Atuagagdliutit - 10.11.1998, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 10. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Angallisseriaatsit ataatsimoortillik
ANGALLASSINERMUT aaqqissuussineq
ullumikkut Nunatsinni akuleriinnerpaat
ilagaat. Angallasseriaatsit arlallit assigiim-
mik ingerlatsiviupput, namminersortut
ingerlatsilerusukkaluarput, namminersor-
nerusullu tamanut tapiissutinik tunioq-
qaapput. Aaqqissuussineq pitsaanngilluin-
nartoq, qulakkeeriniarporlu angallassiner-
mut suliassat akisunerpaamik aaqqissuun-
neqamissaannik.
Umiarsuit timmisartullu tapiffigineqarta-
riaqarput puttassagunik timmisassagunillu,
timmisartumik umiarsuarmilluunniit anga-
laniarluni toqqaanissami unammillemerup
nassataraa Inatsisartunit ilaasuniunngitsoq
iluareqqusaamissamik unammillemerullu-
ni.
Angallassinermut aaqqissuussinerup
suut-uku ajoqutigigai.
Ajoqutaa tassaaginnarpoq ataatsimoortu-
mik angallannermut politikkeqartoqan-
ngimmat. Naalakkersuisut susinnaajun-
naarlutik angallasseriaaseq marloqiusaasoq
aqunneqarsinnaangitsumik ineriartortip-
paat. Umiarsuit mittarfiillu ataatsikkut sa-
naartomeqarput, innuttaasut akiliisuupput,
namminersomerusut uukapaatinneqarlutik
ingerlatseqatigiiffinnit neriorsomeqartara-
mik pisariillisaasoqassasoq sipaartoqassa-
sorlu.
Sooruna taama nalaatsortigisumik ineri-
artortoqartoq?
Peqqutaaqataavoq angallassinermi ineri-
artomeq allarluinnamik peqquteqarluni a-
qunneqarmat, nuna tamakkerlugu naalak-
kersuineq aammalu inuiaqatigiit aningaa-
saqamerat eqqarsaatiginagit aqunneqarlu-
ni.
Nuna tamakkerlugu politikerit paarlattu-
anik sumiiffimminnik ataqqinninneq tunn-
gavigalugu isummertarput - imaluunniit
qinigaaffimminni qinersisuminnit tinnersi-
maameqaramik. Taamaattumik mittarfiit
sumiiffinni »eqqumeeqqinnaani« sanaar-
tomeqarput, uffa angassassat amerlassutsi-
mikkut naammanngilluinnartut.
NERIORSUUTIT mittarfittaarnissamik
imallit qinigaassutaasarput. Tamannami
neriuutigisigu, taamaassimanngippat Nu-
natsinni angallassinermut aaqqissuussineq
asuliinnaq akuerineqarsimassaaq. Angal-
lassineq ullumikkutut itsillugu aningaasar-
siomikkut ajorluinnavippoq, ukiut tamaasa
landskarsip aningaasaataanik tigooraaffi-
ujuartoq, aningaasat ukiut tamaasa sinne-
qartoorfiusussaagaluartut amerlaqqataan-
nik.
Imaanngilaq pisariinnermik angallasseri-
aaseq politikerit arajutsisimagaat. Naalak-
kersuisunut ilaasortaq Peter Grønvold
Samuelsen siusinnerusukkut ilungersuuti-
gaa angallasseriaaseq ataasiinnanngussa-
soq, timmisartuussinikkut ingerlanneqarlu-
ni, isumaqarluinnarporlu Nunatsinni angal-
lassinermut aningaasartuutit ikilisinneqar-
nissaat qanoq pisariaqartigisoq.
Taamaalluni neriunarsigaluarpoq. Naa-
lakkersuisunut ilaasorta arlallit isumaqa-
taapput, alaatsinaattullu naatsorsuutigiartu-
lerpaat ineriartomeq timmisartunik angal-
lassinerulerfiulissasoq.
Maangaannartinneqarpulli. Pisariillisaa-
nissamik politikki taamaatinneqarpoq. Si-
nersortaatinik angallassiunnaamissaq taa-
ma kalaalerpalunngitsigisoq politikkikkut
piffissaanngilaq. Omigameruvoq angala-
tiinnamiarlugit millionerparssuamik akilii-
saqattaartuameq.
SILAATSULIORNERUVOQ! Ilumullimi.
Aningaasaqarnikkut silaatsuliorneruvoq
akikinnemik pisiniarsarinnginneq. Angal-
lannermissaaq taamaappoq. Naalakker-
suisut ukiorpassuami kingullemi angallas-
sineq misissorsinnaasimagaluarpaat, a-
ngallasseriaatsit assigiinngitsut kingunis-
saat misissorluarlugit, politikkikkullu pi-
lersaarusiorsinnaagaluarlutik angallasseri-
aatsimillu pitsaanermik akikinnermillu
kinguneqartumik.
Pisariaqarsimassanngikkaluarpoq Dash-
7-inut mittarfiit katillugit 14-it sanaartus-
sallugit (pioreersut ilanngullugit) nunami
55.000-inik inulimmi. Ilaat timmisartunut
minnemut naatsorsuunneqarsinnaagaluar-
put, sumiiffinni minnerusuni angallassin-
naasat pisariaqartitaat eqquutsillugu. Ilaal-
lu sananeqartariaqassanngikkaluartput.
Naalakkersuisulli angallassinermik poli-
tikki kukkuluttorfigaat. Angallasseqatigiit
tamarmik ataatsimut isiginnillutik noqissi-
maannguamatik ineriartortitsipput, tamar-
millu Peter Grønvold qinnuuloorfigaat,
taassumalu minitaqamissani saperluinnar-
paa.
Siunnersuutissaqqippoq angallassiner-
mik ingerlatsisut tamarluinnarmik ingerlat-
seqatigiiffimmut ataatsimut kattutsinnis-
saat, taamaalillutik angallassineq aningaa-
sartuutaalluartutut ingerlatilerlugu. Pisari-
illisaanerit annertuut nassatarissavaat, a-
ngallassissutillu tamarmik imminnut sule-
qatigiissapput imminnullu sinneraallutik
tapersersorlutik.
Angallasseqatigiiffiup ataatsip naalak-
kersuisut sapigaat iluarsisinnaavaat, pissu-
tissaqarporlu isumaqassalluni ingerlat-
seqatigiiffiup aaqqiissutai sumiiffikkaani
qinersisartunut ima sunniuteqassanatik,
politikerit akisussaassuseqaraluarpata.
Ingerlatseqatigiiffiit namminersomerul-
lutik oqartussanit pigineqartut tamarmik
iluatsitsisuunngillat. Aamma Peter Grøn-
voldip ataaniittut. Assersuutigalugu Green-
lands Tourism-imi misilittakkat issuamiar-
nissaat peqqutissaqanngilaq, taamatullu
politikkikkut sunniuteqarsinnaaneq sulia-
rinnissinnaanermut erseqqissunik aalaja-
ngersaanikkut killilersomeqartariaqarpoq,
qulakkeerilluni Nunatsinni innuttaasut su-
miikkaluartulluunniit angalasinnaanissaan-
nik, aningaasassaqamertik apeqqutigalugu.
Angallasseqatigiiffiup ataatsip aaqqis-
suussinera assersuutissaqqippoq naalak-
kersuisut sapersimasaannut. Angallassineq
tamaat ataatsimut isigineqassaaq isigine-
qartariaqarlunilu. Allarpassuartulli. Taam-
aaliunngikkutta piitsunngorluinnassaagut.
Trafikken bør samles i ét selskab
TRAFIKSTRUKTUREN ER noget af det
mest sammenbiksede makværk, vi kender i
dagens Grønland. Flere trafiksystemer
udfører de samme opgaver parallelt, priva-
te selskaber presser på for at komme ind på
markedet, og hjemmestyret giver tilskud til
det hele. Det er et gennemført irrationelt
system, som har en indbygget garanti for,
at vi løser trafikopgaveme på den dyrest
tænkelige måde.
Både skibe og fly skal have tilskud for
henholdsvis at holde sig flydende og i luf-
ten, og den konkurrence, valget mellem fly
og skib betyder, er mere en konkurrence
om Landstingets gunst end passagerernes.
Hvad er der gået galt med trafikstruktu-
ren?
Der er såmænd det galt, at der ikke er
nogen samlet trafikpolitik. Landsstyret har
spillet fallit og har ladet et komplet tostren-
get trafiksystem udvikle sig helt uhæmmet.
Der bygges skibe og landingsbaner side
om side, og borgerne betaler, fordi hjem-
mestyret lader sig lokke af de respektive
selskabers løfter om rationalisering og
besparelser. Men hvorfor udvikler tingene
sig så tilfældigt?
Det er blandt andet, fordi udviklingen på
trafikområdet styres af andre end landspo-
litiske og samfundsøkonomiske hensyn.
I stedet lader landspolitikeme sig lede af
lokalpatriotisme - eller af presset fra deres
lokale vælgere. Derfor bygges der lan-
dingsbaner på de mest »mærkelige« steder,
hvor trafikunderlaget ikke er til stede.
DET GLADE budskab om landingsbaner
til alle, giver vælgere. Det får man i alt fald
håbe, for ellers er den aktuelle trafikstruk-
tur i Grønland vedtaget uden mening. Som
trafikken er strikket sammen i dag er den
nemlig en økonomisk katastrofe, som hvert
år beslaglægger ligeså mange landskasse-
midler, som der skal til for at give samme
kasse et komfortabelt overskud hvert år.
Men det er ikke, fordi politikerne ikke
har været opmærksom på et mere rationelt
trafiksystem. Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen gik tidligere stærkt
ind for et en-strenget trafiksystem baseret
på flyvning, og han var helt på det rene
med, hvor nødvendigt det var for Grønland
at reducere omkostningerne på trafikområ-
det.
En overgang tegnede det ganske godt.
Flere landsstyremedlemmer fulgte trop, og
iagttagerne regnede så småt med, at udvik-
lingen ville pege hen imod en fortrinsvis
flybaseret transport.
Men så flød det hele ud i sandet. Den
rationelle politik blev opgivet. Tiden var
ikke politisk moden til noget så u-grøn-
landsk som at afskaffe kystpassagerskibe-
ne. Så hellere betale de mange, mange,
mange millioner, det koster at holde dem
sejlende.
VANVID! Helt bestemt. Det er økonomisk
set tåbeligt ikke at forsøge at købe der,
hvor tingene er billigst. Det gælder også
indenfor trafikken. Landsstyret kunne de
sidste mange år have vendt og drejet trafik-
området, analyseret konsekvenserne af for-
skellige trafikstrukturer og kunne have lagt
en politik, der førte frem til et godt og bil-
ligt trafiksystem.
Så have vi ikke bygget i alt 14 civile luft-
havne til Dash-7 (medregnet de eksisteren-
de) i et land med 55.000 indbyggere. Så var
nogle af dem beregnet til mindre fly, som
havde kunnet imødekomme behovet fra det
begrænsede passagerunderlag på mindre
steder. Og nogle var aldrig blevet bygget.
Men landsstyret har fejlet trafikpolitisk.
Hver trafikselskab udvikler sig frit og
uhæmmet af helheden, og alle banker dep å
døren hos Peter Grønvold, som ikke gerne
tåler at se folk stå ude i kulden.
Man fristes til at foreslå, at alle trafikud-
bydeme samles i ét og samme selskab, der
så skal få trafikken til at fungere på den
mest profitable måde. Det ville betyde
omfattende rationaliseringer, og det ville
betyde et samspil mellem befordringsmid-
lerne, de vil supplere hinanden.
Ét samlet trafikselskab vil kunne præste-
re det, landsstyret ikke har formået, og der
er vel grund til at tro, at selskabets disposi-
tioner ikke i samme grad vil påvirke de
lokale vælgere, som hvis politikerne var
ansvarlige.
Nu er det langt fra alle etablerede hjem-
mestyreselskaber, der har været succeser.
Heller ikke indenfor Peter Grønvolds
område. Der er for eksempel ingen grund
til at kopiere erfaringerne fra Greenland
Tourism, ligesom den politiske indflydelse
bør begrænses af nogle klare koncessions-
bestemmelser, der sikrer, at borgerne over-
alt i Grønland kan rejse, når de økonomi-
ske underlag er til stede.
I alt fald er ét enkelt trafikselskabs struk-
tur god til at illustrere på, hvad landsstyret
ikke har magten. Hele trafikbilledet skal og
bør ses under et. Som så meget andet.
Ellers risikerer vi et havne på fattiggården.