Atuagagdliutit - 25.08.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 25. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Peqqinnissaqarfik
nungukkiartorpoq
Peqqinnissaqarfimmi sulisut akissarsiaasa
amerlissutissaannik pissarseqqullugu Daniel Skifte
Inatsisartunit piumaffigineqartoq
(JB) - Peqqinnissaqarfik pil-
lugu oqallinnerup angusima-
vaa maannakkut qanoq iliu-
useqartoqamissaa. Ajunaar-
nersuaqarnissaanik oqalun-
neq unissinnaanngilaq, sulilu
sakkortusiartorluni. Nakorsat
oqarput peqqinnissaqarfiup
itersarsuaq oraikkaa, peqqin-
nissaqarfillu pillugu ataatsi-
miititami siulittaasoq oqaria-
atsimik nutaamik atuilersi-
mavoq. Oqarpoq tamatumani
pineqartoq nungukkiartor-
neq.
Mannali tikillugu oqallin-
nerup taamaallaat kingune-
risimavaa politikikkut assor-
tuunneq. Naalakkersuisunut
ilaasortaq Marianne Jensen,
Anders Nilsson Inatsisartu-
nullu ilaasortat tamarmik pi-
umasaqartut peqqinnissaqar-
fimmi sulisut akissaataasa
sulinerminnilu atugassarisaa-
sa pitsanngortinneqarnis-
saannik, aningaasaqamermut
naalakkersuisoq Daniel Skif-
te aningaasanik atugassan-
ngortitsiumanngilaq.
- Aningaasat amerlaneru-
sut aaqqiissutissaanngillat,
taama oqarpoq. - Akissaatillu
pillugit isumaqatigiinniarfi-
usartunut allanut sunniutissat
eqqoriaruminaapput.
Daniel Skifte Radiuavisi-
mut oqarpoq, Marianne Jen-
sen-ip Anders Nilsson-illu
politikeritut akisussaaffitsik
qimarratigigaat, aningaasa-
nillu amerlanerusunik atu-
gassanngortitsinissamik o-
qamiarnerat ajornannginaa-
gaavallaartoq.
Taamatulli Anders Nilsson
isumaqanngilaq. Akerlianik
isumaqarpoq Daniel Skifte
akisussaaffimminik qimar-
ratiginnittoq, peqqinnissa-
qarfimmut sulisussarsiortar-
nerup aaqqinneqamissaanik
Inatsisartunit piumaffigine-
qarsimagami.
Akuersissutigaat
Inatsisartut upernaakkut a-
taatsimiinneranni peqqinnis-
samut ataatsimiititaq isuma-
liutissiissummik saqqummi-
ussivoq, tassanilu siunner-
suutigineqarpoq peqqinnissa-
mut pisortaqarfiup avataanit
aningaasanik pissarsisoqas-
sasoq, sulisussarsiortamermi
ajomartorsiutit aaqqinneqar-
nissaat anguniarlugu.
Naalakkersuisut partiillu
tamarmik Daniel Skifte pi-
sussaatippaat suliaq qanoq
iliuuseqarfigeqqullugu, piu-
masaqaatigalugulu akissaa-
teqamermi atorfinitsitaaner-
milu atugassarititaasut, ine-
qarniarneq, aapparisat sulif-
fissaqartinnissaat meeqqallu
paaqqinnittarfimmiitinissaat
pillugit annertunerusumik
suliniuteqaqqullugu. Inuit
Ataqatigiit ikinnerussuteqar-
lutik oqaaseqaateqarput, illo-
qarfinni ataasiakkaani suli-
sussaqamiamerup qanoq in-
neranik kommunet pingaaru-
tilimmik akisussaaqataane-
rannik naammagittaallium-
mik.
Kisiannili tassa Inatsisartut
piumasaraat pissutsit qanoq
iliuuseqarfigineqarnissaat.
Daniel Skiftep ilaatigut isu-
magissavaa akissaatit pitsan-
ngortinneqamissaat.
Kisiannili sunilluunniit pi-
soqanngilaq, mianersoqqus-
sutillu imaaginnavipput.
Imaanngitsoq oqallinneq
unitsinneqarusummat, kisi-
annili peqqinnissaqarfik pil-
lugu oqalliseqataasut oqal-
linneq kipisuitsoq qatsup-
paat, aaqqiissutissanik ki-
nguneqameq ajormat.
Maannakkullu peqqinnis-
samut ataatsimiititami siulit-
taasoq, inatsisartunut ilaa-
sortaq Anders Nilsson oqar-
poq, peqqinnissaqarfik oqaa-
tigisariaqartoq nungukkiartu-
lersoq. Qangalilu sulisori-
sartakkanut tamanna ima at-
tuumassuteqartigaaq, allaat
peqqinnissaqarfimmik qa-
ngarujussuarli tapersersui-
sarsimasut maannakkut nak-
kaannartalersimallutik. Taa-
matummi Anders Nilsson
isumaqarpoq.
