Atuagagdliutit - 10.11.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 10. NOVEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
Ukioq kaajallallugu juulli
Assiliartassaa februarimili aalajangerneqartarpoq
Juullip Nipitittagaata 25-ssaanik saqqummemera arlalitsigut Katuami
malunnartinniarneqarpoq, ilaatigut Nuummi utoqqaat nalliuttorsiortinnerat,
nutsugissamik aliikkusersorneqartut.
Den grønlandske Julemærkefond har markeret udgivelsen af sit 25. julemærke med en række
arrangementer i Kulturhuset Katuaq, blandt andet en fest for de ældre i Nuuk, som blev
underholdt af svingende harmonikamusik.
I julehumør året rundt
Motivet skal allerede være på plads i midten af februar
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni Juullip Nipitittagaani
siulersuisut ukioq kaajallal-
lugu juullerpalaartartussaap-
put.
Uagut allat januari aallar-
tittoq juulli qaangiussigaa-
ngatsigut, ukiup tullissaanut
juullip nipitittagaanik sulia-
rinnittussaq siulersuisut nas-
saarinialersarpaat. Februarip
qeqqani juullip nipitittagaata
assiliartassaa aalajangerne-
qartillugu siulersuisut isuma-
qatigiittarput.
Upemaap, aasap ukiuallu
ingerlanerini ilusilersorne-
qassaaq, naqinneqarluni si-
ammarneqarlunilu, novem-
barip aallaqqaataata missaani
Nunatsinni Danmarkimilu
tuniniarneqalertarluni.
Juullip Nipitittagaasa 25-
ssaat Nuummi Københavni-
milu saqqummiuteqqammer-
paat. Siulersuisut eqqumiit-
suliortoq Christian Rosing
qinnuigisimavaat juullip ni-
pitittagaanik sanaqqullugu,
aappaaguli qularnanngitsu-
mik tamanut unammisitsi-
nermi toqqaasoqassaaq.
Soqutiginninneq
- Juullip nipitittagai kusa-
nartut 25-t saqqummerseree-
raluarigut eqqumiitsuliortut
suli amerlaqaat siunnersuil-
lutik uagutsinnut attaveqar-
tartut, juullip nipitittagaani
siulersuisut siulittaasuat,
Helga Maqe Nielsen AG-
mut oqarpoq.
- Ukiormi nalliuttorsior-
fitsini misigaagut juullip ni-
pitittagaa ileqqunngorsima-
soq pitsaasoq ataavartussaa-
sussarlu, inuit novembarimi
takunissaanut qilanaarisarta-
gaat.
Juullip nipitittagaata ukiu-
ni kingullemi soqutigineqar-
nera annikilliallassimavoq.
Siulersuisut isumaqarput
juullip nipitittagaata tunine-
qamerata millineranut peq-
qutaasut ilagigaat POST
Greenland ukiuni kingullerni
julefrimærke-mik saqqum-
mersitsisalermat.
- Tamannali utoqqatsissu-
taasinnaanngilaq, Kalaallilli
Juullip Nipitittagaanut u-
nammillissutissaq, Helga
Maqe Nielsen oqarpoq.
- Kalaallini inuiaqatigiinni
saqquminerusariaqarpugut,
suliallu Danmarkimit Nu-
natsinnut 1991-imi nuunne-
risigut periarfissarissaameru-
lerpugut juullip nipitittagaa
inunnut sunniuteqartinneru-
nissaa.
Juullip Nipitittagaata ukiu-
ni 25-nngortorsiornermini
arlalinnik immikkut aaqqis-
suussivoq, ilaatigut Katuami.
Aningaasaateqarfittaaq juul-
lisiutinik CD-liortitsivoq,
taamatullu eqqumiitsulianik
imalimmik 1999-imut ullor-
siutinik saqqummersitsilluni.
