Atuagagdliutit - 10.09.1998, Qupperneq 4

4 • TORSDAG 10. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Fuld »skipper« væltede jolle
Fire mennesker nær ved at drukne. Reddet af forbipasserende
Inuit sisamat ipillutik ajunaarfissaraluanni sakkortuumik misigisaqareerluni umiarsualivissineq nuannissusia.
Det var godt at komme i havn efter den dramatiske episode, hvor fire mennesker kunne være omkommet.
QAQORTOQ - Et stadigt sti-
gende antal turister gæster
Grønland hvert år. Nogle
kommer til landet for at ople-
ve den smukke og for mange
unikke natur, og andre be-
søger landet, fordi de har
boet her tidligere. En af
gæsterne fra i sommer hed-
der Agnes Pugflod Jør-
gensen. Hun har tidligere
boet i landet i 12 år, og kom
nu med sin familie på visit.
Foruden alt det vidunderlige,
de genså på deres rejse, fik
de mildest talt en skrækkelig
oplevelse, som har rystet
Agnes for resten af livet.
Men den er også tankevæk-
kende, så hun lægger stor
vægt på at dele den med
andre.
Læs også den korte note
omkring politiets behandling
af sagen i Qaqortoq.
- Torsdag den 2. juli fore-
slår min søn, at vi tager en
tur til Narsaq. Vi sejler fra
Qaqortoq i min søns komfor-
table båd. Min bror er med.
Det er første gang han er i
Grønland. Mit barnebarn på
to et halvt år og hendes kusi-
ne på otte år er også med.
Det er dejligt!
På vejen bliver vi overha-
let af et af passagerskibene,
men pludselig vender det
store skib om. Vi ser en båd
fra skibet blive sat i vandet.
Vi kan se et redningsbælte
ligge i vandet. Vi sejler
hastigt derhen og føler
skrækken for, at det er et
menneske i nød. Jeg ser ned i
det kolde vand og frygter, jeg
skal se en, der er druknet. Vi
ånder alle lettet op, da vi
erfarer, at det blot er et red-
ningsbælte, der er faldet over
bord, og det vil de have
ombord på skibet igen.
Båden sejlede i ring
- Vi tilbragte nogle dejlige
timer i Narsaq. Der er vist
altid godt vejr der om som-
meren. Narsaq er sådan en
smuk by. Jeg husker, da jeg
flyttede dertil i 1980, at jeg
tænkte:Her er så smukt og
dejligt. Her måmenneskene
da tænke smukke tanker. -
Men gør de det?
Sidste på eftermiddagen
sejlede vi hjem igen mod
Qaqortoq mellem de vuggen-
de isfjelde i det klare vand.
Vi var nået godt ind i
»Matu-løbet«, jeg sad og
sløvede lidt i båden, børnene
var faldet i søvn i den forre-
ste kahyt. Min bror blev sat
ind i sejladsteksnik af min
søn. Pludselig bliver jeg
meget vågen. Min søn ser en
jolle med motor, der sejler i
ring. Og til min rædsel ser
jeg fire mennesker i vandet.
Hændelsen med rednings-
kransen trænger sig på.
Skønt jeg har set de fire i
vandet, håber jeg bare, det
ikke er sandt. Min søn sætter
resolut kurs mod dem, stand-
ser behændigt båden, giver
ordrer til min bror og mig om
at kaste reb ud til de to nær-
meste. Han hopper selv ned i
gummibåden, og med paga-
jen padler han målbevidst
mod den person, der er
længst væk. Denne mand bli-
ver hurtigt halet ind. Næste
mand er vanskeligere og kan
ikke rigtig selv hjælpe med,
men det lykkes dog også at få
ham ind i gummibåden. Det-
te ser jeg ud af øjenkrogen,
fordi jeg er nervøs for, at min
søn skal falde i vandet også.
Pigen tung og stiv
Imens har min bror og jeg
halet pigen op. Det var svært,
hun var tung og stiv. Hun
kunne ikke rigtig hjælpe sig
selv. Men op kom hun - og
ganske ublidt med hovedet
først ned.
Næste mand får fat i rebet
og vi haler ind. Det er endnu
vanskelligere. Jeg tror aldrig,
jeg har haft brug for så man-
ge kræfter på så kort tid.
Gummibåden med de to
andre lægger til, og vi haler
dem ombord. Det er meget
nemmere, fordi min søn
skubber på.
