Atuagagdliutit - 29.09.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. SEPTEMBER 1998 • 7
Fribilletter
holder flyene
i luften
Ni ud af ti flypassagerer har ikke
selv betalt deres billet
(EE) - En passagerundersø-
gelse viser at næsten alle pas-
sagerer i fly får betalt deres
billetter af arbejdsgiveren,
som hovedsagelig er det of-
fentlige eller offentligt ejede
selskaber.
I alt er det 87 procent af de
rejsende, der ikke selv beta-
ler flybilletten. Den og man-
ge andre interessante oplys-
ninger fremgår af en rapport
om den grønlandske trafik-
struktur, som er udarbejdet af
en ekspertgruppe, landsstyret
har nedsat for at udarbejde en
redegørelse til Landstinget.
I forbindelse med passa-
gerundersøgelsen er der teg-
net profiler på rejsende med
både fly og skib. De to profi-
ler kommer fra to meget for-
skellige indkomst- og be-
folkningsgrupper.
Danske mænd
Den typiske flyrejsende er en
vellønnet dansk mand fra byen.
- Det er karakteristisk i den
nuværende passagerprofil, at
flyrejsende hyppigere er
ældre mænd af dansk her-
komst, bosiddende i byer ty-
pisk i Vestgrønland, og tilhø-
rende højindkomstgruppen
beskæftiget i gode job eller
med selvstændig virksomhed,
hedder det i ekspertgruppens
profil af flypassageren.
Grønlandske kvinder
Til gengæld er den skibsrej-
sende en lavtlønnet grøn-
landsk kvinde, der betaler sin
billet selv.
- Den sammenlignelige
profil af skibspassageren er
en yngre kvinde af grøn-
landsk herkomst, bosiddende
i en bygd, og tilhørende lav-
indkomstgruppen, enten un-
der uddannelse, ansat i min-
dre vellønnede job eller ar-
bejdsløs, fremgår det af rede-
gørelsen.
Passagerundersøgelserne,
der bygger på data fra 1995
og 1996, viser at mange flere
Kalallit niviarsissat namminneq akilikkaminnik billitsillit
umiarsuartarput.
Unge grønlandske kvinder er typiske skibspassagerer.
skibspassagerer end flyrej-
sende betaler deres billet
selv. Over halvdelen (52 pro-
cent) sejler på egen regning.
Billigere billetter
Passagerundersøgelsen viser
også at både den danske
mand og den yngre grønland-
ske kvinde ikke er tilfredse
med priser eller fartplaner.
- Fælles for de rejsendes
holdning til trafiksystemet,
uanset om man rejser med fly
eller skib, er ønsket om hyp-
pigere beflyvningsfrekvenser
til lavere priser, og ønsket
om en generel forbedring af
planlægning og koordinering
af afgange og information.
Rejselyst
Den grønlandske befolkning
rejser meget, selvom det
både er dyrt og besværligt.
75 procent af befolkningen
rejser gennemsnitligt 3,7
gange om året. Lidt over
halvdelen af befolkningen
flyver, mens 31 procent -
altså hver tredje - sejler.
Og rejselysten stiger hurti-
gere end lønudviklingen.
Ifølge de nyeste registrerede
passagertal fra 1996 til 1997
er der sket en generel stig-
ning på 5-6 procent i antallet
af passagerer. I samme tids-
rum er lønningerne steget
cirka 1 procent.
Akiliunneqartartut timmisartut angalatittuarpaat
Ilaasut quliugaangata qulingiluat bilitsitik namminneq akilertanngilaat
amerleriarsimapput. Piffis-
sami tamatumani akissarsiat
1 procentip missaanik amer-
leriarsimapput.
(EE) - Ilaasut akomanni mi-
sissuinerup takutippaa tim-
misartunut ilaasut tamanga-
jammik angalanerminnut su-
lisitsisunit akiliunneqartar-
tut, amerlanerit pisortanit i-
maluunniit ingerlatseqatigiif-
fiit pisortanit pigineqartunit.
Ilaasut 87 procentii nam-
minneq akiliuteqartanngillat.
Tamanna paasissutissallu al-
lat soqutiginaatillit Nunatsin-
ni angallannerup aaqqissuun-
neqamera pillugu nalunaaru-
siami atuarneqarsinnaapput,
immikkut ilimasallit naalak-
kersuisut Inatsisartunut nas-
suiaateqarnissaminnut sule-
qatigiissitalialiaasa suliarisi-
masaani.
Ilaasut paasiniaaffiginerini
timmisartunut umiarsuamullu
ilaasartut kinaassusersine-
qarput. Tamakku marluiit a-
ningaasarsiornikkut inuiaqa-
tigiinnulu sumut inissisimane-
ri assigiinngissuteqarluarput.
Angutit qallunaat
Timmisartunut ilaasartut tas-
saapput qallunaat angutit a-
kissarsiarissaartut illoqarfin-
neersut.
