Atuagagdliutit - 03.12.1998, Side 8

8 • TORSDAG 3. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
llageeqameq imminut naammagisutut ilorrisimaaginnarluni inissisimavoq,
adjunkt Daniel Thorleifsen isumaqarpoq.
Kirken skal have selvstyre og kappe båndene til det politiske system,
mener adjunkt Daniel Thorleifsen.
Kirken lagt i lænker
Biskoppen kritiserer hjemmestyret for at
handlingslamme kirken efter overtagelsen i 1993
NUUK(EE) - Kirkens over-
hoved, biskoppen, er reelt
kun en kransekagefigur, og
det giver mange frustrationer
og problemer, ikke alene for
biskoppen, men også for det
enkelte folkekirkemedlem.
Det sagde biskop Sofie Pe-
tersen, under kirkekonferen-
cen i Qasigiannguit i sidste
uge.
Den Grønlandske Kirke fik
en biskop, da Grønland blev
et selvstændigt stift indenfor
Den Danske Folkekirke i
1993, dog med en anden
struktur. Hele den admini-
strative del blev henlagt til
hjemmestyret og den gejstli-
ge del til bispekontoret.
- Kirkefolket er ikke i tvivl
om, at denne deling er uhel-
dig. Arbejdsgangen er blevet
tungere og længere og mere
besværlig. Reelt har biskop-
pen ingen indflydelse på det
administrative område.
- Manglende eller for lang-
som opfølgning på det lov-
givningsmæssige område
skaber en ikke ringe frustra-
tion, og er kimen til daglig
irritation og lammelse i
arbejdet, sagde biskoppen.
En fuser
Biskoppen mener, at hjem-
mestyret må dele sine admi-
nistrative funktioner med
kirken.
- Hensigten med at priori-
tere det gejstlige har måske
være god nok, men reelt har
det vist sig at være en fuser,
fordi en stor del af bispekon-
torets tid bruges til admini-
strative opgaver.
- Det er utopi at tro, at
stiftsøvrighedsfunktionen og
de departementale funktioner
kan varetages samme sted og
af samme instans, sagde hun.
Adjunkt Daniel Thorleif-
sen fra Ilisimatusarfik giver
biskoppen ret i, at Den Grøn-
landske Kirke er ufri.
- Den kirkelige lovgiv-
nings- og forvaltningsmyn-
dighed ligger hos landsstyre-
medlemmet for kirke. Hjem-
mestyrestaten har således
afgørende indflydelse på den
kirkelige styrelse, admini-
stration og afgørelse af kir-
kelige sager.
- Derfor er kirken tæt for-
bundet med Hjemmestyre-
staten og har ingen reel selv-
styre. Det sagde adjunkt
Daniel Thorleifsen under sin
gennemgang af kirkens pla-
cering i det grønlandske
samfund, under kirkekonfe-
rencen i Qasigiannguit.
Selvtilstrækkelig kirke
Daniel Thorleifsen mener, at
kirken er blevet selvtilstræk-
kelig, godt beskyttet af hjem-
mestyret.
- Der er blandt os menig-
mænd en ret udbredt tro på,
at vi har en selvstændig kir-
ke. Den »grønlandske« evan-
gelisk-luthersk kirke er ikke
en fri kirkeligt ledet folkekir-
ke.
- Folket har ikke råbt om
en selvstændig kirke, vel for-
di man i sin autoritetstro,
trygt har overladt spørgsmå-
let til verdslige og kirkelige
autoriteter.
- Denne passivitet ser ud
til at være blevet et argument
i sig selv for politikerne og
gejstligheden for at undlade
at tale om og gennemføre en
ny tidssvarende kirkeforfat-
ning.
- Tilsyneladende er det
ønsket om stabilitet, at kir-
ken er blevet statisk og selv-
tilstrækkelig, der ikke følger
med i samfundsudviklingen,
sagde Daniel Thorleifsen,
om konferencen om kirkens
rolle i det 21.århundrede.
Voksende afstand
Selvom Den Grønlandske
Kirke er en folkekirke, så
mener historikeren, at der
ikke er sammenhæng imel-
lem det folkelige og kirkeli-
ge.