Pigen er meget vred på
ham, der sejlede jollen. Hun
er nærmest rasende. De to
andre mænd udtrykker også
en vis vrede, og siger, at det
er hans skyld, de faldt i van-
det.
Min søn padler hen til jol-
len, som »kører« herreløs
rundt i ring. Efter at have
bedømt situationen springer
han over i jollen, standser
motoren, hiver gummijollen
op, sejler hen til båden og
binder hele molevitten til, så
det kan slæbe efter.
Tørrer dem
- Imens har vi brutalt hevet
tøjet af de skrækslagne men-
nesker, tørret dem så godt vi
kunne, og pakket dem ind i
tæpper og dyner. De er
meget kolde og udmattede,
men glade for at komme til at
ligge ned i kahytten. Jeg har
frygtelig ondt af dem. Jeg har
lyst til at favne dem og trøste
dem og varme dem.
De to små piger var vågnet
ved, at vi hev dynerne af
dem. De sad med store runde
øjne og holdt hinanden i hæn-
derne. De så med undren på
de fire mennesker med vådt
hår, og som ind imellem
græd. De to piger kom ud til
min søn i styrehuset, og han
sejlede videre mod Qaqortoq.
Pigen og hendes kæreste
var lykkelige og taknemme-
lige over at være blevet red-
det og være i live. De havde
hinanden, og faldt i søvn i
hinandens arme.
Den mand, som sejlede
jollen, var tydeligt beruset,
eller rettere sagt: Stiv af
druk. Det var, som om han
slet ikke havde opdaget
faren. Han talte om, at han
skulle bruge båden dagen
efter. Så sov han som en sten
og var svær at vække, da vi
ankom til Qaqortoq.
Den tredie mand ville ger-
ne have sit tøj på. Han var
meget berørt af det hele. Han
snakkede om sine tre børn.
Han fortalte i enkeltheder,
hvordan han havde oplevet
det hele. Han skiftevis græd
og var glad. Det var rigtig
godt for ham at få sagt det
hele igen og igen. Vi snakke-
de sammen, og i sådanne
situationer er humoren med
til at gøre situationen jord-
nær.
Manden spurgte, om no-
gen af os ryger. Jo, min bror
og min søn er begge rygere. -
Kunne jeg få en cigaret? Jeg
tror, mine er blevet våde.
Han fortalte, at ejeren af
båden i fuldskab og overmod
havde fået båden til at slå
skarpe sving, og skønt de bad
ham lade være, blev han ved.
Det var derfor, de pludselig
befandt sig i det kolde vand.
Min søn kontaktede politi-
et i Qaqortoq fra bådens
radio og spurgte, hvordan
han skulle forhold sig i den-
ne noget uvante situation.
Politiet ville være på kajen
og tage imod. Så var vi til-
fredse og sikre på, at de fire
mennesker var i gode høæn-
der.
I Qaqortoq stod politiet
ganske rigtigt på kajen.
Betjenten vidste tilsynela-
dende ikke helt, hvordan
man skulle gøre, for han kør-
te de skibbrudne hjem uden
nærmere hjælp. Dagen efter
skulle vi alle møde på politi-
stationen. Min bror og jeg
kunne blot bekræfte det, min
søn havde fortalt. Men jeg
hæftede mig ved, at betjenten
fortalte, at føreren af båden
var faldet i søvn, og derved
kommet til at lave nogle
sving med båden. Jeg blev
forbavset og sagde, at det
ikke var min opfattelse. Men
det overhørtes.
Den eneste skibbrudne,
som mødte op på politistatio-
nen, var manden, som vi
snakkede så meget med på
hjemturen aftenen før. Stak-
kels mand. Han var blevet
overladt til sig selv ved
hjemkomsten. Naturligvis
kunne han ikke ryste bændel-
sen af sig. Han havde gået
hvileløst rundt, og han havde
endda også gået over land for
at bese stedet, hvor den
famøse hændelse havde ud-
spillet sig. Han havde druk-
ket nogle øl.
Lidt op ad dagen kom
kæresteparret på besøg hos
min søn. Min bror og jeg var
der. Vi havde, jeg ved ikke
for hvilken gang, snakket
hele episioden igennem igen.