Naammanngillat
Anders Nilsson AG-mit ape-
rineqarpoq isumaqarnersoq
aningaasaannaat aqqutigalu-
git ajomartorsiut qaangeme-
qarsinnaanersoq.
- Qularutiginngilluinarpara
aningaasat kisimik naam-
manngitsut, Anders Nilsson
akivoq. - Taakkuli aaqqiissu-
tissanut ilaapput. Kisiannili
erseqqilluinnarpoq nakorsa-
nik peqqinnissaqarfimmilu
sulisunik allanik Kalaallit
Nunaata sulisussarsiortarfiini
akissarsiarineqartut minner-
paamik annertoqataannik
akissarsiaqartitsinissaq.
Aammali neqeroorutigisaria-
qarpavut ineqamermi atugas-
sat, meeqqanut paaqqinnit-
tarfiit ilaquttallu nooqataasut
suliffissaat pitsaasut. Periar-
fissammi tamakku peqqin-
nissaqarfimmi sulisut nunani
unammillikkatsinni atugas-
sarisarpaat.
- Qanoq tamanna inger-
lanneqassava?
Imaattariaqaraluarpoq
nakorsaqarfimmi nakorsaa-
nermik sulisussarsiunngin-
nermi pisortaqarfik kommu-
nemut paasiniaasassasoq
inissaqartitsisoqarnersoq
meeqqallu paaqqinnittarfim-
mi inissaqartinneqarnersut,
aammalu kommune sulisus-
sarsiarineqartup nulianut uia-
nulluunniit suliffissamik pis-
sarsiniarnermut ikiuussin-
naanersoq. Kommune taa-
maaliorumassappat tamanna
sulisussarsiornermi allagarsi-
ussamut ilanngunneqassaaq,
taamaalillunilu illoqarfik pit-
saanerusumik periaifissaqas-
saaq nakorsaqarfimmi na-
korsaanermik sulisussarsi-
nissaminut.
- Qulaanilu pineqartut ne-
qeroorutigineqanngippata qu-
larutiginngilara sulisussarsi-
omeq iluatsinnavianngitsoq,
taamalu naammagiinnartari-
aqarluni ulluni 14-ini taartaa-
sartumik sulisussarsinissaq -
imaluunniit nakorsamik ami-
gaateqartuamissaq.
- Soorunami illoqarfiit al-
lat aamma taama atugassa-
qassapput.
Periarf issat. allat
Aammali allanik periarfissa-
qartoqarpoq. Nunap immik-
koortuinut eqiterineq sulisus-
sanik amerlanemik pilersit-
sisinnaavoq - imaluunniit su-
lisunik pisariaqartitsinermik
annikillisitsisinnaalluni - An-
ders Nilsson-illu isumaa ma-
lillugu qallunaat napparsim-
maveqarfii isumaqatigineq-
arsinnaapput paarlaateqati-
giittarnissamik, piffissamik
aalajangersimasumik killis-
saliilluni Kalaallit Nunaanni
napparsimmaveqarfinnut na-
korsanik atukkiisoqarsin-
naalluni.
Aammali periarfissatsialak
pigineqareerpoq, aningaasat
ikittuinnaat atorlugit ajor-
nartorsiutit ilaannik aaqqiis-
sutaasinnaasoq.
- Nalunngilarput Tele aq-
qutigalugu isiginnaarutit a-
torlugit nakorsiartitsisameq
Kalaallit Nunaanni periarfis-
satsialaasoq - imaluunniit al-
latut oqaatigalugu: Pissutsit
taamaatillugit tamanna pin-
ngitsoorsinnaanngilarput.
Tamannalu pillugu isummat
assigiinngikkaluartut isuma-
qarpunga tamanna nakorsa-
nut oqilisaataassasoq.
%% L3 .Sip
ri • c
AIDS
Paasiniaavik
’i?) Linien
Vwi/'l'1'1'
Aids-imik paasiniaavik ataasinngornermi
sisamanngornermilu ammasarpoq.
Aids-linien er åben mandag og torsdag.
NAL. / KL. 19 - 21

- Sulisussarsiortamermi ajomartorsiutit akissarsiat qaffannerinnaasigut
aaqqinneqarsinnaanngilaq, aaqqiissutissanulli ilaasinnaalluni, Anders Nilsson oqarpoq.
- Højere løn løser ikke alle rekrutteringsproblemer, men er en del af løsningen,
siger Anders Nilsson.
Sundhedsvæsenet i fald
gang med nedsmeltning
Landstinget har givet Daniel Skifte ordre til at skaffe
flere penge til lønningerne i sundhedsvæsenet
(JB) - Debatten om sundhed-
svæsenet har nået et punkt,
hvor der må gøres noget.
Katastrofe-alarmen hyler
uafbrudt, og den bliver mere
og mere skinger. Lægerne
siger, at sundhedsvæsenet
går mod afgrunden, og for-
manden for sundhedsudval-
get har taget et nyt katastro-
feudtryk i brug. Han siger, at
der er tale om en nedsmelt-
ning.
