Atuagagdliutit - 29.09.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 29. SEPTEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Mariannep peqqinnissaqarfiup
aningaasaatai paarilluarsinnaavai
- Sipaarniarlungali inuit toquinnartissinnaanngilakka, AG-mut oqarpoq
- Aningaasartuutissat eqquutsinniarlugit inuit inuunerinik
sumiginnaanissannut pisinnaatitaanngilanga, Marianne
Jensen oqarpoq.
Helbred, liv og død er ikke noget, der kan tilsidesættes med
begrundelse i, at »bevillingerne desværre ikke tillader
yderligere behandlinger i år«, siger Marianne Jensen.
(JB) - Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Marianne Jensenip tul-
luusimaarutigivallaanngilaa
1999-imut aningaasanut inat-
sisissamut siunnersuummi
peqqinnissaqarfimmi aningaa-
sanik atuinerunissamut im-
mikkoortitsisoqassanngim-
mat. Taamaattumik naalakker-
suisut allat suleqatigalugit ani-
ngaasanik amerlanerusunik
pissarsiussaaq, 1999-imut ani-
ngaasani immikkut akuersiso-
qamissaa pinngitsoomiarlugu.
Oqaatigisinnaanngilaali iluat-
sissanersoq. Siumut oqaatigi-
neqarsinnaanngilaq peqqinnis-
saqarfik aningaasanik amerla-
nemik pissarsitinneqassaner-
soq, Marianne Jensenillu neri-
orsuutigisinnaanngilaa, ani-
ngaasanut inatsisit aalajangi-
gaasa iluini atuisinnaanerluni.
- Sunarpiarliuna ajornar-
torsiutaasoq?
- Siumut oqaatigereersin-
naanngivikkatsigu sulisoqar-
niamermi ajomartorsiut ani-
ngaasanik qanoq amerlatigi-
sunik ukiumut ataatsimut si-
umut qanoq akeqassanersoq,
Marianne Jensen nassuiaa-
voq. - Atorfrit amerlanerit i-
nuttalemeqarpata aningaasat
iluaqutiginerussavagut.
- Apeqqutaavortaaq kikkut
sulisorilissanerigut. Qangatut
tamatigoortut ulapporissut
pissarsiarisinnaagutsigit peq-
qinnissaqarfimmi aningaasar-
paaluit sipaarutigisinnaava-
gut, napparsimasunik angal-
lassinemut napparsimmavis-
suarmilu uninnganissaralua-
nut atugassaagaluit.
Aningaasat amerlanerit
- Pissutsit tunngavigalugit
piffissami kingullermi suli-
sut eqqarsaatigalugit isumal-
luannginnerulerpugut, taa-
maattumillu aningaasanut
inatsit aqqutigalugu aningaa-
sanik amerlanemik pissarsi-
niarnissamut periarfissat o-
qaloqatigiissutigaagut.
- Siunnersuutigineqartut
663 mio. kr. saniatigut qa-
noq amerlatigisut qinnutigis-
savigit?
- Ataatsimiinnermi eqqar-
tukkat oqaatigisinnaanngi-
lakka, Inatsisartunilu ani-
ngaasanut inatsisissap oqalli-
sigineqarnissaa ataasinngor-
nermut utaqqisariaqarpat (ip-
passaq ualikkut - aaqq.).
Soorunamili siunertaavoq a-
ningaasartuutit 1999-imi
naatsorsuutigineqartut mis-
singersuusiarineqassapput.
- Peqqinnissaqarfik 1999-
imi qanoq aningaasartuutaa-
tiginissaa naatsorsuutigine-
qarsinnaava ?
- Aap, tamannaana siulit-
tuutigiuminaatsoq, peqquti-
galugu sulisoqamissamik a-
jornartorsiut arlalitsigut i-
ngerlasinnaammat, ilaatigul-
lu najoqqutassat nalaatsortut
najoqqutarineqarsinnaallutik.