Naak POST Greenland
aamma Juullip Nipitittagaa
juullilemerani unammilleqa-
tigiikkaluarlutik suleqatigiis-
sinnaapput. Kalaallit juullip
nipitittagaa allakkerivinni tu-
niniameqartarpoq, Danmarki-
mi ilaatigut kalaallit illuini
pisiarineqarsinnaallutik.
Kulturimut tapersiineq
Ukioq kaajallallugu juuller-
palaarnerup kinguneraa Juul-
lip Nipitittagaani siulersuisut
ukiup ingerlanerani kulturik-
kut siunertalinnik tapersiisar-
nerat.
Siulersuisut ukioq manna
aalajangerput komite-mik
taaguuteqarunnaarlutik anin-
gaasaateqarfimmi taaguuser-
lutik, juullip nipitittagaata
saqqummertamerata siuner-
taa naqissusemiarlugu, juul-
lillu nipitittagaa siulersuisui-
salu tunngavii suleriaasiilu
nutaat suliarineqarsimapput.
Juullip nipitittagaata saq-
qummersinneqamerata siu-
nertai erseqqaripput: Juullip
Nipitittagaa aningaasanik
pissarsiniartassaaq Kalaallit
Nunaanni kulturikkut siuner-
tanut kiisalu eqqumiitsulior-
nermi kusanartuliornernilu
aningaasanik tapersiinissa-
mut« atugasat.
Siulersuisut tapersiinissa-
minnut namminneerlutik su-
liniuteqassapput.
Ilinniarfissuup nalliuttorsi-
omeranut atatillugu aningaa-
saateqarfik 50.000 kroninik
tapiissuteqarpoq atuakkamik
eqqaamasalikkersaarummik
saqqummersitsinissamut, i-
linniartuusimasut allatassaat.
Aaqqissuisuupput ilinniarfis-
suarmi ilinniartitsisut marluk
Hans Anthon Lynge aamma
Helga Maqe Nielsen, atua-
garlu aappaagu saqqummis-
saaq.
Ukiuni kingulliunerusuni
tunissutit annerit ilagaat
Nuummi Katuami oqaluttar-
fik. Oqaluttarfik tunumiut i-
miisiviattut iluseqarpoq, im-
map uumasuinik qiperukka-
nik kusassarsimasoq.
Tapiiffigineqartartut allat
tassaapput atuakkanik saq-
qummersitsinerit assigiinngi-
tsut aammalu illoqarfinni ka-
tersugaasiviit, soorlu qali-
pakkamik akisuumik kater-
sugaasivimmut attuumassu-
teqartumik pisiniamemi.
- Eqqumiitsuliortulli amer-
lasuut juullip nipitittagaata
aningaasaateqarfia ilisimal-
luarpaat ukiullu ingerlanera-
ni tapiiffigineqarnissamik
qinnuteqartarlutik, Helga
Maqe Nielsen oqaluttuarpoq.
- Siulersuisut siunertanut
assigiinngitsorpassuamut ta-
piissuteqartarput, siunertalli
allat aamma naaggaartaria-
qartarlugit. Qinnuteqartartut
tunngavigalugit isumaqarpu-
gut Nunarput uummaarissu-
mik kulturikkut sammisaqar-
fiusoq, inuppassuit assigiin-
ngitsunik sammisallit kultu-
rikkut saqqummiuttakkanik
suliaqartarlutik.
- Ilumut, siunissami ani-
ngaasaateqarfimmik Juullip
Nipitittagaatut ittumik pisari-
aqartitsisoqassaaq Nunatsin-
ni kulturikkut suliniamemut
tapersersuisinnaasunik.
Nersomaat
Nunatsinni kulturikkut suli-
niutini ingerlaavartumik ta-
pissuteqartarnerit saniatigut
Juullip Nipitittagaa ukiut
tamaasa nipitittakkap saq-
qummiunneqarneranut atatil-
lugu inunnut soqutigisaqaqa-
tigiinnulluunniit kalaallit
kulturiannik immikkut suli-
niuteqartunut nersornaasii-
sarpoq.
