Atuagagdliutit - 03.12.1998, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 3. DECEMBER • 3
Kalaallit aningaasaqamemt
naluemeqarpoq
OECD-p aallartitai Nuummiipput
Angut maqaa-
sineqartutut
nalunaarutigi-
neqarmat er-
ngerluni ujaa-
sineqalerpoq.
Politiet iværksat-
te en eftersøg-
ning straks efter
meddelelsen om
den savnede 27-
årige mand.
Aqissemiaq ajunaartoq
Inaarsuup ataatungaani nassaarineqarpoq
NANORTALIK(PM) - Na-
NUUK(KK) - Piffissami ma-
tumani kalaallit aningaasa-
qarnerat nunat tamat ani-
ngaasaqamikkut suleqatigiif-
fiannit OECD-mit misissoq-
qissaameqarpoq.
Misissueqqissaameq uper-
naamut Kalaallit Nunaata
aningaasaqamerata pitsaas-
susaa pillugu nalunaarusia-
mik inemeqartussaavoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Jonathan Motzfeldt
ukiormanna siusinnerusuk-
kut qallunaat aviisiisa kalaal-
lit aningaasaqamerannik u-
paruartuinerisigut oqqassaar-
neqarpoq.
Taamaammat Jonathan
Motzfeldt-ip nunat suleqati-
giiffiat OECD qinnuigaa,
Kalaallit Nunaat pillugu nu-
nanut ilaasortaminut nalu-
naarusiortarnermisut attuu-
massuteqanngitsutut nalu-
naarusioqqullugu.
Danmark OECD-mut ilaa-
sortaavoq, Kalaallilli Nunaat i-
laasortaanngilaq, taamaammat
Kalaallit Nunaata OECD-mi a-
ningaasaqameq pillugu ilisima-
tuut akilerlugit attuumassute-
qanngitsutut nalinginnaasumik
nalunaarusiortippai.
Taamaalilluni nalunaarusi-
amik taassuminnga piginnit-
tup kialuunniit kalaallit ani-
ngaasaqamerat nunat nami-
nersortut aningaasaqarneran-
nut assersuussinnaalissavaa.
Taamaammat OECD-p at-
tuumassuteqanngitsutut mi-
sissuinera aamma aningaasa-
qameq pillugu oqallinnermut
tunngaviussaaq, ilaanneeri-
arluni aningaasaqarnikkut
pissusiviusut pinnagit misi-
gissutsit naapertorlugit i-
ngerlalertarmat.
Ammaneq
OECD-mi aningaasaqarneq
pillugu ilisimatooq qallu-
naaq, Henrik Thomasen arla-
leriarluni Kalaallit Nunaan-
niissimavoq. Sapaatip akun-
nerani uani japanimiu Atsu-
shi Koresawa aamma fransk-
eq Patrick Dubarle ilagalugit
tamaaneereerluni aallaqqam-
merpoq.
Taakku OECD-p Paris-imi
qullersaqarfiani atorfeqarput.
Kalaallit aningaasaqarne-
rannik misissueqqissaarnis-
saminnut kiffaanngissusiler-
neqarsimapput. Toqqortuis-
sanngillat, aammalu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aningaasaqamerat kisiat pin-
nagu, aammali inuiaqatigiit
tamakkiisumik aningaasa-
qamerat pillugu nalunaarusi-
ussallutik.
Namminersornemllutik O-
qartussani pisortaqarfippaa-
luit suliffeqarfiuterpaaluilu,
taamatullu kattuffiit, soorlu
Kalaallit Nunaanni Sulisit-
sisut kommunillu kattuffiat
KANUKOKA pulaarsima-
vaat, sinerissamilu angalasi-
mallutik.
Innersuussutit
OECD-p nunat aningaasa-
qamerat pillugu nalunaarusi-
ai nunap pineqartup aningaa-
saqarnikkut inissisimanera-
nik imaqartarput.
