Atuagagdliutit - 03.12.1998, Síða 2

2 • TORSDAG 3. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Ilageeqameq pituttorsimasoq
ILAGIIT QULLERSAAT, biskop-i, sunni-
uteqarpallaamani taaguutaannarmik atuup-
poq. Sapaatip akunnera kingulleq ilagee-
qameq pillugu Qasigiannguani isumasio-
qatigiittoqarmat biskop Sofie Petersen
oqallissaarinermini taama nassuerpoq.
Namminersomerullutik oqartussat aasiit
naalagaaffimmit ingerlatilikkani iperarsin-
naajunnaarlugu ingerlatilerpaa. Ilageeqar-
neq qallunaat ilageeqarfianit ingerlanneqa-
rallarami pituttorsimanerunngilaq ilagiin-
nullu qaninnerulluni. Ilageeqameq ullu-
mikkut Namminersornemllutik oqartussa-
nit kisermaanneqarluni aqunneqarpoq.
Biskop-i upperisaqarnermik pisortaavoq,
ilageeqarnerup aqunnissaanut pisinnaa-
titaanani, Namminersornemllutik Oqar-
tussat ilageeqameq namminersulermat a-
qutsineq akisussaaffigilermassuk. Taamaa-
lilluni ilageeqarnermi qullersaavoq Ilagee-
qamermut naalakkersuisoq Konrad Steen-
holdt. Biskop-ilu, ilaanneeriarluni ulis-
suarmi kusanartup atinissaanut pisussaati-
taavoq ilagiinnut qullersaalluni, soorlu
kunngikkormiutut pissaaneqartitaanani.
Biskop-i taaguutaannartut atuutinngik-
kaangami allaffimmiittarpoq namminer-
somemllutik oqartussat allaffissorfissuanik
sunniiniarsarisarluni, paasitinniaraluarpaa-
mi palasit tamangajammik soraaminngor-
fissartik nallereeraat.
Taamaaliunngikkuni suliassarai oqaluf-
fiup issiaviisa qaliisa qanoq qalipaateqar-
nissaat, soorlu palasi utoqqaq qanittukkut
atuartartut allagaasigut allattoq.
Alianaraluarluni quianaannartoq, imma-
qa alianarnerulluni, Ilageeqarnermi taama
politikkikkut eqqumiitsigisumik aqunne-
qarnerunermini unittuuissimavoq, uffa a-
nersaakkut tuppallersarneqarnissatsinnik
maqaasisaqarfitta naligigaa.
INUIAQATIGIINNI peqqarniitsuni inuu-
vugut, inuttut alianartunik pisoqarfiusumi
soorlu imminomerpassuit, meeqqat kingu-
aassiutitigut atomerlunneqartut, isumaat-
sumik persuttaasoqarlunilu toqutsisoqart-
arfiusartumi. '
Kikkut tamarmik misigisaqartarsimas-
sapput amigaateqarfimmi oqaasiinnaat
naammassimanngiffiingi, amigaateqameq
uagutsinniittoq qanigisarinerusatsinniittor-
luunniit, isumaatsumik imminornikkut to-
qutsinikkulluunniit inummik annaasaqar-
simanitsinni.
Arlaleriarluni taamaalisimasoqartillugu
inuunerput ingerlatiinnamsullugu eqqaaq-
qikkumajunnaartarpagut. Ilaat nakkaattuu-
En klam hånd om kirken
KIRKENS OVERHOVED, biskoppen er
en kransekagefigur uden reel indflydelse.
Det erkender biskop Sofie Petersen i et de-
batindlæg under kirkekonferencen i Qasi-
giannguit i sidste uge.
Hjemmestyret har nemlig endnu engang
lagt sin klamme hånd på et område, der er
overtaget fra staten. Paradoksalt nok, var
kirken mere fri og tættere på menigheden
under den danske folkekirke. I dag er kir-
ken enevældig ledet af Hjemmestyret.
Biskoppen er nemlig såkaldt gejstligt over-
hoved, uden autoritet til at lede kirken, for-
di Hjemmestyret har overtaget ansvaret for
administrationen af stiftet, da det blev selv-
stændigt. Det betyder at vores egentlige
kirkeoverhoved, er Landsstyremedlem for
Kirke, Konrad Steenholdt. Og biskoppen,
ja, hun har pligt til ind imellem at iføre sig
sin smukke bispekåbe og være gejstlig
overhoved, som en monark uden regerings-
magt.
Når biskoppen ikke bliver brugt som
kransekagefigur, så sidder hun på bispe-
kontoret og prøver at trænge igennem
hjemmestyrets bureaukrati, for at gøre dem
opmærksom på, at næsten alle præster har
nået deres pensionsalder.
Ellers er hun henvist til at bestemme far-
ven på stoffet til kirkebænkene, som en af
vore ældre præster fomylig skrev i et læ-
serbrev.
Det er tragikomisk, men måske mere tra-
gisk, fordi Kirken under den udprægede
politiske ledelse er gået helt i stå, i en tid,
hvor vi tørster efter åndelig trøst.
