Atuagagdliutit - 25.08.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 25. AUGUST 1998 • 11
Nuummi Atuakkiorfimmi atuakkap »Pitsaanerpaamik
isumaqarluta« saqqummiunneqarnerani meeqqat 22-usut
ilaat marluk, Marie Holm aamma Aron Levisen
peqataapput. Meeqqat Nuummeersut pingajuat Agnethe
Titussen 1973-imi toquvoq, taannali sinnerlugu takkupput
qatanngutai Karla Kienitz, Regine Sørensen, Hansine
Damgaard panialu Helle Djerff.
Ved præsentationen af bogen »I den bedste mening« på det
grønlandske forlag Atuakkiorfik i Nuuk deltog to af de 22
børn, Marie Holm og Aron Levisen, forrest. En tredie af
børnene fra Nuuk Agnethe Titussen døde allerede i 1973,
men hun var repræsenteret af sine tre søskende Karla
Kienitz, Regine Sørensen, Hansine Damgaard og af sin
datter Helle Djerff.
Qimagaasimasut: -
Taarsiiffigineqarusunngilagut
Oqaluttuaq tujorminartoq kusanartumik inernilerneqarpoq
NUUK(KK) - Qujanaqaaq
qatannguterput Agnethe
meeqqallu allat 21-it Nuum-
mi Røde Kors-ip børnehjem-
mianiitinneqarsimasut Tine
Bryld-ip atuakkiamigut
»Ajunnginnerpaamik isuma-
qarluta«-kkut oqaluttuarim-
magit, oqaluttuarli taanna
qaqileqqinneqassanngilaq.
Pingasunngormat augustip
19-iani kalaaliaqqat 22-it pil-
lugit atuakkiaq Nuummi
Atuakkiorfimmi saqqum-
mersinneqarmat Agnethe Ti-
tussen-ip qatanngutai Karla
Kienitz, Regine Sørensen
aamma Hansine Damgaard
taama oqarput.
Qatanngutigiit pingasut
taakku taamaalillutik Atas-
summit folketingimi ilaasor-
tap Ellen Kristensen-ip taar-
seeqqusilluni piumasaqarnis-
samik kajumissaarineranut
itigartitsipput.
Statsministeri aperaa
Ellen Kristensen-ip statsmi-
nister Poul Nyrup Rasmus-
sen folketingimi ima aperaa:
- Kalaaliaqqat misileraa-
taallutik 1951-imit qallunaa-
nik angajoqqaarsiaqartinne-
qamerat pillugu oqallinneq
aallaavigalugu kissaatigaara,
inuit taakku Danmarkimiin-
nermik siorna, nalaani ki-
ngomalu atugarisimasaannut
taartissatut naalagaaffik qa-
noq iliuuseqamiamersoq pil-
lugu statsiministeri nassuia-
ateqassasoq.
Annemarpoq
- Ellen Kristensen-ip taar-
seeqqusinissamut siunner-
suuteqarnera tusarakku eq-
qumiilliorpunga, Karla Kie-
nitz AG-mut oqarpoq.
- Ilaqutariiusugut ilutsinni
siunnersuut oqallisigaarput,
isumarpullu paatsuugassaan-
ngilaq. Tine Bryld pingaaru-
tilerujussuarmik atuakkior-
poq, kisiannili aamma ta-
manna tamaanga killeqartari-
aqarpoq.
- Taamani qatanngutitta
bømehjemmimut pinera uat-
sinnut annernartuuvoq, Ag-
nethe-lu suli inuusoqaluni to-
qummat tamakkulu pillugit
oqaloqatiginissaa angume-
rinnginnatsigu annernartua
annikinnerulinngilaq.
- Atuagaq aqqutigalugu o-
qaluttuaq tujorminartoq ku-
sanartumik inernilerneqar-
poq. Taarseeqqusinikkut o-
qaluttuap taassuma qaqileq-
qinneqarnissaa kissaatigin-
ngilarput, Karla Kienitz Ag-
nethe Titussen-ip ilaqutai
sinnerlugit taama oqarpoq.
Ingasaassineq
Atuakkap »Ajunnginnerpaa-
mik isumaqarluta«-p Nuum-
mi ilisaritinneqarnerani
1950-ikkunni Nuummi Røde
Kors-ip bømehjemmianiissi-
masut marluk peqataapput,
tassaappullu Marie Holm
aamma Aron Levisen.
Meeqqat 22-iusut ilaat a-
taaseq aamma Kalaallit Nu-
naanniippoq, kisiannili Albert
Egede Qaanaamiit Nuummu-
karsinnaasimanngilaq.
- Utoqqatserfigineqarnis-
samik taarsiiffigineqamissa-
millu piumasaqartameq atu-
gaavallaalerluni ingasaanne-
qalerpoq, Marie Holm oqar-
poq.
- Meeraanitsinnut tunnga-
sumik taarseeqqusinissaq ua-
nga eqqarsaatigisimanngi-
saannarpara.
Ataatsimut isuma
Aron Levisen-ip atuagaq
»Ajunnginnerpaamik isuma-
qarluta« atuareerlugu Marie
Holm isumaqatiginngilaa.
- Uagut Nuummi bøme-
hjemmimi najugaqartinne-
qarsimasugut taarseeqqusi-
nissamik piumasaqassaagut,
kisiannili ataatsimut apeqqut
taanna pillugu oqallinnissa-
mut periarfissaqartariaqarpu-
gut.
