Atuagagdliutit - 13.10.1998, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 13. OKTOBER • 11
Lone Madsen-imut eqqaaniut
Lone Madsen ilisarisimaleq-
qaarakku emgerlunga nuan-
narilerpara. Inuinnartut ilisa-
risimalinngilagut, taamaak-
kaluartorli... Lone aviisimut
allaaserisaasigut ilisarisima-
kannilerpara. Pissutsini al-
lanngortinnagu allattarpoq,
naak amerlasoorialuni anin-
gaasarsiornissani eqqarsaa-
tigalugu iminneqamerminik
akuersisarnera uppemarsin-
eqartaraluartoq. Kisianni aki-
lersilluni suliaminik isum-
maminnilluunniit allanngor-
titsisinneqarsinnaanngilaq.
Taamaaliornissamut immi-
nut nalinginnaatinngippal-
laarpoq namminersorpallaar-
lunilu.
»Naapinnitsinni« siullermi
uanga AG-llu atuartartui al-
lat Kalaallit Nunaata avanaa-
ni nalliuttorsiualaamermut i-
lagaatigut. Illoqarfeeranngu-
ami, Qaanaamut qimussimik
ingerlaamermini siullermi a-
kunniffigisaani utoqqaat i-
nuuneq nuannersisippaat,
Lone-lu nalliuttorsiortunut
ilanngutiinnartillugu.
Lone-p aqqummini naapi-
tani tamaasa pillugit pissar-
sinartumik tiguartinnartumil-
lu allaaserisarpai. Angalaar-
tuaannangajakkamilu naam-
mattorsuamik oqaluttuassa-
qartarpoq. Suliassaqartillugu
tunuaannartanngilaq, sulias-
sarlu annertusiartortillugu
unammillernarsiartortillugu-
lu piareersamini peqqissaa-
runnerulertarpaa. Qimusser-
nersua siulleq suliniutaavoq
imaannaanngitsoq.
Arnat marluk, Kalaallit
Nunaata kujaterpiaaniit Ava-
nersuarmut ingerlaarnerat,
suliaq sapemartoq sianiitsu-
liornerusorlu - angutit taama
isumaqarput. Lone angalaqa-
taalu nangaassuteqaratik aal-
larput, nalunaarusiatillu AG
aqqutigalugu nassiussorlugit.
Oqaluttualli piliaannut i-
maannaanngitsunut tunnga-
suunngillat, kisiannili inun-
nut naapitaannut - ikiuuttu-
nut - aammalu arlaatigut pe-
qataasunut tunngasuullutik.
Aamma »pitseriitsut« eq-
qaaneqartarput, taamatullu
angalanersuanni avatangii-
saasut pillugit arlalissuarnik
paasisaqarpugut.
Lone oqaluttuallaqqiin-
nanngilaq. Aammami sulia-
minut kakkattuuvoq. Anga-
laneq kakkaffigaa, soorlumi
inuunini tamaat nunami maa-
ni angalasimasoq. Sisoraatit
atorlugit sermersuarmik i-
kaarsineq, sivisuumik qimus-
semerit, Kalaallit Nunaat si-
nerlugu qaannamik angala-
nerit. Nammineq nukini -
qimmillu nukii - atorlugit
Kalaallit Nunaat kaajallanni-
arsaraa.
Illoqarfimmiuunngilaq
Lone Madsen-ip inuunera
nuummiuusugut inuunitsin-
nit allaanerujussuuvoq. Taa-
maalluni taartitut atorfeqar-
nermi nalaani inissiaq naju-
garput paaraa, aammalu suli-
aq nalunartoq alla isumaga-
lugu, tassa qimmeq paari-
gamiuk. Taamaaliomera ua-
gut toqqissisimassutigisoru-
jussuuarput, Lone-mi nu-
narsuarmi piukkunnarner-
paatikkatsigu. Aammami ta-
manna ilumoorpoq, kisianni-
li qimmimik paaseriaatsimut
taamaattumut pinnani. Siut-
torsuugaluarluni tunniutiin-
narneq ajortoq qimmimit a-
taqqineqanngilaq. Qimmeq
qimuttuusimasuuguni piuk-
kunnarsimassanngikkalua-
qaaq, qimmiisami tamussiu-
tiinnarlugu nungussimassa-
galuarpaat. Lone-mut Lyng-
by-Taarbækvej-ikkut qim-
meq pisuttuaqattaatissallugu
asuleemeruvoq. Qimmimmi
illup silataaniittussaapput,
tassaniinnerminnilu qanor-
luunniit perusuleraangamik
pisinnaallutik.
- Uanga taamatut qimme-
qanngisaannassaanga.
Misilittakkat
silatusaarnerlu
Lone Madsen-ip Tore Sivert-
sen ilagalugu ilisimasassarsi-
omermmi nalaataa alianartoq
ikinngutaanut ilisarisimasaa-
nullu tamanut tupannaqaaq.
Angalanernut ilungersunar-
tunut piareersarnissamut
paasisimannilluartoqassap-
pat, tassaavoq inuttaa nam-
mineq. Piffissaqarfigilluar-
tarpaalu. Taamaammat
Nuummi aaqqissuisuuneqar-
fimmi taartitut atorfinitsinni-
arnera ajornaatsuinnaasi-
manngilaq. Aatsaammi nam-
mineq pilersaarutiminik pivi-
usunngunngitsoortoqarpat
taamaaliorsinnaavoq.
Nuannarinnginnerpaasaalu
tassaavoq piareersarnerlun-
neq. Sioma ukiukkut uper-
naarlu amerikarmiumik aus-
traliamiumillu timersortartu-
nik Kalaallit Nunaata avan-
naani Qaanaamiit Station
Nord aqqusaarlugu aputaa-
runnissaata tungaanut ku-
j ammukartussaagaluarput.
Aallaqqaammut timersor-
tartunit nunat tamat akoman-
ni pissartaasunit kajummis-
saarneqarnini tulluussutiga-
lugulu nuannaarutigaa, aam-
malu angalanissaminut qila-
naartorujussuulluni. Kisianni
piareersarnerit ingerlanerini
nalorninera annertusiartuler-
poq. Atortut pitsaavinngillat,
aammalu angutit marluk
taakku angalanissamut ilu-
ngersunartumut piareersima-
sutut misinnanngilluinnar-
put.
Naggataagut nammineq
atortuminik atisaminik arner-
nik, tupermik qajannaatsu-
mik allanillu nassarnissani
piumasarigaluarpaa, taman-
nali aaqqissuisut taperser-
suisuinut isumaqatigiissutsi-
nit akomuserneqarpoq. Ta-
matuma kingunerisaanik a-
vissaartuupput, Lone-lu a-
ngalaqataanngitsoorpoq. Ki-
ngusinnerusukkut nunani al-
lamiut marluullutik angunia-
gartik angunngitsoorlugu u-
terput.
Lone-p tamatumunnga
taarsiullugu Tasiilamiit Nan-
ortalimmut qajartornissaq
aaqqissuutilerpaa, taannalu
suliaani kingulliuvoq. Ki-
ngusinnerusukkut qimussi-
mik Tasiilamiit qimussimik
Station Nord aqqusaarlugu
Qaanaamut avannamukaar-
tussaagaluarpoq. Taamaalil-
lunilu »Kalaallit Nunaat kaa-
jallallugu« angalasimassaga-
luarpoq, immaqa siullersaal-
luni. Maannarpiaq taamaali-
omissamut allanik pilersaar-
toqanngilaq.
Uppernanngitsoq
Lone-p toqukkut qimagunne-
ra nalunaarutigineqarami eq-
qumiitsumik uppernanngit-
sutut nipeqarpoq. Lone-mi i-
maaliallaannaq toqusinnaan-
ngilaq. Ilisarisimagaanni taa-
ma misiginarpoq. Aappaati-
gulli nammineerluni uloria-
nartua ilisimavaa oqaluuseri-
sareerlugulu. Ajutoorsinnaa-
nini ilisimavaa. Ulorianartu-
nilli ujaarlertartuunngilaq.
Sillimaffiginiartarpai. Kisi-
anni pingasunngormat ano-
rersuaq tassanngaannaq pito-
rartoq angalaqannilu qanoq
iliuuseqarfigisinnaasimanngi-
laat.
Lone angalanerminut pia-
reersarluaannarsimanngilaq,
aammali ulorianartumik i-
ngerlataqamini pinngitsoora-
ni nalusimassanngimmagu o-
qaqqajaanarsinnaavoq, pin-
ngortitami nukimminik misi-
leraaffigisamini pilertortoru-
jussuarmik toqunera ajorner-
paanut ilaanngitsoq. Taa-
maallaalliuna taamatut na-
laataqarnerani ukiunik 50-
inik siusinaartoq.
Lone atuakkiortutut, tusa-
gassiortutut, assiliisutut, ili-
simasortatut, takornarissanik
misigisassarsiortunik paar-
sisutut misigisassarsiortutul-
lu sulinermini inuppassuar-
nut pingaaruteqarsimavoq.
Angalaqatigisimasaasa kam-
malaatikkuminartutut, aal-
laarniisarnera pillugu aam-
malu malartaaserlunilu isum-
mertarnera, arlaleriaqaluni
angalaqatigiit ajoratik nuna-
mut apuuttamerannut peqqu-
taaqataasartoq pillugu eqqaa-
massavaat.
N uannaartorinnitsi
Uani siorna aasakkut Lone
AG-mi taartaasussanngortoq
misigisara taanngitsoorsin-
naanngilara. Kunngikkormi-
Til minde om Lone Madsen
Først gang, jeg stiftede
bekendtskab med Lone Mad-
sen, kunne jeg straks li’ hen-
de. Det var ikke et personligt
møde, og dog... Gennem sine
avisartikler lærte man Lone
at kende så nogenlunde. Hun
skrev, som hun var, selvom
hun også mange gange har
bevist, at hun kunne udføre
et bestillingsarbejde for pen-
genes skyld. Men man kunne
ikke få hende til at prostitue-
re sig hverken fagligt eller
holdningsmæssigt. Dertil var
hun for stolt, og for uafhæn-
gig-
Ved vort første »møde«
tog hun mig og AG’s andre
læsere med til en festlighed
et sted i Nordgrønland. I en
lille by undervejs på sin
første slæderejse til Qaanaaq
satte de gamle kulør på til-
værelsen, og Lone lod sig
hvirvle med i festen.
Lone skrev vindende og
medrivende om alt, hvad hun
mødte på sin vej. Og da hun
næsten altid var på farten,
var der beretninger nok at
tage af. Hun veg ikke tilbage
for en opgave, men jo større
og mere udfordrende, den
var, jo grundigere en forbere-
delse. Den første store slæ-
derejse var et imponerende
projekt.
To kvinder fra det sydlig-
ste nordgrønland til Thule,
en umulig og dumdristig op-
gave - troede vi mænd. Lone
og hendes makker gik uim-
poneret til opgaven og send-
te deres rapporter gennem
AG. Imidlertid beretningerne
handlede aldrig om deres
fantastiske bedrift, men om
de mennesker, de mødte - om
dem, der hjalp, og om dem
deltog på anden vis. Også
»tværingerne« fik nogle ord
med på vejen, og vi en masse
om miljøet på en sådan odys-
sé.
Lone var ikke bare en god
fortæller. Hun var også god
til det hun gjorde. Hun var
god til at rejse, som man nu
engang har rejst her i landet
alle dage. Indtil den nye tid
begyndte. Skituren over ind-
landsisen, de lange slæderej-
ser, kajakroningerne på langs
af Grønland. Hun var godt i
gang med at nå rundt om
Grønland ved egen kraft - og
ved hundenes.
