Atuagagdliutit - 10.11.1998, Qupperneq 16

16 • TIRSDAG-UL-NOVEMBER. 1998
ATUAGAGPLI UTIT
Illit isummat / Din mening
Hvad med psykologmedhjælpere:

Der er gennem de sidste år,
måneder og dage sket alvor-
lige forbrydelser i det grøn-
landske samfund, og da vi
allerede har hørt meget om
dem, vil jeg ikke bruge spal-
teplads til at nævne dem
enkeltvis, også fordi det er så
trist at gentage dem hele
tiden. Desværre bliver for-
holdene værre, i stedet for at
blive bedre efterhånden, som
man taler om dem.
Der er alt for mange for-
brydelser, såsom mord, sek-
suel misbrug og vold i et
samfund med lidt over
55.000 indbyggere, ligesom
alt for mange, som har tunge
problemer at kæmpe med
beslutter sig til at tage deres
eget liv i sidste ende.
De tragiske og alvorlige
hændelser har naturligvis
udgangspunkt i de enkeltes
psyke. En person kan nemlig
ikke myrde, misbruge seksu-
elt eller forsøge manddrab
for sjov. Vi er jo allesammen
vokset op med den overbe-
visning, at det er ikke noget
man gør.
Eftervirkningerne af den
eksplosive udvikling, der er
sket i løbet af 60-erne og 70-
eme har stadig sine virknin-
ger i en del af det grønland-
ske samfund. Det er danske-
re, der indførte den hurtige
udvikling, og en del grøn-
lændere, der er stolte over
den materielle udvikling.
Men der er én ting, vi ikke
er stolte over; de alt for man-
ge mennesker med meget
alvorlige problemer, der ikke
kan finde ud af at komme
videre med deres liv indenfor
det sociale system.
Efter min bedste overbe-
visning, findes der for man-
ge, fordi grønlændere i det
hele taget har meget svært
ved at tale åbent om deres
problemer. Vi kan for de fle-
stes vedkommende ikke se,
om de har problemer, fordi
de i dagligdagen ser ud som
glade mennesker. De går
med store mentale barrierer,
som de fleste må prøve at
overvinde alene, som om de
er flove over at henvende sig
ATORFIIT INUTTASSARSIUKKAT
1. Immikkoortortami pisortaq
2. 1. assistent
3. Perorsaasut
Sulisussarsiarineqarput peror-
saasutut ilinniarsimasut ima-
luunniit isumaginninnermut tun-
ngasunik ilinniagaqarsimasut.
Najagaqarfik Elisibannguaq Ma-
niitsumiittoq sulisussarsiortuu-
voq. Innarluutilinnut inersimasu-
nut 15-inut najugaqarfiusoq.
Ukiui 24-t 49-lli akomanniipput.
Najagaqartut ulluunerani San-
navik Inneruulanut suliartortar-
put innarluutillit inersimasut allat
illoqarfimmiittut peqatigalugit.
Illoqarfiup ilaani, Aqqullummi,
illumik immikkoortortartaamis-
saq piareersarlugu ingerlanne-
qarpoq. Tassani najugaqartut i-
nuusunnerit 5-t ineqalernissa-
minnut piareersartinneqarput,
ukiui 24-t 39-llu akornani ukioq-
qortussusillit.
Immikkoortortassami, Sannavik
Inneruulani Najagaqarfik Elisi-
bannguamilu sullitat pillugit su-
leqatigiinnikkut attaveqatigiissa-
arineq pingaartorujussuartut isi-
gineqarpoq. Taamatullu innar-
luutilinnik sullisserusuttuusaria-
qarpoq suliffimmullu tunniusi-
masuulluni.
Qinnuteqartussat piareersimaffi-
gissavaat sulisooreersut peqati-
galugit ulluinnami perorsaaner-
mut sungiusaanermullu tunnga-
sut suliassarissallugit.
Nikerartumik suliartortarfeqar-
nissaq unnuarsiortuusarnissarlu
naatsersuutigineqassapput.
Sap.ak. naanerini paarlakaattu-
mik sulisariaqartassaaq nalliut-
tunilu aamma sulisariaqartassal-
luni.
Aasaanerani aallarsimaqataasar-
nissaq, najugaqartut illoqarfinnut
aggerfiinut.illoqarfinnullu allanut
angalaqatigisarnissaat naatser-
suutigineqassaaq.
Qallunaatut oqaatsinik atuisin-
naasariaqarpoq aammalu usser-
sorluni oqalunneq (Tegn til Tale)
atugaavoq, taannali atorfinereer-
nermi ilinniameqarsinnaavoq.
