Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 10.09.1998, Blaðsíða 4
4 • TORSDAG 10. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Fuld »skipper« væltede jolle Fire mennesker nær ved at drukne. Reddet af forbipasserende Inuit sisamat ipillutik ajunaarfissaraluanni sakkortuumik misigisaqareerluni umiarsualivissineq nuannissusia. Det var godt at komme i havn efter den dramatiske episode, hvor fire mennesker kunne være omkommet. QAQORTOQ - Et stadigt sti- gende antal turister gæster Grønland hvert år. Nogle kommer til landet for at ople- ve den smukke og for mange unikke natur, og andre be- søger landet, fordi de har boet her tidligere. En af gæsterne fra i sommer hed- der Agnes Pugflod Jør- gensen. Hun har tidligere boet i landet i 12 år, og kom nu med sin familie på visit. Foruden alt det vidunderlige, de genså på deres rejse, fik de mildest talt en skrækkelig oplevelse, som har rystet Agnes for resten af livet. Men den er også tankevæk- kende, så hun lægger stor vægt på at dele den med andre. Læs også den korte note omkring politiets behandling af sagen i Qaqortoq. - Torsdag den 2. juli fore- slår min søn, at vi tager en tur til Narsaq. Vi sejler fra Qaqortoq i min søns komfor- table båd. Min bror er med. Det er første gang han er i Grønland. Mit barnebarn på to et halvt år og hendes kusi- ne på otte år er også med. Det er dejligt! På vejen bliver vi overha- let af et af passagerskibene, men pludselig vender det store skib om. Vi ser en båd fra skibet blive sat i vandet. Vi kan se et redningsbælte ligge i vandet. Vi sejler hastigt derhen og føler skrækken for, at det er et menneske i nød. Jeg ser ned i det kolde vand og frygter, jeg skal se en, der er druknet. Vi ånder alle lettet op, da vi erfarer, at det blot er et red- ningsbælte, der er faldet over bord, og det vil de have ombord på skibet igen. Båden sejlede i ring - Vi tilbragte nogle dejlige timer i Narsaq. Der er vist altid godt vejr der om som- meren. Narsaq er sådan en smuk by. Jeg husker, da jeg flyttede dertil i 1980, at jeg tænkte:Her er så smukt og dejligt. Her måmenneskene da tænke smukke tanker. - Men gør de det? Sidste på eftermiddagen sejlede vi hjem igen mod Qaqortoq mellem de vuggen- de isfjelde i det klare vand. Vi var nået godt ind i »Matu-løbet«, jeg sad og sløvede lidt i båden, børnene var faldet i søvn i den forre- ste kahyt. Min bror blev sat ind i sejladsteksnik af min søn. Pludselig bliver jeg meget vågen. Min søn ser en jolle med motor, der sejler i ring. Og til min rædsel ser jeg fire mennesker i vandet. Hændelsen med rednings- kransen trænger sig på. Skønt jeg har set de fire i vandet, håber jeg bare, det ikke er sandt. Min søn sætter resolut kurs mod dem, stand- ser behændigt båden, giver ordrer til min bror og mig om at kaste reb ud til de to nær- meste. Han hopper selv ned i gummibåden, og med paga- jen padler han målbevidst mod den person, der er længst væk. Denne mand bli- ver hurtigt halet ind. Næste mand er vanskeligere og kan ikke rigtig selv hjælpe med, men det lykkes dog også at få ham ind i gummibåden. Det- te ser jeg ud af øjenkrogen, fordi jeg er nervøs for, at min søn skal falde i vandet også. Pigen tung og stiv Imens har min bror og jeg halet pigen op. Det var svært, hun var tung og stiv. Hun kunne ikke rigtig hjælpe sig selv. Men op kom hun - og ganske ublidt med hovedet først ned. Næste mand får fat i rebet og vi haler ind. Det er endnu vanskelligere. Jeg tror aldrig, jeg har haft brug for så man- ge kræfter på så kort tid. Gummibåden med