Atuagagdliutit - 03.12.1998, Side 12

12 • TORSDAG 3. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kalaallit Nunaannut tapiissutit ukiut
ingerlanerini ikiliartortittariaqarput
Aningaasarsiomermut ilisimatuup, naalagaaffeqatigiinnermi tapiissutinik
allanngortitserusuttoq, Nunarput taavaa »aningaasarsiomikkut amiilaarnartoq«
KØBENHAVN(CSL) - Sa-
valimmiormiut kalaallillu
politikeriisa naalagaaffeqati-
giinnerup siunissaa pillugu
namminersulivinnissaq eq-
qartukulaneruleraat, Aarhus
Universitet-imi aningaasarsi-
omermut ilisimatooq Martin
Paldam illuatungiliivoq.
Statsministeritut isumaqan-
ngilaq Danmark nunat mar-
luk utaqqiinnarlugit assami-
nik sarliaannassanngitsoq.
Annertuunik piumasaqaati-
linnik Danmark nammineq
najoqqutassiuussissaaq. Taa-
maanngippat naalagaaffeqa-
tigiinneq isamissaaq.
Professor Martin Paldam,
ukiuni arlaqalersuni naala-
gaaffeqatigiinnermi aningaa-
saqarnermut tunngasunik
sammisaqartoq, tusaammi
»Samfundsøkonomen«-imi
decembarimi saqqummertus-
sami isummaminik saqqum-
miussivoq.
Allannguutissat arlallit
Martin Paldam-ip siunner-
suutigai, naalagaaffeqatigiin-
neq ataannassappat malinne-
qartariaqartut. Ilaatigut ataat-
simoorussamik tapiissutit u-
kiuni arlalinni ikilisikkiartor-
tinnissaat, Folketing-imilu
ilaasortaatitaasut aallartita-
nik Rigsombud-inilluunniit
taarserlugit, soorlu Danmark
nunani taakkunani marlunni
taamaattoqartoq.
Martin Paldam-ip naala-
gaaffeqatigiinnermi aaqqiis-
sutit maanna apeqqusernera-
nut tunngaviuneruvoq Sava-
limmiut, folketingimut ilaa-
sortaatitaat - qallunaarpassuit
isumaat malillugu - upemaaq
Pinsepakken pillugu naalak-
kersuisunik pinngitsaaliillu-
tik qinigassiisut, Pisoq - naa-
pertuukkuni naapertuutinn-
gikkuniluunniit - qallunaat
aamma Nunatsinnut isu-
maannik allanngortitsisoq,
namminiilivinnissamillu o-
qalunnermit sakkortusaataa-
soq. Qallunaat Kalaallit
Nunaannut attuumassuteqar-
nerup eqqarsaatigilernissaa-
nut pinngitsaalineqarput, ili-
simatooq isumaqarpoq.
Ikilisaaneq
Politi.kkikkut pinngitsaalii-
samerit siunissami pinngit-
soortinniarlugit Martin Pal-
dam-ip kissaatigaa Savalim-
miut Nunattalu Folketingimi
ilaasortaatitaat tunuassasut,
isumaqarporlu ataatsimoo-
russamik tapiissutinut atatil-
lugu ikilisitsiartuaarnermik
anguniagaqartoqartariaqar-
toq. Taamaalisoqanngippat
Danmark qaqugorsuarmut
mittatigisaalluni uukapaasia-
rineqassaaq, ilisimatooq o-
qarpoq, isumaqarporli Nu-
natsinni aningaasaqarnerup
maannakkut inissisimanera-
nut Danmark akisussaaqata-
alluinnartoq, kalaallilli po-
litikerii aamma sakkortuu-
mik saassutarai.
- Kalaallit Nunaannut tun-
ngasuni ajornartorsiutaavoq
aningaasaqarnikkut aaqqis-
suineq ingasattumik naala-
gaaffimmit aqunneqartoq pi-
lersinneqarsimammat. Naa-
lagaaffiup Kalaallit Nunaata
pigisarai, naatsorsuisinnaa-
nerit malillugit, tunisassior-
nermut atortut 90 procentii
sinnerlugit - taamaalillunilu
Kalaallit Nunaata nunatut
socialisme-mik taaneqarnis-
saminut piumasaqaatit eq-
quutsippai. Taamaattumik
nunarsuarmi aningaasaqar-
nikkut suleriaatsinut allanut
naleqqiullugu allaanerujartu-
innarpoq - ikittunnguit anin-
gaasaataarutilivissut eqqaas-
sanngikkaanni (Cuba aamma
Nordkorea) - Kalaallit Nu-
naannilu ataannarsinnaavoq
tapiissuterparujussuit iluaqu-
tigalugit.
