at rette op
på de ulige vilkår for sundhedspersonalet
her og i de lande, vi på dette område kon-
kurrerer med.
Det har Landstinget allerede indset, og
på sidste samling blev det besluttet at skaf-
fe bedre løn- og ansættelsesforhold, så
sundhedspersonale andre steder vil finde
det tilstrækkelig attraktivt at tage arbejde i
Grønland.
Det gik samtlige partier ind for, og
Landstinget bad derfor Daniel Skifte om at
finde de nødvendige midler udenfor sund-
hedsdirektoratet.
Men det har Daniel Skifte ikke gjort.
Han er bange for, at det vil påvirke for-
handlingerne på de øvrige overenskomst-
områder, og derfor har han sat sig godt og
grundigt på pengekassen.
Det er forkert af Daniel Skifte. Landstin-
get har nemlig bestemt, at låget på kassen
skal lettes for at skaffe penge til at betale
læger og andet nødvendigt sundhedsperso-
nale med. Den ordre er han nødt til at føl-
ge.
POLITISK SLØVSIND har også præget
det øvrige arbejde med at forbedre forhol-
dene i sundhedsvæsenet. Landsstyreområ-
det har ikke stået helt uden muligheder.
Indførelsen af telemedicin kunne for
længst have betydet en væsentlig kvalitets-
forbedring af patientbehandlingen, ikke
mindst på de små steder.
Telemedicin løser ikke alle problemer i