de to andre lægger til, og vi haler dem ombord. Det er meget nemmere, fordi min søn skubber på. Pigen er meget vred på ham, der sejlede jollen. Hun er nærmest rasende. De to andre mænd udtrykker også en vis vrede, og siger, at det er hans skyld, de faldt i van- det. Min søn padler hen til jol- len, som »kører« herreløs rundt i ring. Efter at have bedømt situationen springer han over i jollen, standser motoren, hiver gummijollen op, sejler hen til båden og binder hele molevitten til, så det kan slæbe efter. Tørrer dem - Imens har vi brutalt hevet tøjet af de skrækslagne men- nesker, tørret dem så godt vi kunne, og pakket dem ind i tæpper og dyner. De er meget kolde og udmattede, men glade for at komme til at ligge ned i kahytten. Jeg har frygtelig ondt af dem. Jeg har lyst til at favne dem og trøste dem og varme dem. De to små piger var vågnet ved, at vi hev dynerne af dem. De sad med store runde øjne og holdt hinanden i hæn- derne. De så med undren på de fire mennesker med vådt hår, og som ind imellem græd. De to piger kom ud til min søn i styrehuset, og han sejlede videre mod Qaqortoq. Pigen og hendes kæreste var lykkelige og taknemme- lige over at være blevet red- det og være i live. De havde hinanden, og faldt i søvn i hinandens arme. Den mand, som sejlede jollen, var tydeligt beruset, eller rettere sagt: Stiv af druk. Det var, som om han slet ikke havde opdaget faren. Han talte om, at han skulle bruge båden dagen efter. Så sov han som en sten og var svær at vække, da vi ankom til Qaqortoq. Den tredie mand ville ger- ne have sit tøj på. Han var meget berørt af det hele. Han snakkede om sine tre børn. Han fortalte i enkeltheder, hvordan han havde oplevet det hele. Han skiftevis græd og var glad. Det var rigtig godt for ham at få sagt det hele igen og igen. Vi snakke- de sammen, og i sådanne situationer er humoren med til at gøre situationen jord- nær. Manden spurgte, om no- gen af os ryger. Jo, min bror og min søn er begge rygere. - Kunne jeg få en cigaret? Jeg tror, mine er blevet våde. Han fortalte, at ejeren af båden i fuldskab og overmod havde fået båden til at slå skarpe sving, og skønt de bad ham lade være, blev han ved. Det var derfor, de pludselig befandt sig i det kolde vand. Min søn kontaktede politi- et i Qaqortoq fra bådens radio og spurgte, hvordan han skulle forhold sig i den- ne noget uvante situation. Politiet ville være på kajen og tage imod. Så var vi til- fredse og sikre på, at de fire mennesker var i gode høæn- der. I Qaqortoq stod politiet ganske rigtigt på kajen. Betjenten vidste tilsynela- dende ikke helt, hvordan man skulle gøre, for han kør- te de skibbrudne hjem uden nærmere hjælp. Dagen efter skulle vi alle møde på politi- stationen. Min bror og jeg kunne blot bekræfte det, min søn havde fortalt. Men jeg hæftede mig ved, at betjenten fortalte, at føreren af båden var faldet i søvn, og derved kommet til at lave nogle sving med båden. Jeg blev forbavset og sagde, at det ikke var min opfattelse. Men det overhørtes. Den eneste skibbrudne, som mødte op på politistatio- nen, var manden, som vi snakkede så meget med på hjemturen aftenen før. Stak- kels mand. Han var blevet overladt til sig selv ved hjemkomsten. Naturligvis kunne han ikke ryste bændel- sen af sig. Han havde gået hvileløst rundt, og han havde endda også gået over land for at bese stedet, hvor den famøse hændelse havde ud- spillet sig. Han havde druk- ket nogle øl. Lidt op ad dagen kom kæresteparret på besøg hos min søn. Min bror og jeg var der. Vi havde, jeg ved ikke