Atuagagdliutit - 10.11.1998, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 10. NOVEMBER • 11
Kinguaassiutitigut atomerlugaasimasunut
neqeroomtit assigiinngitsuusariaqarput
Suli ammanerunissaq pisariaqartinneqarpoq
(PM) - Qanorluunniit asanni-
lersimatigigaluaruma, asa-
samalu atoqatiginissaanut
kajungilersimatigigaluaruma
annilaanganerma atoqatigiin-
nissamut siulliunissannut tu-
nuarsimaartittarpaanga, Rne
Hendriksen oqaluttuarpoq.
Taanna meeraalluni kingu-
aassiutimigut atornerlunne-
qartamini pillugu tusagassiu-
tidgut ammasumik oqaluttu-
amissamut sapiisertut ikit-
tuinnaat ilagaat.
- Amanik innaqatiginnin-
nissamut sapilertamera pis-
sutigalugu amanit arlalinnit
qimanneqartarpunga. Immi-
nut nikagisarpunga tamatu-
malu saniadgut eqqarsartar-
lunga atornerlugaasimanera
paasigaluarunikku maajugis-
sagaannga.
Rane Hendriksen, qaam-
madni pingasuni Nuummi
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simavissuata tamikkut nap-
paadlinnut immikkoortortaa-
ni uninngasimanera eqqaas-
sanngikkaanni, misigissutsu-
migut artorsaataannik qaa-
ngiisinniarlugu katsorsarne-
qarsimanngilaq.
Misigissutsidgut aalaja-
suunerup paadtseqqajaane-
rullu kinguneri nalunngilai,
asanninnermik paasilluame-
qamissamillu ujarlertuarluni,
misigisimallunilu arnaadgi-
samut tamakkiisumik immi-
nut tunniussinnaanani. Ato-
qadginninnissaq annilaa-
nganarsisarpoq, sangiattun-
ngorluni pasilleqqajaasu-
ngorlunilu.
Meeraq naalanngitsoq
Rane Hendriksen-ip kanngu-
sunnini, isertukkani misigis-
sutsinilu oqaasertalinngikka-
luarlugit meeqqatut atorner-
lugaasimasutut allatut pis-
susilersomermigut naalliun-
nini takutinniartarsimavaa.
Inuusuttuaraalluni »meeraq
naalanngitsoq« naalanngit-
sut allat ilagalugit atuarfiup
avataani illumi allami atuar-
titaasimavoq, atuarfimmut
iseqqusaajunnaarluni.
Naamaarniarneq ueriffi-
gaa, periarfissarsinini tamaa-
sa imertalerluni, ikiaroorta-
lerluni, ilami eqqarsaatigi-
nagu inuunini qimarratigini-
arsaralugu. Aatsaat ajomar-
torsiuteqarnini paasillualer-
paa oqaasertalersinnaalerlu-
gulu, ulloq unnuarlu anger-
larsimaffimmi sulisut ilaata
eqqissisimasumik misigis-
sutsinik ilumini toqqortaanik
qaffakaatitsisimmagu. Siul-
lermik eqqarsaatini nalingin-
naasut allattortalerpai, pe-
rorsaasorlu taakku pillugit
oqaloqatigisalerlugu, piffis-
sallu ingerlanerani misigis-
sutsitigut artorsaatini nam-
massallugit ajomannginneru-
dlerpai.
Taamaakkaluartoq ajor-
nartorsiutimi annertunera
nassuerudgigaluarlugu inuu-
nera oqinneruleranilu atoru-
minarnerulinngilaq. Rane
Hendriksen-imut inersimasu-
nullu taama nalaataqarsima-
sunut allarpassuamut, misi-
gisimasat nuanniitsut piffis-
sap qanoq ilineraniluunniit
nalliuttarput.
Paaseqatigiilluarsinnaaneq
pingaaruteqarpoq
- Taamaammat ajomartorsiut
artomartoq pillugu paasinnil-
luarsinnaasumik ataatsimik
arlalinnilluunniit oqaloqate-
qarsinnaanissaq pingartoru-
jussuuvoq, Rane Hendriksen
oqarpoq.
