Atuagagdliutit - 29.09.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. SEPTEMBER 1998 • 3
Neqit puussiami plasticimi toqqortat seqinermiititat toqunartoqalertarput.
Kød opbevaret i plasticposer i stærk sollys bliver meget giftige.
Mand død af
pølseforgiftning
Kvinde ramt af samme forgiftning i
bedring
(EE) - En cirka 50-årig
mand i Nuuk døde i sidste
uge af botulisme eller pølse-
forgiftning og en kvinde i
samme alder ligger stadig
bevidstløs efter at de for-
mentlig har spist fordærvet
sælkød.
Afdelingslæge i medicinsk
afdeling på Dronning Ingrids
Hospital, Per Baunsgaard
siger, at kvinden inden hun
blev bevidsløs har fortalt, at
parret havde spist sælkød,
dagen før.
Den ca. 50-årige mand
døde et døgn efter, at han
blev indlagt. Afdelingslægen
siger at kvinden har det bed-
re efter omstændighederne.
Kogning
Bakterien, der er årsag til
botulisme, findes naturligt i
havpatterdyrs tarmsystem.
Når kødet fra for eksempel
sæl og hval bliver puttet i en
plasticpose og hængt udenfor
vinduet i sollys, så vil det
gære og blive giftigt. Jord-
bakterien forsvinder ved
gennemkogning. Det er vel
at mærke en gennemkog-
ning, hvor kødet opvarmes til
100 grader i ti minutter.
Problemet med botulisme i
Grønland er, at der er traditi-
on for at spise gærede mad-
varer råt, for eksempel rå
sælspæk, der er gæret i
mavesække fra sæler, eller
gærede sælluffer. Ligeledes
er kød, der ikke er gemmen-
kogt en lækkerbidsken for
mange.
Sjælden
Embedslæge Flemming
Stenz siger, at botulisme er
en sjælden forgiftning i dag.
- Det er heldigvis sjældent
at vi får patienter ind med
botulisme, der var ingen sid-
ste år, og kun en forrige år.
Ved botulisme får den for-
giftede lammelser i nervesy-
stemet. Det starter som regel
med tørhed i munden, dob-
beltsyn og svimmelhed. Ved
en svær forgiftning lammer
det hele systemet sådan, at
patienten ikke kan trække
vejret selv. Derfor er det vig-
tigt at gå til læge, når de
første symptomer har vist
sig.
Modgift
Der findes en modgift mod
jordbakterien, der også fin-
des i andre madvarer. Denne
modgift er svær at få fat i.
Sundhedsvæsnet har før fået
den igennem Serumsinstitut-
tet i Danmark, som ikke
laver den mere.
Embedslæge Flemming
Stenz siger, at sundhedsdi-
rektoratet i øjeblikket prøver
at få kontakt med en medici-
nalfabrikant, der producerer,
denne sjældne modgift. Den
er gået ud af produktion, for-
di så få i dag får botulisme.
Det kan ikke betale sig for
medicinalindustrien at pro-
ducere modgiften.
- Men vi er overbevist om
at vi finder en fabrikant,
siger Flemming Stenz. Mod-
giften findes kun fire steder i
Grønland. I Nuuk er der kun
seks portioner tilbage. Men
han understreger at der ikke
er grund til bekymring.
Jordbakterien, der er årsag
til botulisme findes ikke kun
i havpattedyrs tarme. Den
findes naturligt i en masse
andre madvarer. Derfor er
embedslægen overbevist om,
at der stadig produceres en
modgift.
Asasara Marianne
Heilmann
85-iliininnut atatillugu tut-
siuttunut qujassutit ilan-
ngukkatsigu kukkuneru-
jussuatsinnut utoqqatseru-
jussuarpunga.
Kukkunermut peqqutaa-
voq aviisip suliarineqame-
ram kinguaattoornerput,
taamaalillutalu ulaperujus-
suamerput. Tamanna peq-
qutaalluni sinaakkutassaq
kukkusoq atortoorsimavar-
put - sanningasortalik -
aatsaallu aviisi saqqum-
mereermat kukkuneq ma-
lugalutigu.
Ulapikkaluaraanniluun-
niit aviisi taama annertuti-
gisumik kukkuneqartus-
saanngikkaluarpoq, taa-
maammallu ilumoorluta
kukkunerpullu anngigina-
gu utoqqatserfigaatsigit.
Aamma tamatuma sani-
atigut qanittumi annertuu-
mik apersomeqarlutit pis-
sanganartunik aliikkutaal-
luartunillu oqaluttuukkat-
sigit qujanarsuaq.
Inussiamersumik
inuulluaqqusillunga,
Jens Brønden
Akisussaasuulluni
aaqqissuisoq
Kære Marianne
Heilmann
Jeg skal hermed dybt be-
klage den alvorlige fejl, vi
gjorde os skyldige i ved
indrykningen af din tak for
opmærksomheden på din
85 års fødselsdag.
Fejlen opstod, fordi vi
var bagefter med produkti-
onen og havde ualmindelig
travlt. Af den grund fik vi
fat i en forkert »maske«
(opsætning) - med kors -
til annoncen og opdagede
først fejlen, da avisen var
på gaden.
Selv under travlhed bør
en avis ikke lave så alvor-
lig en fejl, og vi bringer
dig hermed vor oprigtige
og uforbeholdne undskyld-
ning-
vi siger dig desuden tak
for en spændende og un-
derholdende beretning i
det store interview, du gav
os for nylig.