- Timmisartunut maanna i-
laasartut tassaanerusarput a-
ngutit utoqqasaat qallunaa-
nit kingoqqisut, illoqarfinni
Kitaani najugaqarnerusut,
atorfiginnerusut akissarsia-
rinnemut ilaasut imaluunniit
namminersorlutik suliffiutil-
lit, immikkut ilisimasallit
timmisartunut ilaasartut ki-
naassusersinerini allassimap-
put.
Arnat kalaallit
Umiarsuarnulli ilaanerusar-
tut tassaapput amat kalaallit
akissarsiakitsut, bilitsimin-
nik nammineq akiliisartut.
- Umiarsuarnut ilaasartut
taamatut kinaassusersineqar-
put tassaasut arnat inuusun-
nerumaartut kalaallinit ki-
ngoqqisut, nunaqarfinni na-
jugallit, akissarsiakinnernut
ilaasut, ilinniartuunngikku-
nik akissarsiakiffinni atorfil-
lit suliffeqanngitsuusulluun-
niit, nassuiaammi allassima-
voq.
Ilaasunik paasiniaanerup
paasissutissat 1995 aamma
1996-imeersut tunngavigaat,
paasineqarporlu umiarsuar-
nut ilaasartut timmisartunut
ilaasartunut naleqqiullutik
bilitsiminnut namminneq a-
kiliinerusartut. Affaat sinner-
lugit (52 procent) umiarsuar-
mut namminneq akiliillutik
ilaasarput.
Bilitsit akikinnerit
Ilaasunik misissuinerup aam-
ma takutippaa angutip qallu-
naap aamma amap kalaallip
inuusuttup akinik angallan-
nermullu pilersaarutinik
naammaginninngitsut.
- Angallattut angallasseria-
atsimut ataatsimut isumaqar-
put, timmisartumut umiarsu-
armulluunniit ilaagaanni,
kissaatiginartoq akulikinne-
rusunik akikinnerusunillu
timmisartuussisoqartalernis-
saa, kiisalu tamarmik kissaa-
tiginartikkaat aallamerit paa-
sissutissiinerillu pitsaane-
rusumik pilersaarusiomeqar-
tassasut ataqatigiissaameqar-
lutillu.
Angutit atoifillit sulisitsisumi akiligaannik De vellønnede ældre danske mænd flyver meget på
angalanerpaapput. Uanilu Lille Pallemit arbejdsgiverens regning. Her bliver de endda underholdt
aliikkusersorneqarput. af Lille Palle i flyet.
Angalarusunneq
Inuiaat kalaallit angallartuu-
jupput, naak akisullunilu a-
jornakusoortaraluartoq. In-
nuttaasut 75 procentii ukiu-
mut 3,7-eriarlutik angalasar-
put. Affai sinnilaarlugit tim-
misartortarput, pingajorarte-
8j rutaallu - 31 procent - umiar-
1 suartarlutik.
| Angalarutussuserlu akis-
8 sarsiat ineriartomerannut na-
R leqqiullugu pilertomerusu-
i; mik qaffakkiartorpoq. Ilaasut
S 1996-imiit 1997-imut nalu-
naarsorneqarneri kingulliit
malillugit ilaasut ataatsimut
isigalugit 5-6 procentimik
Kredsdommeren
Retskreds - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle arvinger i boet efter Sara Abi-
sai Sibylle Frederikke Jensen, der
den 4. maj 1997 afgik ved døden,
indkaldes herved til med 2 måne-
ders varsel til at meddele om de
respekterer afdødes formløse testa-
mente, hvor det fremgår at boet
ønskes udleveret til Sakæus Niel-
sen.
Såfremt ingen arvinger melder sig
inden fristens udløb, vil skifteretten
indsætte Sakæus Nielsen som ene-
arving.
Nuuk Kredsret,
den 16. september 1998.
Eqqartuussisoq
Eqqartuussisoqarfik - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
NALUNAARUTI-
GINNINNEQ:
Ulloq 4. maj 1997-imi toqukkut
qimaguttup, Sara Abissa Sibylle
Frederikke Jensen-iugaluap kingor-
nussisussai tamarmik matumuuna
aggersameqarput, qaammatillu
marluk ingerlaneranni toqukkut
qimagussimasup testamentiliaa a-
taqqineritsik akissuteqaqquneqarlu-
tik, tassanilu allassimavoq pigisat
Sakæus Nielsen-imut tunniunne-
qamissaat kissaatigineqartoq.
Kiisalu piffisaliunneqarsimasup i-
luani kingomussisussanik nalu-
naartoqanngippat, pigisanik aala-
jangersaasarfiup, Sakæus Nielsen,
kisiat kingomussisussanngortissa-
vaa.
Nuummi Eqqartuussivik,
ulloq 16. september 1998.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN