Atuagagdliutit - 29.10.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 29. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamani
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Isumaginninnermi kukkusumik sullissineq
QUPPERNERNI 12, 13, 14 aamma 15
AG-mi oqaluttuarineqarpoq piviusoq
tupinnaannartoq. Upemaviup pigisaani
Aappilattumi anaanaq inuusuttoq isuma-
ginnittoqarfinnit Nuummut nuutsinneqa-
rami qitomaminik arsaameqartoq, aqqu-
sinermi saneqqunnerinnangajaasigut ta-
kusartagai. Ilisimalluaraluarparput Ani-
na Petersenip oqaluttuaa kisiat saqqum-
miullutigu, oqaluttuamili ersersinneqar-
poq inuup misigisai inuiaqatigiit qanoq
misigittaatsigalutik isumaginninnermi
ajornartorsiut qaangerneqarsinnaagalu-
artoq iluarsiniarsarigaat - inissaaleqineq.
Anaanap inuusuttup oqaluttuameranut
atatillugu nalunaarusiaq »Meeqqat i-
nuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut
inissinneqartamerat« immikkoortut ar-
lallit AG-p imaqamiliorpai, allaaserisal-
lu marluk ataatsimut isigalugit piviusut
tupinnaannartumik ersersippaat, isuma-
qarusunnaraluarluni oqaluttuat killormut
saatinneqarsimasut. Taamaattoqarsorin-
ngilarpulli. Anina Petersenip oqaluttuaa
ilumoortutut isumaqarfigaarput, naak
tupinnanngitsumik tamakkiigunanngik-
kaluartoq.
Naatsumik oqaluttuaralugu Anina Pe-
tersen 1996-imi Aappilattumi uinilu
avipput. Arnaminut nuuttariaqarpoq,
pissutsilli pitsaavallaanngillat, nukappi-
araatinilu atugarissaamerullutik inuuni-
assagunik immikkut initaartariaqarput.
Initaarsinnanngillalli, Upemavimmilu
isumaginninnermut allaffimmut ikiortis-
sarsioqattaartareersoq isumaginnittoqar-
fimmiunik nunaqarfimmut tikittoqarpoq.
Anina periarfissinneqarpoq Nuummi
ilaqutariinnut immikkoortortamut nuus-
sinnaasoq. Akuersivoq, tamatumali ki-
ngoma ajorsinnaasut tamarmik aallartip-
put (qupp.12-13 atuakkit).
Qitomai bømehjemmimiipput, Anina-
llu taamaallaat ullut 14-ikkaarlugit nalu-
naaquttap akunnialunnguani ilagisinnaa-
vai. Pingasuullutik pilluaaqalutik inuup-
put, meeqqallu amartik pulaareeraanga-
mikku bømehjemmimut uterusuttanngil-
lat.
ANINA PETERSERN-ip oqaluttuaa
atuareerlugu paasinarluinnarpoq isuma-
ginnittut kukkuluttorsimasut. Anaanaq
nukangasunik marlunnik qitornalik
angerlarsimaffeqanngitsoq Aappilattu-
mit Nuummut aallartinnera eqqarsaati-
giinnarlugu ajutoortitseriamertut eqqar-
samarpoq. Inuttut inuunermi ajomartor-
siornerulernissaq qaninneroruttormat,
allamik aaqqineq tamanit pitsaanerusi-
massagaluarpoq.
Ajortulli aallartereermata, ilaqutariin-
nguillu Nuummut inissinneqarlutik,
ajomartorsiutit alliartuinnalerput, avis-
saartinnerallu piffissap ingerlanerani
pinngitsoorsinnaasimassagunanngilaq.
Soorunami tupinnanngitsumik aviisimi
isummerfigisinnaanngilarput.
Pisortalli anaanamut inuusuttumut
meeraanullu Nuummiinneranni malu-
ginninniamerat sakkortunerusimassaga-
luarpoq, ajomartorsiutit sioqqunniarlugit
»ilatsiinnamani«, aatsaalli akulerapput
meeqqat arsaarinnissutiginissaannut pat-
sisissamik nassaaramik.