- Kalaallit Nunaanniittuu-
sugut pingasuuvugut, sinne-
rili Danmarkimut, Savalim-
miunut, Sverigemut Gran
Canariamullu siaruarsimap-
put, kisiannili ataatsimut i-
summernermik ataqatigiis-
saarinissaq ajornarnavian-
ngilaq, Aron Levisen AG-
mut oqarpoq.
Aron Levisen erseqqissaa-
voq Qaanaami innuttaasut,
najugarisaminnit pinngitsaa-
lisaallutik nuutsitaasut peqa-
tigiiffiliorsimammata, Hin-
gitaq 53-imik taaguutilim-
mik, taassumalu najugaqartut
taarseeqqusinerat pillugu su-
liaq ingerlakkaa.
Isumaqarporlu aamma
børnehjemmimiitinneqarsi-
masut aamma taamaaliorsin-
naasoq, namminerlu taar-
seeqqusilluni suliakkiinissa-
mut inatsisitigut periarfissat
misissorniarpai.
Efterladte: - Nej
til en erstatning
Værdig punktum på uværdig historie
NUUK(KK) - Det er godt, at
historien om vor søster
Agnethe og de andre 21 børn
fra Røde Kors’ børnehjem i
Nuuk er blevet fortalt af Tine
Bryld i bogen »I den bedste
mening«, men nu skal der
ikke rippes mere op i den
historie.
Det siger Karla Kienitz,
Regine Sørensen og Hansine
Damgaard, tre søstre til
Agnethe Titussen, da bogen
om de 22 grønlandske børn
blev præsenteret på det grøn-
landske forlag Atuakkiorfik i
Nuuk onsdag den 19. august.
De tre søstre siger dere-
med også nej til kravet om en
erstatning, som er blevet rejst
af folketingsmedlem Ellen
Kristensen, Atassut.
Spørgsmål til
statsministeren
Ellen Kristensen har i Folke-
tinget spurgt statsminister
Poul Nyrup Rasmussen:
- På foranledning af debat-
ten omkring eksperimentet
med grønlandske børns op-
hold hos danske familier fra
1951 ønsker jeg en redegø-
relse fra statsministeren om,
hvad regeringen kan gøre for
at kompensere disse menne-
sker for den svie og smerte,
de har været udsat for før,
under og efter opholdet i
Danmark.
Det gjorde ondt
- Jeg følte mig mærkelig til-
pas, da jeg hørte om Ellen
Kristensens forslag om en
erstatning, siger Karla Kienitz
til AG.
- Vi har i familien drøftet
forslaget, og vor holdning er
klar. Tine Bryld har skrevet
en meget nødvendig bog,
men så skal det også være
slut.
- Det har gjort ondt på os,
at vor søster kom på børne-
hjem, og smerten bliver ikke
mindre af, at Agnethe døde
så ung, og at vi ikke nåede at
snakke med hende om disse
ting.
- Bogen sætter et værdigt
punktum for en uværdig
historie. Vi ønsker ikke, at en
eventuel erstatningssag skal
rippe op i historien endnu en-
gang, siger Karla Kienitz på
vegne af Agnethe Titussens
familie.
Over gevind
Ved præsentationen af bogen
»I den bedste mening« i
Nuuk deltog to af børnene fra
Røde Kors’ børnehjemmet i
Nuuk i 1950’erne, Marie
Holm og Aron Levisen.
Endnu en af disse 22 børn
bor i Grønland, men Albert
Egede havde ikke mulighed
for at komme fra Qaanaaq til
Nuuk.
- Det er blevet så moderne
med at kræve undskyldnin-
ger og erstatninger, at der er
ved at gå over gevind, siger
Marie Holm.
- Det har godt nok aldrig
strejfet mig, at vi skulle
kræve erstatning for vor
barndom.
Fælles holdning
Aron Levisen er efter at have
læst bogen »I den bedste
mening« ikke enig med
Marie Holm.
- Vi, der boede på børne-
hjemmet i Nuuk, skal kræve
erstatning, men vi må i fæl-
lesskab have lejlighed til at
drøfte spørgsmålet.
- Vi er tre, som bor i Grøn-
land, mens resten er spredt
over Danmark, Færøerne,
Sverige og Gran Canarie,
men det må vel være praktisk
mulig at kordinere en fælles
holdning, siger Aron Levisen
til AG.
Aron Levisen peger på, at
befolkningen i Qaanaaq, der
blev fordrevet fra deres gam-
le boplads, har dannet en for-
ening, Hingitaq 53, som
kører beboernes erstatnings-
sag.
Han mener, at børnehjems-
børnene kan bruge samme
model, og han vil nu under-
søge de juridiske muligheder
for rejse en erstatningssag.
Atuakkiorfimmi atuakkamik saqqummiussinermi Marie Holm
aamma Aron Levisen »aappariittut ukiunik 25-liisutut«
imminnut quiasaarlutik taagorput, 1950-ikkullu aallar-
tinneranni meeraqatigiissimasutut emiinnaq imminnut
taagorsinnaalissapput »aappariittut ukiunik 50-iliisutut«.
»Sølvbrudeparret« kaldte Marie Holm og Aron Levisen
spøgefuldt hinanden ved bogudgivelsen på Atuakkiorfik, og
med en fælles barndom i begyndelsen af 1950'eme kan de
snart kalde sig »guldbrudeparret«.
ASS J FOTO: HHJ