VI LEVER I et barskt samfund med man-
ge menneskelige tragedier som selvmord,
massivt sexuelt misbrug af børn, menings-
løs vold og drab.
Alle har formentlig oplevet at stå i en
situation, hvor alment menneskelige ord
ikke har været nok til at udfylde det tom-
rum, der er i os eller vore nærmeste, efter
at et menneske er gået bort på grund af
selvmord eller drab.
Når det er sket tilstrækkelig mange gan-
ge, så undgår vi at komme ind på det, for at
overleve. Mange vælger at tage skyklapper
på, for ikke at gå til bunds. Andre igen bli-
ver kyniske og egocentrerede. Uden at vi
egentlige ligger mærke til det, har vi grøn-
lændere ændret os meget, netop i de år,
hvor afstanden til kirken er vokset. Vi er
blevet anderledes, ikke til det bedre, lige-
som afstanden imellem de enkelte er vok-
set.
Kynismen, ligegyldigheden og hånen er
blevet fremherskende. Hvor er solidarite-
ten, omsorgen og medfølelsen? Er vi godt
igang med at begrave disse egenskaber, der
gør os til et menneskeligt samfund, sam-
men med kirken?
VI KAN BÅDE laste politikerne og kir-
issanngikkunik puigorsaannartarput. Allat
misigittaatsunngortarput imminnuinnarlu
eqqarsaatigilerlutik. Malugivallaanngik-
kaluarlutigu ukiuni ilageeqarnermut avis-
saanganerup annertusinerani uagut kalaal-
lit allanngorsimaqaagut. Allanngorsimavu-
gut, pitsaanerunngitsumut, taamatullu inuit
ataasiakkaat imminnut ungasinnerulesi-
mallutik.
Misigittaassuseq, soqutigittaassuseq a-
sissuinerlu saqquminingorsimapput. Naak-
uku nammaqatigiinneq, isumassuineq mi-
siginneqatiginninnerlu. Inuppalaartumik i-
nuiaqatigiinnissatsinni, ilageeqameq sule-
qatigalugu, piginnaassutsit tamakku atu-
gassagut matuuleruttomerpagut.
POLITIKERIT ilageeqarnermilu aqut-
sisut naalagaaniarpallaartutut imaluunniit
imminnut naammagiinnalersimasutut assu-
arisinnaavagut. Eqqarsaatigilluarutsiguli
tassaavoq uagut ilatsiinnarsimasut.
Biskop-i allappoq ilageeqameq annas-
saqqaartoq, oqaluttuarisaanerummi taman-
na uppemarsivaa. Ilageeqamerli uagut Ilag-
iinnik Kalaallinik immikkuullarissunngor-
titsisuusugut minilluta annassava? Politike-
rit, ilaanneeriarlutik isumakillutillu piginna-
anikittartut, anersaakkut inuunitsinnik a-
qutsisissavagut? Ulluinnami inuunitsinnik
aqutsinerat naammaginnginnatsigu?
Ilageeqameq Namminersornemllutik O-
qartussat pituttuisimaneranit uagut annaan-
niartussaavarput, politikerit arlaata peqqu-
sersuup anguniagaqarusuttullu namminer-
somerullutik oqartussat pigisaatut piginne-
qatigiiffinngortinnginnerani.
Ullumikkut ilageeqarfeqarpugut piuma-
satsinnik pilersissimasatsinnik. Oqaluffiit
pigaagut, palasft takomariartitsisutuinnaq
imaluunniit nalliuttorsiomemi aqutsisutu-
innaq atulersimallugit.
Ilageeqameq inuppalaartoq malunnaati-
lillu kissaatigigutsigu nammineq pilersitta-
riaqarparput, ileqqorinnikkut, anersaakkut
minnerunngitsumillu aningaasanik atorfis-
saqartitaanik naammattunik tunillugu pis-
saqartillugulu.
kens ledere for enten at være diktatoriske
eller at være selvtilstrækkelige. Men i sid-
ste ende er det os, der har ladet stå til.
Biskoppen skriver, at kirken nok skal
overleve, det har historien bevist. Men skal
vi lade kirken overleve uden os, der gør
Den Grønlandske Kirke til noget helt spe-
cielt? Skal vi lade de til tider ret åndsfor-
ladte politikere, kontrollere vores sjæleliv.
Er det ikke nok at de kontrollerer vores
hverdag.
Det er os, der skal befri kirken for Hjem-
mestyrestatens klamme hånd, inden en
smart og resultatorienteret politiker gør
den til et hjemmestyreejet aktieselskab.
Vi har i dag den kirke, vi har fortjent. En
samling bygninger, hvor præsterne er redu-
ceret til kustoder eller ceremonimestre.
Hvis vi ønsker en mere folkelig og mar-
kant kirke, må vi skabe den selv, både
moralsk, åndeligt og ikke mindst med de
penge, den fortjener.