TUPINNANNGITSUMIK Anina Peter-
sen pisortanut tatiginnittuuvoq. Oqarfi-
gineqaruni naalassaaq. Misigaaq inuu-
nermini pitsaanerpaamik iliortoqamiar-
luni inuppassuit sammisaqarfippassuillu
ilungersorlutik suliniutigisimagaanni,
siunnersortimilu inassutaat tamaasa ma-
lippai.
Oqaluttuaminili taamaalluni oqarpoq:
- Paasisinnaanngilara sullissisima qanoq
ililluni akuerseqqusinnaammanga,
meeqqakka ullut 14-ikkaaginnarlugit
takusinnaagikka...
Aaqqissuisoqarfimmi aamma paasi-
sinnaanngilarput. Erseqqarilluinnarpoq
inunnik isumaginnittut suliassarimmas-
suk siulleq pingaamerlu ilaqutariinnik
tapersersuinnissaat, avissaannginnissaal-
lu siunertaralugu atugassaannik periar-
fissiillutik. Meeqqammi ilungersomer-
paallutik piumasarisarpaat angajoqqaa-
tik sapinngisamik sivisuumik pigiinnar-
nissaat. Meeqqat asanninnermik pisari-
aqartitsipput immikkullu angajoqqaa-
minnit isumassomeqarlutik paaqqutari-
neqarlutillu illersomeqamissamik. Pis-
sutsillu arlaat akomusiippat isumagin-
ninnermik pisortat akisussaaffigaat ila-
qutariit akomummik qaangiiniamerini
periarfissaqarpat ikiussallugit, ilaquta-
riittut ingerlaqqissinnaalissammata.
Isumaqarnarpoq Anina Petersen-imik
ikiuiniarluni iluarsiissutigineqartut eq-
qortuusimanngitsut. Ullumikkullu AG-
mi pisunik saqqummiussinermi illuatu-
ngersiuinnarluta saqqummiussisimas-
sagutta, kiisalu suleqatigiinnissamik
ajomartorsiutinik isertuussisoqarsimas-
sagaluarpat, taamaattoq eqqortuunerusi-
massagaluarpoq Anina Petersenip ajor-
nartorsiutai Upemaviup kommuneqarfi-
ani iluarsisariaqarsimagaluarput. Uani
eqqartomeqartoq »pillagaasutut aallar-
tinneqartumik« taaneqapajaarsinnaasoq
atugaanik iluarsiissutaasinnaasiman-
ngilaq. Suliamilu akuusut tamarmik siu-
mut ilisimareersimassagaluarlugu.
Nalunaamsiaq (»Meeqqat inuusuttullu
angerlarsimaffiup avataanut inissinne-
qartamerat«) atuarlugu nukillalaamarlu-
nilu qiasunngunaannarpoq, allassimam-
mat angajoqqaat meeqqatik naammagi-
nartumik ineqartinnissaat akisussaafi-
gigaat. Upemavimmi, Nuummi allanilu
arlalinni inissaqamiameq taama ilunger-
sunartigitillugu meeqqat inuusuttullu
angerlarsimaffiisa avataannut pinngit-
saaliissummik qanorsuaq inissiisoqartar-
sinnaavoq, taamaalilluni Anina Peter-
senimut tunngasoq tusinterpassuit ila-
giinnalissavaat.
Forkert social sagsbehandling
PÅ SIDERNE 12, 13, 14 og 15 fortæller
AG i dag en forbløffende historie fra det
virkelige liv. En ung mor fra Aapilatoq
ved Upemavik er af det sociale system
blevet omplantet til Nuuk, hvor hun nu
har mistet sine børn. Hun ser dem stort
set kun, når de går forbi på gaden. Vi ved
godt, at Anina Petersens beretning først
og fremmest er hendes fremstilling af
sagen, men den er ikke desto mindre et
menneskes oplevelse af samfundets
ufølsomme måde at takle et næsten
banalt socialt problem på - boligproble-
met.
AG har i forbindelse med den unge
mors beretning valgt at referere en ræk-
ke afsnit i rapporten »Børn og unges an-
bringelser udenfor hjemmet«, og samlet
danner de to artikler et grotesk billede af
en virkelighed, som man aller mest har
lyst til at tro er fordrejet. Det tror vi bare
ikke, den er. Vi tror Anina Petersens for-
tælling er korrekt, omend i sagens natur
næppe helt fyldetsgørende.
