Atuagagdliutit - 03.12.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 3. DECEMBER • 9
Kirken i krise
Delte meninger om kirken er
hæmmet af lammende
underbemanding eller af selvtilfreds
magelighed
NUUK(EE) - Folkekirken er
ikke længere en aktiv dyna-
misk faktor, men stivnet i sit
traditionelle felt i forkyndel-
se af evangeliet og forvalt-
ning af sakramenterne.
Det var adjunkt Daniel
Thorleifsens karakteristik af
Den Grønlandske Kirke un-
der kirkekonferencen i sidste
uge i Qasigiannguit. Han
brugte ord som. Selvtilfreds
magelighed« i sin gennem-
gang af kirkens placering i
det grønlandske samfund.
Andre kirkelige samfund
og sekter har været bedre til
at håndtere svære samfunds-
problemer, end folkekirken.
- Nogle har været meget
aktive og gjort en indsats for
at hjælpe en del mennesker
ud af deres sociale og men-
neskelige problemer, for
eksempel fra et voldsomt
alkoholforbrug.
-1 sådan en konkurrencesi-
tuation står den evangelisk-
lutherske folkekirke i en
selvtilfreds magelighed, godt
og grundigt beskyttet af det
verdslige og politiske
system.
-1 en konkurrencesituation
er kræfterne i kirken bundet i
et selvforsvar i sekternes
sjælejagt og tager ikke ud-
gangspunkt i en ny virkelig-
hed, sagde Daniel Thorleif-
sen.
Engagement i samfundet
Daniel Thorleifsen efterlyser
også kristne argumenter i
samfundsspørgsmål.
- Rent faktisk møder man
sjældent kristne argumenter
fremført i drøftelser af for
eksempel sexuel misbrug af
børn, vold, kriminalitet, fri
abort og alkoholproblemer.
Daniel Thorleifsen tror, at
det hænger sammen med
afhængigheden af Hjemme-
styrestaten og dens politiske
aktører, som er mere interes-
serede i en politisk løsning.
Biskop Sofie Petersen
mener tværtimod, at politi-
kerne tit tror, at kirken kan
løse store samfundsproble-
mer, som for eksempel selv-
mord.
- Der er en tendens til at
betragte præster og kateke-
ter, som psykologer og soci-
alrådgivere. Det er kirkens
folk ikke, understreger hun.
- Kirkens primære opgave
er nemlig at forkynde Guds
ord og forvalte sakramenter-
ne. Udover gudstjenester og
kirkelige handlinger har vi
andre opgaver og forpligtel-
ser, det hører med.
Mangel på personale
Biskoppen erkender dog, at
mangelen på personale i kir-
ken er lammende.
- Mange præstegæld er
vakante og underbemandede,
og derfor er arbejdspresset
stort samtidig med, at sam-
fundet råber på en mere ud-
advendt kirke og flere aktivi-
teter.
Præsternes arbejde består
ikke kun af rent kirkelige
ceremonier. De har faste
pligter, som blandt andet er
personregisterføring, tilsyns-
føring med bygninger og
personale, begravelses- og
vielsessamtaler og ikke
mindst sjælesorgssamtaler.
- Præster og kateketer har
mange sjælesorgssamtaler.
Vi kender ikke antallet på de
samtaler, fordi det foregår
under tavshedspligt. Om
præsten har talt med fem
selvmordskandidater eller tre
maniodepressive og to døen-
de, ved vi ikke, fordi vi ikke
skal lave statistik, sagde
biskoppen.
Frivilligt arbejde
Sofie Petersen understreger,
at det ikke kun er kirkens
ansatte, der tegner kirken.
- Alle døbte i kirken er
lemmer på Kristi legeme. Vi
er hver især forpligtet på det
legeme, vi er lemmer på.
Altså efterlyser jeg menighe-
dens engagement, både de
valgte menighedsrepræsen-
tanter og menigheden.
- Jeg efterlyser frivillige,
der uden tanke på vederlag,
som vil være med til at byg-
ge det hus op, hvor hjørne-
stenen er Kristus.
- Her kan være tale om alt,
fra børneklubber, ungdoms-
arbejde, debataftener og be-
søgstjenester. Ja, fantasien
sætter kun grænser for, hvad
frivillige kan lave i en me-
nighed, foreslår biskoppen.