Ikke bymenneske
Lone Madsen levede i en
anden verden, end vi byfolk
fra Nuuk. En overgang, da
hun passede vores lejlighed
under et vikariat, havde hun
den tvivlsomme oplevelse
også at tage sig af hunden.
Det var en ordning, vi var
meget trygge ved, for Lone
måtte da mindst være ver-
densmester. Det var hun nok
også, men ikke til den slags
hundepasning. Selvom det er
en stor flot spids, der ikke
viger tilbage for noget, så
havde den ikke hendes
respekt. Den ville være et
skvat som slædehunde, og
var nok blevet ædt i én
mundfuld af hendes egne.
For hende var det noget pjat
at vade op og ned ad Lyng-
by-Taarbækvej for at lufte
hund. Hunde hører hjemme
udenfor, og dér kan de gøre,
hvad de vil, når de vil det.
- Aldrig, aldrig nogensinde
skal jeg have hund på den
måde.
Erfaring og god forstand
Den tragedie, der ramte Lone
Madsens to-mandsekspediti-
on sammen med Tore Sivert-
sen kom som et chok for alle
hendes venner og bekendte.
Var der nogen, der forstod at
forberede sig på de barske
rejser, hun begav sig ud på,
så var det hende. Og hun var
i god tid. Derfor var det ikke
nemt at kalde hende til ho-
vedredaktionen i Nuuk til
vikariat. Det kunne kun lade
sig gøre, hvis nogle af hen-
des egne planer var gået i
vasken.
Var der noget, hun ikke
kunne fordrage, så var det
dårlig forberedelse. Sidste
vinter og forår skulle hun
have været med den ameri-
kansk/australske sportseks-
pedition nord om Grønland
fra Qaanaaq til Station Nord
og derfra sydpå til sneen for-
svandt.
Først var hun smigret og
glad for at blive opfordret af
et par internationale super-
helte, og hun glædede sig
meget til rejsen. Men efter-
hånden, som forberedelserne
skred frem, blev hun mere og
mere skeptisk. Udstyret var
ikke godt nok, og de to
mænd'virkede bestemt ikke
rustet til den hårde tur.
Til sidst forlangte hun at få
lov at medbringe sin egen
udrustning med skindtøj, et
ordentlig solidt telt med
mere, men det forhindrede
arrangørernes sponsoraftaler.
Derfor kom det til et brud, og
Lone tog ikke med på rejsen.
Senere vendte de to udlænd-
inge om med uforrettet sag.
I stedet gav Lone sig til at
arrangere kajakturen fra Ta-
siilaq til Nanortalik. Senere
ville hun på hundeslæde
nordpå fra Tasiilaq til Station
Nord og videre til Qaanaaq
for på den måde - formentlig
som den første - at have
»rundet Grønland«. Ingen
andre seriøse initiativer er i
gang for tiden.
Uvirkelig
Meddelelsen om Lones død
var mærkeligt uvirkelig.
Lone kunne da ikke sådan
omkomme. Sådan følte man,
når man kendte hende. På
den anden side kendte hun
selv risikoen og har tidligere
talt om den. Hun vidste godt,
at det kunne gå galt. Men
hun søgte ikke faren. Hun
prøvede at sikre sig imod
den. Den pludselige storm,
der ramte hende og hendes
fælle i onsdags, var der bare
ikke noget at stille op imod.
Når Lone ikke bare var
godt forberedt på sine rejser,
men også vidste, hvilken risi-
ko hun uundgåeligt løb, kun-
ne man fristes til at sige, at
en død i fuld fart midt i den
natur, hun prøvede kræfter
med, ikke var den værste.
Den kom bare 50 år for tid-
ligt.