Taama akeqarpoq
Oqaatigiuminaappoq peqqin-
nissaqarfik 1999-imi qanoq
aningaasartuutaassanersoq,
taamaattumik ajomaappoq u-
kioq manna qanoq akeqassa-
nersoq. Ukioq mannamut
655,658 mio. kr. aningaasar-
tuutissamaataapput, maan-
nalu Inatsisartunut saqqim-
miunneqassapput 42 mio.
kr.-nik atuivallaartoqarsima-
soq. Tassa katillugit 700 mil-
lioner kronit missaat.
Aappaagumut 664 mio. kr.
immikkoortinneqarput, ilisi-
maneqarpallu sulisussarsior-
neq aamma aappaagu akuer-
sissutit iluini pisinnaanngit-
soq, taamaattumik Inatsisar-
tunut innuuttaasunullu peq-
quserlunnerussaaq aningaa-
sanut inatsimmi pissusiviu-
sut sumiginnassallugit, taa-
maattumillu aningaasanik a-
merlanerusunik pissarsior-
toqarpoq. Isumaqatigiinniar-
nerli imaannaassanngilaq.
Arlaannaalluunniit imaalitsi-
aannaq aningaasanik tunni-
usserusunngilaq.
- Illit nammineq peqqin-
nissaqarfik saniatigut ani-
ngaasalernissaa kissaatigi-
galuarpiuk?
- Soorunami ilimaginngi-
samik aningaasartuutaariaan-
naaat matussuserniarlugit
naammattunik qularnaare-
rusuppunga. Isumaqatigiin-
niamerilli apeqqutaassapput,
tamatumanili soorunami pi-
ngaaruteqarpoq pisariaqar-
titsineq aalajangiusimassal-
lugu, taamaalilluni aningaa-
sanut inatsisissaq qaanger-
neqartussaanngitsoq akuera-
lugu. Tamannami peqqutiga-
lugu tamanna suliarineqar-
tarpoq.
Qaangiinngitsoorsinnaavoq
- Maannattunik pissarsin-
ngikkuit - soorlu atorfissa-
qartitavit affaannai pissarsi-
aralugit - aningaasartuutis-
sat qaanginngitsoorsinnaa-
vigit?
- Qulannanngilluinnarpoq
taamaaliorsinnaasunga. Ta-
manna piginnaasaqarfigaara.
Nammineq inuttut aammalu
borgmesteriuninni takutitta-
reerpara aningaasaqamikkut
aquteriaammik pilersitsisin-
naallunga uniuinnginnissan-
nik periarfissiisumik kiisalu
ukioq naallugu aningaasa-
qarneq aqullugu uniuinanga.
- Taamaattumik tunngavi-
usumik peqqinnissaqarfiup
atuinera periarfissat iluini
ingerlanneqarsinnaapput.
- Tamannali peqqinnissa-
qarfik eqqartorneqartillugu
pineqanngilaq. Peqqinnissaq,
inuuneq toqulu imanngilaq
sumiginnagassaasut ima tun-
ngavilersuuteqarluni »ajora-
luartumik ukioq manna kat-
sorsaaqqittoqarsinnaanngilaq
aningaasaliissutit periarfis-
siinngimmata«.
- Aningaasartuutissat eq-
quutsinniarlugit inuit inuune-
rinik sumiginnaanissannut
pisinnaatitaanngilanga. Ani-
ngaasanik sipaamiaannarluta
inuit toquinnartissinnaan-
ngilagut.
- Peqqinnissaqarfik ilumut
taama ajortigisumik inissisi-
mava?
- Aap, maannakkorpiaq i-
nissisimaneq taamaappoq.
Atorpallaakkat atomeqartar-
put peqqinnissaqarfik nali-
nginnaasumik minnerpaaf-
fissaanillu ingerlanniarnera-
nut atorneqarput, atorpal-
laakkallu atorneqarput nuna-
mi maani inuit arlallit inuu-
nissaannullu toqunissaannul-
lu apeqqutaatitsinermi.