Men foreløbig er der ikke
kommet andet ud af det end
politisk mundhuggeri. Mens
landsstyremedlem Marianne
Jensen, Anders Nilsson og
hele Landstinget kræver bed-
re løn- og ansættelsesforhold
for sundhedspersonalet, sid-
der landsstyremedlem for
økonomi Daniel Skifte hårdt
på pengekassen.
- Flere penge er ikke løs-
ningen, siger han. - Og kon-
sekvenserne på de andre
overenskomstområder er
uoverskuelige.
Daniel Skifte sagde i Ra-
dioavisen, at Marianne Jen-
sen og Anders Nilsson løber
fra deres ansvar som politi-
kere, og at de med deres på-
stand om, at der skal penge
på bordet, springer over,
hvor gærdet er lavest.
Men sådan opfatter Anders
Nilsson det ikke. Han mener
tvært imod, at det er Daniel
Skifte, der ikke vil påtage sig
det ansvar, som Landstinget
har givet ham i forbindelse
med løsningen af rekrutte-
ringsproblematikke i sund-
hedsvæsenet.
Landstinget har
godkendt højere løn
På Landstingets forårssam-
ling fremlagde sundhedsud-
valget en betænkning, der
lagde op til, at der hentes
penge udenfor sundhedsdi-
rektoratet til at løse rekrutte-
ringsproblematikken med.
Både landsstyret og samt-
lige partier bemyndigede Da-
niel Skifte til at få noget gjort
ved sagen og forlangte en
forstærket indsats omkring
løn- og ansættelsesforhold,
boliger, arbejde til ægtefælle
og børnepasningsgaranti.
Inuit Ataqatigiit afgav en
mindretalsudtalelse, der tog
afstand fra kommunernes
afgørende medansvar for,
hvordan bemandingssituatio-
nen er i de enkelte byer.
Men Landstinget forlangte
altså, at få sat gang i tingene.
Daniel Skifte skulle blandt
andet forbedre lønforholde-
ne.
Men ingenting er sket, og
nu hyler sirenen igen. Ikke
fordi der har været grund til
at slukke den ind imellem,
men nu og da bliver de impli-
cerede i sundhedsdebatten
trætte af den endeløse
diskussion, som alligevel
ikke fører til løsninger.
Nu siger så formanden for
sundhedsudvalget, lands-
tingsmedlem Anders Nils-
son, at der er en decideret
nedsmeltning af sundheds-
væsenet i gang. Og så meget
har det med kernekraft at
gøre, at det er den gamle ker-
ne af solide støtter indenfor
sundhedspersonalet, der er
begyndt at give op. Det me-
ner i alt fald Anders Nilsson.
Penge er ikke nok
AG har spurgte Anders Nils-
son, om han mener, problemet
kan løses med penge alene.
- Jeg er overbevist om, at
penge ikke er nok, svarer
Anders Nilsson. - Men de er
en del af løsningen. Det er jo
indlysende, at vi er nødt til at
give en løn, som mindst er
ligeså god som den, læger og
sundhedspersonale kan få de
steder, Grønland vil rekrutte-
re dem fra. Men vi må lige så
naturligt kunne tilbyde
ordentlige boligforhold,
institutionspladser og be-
skæftigelse for medfølgende
familie. Det er nemlig de
muligheder, sundhedsperso-
nalet har i de lande, vi kon-
kurrerer med.
- Hvordan skal det prakti-
seres?
- Det bør være sådan, at
direktoratet forud for annon-
ceringen efter en distrikts-
læge spørger kommunen, om
der er bolig og institutions-
pladser, og om kommunen
vil være behjælpelig med at
finde arbejde til den medføl-
gende kone eller mand. Hvis
kommunen vil det, kommer
det til at fremgå af opslaget,
og så har byen ret gode chan-
cer for at få en distriktslæge.
- Men hvis den ikke kan
tilbyde de nævnte forhold, så
er jeg sikker på, at det har
lange udsigter, og så må man
i bedste fald klare sig med
14-dages vikariater - og i
værste fald med slet ingen
læge.
- Det samme gælder natur-
ligvis andre byer.
Andre muligheder
Men der er også andre mulig-
heder. Regionaliseringen kan
frigøre ressource - eller beg-
rænse behovedet - og man
kan efter Anders Nilssons
opfattelse godt forestille sig
en rotationsordning med
danske sygehuse, som i nær-
mere angivne perioder kan
udlåne - eller udleje - læger
til de grønlandske sygehuse.
Der foreligger imidlertid
en helt oplagt mulighed, som
kan løse en del af problemer-
ne for små midler.
- Vi ved, at Tele-medici-
nen ville have optimale mu-
ligheder i Grønland - eller
sagt på en anden måde: Vi er
i virkeligheden fuldstændig
afhængig af den. Og selvom
der åbenbart er forskellige
meninger om den ting, mener
jeg, at det vil kunne blive en
aflastning for lægerne.
ASS./ FOTO: AG