Akissarsiat atorfinitsitaanermilu
atugassarititat ulloq unnuarlu
paaqqinniffmni perorsaasutut su-
lisut pillugit Namminersomerul-
lutik Oqartussat P.I.P.-llu isuma-
qatigiissutaat naapertorlugit pis-
sapput akissaatit uku inissisi-
maffigalugit:
Immikkoortortami pisortaq:
Skalatrin 24-mi inissisimavoq,
26-29-mut qaffariartorfissaqar-
luni.
Immikkoortortami pisortap Naja-
gaqarfik Elisibannguamut San-
navik Inneruulanullu attaveqatigi-
issaakkamik suleqatigiinneq a-
kisussaaffigissavaa. Immikkoor-
tortami sulisut sinneri Najagaqar-
fik Elisibannguami sulisutoqaap-
put najugaqartunut attaveqaatitut
suhsuusut ingerlaqqitsitsisussallu.
1. assistent: Skalatrin 21-mi inis-
sisimavoq, 23-27-mut qaffariar-
torfissaqarluni.
Perorsaasutut atorfiit: Skalatrin
20-mi inissisimapput, 25-mut
qaffariartorfissaqarlutik.
(Assistenter)
Qinnuteqaatit ilinniarsimaner-
mut uppernarsaatitallit oqaase-
qaatinillu ilallit nassiunneqas-
sapput uunga:
NaJujauprfik Eitarkjuaq
BOX 89 • 3912 MAN IITSOQ • TLF. 81 33 43 • FAX 81 39 27
kingusinnerpaamik allagarsiunneqarneraniit sap.ak. marluk qaangi-
unnerini.
Annertunerusumik paasisutissat pineqarsinnaapput tlf. 81 33 43, nal.
9-16 akornani / allakkasuartaatikkut 81 39 27 nalunaaruteqarfiusin-
naavoq.
til andre med deres proble-
mer. For de enkelte er det en
intens kamp, alt efter ople-
velsens art.
Derfor undrer jeg mig ikke
over, at samfundet stræber
efter at ansætte psykologer
til varetagelse af sådanne
problemer, og at den har
gjort det længe.
Både når man ser på den
nærmeste og fjerneste fortid i
bakspejlet, har vi aldrig kun-
net få dækket vort behov,
men det er dejligt at erfare, at
grønlændernes interesse for
at uddanne sig til psykologer
er vokset, også fordi det er
tiltrængt.
Nu vil jeg komme til ker-
nen i mit debatindlæg. Lad
os lige tænke os om på
grundlag af ovennævnte. Vi
behøver ikke at vente på, at
der er uddannede psykologer
nok. Jeg tænker naturligvis
ikke på dem, der har taget
initiativ uden at vente på, at
der bliver uddannet psykolo-
ger. De fortjener nemlig en
tak.
Mon det ikke vil være
noget værd at satse på en ny
uddannelsesform, eventuelt
en psykologmedhjælperud-
dannelse. Efter min mening,
kan den uddannelse køres
sideløbende med psykolog-
uddannelsen. Der er nemlig
nogen, der kunne tænke sig
at uddanne sig som psyko-
log, men på grund at de høje
krav til optagelsen bliver det
ved tanken. Det er også klart,
at der er uddannede social-
pædagoger og socialrådgive-
re, der kan tænke sig at føre
sig frem til en højere stilling.
Psykologmedhj ælperuddan-
nelsen kan få flere grene. Det
kan eventuelt være hjælp til
folk, der har problemer med
at komme videre med livet,
kursusvirksomhed, hjælp til
folk med tragiske oplevelser,
hjælp og rådgivning til fami-
lier med problemer. Der kan
oprettes en uddannelse, der
ligner psykologuddannelsen,
men med mindre optagelses-
krav, en uddannelse, der kan
opbygges fra grunden. Efter-
hånden som psykologmed-
hjælpere bliver uddannet,
kan de overtage kursusvirk-
somhed til forebyggelsesini-
tiativtagere.
Derved kan der oprettes en
uddannelse til stor gavn for
samfundet.
Landsstyreområderne for
uddannelse og sociale anlig-
gender kan nedsætte en tæn-
ketank, bestående af embeds-
mænd, der har med området
at gøre.
Landspolitikeme opfordrer
os gang på gang til at tale
åbent om vore tragiske ople-
velser. Vi er blevet bedre til
at tale åbent om problemer-
ne, men det er langt fra nok.
Med venlig hilsen,
Karl-Gaba Olsvi g,
Qasigiannguit
Appisaluussineq kusanaatsoq
Inatsisartunut ilaasortap Otto
Steenholdt-ip ataasinngor-
nermi 26. oktober 1998-imi
inatsisartut oqaluttarfianniit
SIK-mi ilaasortagut appisa-
luuppai, suliaminnik paarsil-
luannginnerarlugit takkutinn-
gitsuukulavallaameralugillu.