Ukioq manna eqqumiitsu-
liomermik siunnersuisoqati-
giit Kulturimik Katiterisut
50.000 kroninik tapiiffigine-
qarput aallartisarnermut atu-
gassat, nunatsinni eqqumiit-
suliortut peqatigiiffii assi-
giinngitsut suliniarfiginnit-
tut.
Siomatigut nersornaaser-
neqartarput inngertartoq i-
nuusuttoq Larsine Larsen
1994-imi, 1995-imi isiginna-
artitsisartunik aqutsisoq Si-
mon Løvstrøm, 1996-imi
aappariit Dina aamma Ulrik
Rosing kiisalu radio eqeersi-
maartoq Sisimiut Tusaataat
1997-imi nersomaasigaalluni.
Juullip Nipitittagaani ullu-
mikkut siulersuisuupput siu-
littaasoq Helga Maqe Niel-
sen, tullia Frederik Holm, a-
ningaaserisoq Petrine Niel-
sen kiisalu Thue Christian-
sen aamma Helena Jensen,
tamarmik Nuuk.
København-imi taperser-
suisuupput Oluf Høegh, Poul
Madsen, Aage Chemnitz
aamma Ejnar Jensen, nunatta
juullimut nipitittagaa Dan-
markimi ilisarineqameruler-
nissaanut suliniuteqarluartut.
NUUK(KK) - Bestyrelsen
for Den grønlandske Jule-
mærkefond skal være i jule-
humør året rundt.
Når julen er overstået for
os andre i begyndelsen af ja-
nuar, går bestyrelsen i gang
med at finde næste års jule-
mærkerkunstner. Det skal
være en enig bestyrelse, som
får motivet til det kommende
julemærke på plads i midten
af februar.
Derefter går det i løbet af
foråret og sommeren og efte-
råret slag i slag med udform-
ningen, trykningen og distri-
butionen af julemærket, som
kommer i handlen omkring
den 1. november i Grønland
og Danmark.
Den grønlandske Julemær-
kefond har netop præsenteret
sit 25. julemærke i Nuuk og
København. Bestyrelsen bad
kunstneren Christian Rosing
om at lave jubilæumsmær-
ket, men til næste år vil
kunstneren uden tvivl blive
fundet ved en åben konkur-
rence.
Stor interesse
- Selv om vi har udsendt 25
smukke julemærker, er der
stadigvæk mange kunstnere,
som kontakter os med for-
slag til julemærker, siger for-
manden for julemærkefon-
dens bestyrelse, Helga Maqe
Nielsen til AG.
- Vi føler i jubilæumsåret,
at det grønlandske julemærke
er blevet en god og livskraf-
tig tradition, som folk glæder
sig til at se i november.
Interessen for det grøn-
landske julemærke har været
let vigende i de senere år.
Julemærkefonden mener, at
en af grundene til det vigen-
de salg af julemærket er
POST Greenlands julefri-
mærker, som er blevet ud-
sendt i de seneste år.
- Det skal nu ikke være en
undskyldning, men en udfor-
dring for Den grønlandske
Julemærkefond, siger Helga
Maqe Nielsen.
- Vi skal være mere synli-
ge i det grønlandske sam-
fund, og med overførelsen af
aktiviteterne fra Danmark til
Grønland i 1991 har vi også
bedre mulighed for at slå det
grønlandske julemærke fast i
folks bevidsthed.
Den grønlandske Julemær-
kefond har brugt 25 års jubi-
læet til at arrangere en række
ekstraordinære aktiviteter,
blandt andet i kulturhuset
Katuaq. Fonden har også ud-
givet en flot CD med julem-
usik, lige som den har udgi-
vet en kunstkalender for
1999.
Selv om POST Greenland
og Den grønlandske jule-
mærkekomite konkurrerer op
til jul, kan de to organisatio-
ner godt finde ud af at samar-
bejde. Det grønlandske jule-
mærke bliver solgt på landets
posthuse, mens det i Dan-
mark blandt andet kan købes
i Grønlænderhusene.
Støtte til kulturen
At være i julehumør året
rundt betyder også, at besty-
relsen for Den grønlandske
Julemærkefond hen over året
yder støtte til kulturelle for-
mål.
Bestyrelsen har i år vedta-
get en navneændring fra ko-
mite til fond for at understre-
ge formålet med udgivelsen
af det grønlandske julemær-
ke, og der er blevet udfærdi-
get ny fundats og forret-
ningsorden for julemærket
og dets bestyrelse.
Formålet med at udgive et
grønlandsk julemærke er
klart: Julemærket skal skaffe
midler til anvendelse til
»gavn for grønlandske kultu-
relle formål og til støtte af
grønlandsk kunst og kunst-
håndværk«.
Bestyrelsen kan selv være
udfarende i sin støtte.
I forbindelse med det
grønlandske seminarium
Ilinniarfissuaqs jubilæum har
fonden ydet et tilskud på
50.000 kroner til en erin-
dringsbog, som gamle semi-
narister skal skrive. Redakti-
onen består af to af lærerne
på seminariet Hans Anton
Lynge og Helga Maqe Niel-
sen, og bogen udkommer til
næste år.
En af de større gaver i de
seneste år er en talerstol til
kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Stolen er formet som et øst-
grønlandsk vandkar, udsmyk-
ket med figurer af havets dyr.
Andre former for støtte går
til forskellige bogudgivelser
og til lokalmuseer, som vil
erhverve for eksempel et
kostbart maleri med relation
til museets lokalområde.
- Men mange udøvende
kunstnere kender også jule-
mærkefonden og retter i løbet
af året kontakt til os med
ansøgning om støtte, fortæl-
ler Helga Maqe Nielsen.
- Bestyrelsen yder støtte til
mange forskelligartede for-
mål, men må også sige nej til
andre formål. Vort generelle
indtryk er på baggrund af an-
søgningerne, at Grønland har
et frodigt kulturelt liv, hvor
mange mennesker på forskel-
lige niveauer arbejder med
kulturelle udtryksformer.
- Jo, der vil også i fremti-
den være behov for en fond
som Den grønlandske Jule-
mærkefond til støtte for det
kulturelle arbejde i Grønland.
Hæderspris
Foruden den løbende støtte til
kulturelle aktiviteter i Grøn-
land uddeler Den grønland-
ske Julemærkefond hvert år i
forbindelse med præsentatio-
nen af julemærket en hæder-
spris til folk eller organisatio-
ner, som har gjort en ekstra-
ordinær indsats for den grøn-
landske kultur.
I år fik det nye kunstnerråd
Kulturimik Katitersiut et til-
skud på 50.000 kroner til
opstarten af organisationen,
som har samlet de forskellige
kunstnerforeningen i landet.
Af tidligere års prismodta-
gere kan nævnes den unge
trommedanser Larsine Larsen
i 1994, teaterlederen Simon
Løvstrøm i 1995, ægteparret
Dina og Ulrik Rosing i 1996
og den driftige lokalradio
Sisimiut Tusaataat i 1997.
Bestyrelsen for Den grøn-
landske Julemærkefond be-
står i dag af formanden Hel-
ga Maqe Nielsen, næstfor-
manden Frederik Holm, kas-
serer Petrine Nielsen samt
Thue Christiansen og Helena
Jensen, alle Nuuk.
En støttekomite i Køben-
havn, bestående af blandt
andre Oluf Høegh, Poul
Madsen, Aage Chemnitz og
Ejnar Jensen, gør et stort ar-
bejde for at udbrede kend-
skabet til det grønlandske
julemærke i Danmark.
Juullip Nipitittagaa-ni siulersuisut siulittaasuat Helga Maqe
Nielsen.
Formanden for den grønlandske Julemærkefonds bestyrelse
Helga Maqe Nielsen.
ASS./ FOTO: HHJ