Lones arbejde som forfat-
ter, journalist, fotograf,
kendtmand, barnepige for
eventyrturister og eventyrer
selv har haft betydning for
mange mennesker. Hendes
rejsefæller vil huske hende
for hendes kammeratskab,
hendes initiativ og hendes
standhaftige holdninger, som
mange gange har været med
til at bringe holdet sikkert i
land.
En fan
Jeg kan ikke lade være med
her at nævne en oplevelse fra
forrige sommer, da Lone var
vikar på AG. Det var under
kongefamiliens besøg i
Nuuk, og en fransk marine-
maler fra kongeskibet »Dan-
nebrog« var på redaktionen
for at fortælle om sit usæd-
vanlige arbejde.
I døren til mødelokalet ud-
vekslede jeg et par ord med
Lone, da det pludselig gik op
for franskmanden, hvilken
Lone han stod overfor. Og
han spurgte: Er det virkelig
Lone Madsen? Den Lone
Madsen? - og da han fik det
bekræftet, gav han udtryk for
den mest overstrømmende
glæde og sagde, at han beun-
drede hende helt utroligt, og
at han ville have rejst langt
for at møde hende. Han hav-
ut Nuummiinnerisa nalaani
pisimavoq, kunngikkullu u-
miarsuaanni »Dannebrog«-
imi imarsiortunik qalipaasar-
toq franskeq suliani imaan-
nanngitsoq pillugu oqaluttu-
arniarluni aaqqissuisoqar-
fimmiippoq.
Ataatsimiittarfiup matuani
Lone oqaluutitsiariga angu-
tip franskit Lone kinaanersoq
paasileriataarpaa. Aperivor-
lu: Tassa Lone Madsen? Lo-
ne Madsen taanna? - upper-
narsigamiullu nuannaarpasil-
luinnalerpoq oqaatigalugulu
nuannaartorilluinnarlugu, al-
laammi naapinniarlugu u-
ngasissorsuarmut angalasin-
naagaluarluni. Angalanini
pillugit allattagaani pissarsi-
arisinnaasani tamaasa atuar-
simavai, aammalu inuk taan-
na pillugu oqalugiartunik tu-
sarnaamissaminut periarfis-
samik utaqqiinnarluni.
Lone aallaqqaammut tu-
paallappoq, ittoorpasissoru-
jussuanngorluni - eqqisseq-
qillunilu. Oqaluttuuppaa qa-
qugu tullianik Danmarkilias-
sanerluni, misigisimasami-
nik oqaluttuariartorluni. Lo-
ne-p atsiomera angutip pi-
vaa, assaatigut kunillugu ta-
matumalu kingoma AG-mut
apersomeqamermini oqalut-
tuamiapiloortorujussuanngor-
luni.
Imarsiortunik qalipasartoq
pissusilersomermini ingasat-
tajaanngilaq, tamattalu taa-
maannera paasilluarsinnaa-
varput. Tassami Lone nali-
nginnaasuunngilluinnarpoq,
takutissimasaasalu amerla-
nerpaartaat pissutaallutik
nersortariaqarluni.
Lone Madsen Kangaatsiami
najugaqarluni toquvoq.
Jens Brønden
Lone Madsen
de læst alt, hvad han kunne
få fat i om hendes rejser, og
han lurede på en dag at få lej-
lighed til at høre en helt fore-
dragsrække af hende.
Lone var først lidt for-
skrækket, så meget forlegen -
og så igen herre over situati-
onen. Hun fortalte, hvornår
hun næste gang kom til Dan-
mark for at fortælle om sine
oplevelser. Han fik hendes
autograf, kyssede på hånden
og havde bagefter helt svært
ved at give interview til AG.
Marinemaleren overspille-
de ikke sin rolle, og vi forstår
ham alle sammen. Lone var
bestemt ikke almindelig, og
det aller, aller meste af det,
hun skilte sig ud på, var
beundringsværdigt.
Lone Madsen boede ved sin
død i Kangaatsiaq.
Jens Brønden
ASSJ FOTO-ARKIV: AG