Viljen er der, men initiati-
ver bliver kvalt før fødslen,
fordi der ikke er rammer til
det.
Menighedsrådene har kun
råd til at leje et mødelokale
fem til seks gange om året, så
er tilskuddet brugt op.
De fleste kirker har ikke
menighedssale. Derfor fore-
slår biskoppen, at der skal
skabes ordentlige fysiske
rammer, og tilskud til aktivi-
teter.
Adjunkt Daniel Thorleifsen:
- Ilageeqarneq malaatiin-
narlugu imminut naamma-
gisimaaliinnarsimavoq, poli-
tikerinit sernigisaaqaluni.
Adjunkt Daniel Thorleifsen
mener, at kirken har lænet
sig tilbage i selvtilfreds
magelighed, godt beskyttet
af politikerne.
Biskop Sofie Petersenip ilagiit piumassutsiminnik
sulinissaannut kaammattorpai.
Biskop Sofie Petersen inviterer menigheden til at yde
frivilligt arbejde.
Ilageeqarneq
ajomartorsiorpoq
Sulisussaaleqineq imaluunniit imminut naammagaluni
malaatiinnaqqaneq peqqutaallutik ilageeqarneq
assigiinngitsunik isummerfiuvoq
NUUK(EE) - Ilageeqarneq
maligassiuiffittut atorunnaar-
poq, ileqqutoqqatulli iivang-
kiiliumik siaruarterisutut sa-
kramentinillu ingerlatsisutut
unittuuinnalersimalluni.
Sapaatip akunnera kingul-
leq ilageeqarneq pillugu Qa-
sigiannguani isumasioqati-
giittoqarmat adjunkt Daniel
Thorleifsenip Nunatsinni ila-
geeqarneq taama nalilerpaa.
Ilageeqarnerup inuiaqatigiin-
ni inissisimanera oqaluuseri-
gamiuk oqaatsit soorlu »Im-
minut naammagiliinnarluni
malaatiinnaqqasoq« atorpai.
Ilagiit allat upperniaqati-
giillu allat inuiaqatigiinni a-
jomartorsiutinik annertuunik
iluarsartuussinernut pikko-
rinnerusimapput.
- Ilaat sulilluarsimaqaat i-
nuillu arlallit inooqatigiin-
nermi inuttullu ajornartorsiu-
tillit ikiorniarlugit suliniute-
qarluarsimapput, soorlu imi-
gassamik atornerluisut.
- Taama unammilleqati-
giinnermi Nunatsinni ilagiit
lutherikkuusut malaatiinnar-
lugu imminnut naammagi-
liinnarsimapput, upperisarsi-
ornikkut politikkikkullu su-
leriaatsinit semigisaaqalutik.
- Unammilleqatigiinnermi
ilageeqarneq upperniaqatigiit
ilassarsiomerini imminut il-
lersorluni nukinnik atuiffiu-
voq, piuviusut nutaat aallaa-
viginagit, Daniel Thorleifsen
oqarpoq.
Inuiaqatigiinni
suliniarneq
Inuiaqatigiinni apeqqutini
kristumiussutsikkut tunnga-
vilersuutit ujartorpai.
- Kristumiussutsikkut tun-
ngaavilersuutit qaqutikkut a-
torneqartarput, soorlu meeq-
qat kinguaassiutitigut ator-
nerlunneqarneri, persuttaa-
nerit, pinerlunniarnerit, naar-
tuersittamerit imigassamillu
ajornartorsiutit oqallisigine-
qaraangata.
Daniel Thorleifsen isuma-
qarpoq Namminersorneruso-
qarfimmut politikkimillu
sammisalinnut atavallaameq
peqqutaasoq, taakku politik-
kikkut aaqqitassanik soquti-
gisaqamerusut.
Biskop Sofie Petersen a-
kerlianik isumaqarpoq, poli-
tikerit isumaqakkajuttartut i-
nuiaqatigiinni ajjornartorsiu-
tit annertuut ilageeqarnerup
iluarsisinnaagai, soorlu im-
minortarnerit.
- Palasit ajoqillu tarnip pis-
susaanik ilisimasalittut inun-
nillu siunnersuisartutut isu-
maqarfigineqakkajupput. Ila-
giinni atorfillit taamaattuun-
ngillat, qalleqqissaavoq.
