Atuagagdliutit - 25.08.1998, Blaðsíða 12

12 -TIRSDAG 25. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Tine Btyld-ip atuakkiaani »Pitsaanerpaamik isumaqarluta«-mi
allaaserineqartut meeqqat bømehjemimi najugaqarsimasut
ilarpassui inuunerminni atugarisimasaminnik nutaamik
isummertariaqalersimapput. Kalaallit Illuutaanni
København-imiittumi ilassinninnermut amerlasoorpassuit
takkupput, atukkiortoq qutsagivalugu »pissusiviusunik«
saqqummiussisimanera pillugu. Qiterliulluni issiasoq
takuneqarsinnaavoq Tine Bryld, assiliisorlu atuakkamik
assitalersuisimasoq Per Folkver tunorlerpaavoq.
For mange af børnehjemsbørnene har Tine Brylds bog
»I den bedste mening« betydet en voldsom revidering af
deres livsopfattelse. Mange mødte op ved receptionen i
Grønlændernes Hus i København for at takke forfatteren for
at have afdækket »sandheden«. I midten sidder Tine Bryld,
mens fotografen Per Folkver, der har illustreret bogen, står
bagest.
Mange mørke pletter
i den nyere historie
- Vi mangler fortællingen om, hvordan det hele blev til,
mener Tine Bryld
KØBENHAVN(CSL) - Der
er mange, der har spurgt:
Hvorfor Grønland? Hvad
ved du om Grønland?
- Måske er det årsagen til,
at jeg i de sidste ti år af mit
forfatterskab har skrevet tre
bøger om grønlandske og
danske relationer - i et hjørne
af en virkelighed, meget få
NUUK(KK) - Forlaget Atu-
akkiorfik har set der som en
uomgængelig nødvendighed
at gennemføre dette bogpro-
jekt sammen med forfatteren
Tine Bryld og fotografen Per
Folkver.
Det sagde forlagsdirektør
Nukaaraq Eugenius ved
præsentationen af »I den
bedste mening« i Nuuk.
- Bogen er vigtig; ikke ale-
ne fordi vi nu bliver konfron-
teret med de skæbner, som
de 22 børn har fået, men også
fordi bogen er et væsentligt
dokument i de bestræbelser,
som politikerne udfolder i
dagens Grønland og Dan-
mark for at gøre det enkelte
meneske til det centrale ele-
ment i opbygningen af et vel-
fungerende og sundt sam-
fund.
Mennesker i cøntrum
- Bogen er et skræmmende
eksempel på, hvordan man
bryder sig om at huske.
Sådan indledte socialråd-
giveren og forfatteren Tine
Bryld receptionen onsdag den
19. august i Grønlænderhuset
i København i anledning
udgivelsen af bogen »I den
bedste mening«. Bogen er
blevet til i et tæt samarbejde
med fotografen Per Folkver
ikke skal behandle menne-
sker, også selv om det sker i
den bedste mening, sagde
Nukaaraq Eugenius.
- Bogen er også et eksem-
pel på, hvordan Tine Bryld
og Per Folkver magter at sæt-
te mennesket i centrum.
- Det er Atuakkiorfiks håb,
at bogen bliver læst af mange
mennesker, også af menne-
sker i indflydelsesrige positi-
oner i samfundet.
- Deres ansvar gælder først
og fremmest det enkelte
menneskes ve og vel, sagde
Nukaaraq Eugenius.
Bogen »I den bedste
mening« er en af det grøn-
landske forlag Atuakkiorfiks
største satsninger.
Boger er trykt i 2.000
eksemplarer på dansk og
1.000 eksemplarer på grøn-
landsk.
Bogen koster 198,00 kro-
ner i Grønland og 248,00
kroner i Danmark.
og tolken Helene Thiesen, der
selv var et af børnene.
- Men historien om den
nyere tid i Grønland er langt
fra færdig, mener Tine
Bryld, der ved den velbesøg-
te reception fortalte om sine
egne tanker omkring det
grønlandsk-danske forhold.
Det ryster mig
- Jeg vidste alt for lidt om
Grønland, da jeg første gang
i 1988 besøgte Nuuk.
Rystende lidt.
- De danske skolebørn un-
dervises i 4. klasse om sæler,
isbjørne og indlandsis, og når
de bliver voksne, er det Knud
Rasmussen, Peter Freuchen
og Jørgen Riel, de underhol-
der sig med - endnu. Og det
ryster mig.
- Grønland er en del af
Danmarks historie og om-
vendt. Tusinder af grønlæn-
dere og danskere er i familie.
Tusinder af danskere har
arbejdet i Grønland i kortere
og længere tid. Før og efter
kolonitiden.
- Men vi danskere ved alt
for lidt om grønlændere og
Grønland. Vi er proppet med
fordomme og bange for det
fremmede. Derfor holder vi
snotten indenfor og vælger at
brumme, når vi skal have luf-
tet fordommene.