Aningaasat atomeqarfii
- Aqutseriaatsit pitsaasoq
najoqqutaralugu oqarsinna-
avik 42 millioner kronit ator-
pallaakkat sumut atorneqar-
simanersut?
- Aap, eqqorluinnartumik,
naalakkersuisunut ilaasortaq
ingerlaanna akivoq.
- Sulisussaaleqineq peqqu-
taanerpaavoq. Dronning
Ingridip Napparsimmavissu-
aniinnaq sulisussaaleqiner-
mut 10 millioner kronit sani-
atigut atorneqarput. Sulisus-
saaleqinertaaq peqqutigalugu
nunani allani katsorsaasar-
nernut 10 millioner kronit a-
tomeqarpallaarput, sinerissa-
milu napparsimmaviit nakor-
saqartinniarneri sulisussaa-
leqinerit peqqutigalugit 16,7
millioner kroninik atuineruf-
fiupput. Napparsimasunik
angallassinerit ingiallorte-
qartarnerillu Nunatsinni su-
lisussaaleqineq peqqutigine-
rullugu 7 millioner kronit
missarpiaannik atuineruffi-
upput. Aningaasartuutini pi-
ngaamemi sulisussaaleqiner-
mut tunngassuteqanngitsut
tassaapput tamikkut katsor-
saanernut aningaasartuute-
qameruneq, tamikkut misis-
suinerit, tamakkulu peqqin-
nissaqarfiup sunniuteqarfi-
ginngilai eqqartuussiveqar-
fiit suliakkiissutigisarmati-
git-
Marianne kan sagtens passe på sundhedsvæsenets penge
- Men jeg kan ikke lade folk dø for at spare, siger hun til AG
(JB) - Landsstyremedlem
Marianne Jensen er ikke helt
stolt over, at der på finans-
lovsforslaget for 1999 ikke
er afsat penge til det forven-
tede overforbrug på sund-
hedsområdet. Derfor har hun
sammen med det øvrige
landsstyre taget initiativ til at
skrabe nogle flere penge
sammen, så ekstrabevillinger
i 1999 kan undgås. Men om
det vil lykkes, kan hun ikke
sige. Dels kan man ikke på
forhånd sige, om det lykkes
at få afsat flere penge til
sundhedsvæsenet, og dels
kan Marianne Jensen ikke
love, at hun holder sig inden
for finanslovens rammer.
- Hvad er egentlig proble-
met?
- Det er, at vi umuligt kan
forudse, hvilke økonomiske
konsekvenser rekrutterings-
problemerne får et år ud i
fremtiden, forklarer Marian-
ne Jensen. - Jo flere faste stil-
linger, vi får besat, jo mere
får vi for pengene.
- Desuden afhænger det
også en del af, hvem vi får fat
i. Lykkes det os at få fat i den
gode gammeldags blæks-
prutte-type, ja så kan vi med
den nuværende sundheds-
struktur spare ganske mange
penge, som vi ellers må give
ud til patientrejser og ophold
ved landshospitalet.
Søger flere penge
- På baggrund af situationen
er vi så på det sidste blevet
skeptiske med henblik på
personalesituationen og har
derfor drøftet muligheden for
at få sat noget mere af på
finansloven.
- Hvor meget søger du ud-
over de foreslåede 663 milli-
oner kroner?
- Jeg tror ikke, jeg må refe-
rere fra de møder, så beløbet
må du vente med til finans-
lovsdebatten i Landstinget
mandag (i går eftermiddag -
red.). Men hensigten er na-
turligvis at budgettere med
de udgifter, man reelt kan
vente i 1999.
- Hvor dyrt kan man så
forvente, at sundshedsvæse-
net bliver i 1999?
- Ja, det er det, der er så
vanskeligt at forudse, fordi
løsningen på rekrutterings-
problemerne kan udvikle sig
efter flere forskellige og un-
dertiden noget tilfældige
modeller.