De to unge mennesker var
meget taknemmelige. De
havde sovet rusen ud. De var
helt klar over situationens
alvor. Vi talte længe om alle
detaljerne. Min svigerdatter
»trak i arbejdstøjet« næsten
ubemærket. Lidt efter ringe-
de hun og bad de unge men-
nesker om at komme ned på
kommunen. I sådanne situa-
tioner skal der træde et
beredskab i kraft, sagde min
svigerdatter. Hun arbejder
som socialrådgiver på kom-
munen. De har netop vedta-
get, at ved slige voldsomme
hændelser skal folk kunne få
hjælp i form af både lægelig
og psykologisk bistand.
Føreren og ejeren af den
kæntrede jolle hørte vi ikke
noget til.
INUTTUT PISiNNAATITAAFFliT PILLUGIT
SILARSUARMIOQATIGIINNUT NALUNAARUT
Immikkoortoq 17 ima
allassimavoq:
/. Kinaluunniit namminerisaminik
pigisaqartussaalitaavoq kisimiil-
luni allanilluunniit peqateqarluni.
2. Kinaluunniit pigisaanik
pissutissaqanngitsumik
arsaarneqarsinnaanngilaq.
1948-ime Naalagaaffiit Peqatigiit
akuersissutigisaat tamanullu saq-
qummiussaat nalunaarutigineqar-
neraniit ukiut 50-it qaangiunnerat
malunnartinniarlugu nolunaorutip
immikkoortortai arlallit 1998-ip
ingerlanerani ingerlaavartumik
saqqummiunneqartassapput.
For al markere 50 årel for
VtKonisaaaÆfiiHeai om
som blev vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af
De forenede Nationers Generalforsamling, vil en del artikler som
erklæringen indeholder, løbende gennem 1998 blive præsenteret.
Artikel 17 siger:
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som
i fællesskab med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Annonce una Kalaallit Nunaanni Amnesty Inlernationalip suliniuteqarneratigut
i ilanngunneqarpoq, tapersiisuuppullu Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden ki
Kultureqornerrmil, llinniorlitoanermul Ilageeqarnermullu Pisort
HhMhI
Aalakoorluni
umiartor-
simasutut
unnerluu-
tigisaavoq
QAQORTOQ(PM) - Pisi-
masoq amiilaamartoq Qa-
qortup politeeqarfiani eq-
qaamaneqarluarpoq.
Politeeqarfiup pisortaa
Bent Ole Kleist AG-mut
oqarpoq, »imarsiortoq«
aalakoortoq Qaqortumut
apuuteqqammersoq nap-
parsimmavimmut inger-
lanneqarsimasoq. Misili-
gutissamik aaversippoq,
imigassamillu akoqangaat-
siarsimavoq. Taamaattu-
mik Agnes Pugflod Jør-
gensen ilumoorsimassaaq
allakkami angut »aalakoo-
rujussuartoq«.
Angut imigassartorsi-
malluni umiartorsimasutut
unnerluutigineqareerpoq.
Aalakoorlunimi angallam-
mik ingerlatsinissaq iner-
teqqutaavoq.
Imarsiomermut inatsim-
mi allassimavoq aalakoor-
luni angallammik inger-
latsinissaq inerteqqutaallu-
innartoq, taamaattumik
Qaqortumi politiit unner-
luussut Narsami eqqar-
tuussivimmut ingerlateq-
qippaat. Angut pisuutinne-
qaruni akiliisinneqassaaq.
Skipperen
sigtes for
spiritussejlads
QAQORTOQ(PM) - På
politistationen i Qaqortoq
har man stadig denne
uhyggelige hændelse i
frisk erindring.
Stationsleder Bent Ole
Kleist siger til AG, at poli-
tiet kørte den berusede
»sømand« til sygehuset
kort efter ankomsten til
Qaqortoq. Der blev taget
en blodprøve, som viste
temmelig høje promille-
værdier. Så Agnes Pugflod
Jørgensen har formodent-
lig ret, når hun skriver, at
han var »stiv af druk«.
Manden er nu sigtet for
spiritussejlads. For det er
absolut ikke tilladt at sejle
en båd, med en ordentlig
kæp i øret.
Søloven har en paragraf
der siger, at det er strengt
forbudt at sejle i spiritus-
påvirket tilstand, så politiet
i Qaqortoq har sendt sagen
videre til kredsretten i Nar-
saq. Manden vil blive
idømt en bøde, hvis han
findes skyldig.