- Tamip pissusaanik ilisi-
masaliusariaqanngilaq. Inuk
allaasinnaavoq misigisima-
sap assiganik misigisaqarsi-
masoq, taamaammallu nali-
gilluinnarlugu misigissuse-
qarfigisaq. Illoqarfinni ikittu-
innami ikorfartoqadgeeqar-
poq illoqarfinnilu tamani
saaffissaqartariaqaraluarpoq,
paasineqamissaq qularinagu
ominneqarsinnaasunik aam-
malu ajomartorsiutit pillugit
oqaloqatiginninnissamut pe-
riarfissaqarfiujuartunik. Ua-
ngattaaq arlaatigut iliuuse-
qarusukkama oqarasuaatik-
kut saaffiginnittarfimmik, ul-
loq unnuarlu saaffigineqar-
sinnaasumik pilersitsinis-
samut tapiiffigineqarnissa-
mut qinnuteqamissara eqqar-
saatigaara.
Rane Hendriksen-ip misi-
gissutsitigut qajannartuunini
ilisimaarilluarpaa. Imminut
tatiginnginnerminut, nale-
qannginnerusutut misigisar-
nerminut, paasilluarneqar-
nissamik piumasaqamerujus-
suarminut aammalu atoqate-
qarnissamut annilaangasar-
nerminut suna tunngaviusoq
nalunngilaa. Nalunnginna-
miullu misigissutsidgut na-
nertuuteqamerminnik akiui-
niartut amerlaqisut, kingu-
aassiutitigut atornerlugaasi-
masunut periarfissanik neqe-
roorutissanillu amerlaneru-
sunik ammaaniaqataanissa-
mut piareersimavoq.
- Meeqqanik atornerluisar-
neq pillugu oqallinnermi am-
majuamissaq pingaaruteqar-
luinnarpoq. Tusagassiortut
ajomartorsiummik sammisa-
qarnerat ingerlaannartaria-
qarpoq, minnerunngitsumillu
nunatsinni polidkerit tama-
tuma akiorniameqameranut
aningaasaliisariaqarlutik.
Nødvendigt med mange slags
tilbud til seksuelt udnyttede
Nødvendigt med stadig større åbenhed
(PM) - Selv når jeg er meget
forelsket og har den største
lyst til at have samleje med
min kæreste er der en angst i
mig, der afholder mig fra at
tage intitiativet til at gå i seng
med hende, fortæller Rane
Hendriksen. Han er en af de
få, der har haft mod til at for-
tælle åbent i medierne om de
seksuelle overgreb, han har
været udsat for som barn.
- Der er flere piger, der er
gået fra fra mig, fordi jeg
ikke har mod til at gå i seng
med dem. Jeg har følt mig
utilstrækkelig, og samtidig
tænkt at de ville væmmes
ved mig, hvis de fik at vide,
at jeg havde været misbrugt.
Rane Hendriksen har, med
undtagelse af en periode på
tre måneder, hvor han var
indlagt på psykiatrisk afde-
ling på Dronning Ingrids
Hospital i Nuuk, aldrig været
i psykologisk eller anden
behandling i bearbejdningen
af sine følelser.
Han kender prisen for åre-
lang følelsesmæssig ulige-
vægt, hvor man hele tiden
higer efter kærlighed og op-
mærksomhed og føler, at
man aldrig rigtig kan give sig
selv helt til sin pige. Man bli-
Rane Hendriksen
ver bange for sex, man bliver
jaloux og meget mistænk-
som.
De uartige børn
Uden at kunne sætte ord på
sin skam, sin hemmelighed
og sine følelser har Rane
Hendriksen som andre mis-
brugte børn igennem sin op-
førsel vist, at han led. I tee-
nage-årene blev »Det uartige
barn« sammen med andre
uartige bøm undervist i en
separat bygning udenfor sko-
lens område og blev forment
adgang til skolen.
Han fik hang til snifning,
til at benytte enhver lejlighed
til at drikke, ryge hash, og i
det hele taget ubevidst flygte
fra tilværelsen. Han blev
først bevidst om sine proble-
mer og begyndte at sætte ord
på dem, da en medarbejder
på en døgninstitution på sin
egen stilfærdige måde fik
ham til at lukke op for de
indestængte følelser. Først
skrev han tilfældige tanker
ned, som han snakkede med
pædagogen om, og som tiden
gik blev den følelsesmæssige
byrde lettere at bære på.
Tilværelsen blev dog ikke
let og ukompliceret, bare for-
di man har erkendt proble-
mets omfang. For Rane Hen-
driksen og mange andre
voksne med samme bag-
grund kommer fortidens sor-
te skygger og indhenter dem
på et hvilket som helst tids-
punkt.
Vigtigt man er
på bølgelængde
- Derfor er det utrolig vigtigt,
at man kan lette hjertet over-
for én eller flere, der forstår
problemet til bunds, siger
Rane Hendriksen.
Royal Greenlands nye indhandlingsskib,
der siden juni i år har været i drift ved Uper-
navik, har nu fået sit nye navn fast-lået.
Navngivningen af skibet “Chr. Høy” fandt
sted fredag den 30.oktober ved en lille højtide-
lighed i Nuuk havn.
Skibet er navngivet efter den ansete fiskeri-
udvikler Christian Høy der døde i marts i år.
Som en opfindsom pioner indenfor fiskerier-
hvervet blev han engageret til at lede igang-
sætter- og udviklingsprojekter, herunder fire
år i Østgrønland, hvor han forestod forsøg
med bundgarnsfiskeri. Hans enke Natha Høy
stod for navngivningen af skibet.
Indhandlingsskibet er en tidligere færøsk
trawler på 399 bruttoregistertons, bygget i
1974. Skibet hed “Sudurvardi”, indtil det blev
overtaget af Royal Greenland i foråret.
- Det behøver ikke at være
en psykolog. Det kan lige så
godt være et andet menne-
ske, der har gennemlevet det
samme, og man derfor er helt
på bølgelængde med. Der er
selvhjælpsgrupper i ganske
få byer, i stedet burde der
være et sted i hver by, hvor
man med sikkerhed vidste, at
der var forståelse at hente og
altid var mulighed for at
snakke om problemerne.
Derfor tænker jeg også på at
søge om tilskud til at åbne en
telefonlinie, der skal være
døgnåbent.
Rane Hendriksen er meget
bevidst omkring sin egen
følelsesmæssige skrøbelig-
hed. Han ved, hvad der ligger
til grund for hans usikkerhed,
hans følelse af mindreværd,
hans store hunger efter at bli-
ve forstået til bunds og ang-
sten for det seksuelle. Fordi
han ved, hvor mange der slås
med deres forkrøblede følel-
sesliv, er han parat til at gøre
sit til at få åbnet flere mulig-
heder og tilbud for ofre for
seksuelt misbrug.
- Det er helt nødvendigt, at
vi fortsætter den åbenhed der
er kommet i debatten om-
kring misbrug af bøm. Medi-
erne skal fortsat beskæftige
sig med problemet, og ikke
mindst skal landspolitikeme
sætte midler af til dets
bekæmpelsen.
' talli-
Royal greenlandip umiarsuaa nutaaq tunitsivik, aasaq junimili Upemaviup eqqaani tunitsivioreerluni kiisami iluamik atsemeqarpoq. “Chr. Høy”
manngormat oktoberip 30-ani Nuup umiarsialiviani atsemeqarpoq.
Aalisamerup tungaatigut maligassiuisoq tusaamasaq Christian Høy ukioq manna martsimi toqusoq, umiarsuarmut atsiunneqarpoq. Aalisamerup tunga-
atigut isumatooq piumassuseqqortoorlu, aalisamermi misileraasutut aallartisaasutullu atomeqartarsimavoq, soorlu Tunumi ukiuni sisamani aalisartitsisu-
usimalluni, pingaartumik bundgamersomermik misileraalluni. Uillamera Natha Høy umiarsuarmut atsiisuvoq.
Umiarsuaq 399 bruttoregistertonsiusoq siomatigut savalimmiormiut kilisaatitut atorsimavaat, 1974-milu sanaajulluni. Upemaaq Royal Grennlandimit
pisiarineqamermi tungaanut “Sudurvardi”-mik ateqarpoq.
SKFITESAMLING
I konkursboet Elektroværkstedet
Sisimiut ApS, Sisimiut, reg.nr.
45.101 holdes afsluttende skifte-
samling
mandag den 23. november 1998,
kl. 14.00
til stadfæstelse af udkast til regn-
skab og udlodning med en dividen-
de på 13,5 % til simple krav. Der
vil på skiftesamlingen ske prøvelse
af udsatte og efteranmeldte fordrin-
ger.
Kurators indstillinger og udkastet
ligger til eftersyn i skifteretten. For-
dringer og andre krav, der først
anmeldes efter stadfæstelse af regn-
skabet, kan ikke tages i betragtning.
Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelsen, medmindre anke for-
inden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret i den hvide stue,
Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 26. oktober 1998.