Atuagagdliutit - 29.10.1998, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 29. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartameranni pisortanit Grundprincippet i hjælpen fra det offentlige i forbindelse med anbringelse af børn og unge
ikiuisamermi periaasiuvoq, ilaqutariit tapersersorneqassammata meeqqap ineriartomerani udenfor hjemmet er, at familien skal støttes tilfortsat at kunne være kernen i barnets
suli qitiusussatut. opvækst.
Anbringelse uden for hjemmet
De gældende regler og principper i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet
- uddrag af rapporten »Børn og unges anbringelser uden for hjemmet« fra 1994
Fremhævelserne er afskrift
fra rapporten.
De sociale myndigheder an-
bringer børn og unge uden
for hjemmet, når forældrene
ikke er i stand til at tage vare
på deres omsorg og/eller for-
sørgelse. Der er mange årsa-
ger til dette, og der er ofte
tale om et samspil af flere
faktorer.
Det kan skyldes sygdom,
ulykker, dødsfald, skilsmis-
se, arbejdsløshed og andre
sociale begivenheder i fami-
lien, der for kortere eller læn-
gere tid sætter forældrene
ude af stand til at tage vare
på barnet.
En gruppe af børn er desu-
den anbragt på grund af om-
sorgssvigt. Det skyldes ofte,
at forældrene gennem længe-
re tid ved passive og aktive
handlinger har tilsidesat bar-
nets behov på grund af egne
problemer. Denne gruppe
børn må påkalde sig særlig
opmærskomhed, idet de på
grund af meget belastede
familieforhold har følelses-
mæssige, adfærdsmæssige
og indlæringsmæssige pro-
blemer eller er i fare for at
udvikle sig til problembørn.
Endelig er en mindre grup-
pe børn anbragt på grund af
handicap, idet forældrene
ikke kan opfylde disse børns
særlige behov for støtte og
træning.
Omsorgspligt
De gældende børneforsorgs-
regler blev revideret pr. 1. ja-
nuar 1993, og er fastsat i.h.t.
Landstingsforordning nr. 9 af
30. oktober 1992. •
Reglerne blev revideret
som følge af, at Landsstyret
ønskede at udforme en poli-
tik, der har til hensigt at for-
bedre og styrke børnefamili-
ers, børns og unges vilkår.
Desuden tiltrådte Grønland
FN-konventionen om Bar-
nets rettigheder, der blev ind-
arbejdet i de gældende bør-
neforsorgsregler.
Grundprincippet i de gæl-
dende børneforsorgsregler
er, at FAMILIEN er den
grundlæggende enhed i
barnets opvækst. Børn har
krav på - og ret til - særlig
omsorg og beskyttelse fra
forældrene. Disse princip-
per er ligeledes fastlagt i
myndighedsloven.
Omsorgspligten indebærer
i videste forstand, at barnet
har ret til at vokse op under
»rimelige« materielle, socia-
le og følelsesmæssige ram-
mer, således at det enkelte
barn har mulighed for at
udvikle sig harmonisk. Med
andre ord har forældrene an-
svaret for, at barnet får mad,
tøj og et rimeligt sted at bo.
Ligeledes må forældrene
opdrage barnet således, at det
udvikler almindelige sociale
færdigheder, så det er i stand
til at begå sig i samfundet.
Endelig har barnet et grund-
læggende krav på og behov
for at være elsket og respek-
teret, og at blive beskyttet
mod fysisk og psykisk vold
og anden krænkende behand-
ling.
Hvis forældrene ikke kan
tage vare på omsorgen for
deres børn på grund af socia-
le problemer i hjemmet, syg-
dom, ulykker og andre for-
hold, træder det offentlige
ind, og iværksætter passende
hjælpeforanstaltninger under
hensyn til barnets behov.
Støtte til familie
Grundprincippet i hjælpen
er, at familien skal støttes
til fortsat at kunne være
kernen i barnets opvækst.
Hjælpen skal iværksættes på
det tidligst mulige tidspunkt,
og skal sigte mod en løsning
af de problemer, der er i fa-
milien, således at barnet kan
forblive i hjemmet. Er dette
ikke muligt, kan barnet an-
bringes udenfor hjemmet.
Barnet kan/skal først an-
bringes udenfor hjemmet,
når det er godtgjort, at pro-
blemerne ikke kan løses ved
barnets eller den unges fort-
satte forblive i hjemmet. En
anbringelse er således den
sidst mulige løsning, og skal
som hovedregel være så
kortvarig som mulig.
Selv om anbringelsen sker
med forældrenes samtykke,
må anbringelsen kun ske,
hvis det er i overensstemmel-
se med barnets interesser og
behov. Det sociale udvalg
kan dog beslutte, at barnet
anbringes underfor hjemmet,
om nødvendigt mod foræl-
drenes ønske, hvis der er fare
for barnets liv og helbred.
Hjælpeforanstaltninger
Når forældrene ikke er i
stand til at tage vare på bør-
nene, hvad enten baggrunden
er sociale begivenheder eller
omsorgssvigt, træder det
offentlige ind og iværksætter
hjælpeforanstaltninger. Prin-
cipperne for hjælp er, at
hjælpen skal være begrundet
i barnets tarv, og at hjælpen
skal iværksættes i samarbej-
de med barnet og forældre-
myndighedsindehaveren. Li-
geledes skal samtlige forhold
være tilstrækkeligt oplyst
inden, der iværksættes hjæl-
peforanstaltninger.
Det følger af børnefor-
sorgsregleme, at familien er
kernen i de hjælpeforan-
staltninger, der skal iværk-
sættes, og at der er tale om et
mindsteindgrebsprincip,
hvor en anbringelse uden for
hjemmet er den sidste løs-
ning. Der vil således ofte gå
en længere proces forud for
en anbringelse, hvor der har
været iværksat rådgivning og
vejledning, beskikkelse af
personlig rådgiver, økono-
misk hjælp til familien m.v.
Disse hjælpeforanstaltninger
vil ideelt set kunne forebyg-
ge en del anbringelser.
En anbringelse skal, som
hovedregel være så kortvarig
søm mulig, og anbringelses-
stedet skal så vidt muligt væl-
ges i samarbejde med foræl-
dremyndighedsindehaveren.
Anbringelsesstedet vælges af
det sociale udvalg under hen-
syn til barnets forhold. 1 for-
bindelse med et bams anbrin-
gelse i familiepleje, skal der
af det sociale udvalg udstedes
en plejetilladelse. Endvidere
skal der udarbejdes en hand-
lingsplan.
Visiteres barnet til en døg-
ninstitution, skal institutio-
nen have fyldestgørende op-
lysninger om barnets forhold
og baggrunden for den aktu-
elle anbringelse. Der skal
desuden udarbejdes en
handlingsplan for opholdet,
og døgninstitutionen udar-
bejder halvårsrapport om
forløbet på institutionen.
Det sociale udvalg har,
som hovedregel, pligt til at
sørge for, at barnets kontakt
med hjemmet holdes vedlige,
og at der skabes mulighed
for, at barnet kan komme
hjem. Opretholdes en anbrin-
gelse ud over et år, skal
sagen foreligges det sociale
udvalg til fornyet beslutning.
Hjemgives et barn efter to års
ophold, skal sagen forelæg-
ges det sociale udvalg til
godkendelse.
Barnet skal altid hjemgi-
ves, når formålet med an-
bringelsen er nået. En hjem-
givelse bør følges op med
rådgivning, vejledning og
eventuelle hjælpeforanstalt-
ninger.
Meeqqanik isumaginninneq pillugu maleruagassani atuuttuni periaasiuvoq meeqqap
ineriartomerani ilaqutariit tunngaviussasut. Meeqqat piumasarissavaat
- pisussaaffigalugulu - angajoqqaanit immikkut isumagineqamissaq illersomeqarnissarlu.
Principperne i de gældende børneforsorgsregler er, at familien er den grundlæggende
enhed i barnets opvækst. Børn har krav på - og ret til - særlig omsorg og beskyttelse fra
forældrene.
MODELFOTO FRA NATIONALDAG 1992: KNUD JOSEFSEN