OECD nunanut ilaasortaa-
sunut taamatullu Kalaallit
Nunaannut aningaasaqamer-
mik aqutseriaasissamik piu-
masaqarsinnaanngilaq, nalu-
naarutilli arlalinnik inner-
suussutitaqartarput, ajomar-
torsiutinik aaqqiiniutissanik,
taakkulu nuna pillugu nalu-
naamsiami takussutissiome-
qarsinnaasarput.
Nalunaarusiat piumasa-
qaatitaqartanngikkaluit Ka-
laallit Nunaanni ulluinnami
ajornartorsiutaasut allanit
misissorneqarnissaat ajoqu-
taasinnaanngilaq.
Tamanna Kalaallit Nunaa-
ta nunanik allanik attaveqar-
nermi annertusiartornerani
sungiuttariaqarpaa. Nunanut
allanut taarsigassarsiniartar-
pugut. Nunanut allanut aali-
sakkanik raajanillu tunisisar-
pugut. Uuliasiomermi aatsi-
tassarsiomermilu nunani al-
lani ingerlatseqatigiiffiit isu-
malluutigaavut. Takornaris-
sanik tikerartitsiniarsarivu-
gut.
OECD-p aatsaat nunatta a-
ningaasaqamera misissuiffi-
gilinngilaa.
1988-imi OECD-mi ani-
ngaasaqarnermik ilisimatooq
Niels Henrik Vesterlund su-
linngiffeqarluni nalunaarusi-
orpoq, »Grønlands økomomi
ved korsvej «-imik taasami-
nik.
Taamaalinerani kalaallit a-
ningaasaqarnerat ingerlaner-
liortorujussuuvoq, nalunaa-
rusiamilu aaqqiinissamut pi-
sariaqartunik arlalinnik tik-
kuaasoqarpoq.
1988-imi nalunaarusiaq i-
nuup ataasiinnaap suliaraa,
nalunaarusiarlu nutaaq - qa-
norluunniit inerneqaraluaru-
ni - upernaamut OECD-mit
akuersissutigineqartussaavoq.
nortalimmiu angut 27-inik
ukiulik aqisserniartilluni aju-
naarpoq. Nassaarineqarpoq
marlunngormat decemberip
aallaqqaataani »Orlerit Nu-
naat«-ni qaqqap innaarsuup
300 meterit missaanni portu-
tigisup ataani.
Angut maqaasineqartutut
Nanortalimmi politiinut na-
lunaamtigineqarpoq sapaam-
mi 29. november unnukkut
arfineq pingasut qaangerne-
rani. Ulloq taanna kisimiillu-
ni angalamminik »Flipper
530«-imik piniariarluni aal-
larsimavoq. Politiit emgerlu-
tik angallammik attartorlutik
ujaasilerput, taarmilli peqqu-
teqartumik unnuami nalu-
naaqutaq marluk missaani
unitsikkallartariaqarpaat.
Nanortalimmi politeeqarfi-
up ittua Juaansinnguaq Olsen
AG-mut oqarpoq, 27-inik
ukiulik piniariamit allamik
sapaatiummat naammattoor-
neqarsimasoq. Oqarsimavoq
aqisserniaqqaarluni Nanor-
talimmut uterniarluni.
Helikopter
ujaaseqataavoq
Ataasinngormat 30. novem-
ber ullaakkut emgiinnaq u-
jaasineq nangeqqinneqarpoq
angallammik allamik attar-
torluni, ullorlu taanna aam-
ma helikopteri mikisoq ujaa-
seqataasinneqalerpoq.
Ullaap tungaa aqqamgup
qiteqqutilernerani angallam-
mit nalunaarutigineqarpoq,
maqaasisap umiatsiaa kan-
gerliumaninnguami, qaqqap
»Jakobinehuen«-imik taane-
qartartut avannaani kangia-
tungaani pitoqqasoq nassaa-
rineqartoq . Helikopteri nas-
saarfimmukartinneqarpoq ki-
ngunitsianngualu angutip
atallaavi aamma VHF-radioa
tigumiartagaq nunami umiat-
siap qulaatungaani ilineqar-
simasut nassaarineqarlutik.