- Soorunami politikerit pi-
ginnittuusut kalaallit inuussu-
tissarsiornerannik sunniute-
qarput. Naatsumik oqaatiga-
lugu aningaasaqarnikkut po-
litikkikkullu suleriaatsit ani-
ngaasaqarnikkut-politikkik-
kut akulerutsivillugit pilersit-
sisimavugut. Tapiissutinillu
nungutsipallannermut pigin-
naaneqarluarpoq. Naalagaaf-
fik taamaattoq tassaavoq ila-
qutariinnut ataasiakkaanut
250.000 kroninik tunniussi-
sinnaasoq akileraarutinik piu-
masaqannginnermini, aam-
malu akileraamtinik piuma-
saqartoq, naalagaaffillu taa-
maattoq maanna aningaasa-
nik amigaateqalerpoq!
- Kalaallit Nunaanni immi-
ni misilittakkat nunarsuullu
sinnerani misilittakkat qivia-
raanni isumaqarnissamut
peqqutissaqanngilaq socia-
listikkimik taama ingasatsi-
gisumik aaqqiivigineqarsi-
masoq sivisuumik imminut
napatinnissaminut siuariar-
tomissaminut tamatigoornis-
saminullu pisarialinnik pe-
qarsinnaasoq.
Aningaasarsiomikkut
amiilaarnartoq
- Misilittakkat ilisimasakka
tamaasa najoqqutaralugit si-
ulittuisinnaavunga taama
aaqqeeriaaseq eqamerulissa-
soq imminullu napatinnikin-
nerulissasoq. Ukiuni 15-ini
siuariartoqanngilaq, ukiunul-
lu tulliuttunut ilimagisat isu-
malluamarpallaanngillat. Su-
liffeqarfiit namminersortunit
pigineqartut qaqutikkut aal-
lartinneqartarmata, pigineqa-
reersut amerlanerujartuin-
nartut naalagaaffiup ingerla-
tilerpai, taamaalilluni inger-
latseriaaseq suli ingasannin-
ngussalluni.
- Tapiissuseeriaaserlu pi-
lersissimavarput politikkik-
kut ingerlatseriaaseq tapiis-
sutinik pinngitsuuisinnaajun-
naartillugu. Tapiissutimmi
kalaallinut tunniunneqartan-
ngillat - kaallilli naalakker-
suisuinut tunniunneqartar-
put, taamaalillutik innuttaa-
sunut sakkortunermik inissi-
simatilerlugit, nunanut alla-
nut demokratiskiusunut na-
leqqiullutik ingasannerusu-
mik. Tamakku saniatigut po-
litikerit politikkikkut nuima-
sunik atorfeqaannarnatik
aamma aningaasaqarner-
saapput. Taamaalilluta inger-
latseriaatsimik pilersitsisi-
mavugut, politikerit allan-
ngortitsinissanik piumassu-
seqarnatik sakkortuunik
imminnut soqutigisanik pe-
qartut, sukkullu tamaanaan-
naq ikittunnguanik pimoo-
russaanngitsunillu allanngor-
titsilaartarsimapput, taamaat-
toqartillugulu naalagaaffim-
mi ingasattumik oqartussaa-
nermut nuukkiartuaartartut,
suullu tamaasa aqunnerujar-
tuinnalersarlugit.
- Taamaalilluta »aningaa-
sarsiornikkut amiilaarnar-
toq« pilersissimavarput, qaa-
ngersinnaajunnaarparpullu
qaqugorsuarmut nammattus-
sanngorlugu. Tamakku sani-
atigut ima nammineertitsigi-
lersimavarput allanngortitsi-
nissanut pinngitsaalisinnaa-
junnaarlutigu, taamatullu u-
erisaanermik ima pilersitsisi-
matigaagut piumassutsimik
allanngortitsinissamut piu-
massuseqarunnaartillugu,
Martin Paldam oqarpoq.