for hvilken gang, snakket hele episioden igennem igen. De to unge mennesker var meget taknemmelige. De havde sovet rusen ud. De var helt klar over situationens alvor. Vi talte længe om alle detaljerne. Min svigerdatter »trak i arbejdstøjet« næsten ubemærket. Lidt efter ringe- de hun og bad de unge men- nesker om at komme ned på kommunen. I sådanne situa- tioner skal der træde et beredskab i kraft, sagde min svigerdatter. Hun arbejder som socialrådgiver på kom- munen. De har netop vedta- get, at ved slige voldsomme hændelser skal folk kunne få hjælp i form af både lægelig og psykologisk bistand. Føreren og ejeren af den kæntrede jolle hørte vi ikke noget til. INUTTUT PISiNNAATITAAFFliT PILLUGIT SILARSUARMIOQATIGIINNUT NALUNAARUT Immikkoortoq 17 ima allassimavoq: /. Kinaluunniit namminerisaminik pigisaqartussaalitaavoq kisimiil- luni allanilluunniit peqateqarluni. 2. Kinaluunniit pigisaanik pissutissaqanngitsumik arsaarneqarsinnaanngilaq. 1948-ime Naalagaaffiit Peqatigiit akuersissutigisaat tamanullu saq- qummiussaat nalunaarutigineqar- neraniit ukiut 50-it qaangiunnerat malunnartinniarlugu nolunaorutip immikkoortortai arlallit 1998-ip ingerlanerani ingerlaavartumik saqqummiunneqartassapput. For al markere 50 årel for VtKonisaaaÆfiiHeai om som blev vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling, vil en del artikler som erklæringen indeholder, løbende gennem 1998 blive præsenteret. Artikel 17 siger: 1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællesskab med andre. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. Annonce una Kalaallit Nunaanni Amnesty Inlernationalip suliniuteqarneratigut i ilanngunneqarpoq, tapersiisuuppullu Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden ki Kultureqornerrmil, llinniorlitoanermul Ilageeqarnermullu Pisort HhMhI Aalakoorluni umiartor- simasutut unnerluu- tigisaavoq QAQORTOQ(PM) - Pisi- masoq amiilaamartoq Qa- qortup politeeqarfiani eq- qaamaneqarluarpoq. Politeeqarfiup pisortaa Bent Ole Kleist AG-mut oqarpoq, »imarsiortoq« aalakoortoq Qaqortumut apuuteqqammersoq nap- parsimmavimmut inger- lanneqarsimasoq. Misili- gutissamik aaversippoq, imigassamillu akoqangaat- siarsimavoq. Taamaattu- mik Agnes Pugflod Jør- gensen ilumoorsimassaaq allakkami angut »aalakoo- rujussuartoq«. Angut imigassartorsi- malluni umiartorsimasutut unnerluutigineqareerpoq. Aalakoorlunimi angallam- mik ingerlatsinissaq iner- teqqutaavoq. Imarsiomermut inatsim- mi allassimavoq aalakoor- luni angallammik inger- latsinissaq inerteqqutaallu- innartoq, taamaattumik Qaqortumi politiit unner- luussut Narsami eqqar- tuussivimmut ingerlateq- qippaat. Angut pisuutinne- qaruni akiliisinneqassaaq. Skipperen sigtes for spiritussejlads QAQORTOQ(PM) - På politistationen i Qaqortoq har man stadig denne uhyggelige hændelse i frisk erindring. Stationsleder Bent Ole Kleist siger til AG, at poli- tiet kørte den berusede »sømand« til sygehuset kort efter ankomsten til Qaqortoq. Der blev taget en blodprøve, som viste temmelig høje promille- værdier. Så Agnes Pugflod Jørgensen har formodent- lig ret, når hun skriver, at han var »stiv af druk«. Manden er nu sigtet for spiritussejlads. For det er absolut ikke tilladt at sejle en båd, med en ordentlig kæp i øret. Søloven har en paragraf der siger, at det er strengt forbudt at sejle i spiritus- påvirket tilstand, så politiet i Qaqortoq har sendt sagen videre til kredsretten i Nar- saq. Manden vil blive idømt en bøde, hvis han findes skyldig.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.