Naak annertuumik nas-
saarfimmi qanittuanilu »Or-
lerit Inaat«-ni ujaasineqara-
luartoq 27-inik ukiulik ulloq
taanna nassaarineqanngilaq.
Apeqqammivoq
Sila taarsimmat ujaasineq
taamaatikkallarneqarpoq. Ju-
aansinnguaq Olsen oqarpoq
taqqavani apeqqammermat
tuminik ersittoqarsimanngit-
soq.
Marlunngormat decembe-
rip aallaqqaataani politiit a-
ngallataat »Sisak III« Qa-
qortumiit Nanortaliliartinne-
qarpoq. Politiit qatserisartu-
nik namminnerlu piumassut-
siminnik peqataarusuttunik
ikorneqarlutik uullaaralaak-
kut ujaasinertik nangeqqip-
paat. Katillutik ujaaseqataa-
sut 14-iupput. Ullaap tungaa
aqqanermut qiteqqutilersoq
27-inik ukiulik ajunaarsima-
soq nassaarineqarpoq.
- Qaqqaq 2-300 meterinik
portutigisoq inaarsuusorujus-
suugami, ukiuleqqaarmallu
siallertariarluni kinguningua
sermernarsilluni. Naatsor-
suutigaarput aqissemiartillu-
ni sikutamut quaalluni nak-
karsimassasoq, Juaansin-
nguaq Olsen oqarpoq.
Rype jæger
omkommet
Blev fundet ved foden
af et stejlt fjeld
Grønlands økonomi til eksamen
Repræsentanter for OECD i Nuuk
NUUK(KK) - Den grønland-
ske økonomi bliver i denne
tid kulegravet af den interna-
tionale økonomiske sam-
menslutning OECD.
Kulegravningen skal til
foråret munde ud i en rapport
om sundhedstilstanden i den
grønlandske økonomi.
Det var landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, som tid-
ligere på året blev provokeret
af danske avisers sortsyn på
den grønlandske økonomi.
Jonathan Motzfeldt bad
derfor den internationale
organisation OECD om at
lave den samme uafhængige
landerapport over Grønland,
som OECD med jævne mel-
lemrum laver for sine egne
medlemslande.
Danmark, men ikke Grøn-
land, er et selvstændigt med-
lem af OECD, og derfor har
Grønland simpelthen betalt
økonomer fra OECD om at
lave en uvildig standardrap-
port.
Til gengæld vil enhver
med rapporten i hånden
direkte kunne sammenligne
den grønlandske økonomi
med selvstændige landes
økonomiske situation.
Derfor vil en uvildig
OECD-undersøgelse også
være med til at hæve niveau-
et på den økonomiske debat,
som nogle gange kører mere
på varme følelser end på kol-
de økonomiske kendsgernin-
ger.
Åbenhed
Det er den danske OECD-
økonom Henrik Thomasen,
som i flere omgange har
været i Grønland. I denne
uge har han netop afsluttet et
besøg sammen med japane-
ren Atsushi Koresawa og
franskmanden Patrick
Dubarle.
Alle er til dagligt ansat i
OECDs hovedkontor i Paris.
OECD’s økonomer har
fået helt frie hænder til at
kulegrave den grønandske
økonomi. Intet er blevet fejet
ind under gulvtæppet, og
rapporten skal ikke alene
omhandle hjemmestyrets
økonomi, men give et total-
billede af hele samfundets
økonomi.
En række direktorater i
hjemmestyret og en række
hjemmestyredeejede virk-
somheder har sammen med
organisationer som den grøn-
landske arbejdsgiverforening
Sulisitsisut og de grønland-
ske kommuners landsfore-
ning KANUKOKA haft
besøg af økonomerne, der
også har været ude på kysten.
Anbefalinger
OECD’s landerapporter ple-
jer at indeholde en gennem-
gang af det pågældende
lands økonomiske situation.