Kort fortalt er der sket det, at Anina
Petersen i 1996 blev skilt fra sin mand i
Aapilatoq. Hun var nødt til at flytte ind
hos sin mor, men forholdene var ikke
gode, og for at fortsætte et nogenlunde
tåleligt liv var hun og hendes to drenge
nødt til at få deres eget sted at bo.
Det kunne bare ikke lade sig gøre, og
efter længe at have søgt hjælp gennem
socialkontoret i Upemavik, kom der en
delegation til bygden. Den tilbød Anina
at tage til den såkaldte familieafdeling i
Nuuk. Det indvilgede hun i, og herefter
begyndte alt at gå galt (læs side 12-13).
Børnene er på børnehjem, og Anina
kan kun være sammen med dem nogle
timer hver fjortende dag. Alle tre er
meget ulykkelige, og børnene vil nødigt
med tilbage på børnehjemmet efter
besøg hos moderen.
EFTER AT HAVE læst Anina Petersens
beretning står det lysende klart, at det
sociale system har fejlet. Alene beslut-
ningen om at sende en hjemløs ung mor
med to mindre børn fra Aapilatoq til
Nuuk forekommer at være et rent våde-
skud. Risikoen for at forstærke de socia-
le vanskeligheder er så åbenlys, at alt
andet havde været bedre.
Og da skaden var sket, og den lille
familie var anbragt i Nuuk, har proble-
merne fået lov til at udvikle sig, så
adskillelsen mellem mor og bøm på et
tidspunkt muligvis har været uundgåe-
lig. Det kan vi her på avisen af gode
grunde ikke tage stilling til.
Men myndighedernes opmærksomhed
på den unge mor og hendes bøm burde
under deres ophold i Nuuk være skærpet
i den grad, at man kom nye problemer i
forkøbet i stedet for at »lade stå til« og
først gribe ind, når man har kunnet finde
begrundelse for at fjerne børnene.
ANINA PETERSEN er i sagens natur
autoritetstro. Hun gør, hvad der bliver
sagt. Hun føler, der er sat et ganske stort
apparat i gang for at få det bedste ud af
situationen og følger de anbefalinger,
hendes rådgivere kommer med.
På et tidspunkt i hendes beretning
siger hun dog: - Jeg kan ikke forstå,
hvordan sagsbehandleren kan råde mig
til at acceptere, at jeg kun må se mine
bøm hver fjortende dag...
Det kan vi heller ikke her på redaktio-
nen. Det fremgår nemlig helt klart, at det
er de sociale myndigheders første og
vigtigste opgave at støtte familien og
skabe forudsætninger, der kan holde
sammen på den. Børnenes mest påtræn-
gende krav er nemlig at beholde foræl-
drene for så vidt, det overhovedet er
muligt. Børnene har krav på kærlighed
og på særlig omsorg og beskyttelse fra
forældrene. Og hvis et eller andet spæn-
der ben for det, er det de sociale myn-
digheders ansvar at gøre, hvad der er
muligt for at hjælpe familien over skære-
ne, så den igen kan fungere.
Det virker umiddelbart, som om støtte-
foranstaltningerne overfor Anina Peter-
sen ikke har været de rigtige. Og skulle
det vise sig, at sagsfremstillingen i
dagens AG er ensidig og skjuler nogle
problemer eller samarbejdsvanskelighe-
der, så forekommer det alligevel sand-
synligt, at Anina Petersens problemer
burde være løst af Upemavik kommune.
Den »deportation«, der her nærmest har
været tale om, har ikke kunne medvirke
til en løsning på hendes situation, og det
burde alle implicerede have været klar
over på forhånd.
Det er noget deprimerende at læse
(rapporten om »børns og unges anbrin-
gelser udenfor hjemmet«), at det er
forældrenes ansvar, at børnene har et
rimeligt sted at bo. Med den boligman-
gel, der hersker i både Upemavik, Nuuk
og flere andre steder kan der foranstaltes
tvangsfjernelse af bøm og unge i stor
stil, og så bliver Anina Petersens sag kun
en af tusinde.