- Nogle holder måske kæft,
fordi de selv har oplevet, hvor
svært det er at være midt i en
anden kultur med andre nor-
mer, andre måder at tænke på.
Hvordan har det været at
undervise i dansk, regning og
historie, når børnene ikke talte
og forstod det danske sprog?
Underbelyst periode
- 1950’eme og 1960’eme er i
den grad en underbelyst peri-
ode. Ja, nærmest formørket-
af de mange menneskelige
tragedier, der fulgte i kølvan-
det på det, vi kalder moderni-
sering.
- Vi mangler historien om,
hvordan det hele blev til -
hvilke tanker grønlænderne
gjorde sig. De grønlændere,
der sad tusinder af kilometer
fra beslutningstagerne.
- Vi mangler at fortælle
vore unge - i Grønland og
Danmark - at der var årsager
til, at så mange valgte at begå
selvmord. At så mange røg
ud i druk, vold og kriminali-
tet. Ikke for at undskylde
nogen, men for at sætte lys
på en periode med store men-
neskelige omkostninger.
Den ny generation
- Jeg har skrevet disse bøger
for selv at blive klogere og
med et forfængeligt håb om,
at andre også havde lyst til at
vide mere. Jeg håber, mange
flere får lyst til at dykke ned i
Grønlands nyere historie, og
jeg glæder mig hver gang jeg
er i Grønland og møder den
nye generation af unge med
lyst til og appetit på livet.
Deres uvidenhed om den-
gang er stor, men deres lyst
efter at vide mere er større.
- Det bedste for mig er at
have fået mulighed for at
møde så mange grønlændere
og danskere i denne bog -
med en fælles historie. Jeg
har fået et personligt forhold
til mange af børnene.
- Helene, Per og jeg har
været inviteret ind i hjem
med overvældende gæstfri-
hed - lige fra Nanortalik til
Qaanaaq - og har lært om en
hverdag med store udfordrin-
ger. Skønhed og hæslighed.
Vanvid og kærlighed. Hver
eneste dag uforudsigelig.
Min tak til de mange, der har
åbnet deres hjem og deres liv.
En nødvendig bog
»I den bedste mening« er på dansk
og grønlandsk trykt i 3.000
eksemplarer
Taama pisoqaqqissanngilaq
KØBENHAVN (CSL) - Helene Thiesen ilaquttaminit
peersinneqarluni Nuummi bømehjemimi peroriartor-
toq marlunnik taalliorsimavoq, atuakkap »Ajunngin-
nerpaamik isumaqarluta« saqqummersinneqarneranut
atatillugu København-imi Kalaallit Illuutaanni ilassi-
sitsinermi atuakkaminik.
Aappaa Tine Bryld-imut tunngatitaavoq.
Aappaalu meeqqanut bømehjemimi peroriartoqati-
gisaminut tunngatillugu.
Det må ikke ske igen
KØBENHAVN(CSL) - Helene Thiesen, der selv blev
revet væk fra sin familien og voksede op på børne-
hjemmet i Nuuk, havde skrevet to digte, som hun
fremførte ved receptionen i anledningen af udgivelsen
af bogen »I den bedste mening« i Grønlændernes Hus
i København.
Det ene digt til Tine Bryld.
Det andet digt til sine barndomsvenner fra børne-
hjemmet
Kære Tine
Tak for denne iver du har givet
For at denne bog - ku’ vise livet
Fra en side ingen andre kendte
Vi var små-bøm - hvad var os i vente?
Du var den - der ledte efter svaret
Sørgsmål som i »knolden« vi bevared
Hvor blev alt det af som vi nu kendte?
Hvorfor sku’ familien »ta’s« fra os?
Hvorfor sku’ vi langvejs sejles væk?
Hvorfor var vi dem - der »misted« sproget?
Havde de »lærde« bare mistet »låget«?
Sendte os afsted med lærdoms toget!
Skæbnen vor du lagde øre til
Tårene ad kinden trilled ned!
Åbenbaringen den var i vente
Åh - hvad var dog det, der bare hændte?
Tak fordi du spørgsmål fik besvaret
Tak for al den tid du kæmpet har
For at bogen her, ku’ gi’ os svaret
På de mange tanker vi bevarede
Tanker - spørgsmål - tanker - hvad var svaret?
Digtet til
vennerne
Tak til skæbnesøstre, skæbnebrødre
Tak fordi I ville være med
Uden jer var bogen ikke skrevet
»I den allerbedste høje mening«
skulle vi til Danmark føres ned
Hjem til Grønland skulle vi forenes
med familien vi savned dem
Savnet skulle vare hele livet
Lad dog ikke dette ske igen
Helene Thiesen Nuummeersoq 1951-imi
qatanngutisiaminik assiliseqateqarsimasoq.
Helene Thiesen, som kommer fra Nuuk, er her
fotograferet sammen med sin plejesøster i 1951.
ASS7 FOTO: PRIVATFOTO