- Kirken er ikke længere en
selvfølgelig del af den grøn-
landske dagligdag. Der er
ikke længere en spontan
sammenhæng imellem det
folkelige og kirkelige.
- Den voksende afstand
mellem befolkningen og kir-
ken er tydelig. Og det må
være en vigtig opgave for
menigheder og præster at
gøre sig alvorlige overvejel-
ser af teologisk og praktisk
art.
- De bør nemlig finde nye
veje, så kirkens budskab kan
trænge igennem og blive for-
stået i et samfund som foran-
drer sig, sagde Daniel Thor-
leifsen under kirkekonferen-
ce.
Konferencen er tilrettelagt
af landsstyremedlem for kir-
ke, Konrad Steenholdt.
Der var ingen almindelige
præster med, udover provster
og biskoppen Sofie Petersen.
Ligeledes var der kun invite-
ret et menigt menighedsmed-
lem fra Grønlands mange
menighedsrepræsentationer,
udover to provstiudvalgs-
medlemmer.
llageeqameq pituttorsimasoq
Namminersornerusut ilageeqarneq 1993-imili
ingerlatileramikkuli aallussimanngimmassuk
biskop-ip isorai
NUUK(EE) - Ilaagiit quller-
sarisaat Biskop-i taaguutaan-
nartut atuupporlusooq, ta-
mannalu ilungersuutinik a-
jornartorsiutinillu pilersitsi-
sarpoq, biskop-iinnaanngit-
sumut aammali ilagiinni ilaa-
sortanut ataasiakkaanut. Taa-
ma oqarpoq biskop Sofie Pe-
tersen, sapaatip akunnera ki-
ngulleq ilageeqarneq pillugu
Qasigiannguani isumasioqa-
tigiinnermi.
Nunarput qallunaat ilagee-
qarnerata iluani 1993-imi
namminiilermat biskop-eqar-
finngorpoq, allatulli aaqqis-
suussamik. Allaffissorneq
Namminersornerullutik O-
qartussani ingerlanneqaler-
poq, ilageeqarnermut tun-
ngasortai biskop-eqarfiup al-
laffeqarfinit ingerlanneqarlu-
ni.
- Ilageeqarnermi suliallit
qularutiginngilaat taama ag-
guaassineq pitsaanngitsoq.
Suleriaaseq oqimaannin-
ngorpoq, sivisuninngorluni
ajornakusoornerulerlunilu.
Biskop-i allaffissorluni aqut-
sinermi sunniuteqanngilaq.
- Inatsisinik malitsitsiniar-
nermi amigaatigisat arriip-
palaamilluunniit suliaqarneq
ilungersuuterpassuarnik pi-
lersitsisarpoq, tamannalu su-
linermi arrannernut soriar-
sinnaannginnernullu aallaa-
viuvoq, biskop-i oqarpoq.
Atorsinnaanngitsoq
Biskop-i isumaqarpoq Nam-
minersornerusut allaffissor-
nikkut suliassaatinik ilagee-
qarnermut avitseqatigisaria-
qarai.
- Ilageeqarnermut tunnga-
sortaasa pingaartinneqarnis-
saannik isuma ajorunanngik-
kaluarpoq, sunaaffali atorsin-
naanngitsoq, biskopimmi al-
laffeqarfiani sulinerup sivi-
sunersaa allaffissornermut
atorneqarpoq.
- Biskop-eqarfiup immik-
koortortallu suliassaat sulia-
qarfimmi ataatsimi suliarine-
qarsinnaaneranik eqqarsar-
neq kukkuneruvoq, oqarpoq.
Ilisimatusarfimmi ilinniar-
titsisup Daniel Thorleifsen-
ip biskop-i isumaqatigaa Nu-
natsinni ilageeqarneq pitut-
torsimanerarmagu.
- Ilageeqarnermi inatsisili-
omeq ingerlatsinikkullu aki-
sussaaffik Ilageeqarnermut
naalakkersuisumiippoq. Taa-
maalilluni ilageeqarnermut
aqunneqarnera, allaffissome-
ra ilagiinnullu suliassat aala-
jangertarneri namminersor-
nerusoqarfiup sunniuteqarfi-
gai.
- Taamaattumik ilageeqar-
neq Namminersomerusoqar-
fimmut attuumassuteqarluin-
narpoq, imminullu ingerlat-
tutut taaneqarsinnaanani. Ila-
geeqarnerup inuiaqatigiinni
inissisimanera pillugu ad-
junkt Daniel Thorleifsen eq-
qartuinermini oqarpoq, Ila-
geeqameq pillugu Qasigian-
nguani isumasioqatigiinner-
mi.
Ilageeqarneq imminut
naammagisoq
Daniel Thorleifsen isuma-
qarpoq ilageeqarneq immi-
nut naammagilersimasoq,
namminersornerusunit iller-
someqarluartoq.
- Inuinnaasut akomatsinni
isumaqarpugut ilageeqarneq
namminersortuusoq. »Ka-
laallit« ilagiit lutherikkuusut
ilageeqarfiunngilaq ilagee-
qamikkut pituttorsimanngit-
sumik aqutaasoq.
- Innuttaasut ilageeqarfik
namminersortoq nilliaatigisi-
manngilaat, pisortanut tatigi-
saqameq peqqutaagunarluni
ilageeqarnermut tunngasut
toqqissilluta oqartussanut
tunniussimagatsigit.
- Taama ilatsiinnameq po-
litikerinut ilageeqarnermilu
sulisunut immini tunngavi-
lersuutaalersimavoq nalitsin-
nut naleqquttumik ilageeqar-
nermik iluarsartuusinissamik
oqallisiginninnginnermut.
- Patajaatsuunissamik kis-
saatiginninneq peqqutaagu-
narluni Ilageeqarneq unin-
ngaannalersimavoq immi-
nullu naammagiinnalerluni,
inuiaqatigiinni ineriartomer-
mut malinnaajunnaarluni,
Daniel Thorleifsen ukiuni tu-
sintilinni tulliuttuni ilagee-
qarnerup inissisimanissaa
pillugu isumasioqatigiinner-
mi oqarpoq.
Ungasilliartorneq
Ilagiit Kalaallit ilageeqarfiu-
galuartoq oqaluttuarisaaner-
mik sammisalik isumaqar-
poq inuinnaa ilageeqarnerlu
ataqatigiinngitsut.
- Ilageeqarneq kalaallit i-
nuunerannut pissusissami-
soortumik atajunnaarsima-
voq. Inuinnaat ilageeqarne-
rullu akornanni ataqatigiit-
tuujunnaarpoq.
- Innuttaasut ilageeqarne-
rullu akornat malunnartumik
ungasilliartorpoq. Tamanna
ilagiinnut palasinullu sulias-
saavoq pingaarutilik, upperi-
sanut suliassanullu tunngasut
eqqarsaatigilluarlugit.
- Ilageeqarnermi paasitin-
niakkat sunniuteqarniassap-
pata inuiaqatigiinnilu allan-
ngoriartortuni paasineqas-
sappata aqqutissanik nutaa-
nik nassaarsiortoqartariaqar-
poq, Daniel Thorleifsen o-
qarpoq.
Isumasioqatigiinneq Ila-
geeqarnermut naalakkersui-
sumit Konrad Steenholdtimit
aaqqissuunneqarpoq. Provs-
tit biskop-ilu eqqaassanngik-
kaanni palasiinnamik peqa-
taatitaqanngilaq. Nunatsinni
ilagiit sinniiserpassuisa akor-
nanni ilagiit sinniisaannut
ilaasortaannaq ataaseq kisimi
aggersameqarsimavoq, prov-
steqarfinni ataatsimiititaliani
ilaasortat marluk eqqaassan-
ngikkaanni.
Biskop Sofie Petersen sunniuteqartuunani taaguutaannartullusooq atorfeqarpoq.
Naalakkersuisunut ilaasortaq ilageeqarnermi qullersatut inissisimavoq.
Biskop Sofie Petersen mener, at hun er en kransekagefigur, uden reel indflydelse.
Det er landsstyremedlemmet, der er det egentlige kirkeoverhoved.
ASSJ FOTOF-ARKIV: AG