Så meget koster det
Men er det svært at sige,
hvor meget sundhedsvæsenet
kommer til at koste i 1999, så
er det forholdsvis let at give
et bud på, hvad det kommer
til at koste i år. Her var bevil-
lingen 655,658 millioner
kroner, og nu præsenteres
Landstinget som tidligere
nævnt for en ekstraregning
på 42 millioner kroner. Der
er altså tale om en samlet
omkostning på cirka 700
millioner.
Næste år er der afsat 664
millioner, og i erkendelse af,
at omkostningerne indenfor
personalerekrutteringen hel-
ler ikke næste år kan holdes
indenfor bevillingen, og det
altså er bedragerisk overfor
Landstinget og befolkningen
at operere med en finanslov,
der negligerer den omstæn-
dighed, arbejdes der som
sagt på at skaffe flere penge.
Men det bliver en skrap for-
handling. Der er ingen, der
uden videre er parat til at
afgive midler.
- Hvor meget kunne du
selv ønske dig ekstra til sund-
hedsområdet?
- Jeg vil naturligvis gerne
have nok til at være sikker
på, at de uforudsete udgifter
bliver dækket. Men det beror
jo på en forhandling, og dér
er det naturligvis vigtigt at
stå fast på nødvendigheden
af, at vi vedtager en finans-
lov, der kan overholdes. Det
er jo derfor, den laves.
Kan godt overholde
budgettet
- Hvis nu du ikke får nok -
hvis du kun får halvdelen af,
hvad du har brug for - kan du
så overholde budgettet?
- Det er der slet ingen tvivl
om, at jeg kan. Er der noget,
jeg har forstand på, så er det
det. Både privat og som
borgmester har jeg vist, at
jeg har kunnet opbygge et
økonomisk styringssystem,
som gør det muligt at følge
og lede økonomien ubrudt
gennem hele året.
- Så i princippet, i alt fald,
er det intet til hinder for, at
sundhedsvæsenets forbrug
kan holdes inden for de til
enhver tid givne rammer.
- Men det er jo ikke det, det
handler om indenfor netop
sundhedsvæsenet. Helbred,
liv og død er ikke noget, der
kan tilsidesættes med begrun-
delse i, at »bevillingerne des-
værre ikke tillader yderligere
behandlinger i år«.
- Jeg har ikke mandat til at
ofre mennesker for at over-
holde budgettet. Vi kan jo
ikke lade folk dø for at spare
penge.
- Står det i virkeligheden
så sløjt til med sundhedsvæ-
senet?
- Ja, det er sådan, det hæn-
ger sammen i øjeblikket.
Overskridelserne går til at
opretholde et elementær eller
minimalt sundhedsvæsen, og
overskridelserne er i virke-
ligheden et spørgsmål om liv
og død for et antal menne-
sker her i landet.
Det gik pengene til
- Kan du med dit fine sty-
ringssystem sige, hvad mer-
forbruget på de 42 millioner
kroner er gået til?
- Ja, helt præcist, svarer
landsstyremedlemmet promp-
te.
- Den væsentligste årsag er
pesonalemangel. Alene på
Dronning Ingrids Hospital
kommer vi op på personale-
relaterede merudgifter på
grund af personalemanglen
på 10 millioner kroner. Pati-
entbehandlingen i udlandet
har ligeledes på grund af per-
sonalemangel her givet mer-
omkostninger på yderligere
10 millioner, og lægebetje-
ningen i sundhedsdistrikter
har på grund af personale-
manglen kostet ekstra 16,7
millioner kroner. Evakuerin-
ger og patientledsagelse, der
for det meste skyldes person-
lemangel i Grønland har gi-
vet meromkostninger på
næste syv millioner. Den
eneste væsentlige post, der
ikke er relateret til personale-
manglen, er meromkostnin-
gerne til psykiatrisk behand-
ling og mental observation,
initiativer, sundhedsvæsenet
ikke har indflydelse på, fordi
det er retsvæsenet, der rekvi-
rerer.
ASS./ FOTOA-ARKIV: KNUD JOSEFSEN