Venlig hilsen
Jens Brønden
Chefredaktør
Angut nerisaminik
toqunartortalinnik
toqquteqartoq
Arnaq taamatuttaaq nalaataqartoq siumut saakkiartorpoq
(EE) - Sapaatip akunnerata
matuma siuliani Nuummi
angutip 50-it missaanni uki-
ullip toqunartortalinnik ne-
rissaqarsimanini (botulisme)
toqqutigaa, amarlu taamatut-
taaq utoqqaassusilik puisip
neqaanik mikissamik nerisi-
magunarlutik suli ilisiman-
ngilaq.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimavissuata katsorsaa-
sarfiani nakorsaq, Per Bauns-
gaard oqarpoq arnaq ilisima-
junaannginnermini oqaluttu-
arsimasoq, ippassaammat
puisip neqaanik nerisimallu-
tik.
Angut 50-it missaanni uki-
ulik napparsimavimmut uni-
tsinneqarami aqagukkut to-
quvoq. Immikkoortortami
nakorsaq oqarpoq, arnaq pit-
sanngomerusimasoq.
Qalaannissaat
Bakteria, botulismemik ajo-
quteqalertarnermut peqqu-
taasoq uumasut miluumasut
imarmiut inalugaanni nas-
saassaavoq. Neqi, soorlu pui-
sip arferulluunniit neqaa pla-
stikkimut poorlugu seqiner-
tittussanngorlugu igalaap si-
lataanut nivinngaraanni asi-
ujartulertarpoq, toqunartor-
taqalerlunilu. Bakteriat taak-
ku neqip uulluarneratigut nu-
nguttarput. Uussilluarnermi
neqi 100 gradimut uunnallu-
gu minutsini qulini qalaan-
neqartussaavoq.
Inuit ooqanngitsunik miki-
artortarneq ileqqoraat, taa-
maammallu Kalaallit Nu-
naanni botulismemik nap-
paateqalertoqartarpoq, as-
serssuutigalugu puisip orsua,
puisit aqajaruani mikiarsiaq,
imaluunniit puisip talerui
mikiarsiat. Aamma aapasu-
nik neqitortarneq inuppassuit
mamarsaatigilluartarpaat.
Qaqutigoortoq
Nakorsaaneq Flemming
Stenz oqarpoq ullumikkut
botulismemik eqqugaasameq
qaqutigoortuusoq.
- Qujanartumik qaqutigu-
innaq botulismemik nappaa-
teqalersimasunik unittoqar-
tarpugut, siomalu soqanngi-
laq, siomaak ataasiinnaallu-
ni.
Botulismeqalemermi nap-
partup sianiuteqarfii nukil-
laartinneqartarput. Nalingin-
naasumik qarnup iluata pa-
nerneranik, marloqiusanik
isigisaqalernermik silamillu
aalasoornermik aallartittar-
poq. Sakkortuumik nappar-
nermi timimi sianiutit tamar-
mik nukillaartarput, nappar-
toq nammineerluni aner-
saartorsinnaajunnaartarluni.
Taamaammat malunniutit si-
ulliit malugiinnarlugit nakor-
siamissaq pingaaruteqarpoq.
Akiuussutissaq
Bakteriamut tassunga, aam-
mattaaq nerisassani allani
nassaassaasartumi akiuussu-
tissamik peqarpoq. Akiuus-
sutissaq taanna pissarsiariu-
minaatsuuvoq. Siornatigut
peqqinnissaqarfiup akiuussu-
tissaq taanna Danmarkimi
Seruminstitutimit pisarpaa,
maannali taanna taamaattu-
nik sanaartorunnaarsimavoq.
Nakorsaaneq Flemming
Stenz oqarpoq, maanna Peq-
qinnissamut Pisortaqarfiup
nakorsaasiorfimmik, akiuus-
sutissamik qaqutigoortumik
taamaattumik sanaartortumik
attaveqarniarluni sulissuti-
gigaa. Akiuussutissamik sa-
naartorunnaamermut peqqu-
taavoq ullumikkut inuit ikit-
tuinnaat botulismemik eq-
qomeqartarmata. Nakorsaa-
siortut akiuussutissamik taa-
maattumik sanaartornissaat
imminut akilersinnaanngim-
mat.
- Qularinngilarpulli tuni-
sassiortumik nassaarumaar-
luta, Flemming Stenz oqar-
poq. Kalaallit Nunaanni su-
miiffiit sisamaannaat akiuus-
sutissanik peqarfigineqarput.
Nuummi arfiniliinnanngorsi-
mapput. Erseqqissavorli isu-
manerlunnissamut tunnga-
vissaqanngitsoq.
Bakteria botulismeqaler-
sitsisartoq uumasut miluu-
masut imarmiut inalugaan-
niinnaq nassaassaanngilaq.
Aammattaaq nerisassani al-
larpassuarniittuuvoq. Taa-
maammat akiuussutissanik
suli sanaartortoqarnissaa na-
korsaanerup qularinngilaa.
Bakteria, issumit pingortoq, puisit arferillu inaluaanni uumasuaraavoq.
Bakterien, der giver botulisme, findes naturligt i tarme på sæler og hvaler.
ASS.:ARKIVFOTO:LOUISE-INGER KORDON