OECD kan ikke pålægge
medlemslandene og dermed
heller ikke Grønland at føre
en bestemt økonomisk poli-
tik, men rapporterne plejer at
indeholde en række anbefa-
linger til løsning af de pro-
blemer, som eventuelt bliver
skitseret i landerapporten.
Selv om der ikke følger
krav med landerapporten,
skader det ikke at lade friske
øjne se på de problemer, som
optager Grønland til dagligt.
Holdningen er, at Grøn-
land i forbindelse med den
stigende intematioanle kon-
takt simpelthen må vænne
sig til at blive kigget over
skulderen.
Vi optager lån i udlandet.
Vi eksporterer fisk og rejer.
Vi satser på udenlandske sel-
skaber i olie- og mineralja-
ten. Vi lokker turister til lan-
det. Vi er ikke alene i verden.
Ved korsvejen
Det er ikke første gang, at
OECD ser på den grønland-
ske økonomi.
I 1988 tog OECD-økono-
men Niels Henrik Vesterlund
orlov og skrev rapporten
»Grønlands økonomi ved
korsvejen«.
På det tidspunkt var den
grønlandske økonomi helt
nede i kulkælderen, og rap-
porten var med til at pege på
en række initiativer, som var
nødvendige for at få økono-
mien rettet op.
Mens 1988-rapporten del-
vis var et enmandsprojekt,
vil den nye rapport til foråret
få OECDs blå stempel - uan-
set karakteren til Grønland
ved denne eksamen.
NANORTALIK(PM) - En
27-årig mand fra Nanortalik
er omkommet under en
rypejagt. Han blev fundet
tirsdag den 1. december af et
eftersøgningshold på 14
mand ved foden af et 200 til
300 meter højt fjeld i »Orler-
it Nunaat«.
Manden blev meldt savnet
til politiet i Nanortalik søn-
dag den 29. november lidt
over 20.00. Han var sejlet ud
alene i sin jolle af typen
»Flipper 530« tidligere på
dagen. Politiet iværksatte en
eftersøgning med en chartret
kutter samme aften. På grund
af mørket måtte man indstil-
le eftersøgningen omkring
klokken to om natten.
Stationslederen i Nanorta-
lik, Juaansinnguaq Olsen,
siger til AG, at en anden
jæger havde mødt den 27-
årige om søndagen. Det var
hans plan, at gå på rypejagt
inden han sejlede tilbage til
Nanortalik.
Helikopter indsat
Mandag den 30. november
blev eftersøgningen genopta-
get tidligt om morgenen med
en anden kutter, ligesom en
helikopter blev involveret i
eftersøgningen.
Kort før halv elleve om
formiddagen meldte kutte-
ren, at man havde fundet den
savnedes jolle, der lå fortøj-
ret til i en lille bugt, nordøst
for »Jakobinebugten«. Her-
efter blev helikopteren diri-
geret til dette område, hvor
man også fandt den savnedes
kedeldragt og bærbare VHF-
radio. De ting var efterladt
ikke så langt fra jollen.
Til trods for den omfatten-
de eftersøgning i området
»Orlerit Nunaat«, var det
ikke muligt for helikopter-
holdet at finde frem til den
27-årige.
Nyfalden sne
Eftersøgningen blev indstil-
let ved mørkets frembrud.
Juaannsinnguaq Olsen siger,
at der vare faldet et tyndt lag
sne i området, så der var
ingen spor af den eftersøgte.
Tirsdag den første decem-
ber blev politikutteren
»Sisak III« sendt fra Qaqor-
toq til Nanortalik. Her fik
politiet assistance fra brand-
væsenet og frivillige, og i alt
14 mand blev sejlet til områ-
det tidligt om morgenen.
Omkring 10.30 fandt efter-
søgningsholdet den 27-årige
mand, der var omkommet.
- Det 200 til 300 meter
høje fjeld er meget stejlt, og
først på vinteren faldt der en
del regn, som frøs til is, da
kulden kort efter satte ind.
Rypejægeren formodes der-
for at være gledet, siger Jua-
ansinnguaq Olsen.
ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER