Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.10.1998, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 29.10.1998, Blaðsíða 14
14 • TORSDAG 29. OKTOBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartameranni pisortanit Grundprincippet i hjælpen fra det offentlige i forbindelse med anbringelse af børn og unge ikiuisamermi periaasiuvoq, ilaqutariit tapersersorneqassammata meeqqap ineriartomerani udenfor hjemmet er, at familien skal støttes tilfortsat at kunne være kernen i barnets suli qitiusussatut. opvækst. Anbringelse uden for hjemmet De gældende regler og principper i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet - uddrag af rapporten »Børn og unges anbringelser uden for hjemmet« fra 1994 Fremhævelserne er afskrift fra rapporten. De sociale myndigheder an- bringer børn og unge uden for hjemmet, når forældrene ikke er i stand til at tage vare på deres omsorg og/eller for- sørgelse. Der er mange årsa- ger til dette, og der er ofte tale om et samspil af flere faktorer. Det kan skyldes sygdom, ulykker, dødsfald, skilsmis- se, arbejdsløshed og andre sociale begivenheder i fami- lien, der for kortere eller læn- gere tid sætter forældrene ude af stand til at tage vare på barnet. En gruppe af børn er desu- den anbragt på grund af om- sorgssvigt. Det skyldes ofte, at forældrene gennem længe- re tid ved passive og aktive handlinger har tilsidesat bar- nets behov på grund af egne problemer. Denne gruppe børn må påkalde sig særlig opmærskomhed, idet de på grund af meget belastede familieforhold har følelses- mæssige, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige pro- blemer eller er i fare for at udvikle sig til problembørn. Endelig er en mindre grup- pe børn anbragt på grund af handicap, idet forældrene ikke kan opfylde disse børns særlige behov for støtte og træning. Omsorgspligt De gældende børneforsorgs- regler blev revideret pr. 1. ja- nuar 1993, og er fastsat i.h.t. Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992. • Reglerne blev revideret som følge af, at Landsstyret ønskede at udforme en poli- tik, der har til hensigt at for- bedre og styrke børnefamili- ers, børns og unges vilkår. Desuden tiltrådte Grønland FN-konventionen om Bar- nets rettigheder, der blev ind- arbejdet i de gældende bør- neforsorgsregler. Grundprincippet i de gæl- dende børneforsorgsregler er, at FAMILIEN er den grundlæggende enhed i barnets opvækst. Børn har krav på - og ret til - særlig omsorg og beskyttelse fra forældrene. Disse princip- per er ligeledes fastlagt i myndighedsloven. Omsorgspligten indebærer i videste forstand, at barnet har ret til at vokse op under »rimelige« materielle, socia- le og følelsesmæssige ram- mer, således at det enkelte barn har mulighed for at udvikle sig harmonisk. Med andre ord har forældrene an- svaret for, at barnet får mad, tøj og et rimeligt sted at bo. Ligeledes må forældrene opdrage barnet således, at det udvikler almindelige sociale færdigheder, så det er i stand til at begå sig i samfundet. Endelig har barnet et grund- læggende krav på og behov for at være elsket og respek- teret, og at blive beskyttet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behand- ling. Hvis forældrene ikke kan tage vare på omsorgen for deres børn på grund af socia- le problemer i hjemmet, syg- dom, ulykker og andre for- hold, træder det offentlige ind, og iværksætter passende hjælpeforanstaltninger under hensyn til barnets behov. Støtte til familie Grundprincippet i hjælpen er, at familien skal støttes til fortsat at kunne være kernen i barnets opvækst. Hjælpen skal iværksættes på det tidligst mulige tidspunkt, og skal sigte mod en løsning af de problemer, der er i fa- milien, således at barnet kan forblive i hjemmet. Er dette ikke muligt, kan barnet an- bringes udenfor hjemmet. Barnet kan/skal først an- bringes udenfor hjemmet, når det er godtgjort, at pro- blemerne ikke kan løses ved barnets eller den unges fort- satte forblive i hjemmet. En anbringelse er således den sidst mulige løsning, og skal som hovedregel være så kortvarig som mulig. Selv om anbringelsen sker med forældrenes samtykke, må anbringelsen kun ske, hvis det er i overensstemmel- se med barnets interesser og behov. Det sociale udvalg kan dog beslutte, at barnet anbringes underfor hjemmet, om nødvendigt mod foræl- drenes ønske, hvis der er fare for barnets liv og helbred. Hjælpeforanstaltninger Når forældrene ikke er i stand til at tage vare på bør- nene, hvad enten baggrunden er sociale begivenheder eller omsorgssvigt, træder det offentlige ind og iværksætter hjælpeforanstaltninger. Prin- cipperne for hjælp er, at hjælpen skal være begrundet i barnets tarv, og at hjælpen skal iværksættes i samarbej- de med barnet og forældre- myndighedsindehaveren. Li- geledes skal samtlige forhold være tilstrækkeligt oplyst inden, der iværksættes hjæl- peforanstaltninger. Det følger af børnefor- sorgsregleme, at familien er kernen i de hjælpeforan- staltninger, der skal iværk- sættes, og at der er tale om et mindsteindgrebsprincip, hvor en anbringelse uden for hjemmet er den sidste løs- ning. Der vil således ofte gå en længere proces forud for en anbringelse, hvor der har været iværksat rådgivning og vejledning, beskikkelse af personlig rådgiver, økono- misk hjælp til familien m.v. Disse hjælpeforanstaltninger vil ideelt set kunne forebyg- ge en del anbringelser. En anbringelse skal, som hovedregel være så kortvarig søm mulig, og anbringelses- stedet skal så vidt muligt væl- ges i samarbejde med foræl- dremyndighedsindehaveren. Anbringelsesstedet vælges af det sociale udvalg under hen- syn til barnets forhold. 1 for- bindelse med et bams anbrin- gelse i familiepleje, skal der af det sociale udvalg udstedes en plejetilladelse. Endvidere skal der udarbejdes en hand- lingsplan. Visiteres barnet til en døg- ninstitution, skal institutio- nen have fyldestgørende op- lysninger om barnets forhold og baggrunden for den aktu- elle anbringelse. Der skal desuden udarbejdes en handlingsplan for opholdet, og døgninstitutionen udar- bejder halvårsrapport om forløbet på institutionen. Det sociale udvalg har, som hovedregel, pligt til at sørge for, at barnets kontakt med hjemmet holdes vedlige, og at der skabes mulighed for, at barnet kan komme hjem. Opretholdes en anbrin- gelse ud over et år, skal sagen foreligges det sociale udvalg til fornyet beslutning. Hjemgives et barn efter to års ophold, skal sagen forelæg- ges det sociale udvalg til godkendelse. Barnet skal altid hjemgi- ves, når formålet med an- bringelsen er nået. En hjem- givelse bør følges op med rådgivning, vejledning og eventuelle hjælpeforanstalt- ninger. Meeqqanik isumaginninneq pillugu maleruagassani atuuttuni periaasiuvoq meeqqap ineriartomerani ilaqutariit tunngaviussasut. Meeqqat piumasarissavaat - pisussaaffigalugulu - angajoqqaanit immikkut isumagineqamissaq illersomeqarnissarlu. Principperne i de gældende børneforsorgsregler er, at familien er den grundlæggende enhed i barnets opvækst. Børn har krav på - og ret til - særlig omsorg og beskyttelse fra forældrene. MODELFOTO FRA NATIONALDAG 1992: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.