- Ilageeqarnerup suliassai
pingaarnerit tassaapput Guu-
tip oqaasiinik nalunaajaaneq
sakramentinillu ingerlatsi-
neq. Naalagiartitsinerit oqa-
luffimmilu suliat allat sania-
tigut allanik suliaqartarpugut
tamakkulu nassataannik pi-
sussaaffeqarluta.
Sulisussaaleqineq
Nassuerutigaali ilageeqar-
nermi sulisussaaleqineq unit-
toorutaasoq.
- Palaseqarfiit arlallit pala-
seqanngillat sulisuilu ami-
garlutik, taamaattumik ula-
piffioqaaq, tamatumunngalu
ilutigitillugu inuiaqatigiit nil-
liapput ilageeqarneq avam-
mut sammineroqqullugu su-
liaqarneroqqullugulu.
Palasit suliaat naalagiartit-
sinerinnaanngillat. Allanik
pisussaaffeqarput soorlu inu-
it allattorsimaffiinik allattui-
nerit, illunik sulisunillu nak-
kutilliinerit, ilisinissani ka-
tinnissanilu oqaloqatiginnin-
nerit minnerunngitsumillu
tarnikkut erloqissuteqartunik
oqaloqatiginnittamerit.
- Palasit ajoqillu tamimik-
kut erloqissuteqartunik oqal-
oqatiginnittaqaat. Oqaloqati-
giinnerit tamakku qanoq a-
merlatigineri kisitsisaatigin-
ngilagut nipangiussisussaati-
taaneq atorlugu pisarmata.
Palasip imminornissamik eq-
qarsaateqartut tallimat ima-
luunniit tamimikkut erloqis-
suteqartut pingasut toquler-
sullu marluk oqaloqatigisi-
manerai ilisimanngilagut na-
lunaarsuisussaannginnatta,
biskop-i oqarpoq.
Piumassutsimik sulineq
Sofie Petersenip qalleqqis-
sarpaa Ilageeqarfimmi suli-
suinnaat ilageeqarnermi suli-
aqartuusut.
- Oqaluffimmi kuisittut ta-
marmik Kristusip timaanit a-
vataapput. Tamattalu immik-
kut timi avatinut aallaaviu-
soq pisussaaffigaarput. Taa-
maattumik ilagiit peqataanis-
saat ujartorpara, ilagiit sin-
niisaat qinikkat aammalu ila-
giinnut ilaasortat.
- Taamaattumik akissarsias-
saq eqqarsaatiginagu piumas-
sutsimik suliniartut ujartor-
pakka, Kristusi aallaavigalugu
illumik sanaqataasussanik.
- Suut tamaasa pineqarput,
soorlu meeqqanut klubbit,
inuusuttunik sullissineq, un-
nukkut oqallitsitsinerit pu-
laartuusarnerillu. llagiinni
piumassutsimik sulerusuttut
suliarisinnaasaat amerlaqaat,
biskop-i siunnersuivoq.
Inissaqartitsisoqartanngin-
nera peqqutigalugu piumas-
sutsit pigineqaraluartut aal-
lartinneqarnatilluunniit taa-
maatiinnameqartarput.
Ilagiit sinniisaat ukiumut
ininik tallimariarlutik arfini-
leriarlutilluunniit attartorsin-
naasarput, tamatuma kingor-
na aningaasat tapiissutit nu-
nguttarmata.
Oqaluffiit amerlanerit
ataatsimiittarfeqanngillat.
Taamaattumik biskop-ip si-
unnersuutigaa pitsaasunik
inissaqartitsisoqartariaqartoq
suliniutinullu tapiissutit a-
merlisillugit.
Kredsretten
Boks 103
3913 Tasiilaq
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Amartuat Komelius
Narsingataq Kristoffer Kuitse,
cpr.nr. 061022-1645, 3915
Kulusuk, der afgik ved døden den
8. juni 1996, opfordres herved til
med 6 måneders varsel, at anmelde
og beviliggøre sit krav overfor
Kredsretten i Ammassalik, Boks
103, 3913 Tasiilaq.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Ammassal-
ik taget under offentlig skiftebe-
handling som gældsfragåelsesbo.
Kredsretten i Ammassalik
den 24. november 1998.
ASSV FOTO-ARKIV: AG