Allaat oqaatigineqarpoq su-
lisut aalajaatsut soraamiaan-
nartartut ilatik takkunneq a-
jortut qatsukkaangamikkik.
Uagut isumaqatigiinniar-
nernik misilittagaqarluartu-
gut nalunngilarput sulisitsi-
sut sulisunut tunniusimasuu-
nerat aalajaatsuunerallu pi-
ngaartilluinnartaraat, taman-
nalu tunngavigalugu akis-
sarsialersuiniartarlutik.
Kisiannili Namminersor-
nerullutik Oqartussat qaffa-
sinnerusunik akissarsialiiu-
maneq ajorput, sulisullu atu-
garisaannik suusupaginneq-
qajaasarlutik.
Assersuutitut ersarissutut
taaneqarsinnaavoq sulisartut
aalisakkanik suliffissuarni
sulisuusut qiteqquttameri si-
usinnerusukkut Royal
Greenlandimit akissarsianut
ilanngullugit akilerneqarta-
raluartut. Tamanna maanna
qimanneqarsimavoq sulisar-
tullu qiteqquttamertik nam-
minneq akilertalerpaat, akis-
sarsiassaminnik ilanngaan-
neqamermikkut.
Tamakkua sulerusussutsi-
PÆDAGOSTILLING
Aasiaat Kommuneat søger pædagog til for neden-
nævnte institution.
Pædagog til vuggestuen Vaava.
Aasiaat Kommuneat søger en dygtig pædagog til Va-
ava. 40 dejlige bør venter på, at du kommer for at del-
tage i en fortsat udvikling af institutionen ud fra kom-
munale målsætninger.
Du vil i dit arbejde skulle deltage i forskellige videre-
uddannelsesforløb.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og P.I.P. for pædagogisk perso-
nale ved dag- og døgninstitutioner i Grønland.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henven-
delse til Birthe Clasen vuggestueleder i Vaava eller
Knud Pavia Olsen insitutionskontoret på telefon 89
22 77 lok. 605.
Ansøgning, bilagt kopi af eksamensbeviser og ar-
bejdsgiverudtalelser, fremsendes inden ansøgnings-
fristens udløb den 9. december 1998 V
AASIAAT KOMMUNEAT
Borgerforvaltningen
Box 220 ■ 3950 Aasiaat
Telefax 89 14 77„
mik pilersitsinavianngillat.
Assersuut alla tassaavoq su-
lisartut aalajaallutik suliarto-
reeraluartut ukiuunerani
maanaannakkut angerlaqqu-
neqartarmata, suliassaqan-
ngimmatagooq. Upemarpalli
qinnuigineqalissapput suli-
artulaaqqullugit, suliartun-
ngippatalu eqiasunnerarlugit
appisaluunneqalersarlutik.
Suliffik aalajaatsuunngitsoq
aalajaatsumik suliffigissallu-
gu omiginarunnanngilaq.
Aamma ajortut ilagaat ti-
kisitat nunaqavissullu akis-
sarsiaasa suli nikinganeru-
jussuat, assigiimmik suliaqa-
raluaraangamilluunniit, aam-
malu nunaqavissut oqartus-
saaffimmik annerusumik
tuniumaneqartannginnerat,
naak tassaagaluarlutik
nunatsinni pissusiviusunik
qaa-tuussaqarlutillu
ilisimassaqamerpaat, asulu-
mi kalaallisut oqaaseqarillu-
tik. Tamannattaaq perusus-
sutsimik pilersitsisinnaann-
gilaq.
Inatsisartunut ilaasortat
suliassaminnut kajumillutik
aggertassappata tupigisassa-
anngilaq. Taakkuami ulluin-
narni suliffimminni akis-
sarsiamik qaavatigut ukioq
kaajallallugu inatsisartunut
ilaasortaanerminnut qaam-
matit tamaasa sulisartunit
qaffasinneroqisumik
akissarsiaqartitaapput, sulif-
fissuit matoq-qappata
matoqqanngippata-luunniit
apeqqutaatinnagu.
Taamaattumik kusanaallu-
innartutut isigaarput akueri-
sinnaanagulu ilaasortatta ilu-
ngersorlutik sulisut taamatut
inatsisartut oqaluttarfiannit
ataqqinartumiit kissalaartu-
artumiillu Otto Steenholdt-
imiit ammut naqittaanniar-
neqarlutik suunnginnerusut-
ut eqqartomeqamerat.
Taakkua nunatta nioqqu-
tissiomera nammappaat, aki-
lemerlugaagaluaqalutik. Ina-
tsisartuniit qutsavigiinnarta-
riaqaraluarpasi.
Jess G. Berthelsen, SIK-p
siulittaasua