Qujasuinneq
Martin Paldam-ip misissui-
neri naapertorlugit Kalaallit
Nunaat Danmarkilu misigis-
sutsinik tunngavilinnik taa-
maallaat imminnut attuumas-
suteqalersimapput, naala-
gaaffeqatigiinnerlu Danmar-
kip sunik allanik pissarsia-
qarfigaa - ilaa taamaallaat a-
ningaasartuutit qujasuinner-
lu, ilisimatooq aperaaq, nam-
minerlu akillugu:
- Tupinnanngilaq qallunaat
akileraartartut oqaluttuari-
saaneq tunngavigalugu Ka-
laallit Nunaata piitsup Ka-
laallit Nunaatalu nutaaliap
pilersitatta aningaasaqarnik-
kut avissaangassutaat
aningaasartuutigiumasima-
vaat. Taamaaliortuassaner-
pugulli? Uanga annilaangas-
sutigaara assigiinngissum-
mik pilersitsisimagatta taa-
maalluni pinngitsoornani
qattorartussamik.
- Illuatungaani politikkikk-
kut avissaariartorneq iluar-
sartuunneqarpoq: Piffissap
ingerlanerani Kalaallit Nu-
naat namminersoriartuinnas-
saaq. Qeqertarujussuarmi
qallunaat ikiliartuinnassap-
put. Kalaallit ilinniartinne-
qarnerat tamani sukkaqati-
giinngilaq, ukiulli 20-t qaa-
ngiuppata pisoqarsimassa-
qaaq. Suliaqarfiit sinnemttut
- eqqartuussiveqarneq iller-
sornissarlu - nuunneqariis-
sapput, suullu tamarmik ka-
aallit akornanni sammine-
qassapput aammalu kalaal-
lisut.
- Ineriartorneq tamanna
pissusissamisoorpoq kissaa-
tiginarlunilu. Allatulli ajor-
nartumik oqaluttuarisaanik-
kut misigissutitigullu attaviit
imminnut ungasilliartuinnas-
sapput kimeerukkiartuinnar-
lutillu.
- Aappaatigulli Kalaallit
Nunaanni aningaasaqarnik-
kut ingerlatseriaaseq arriil-
ligaluttuinnassaaq Danmar-
kimilli pinngitsuuisinnaajun-
naariartuinnarluni. Ineriar-
tornermi najoqqutat taakku
marluupput ataatsimoortin-
neqarsinnaanngitsut.
- Susoqassavami qallunaa-
ginnaat akileraartartut paasi-
lerunikku Kalaallit Nunaanni
suliarisimasagut tassaanngit-
soq »aningaasarsiorneq« tas-
saasorli qallunaat aningaasa-
lersugaannik »pilersueriaat-
simik« taaneqarsinnaasoq.
Naatsumik oqaatigalugu eq-
qarsaatigineqarsinnaavoq
suli qattamik immersuigal-
lassasugut, qattarmi taanna
nammineq sanareersimavar-
put. Piffissalli ingerlanerani
qattamik taassuminnga »pi-
ginnittussaatitaanerput« san-
ngiilligaluttuinnassaaq. Im-
mertuarallassavarpulli, Mar-
tin Paldam aperaaq, taama i-
lanngussinermigut - minne-
runngitsumik Danmarkimi -
naalagaaffeqatigiinnemp siu-
nissaa pillugu oqallinnissa-
mik aallamiisoq.
Tilskud til Grønland bør nedtrappes over årrække
Dansk professor i økonomi, der vil ændre rigsfællesskabets nuværende tilskudsordning,
betegner Grønland som et »økonomisk monster«
KØBENHAVN(CSL)
Mens ordet selvstændighed
høres stadig hyppigere, når
Færøske og grønlandske po-
litikere omtaler den fremtidi-
ge tilknytning til rigsfælles-
skabet, kommer der nu et
modspil fra professor i øko-
nomi ved Aarhus universitet,
Martin Paldam. Han mener
ikke som statsministeren, at
Danmark skal sidde med
hænderne i skødet og vente
på et udspil fra de to nordat-
lantiske lande. Danmark skal
selv formulere en ny dagsor-
denen med en række vidt-
gående krav. Ellers vil rigs-
fællesskabet revne.
Professor Martin Paldam,
der gennem en årrække har
beskæftiget sig med de øko-
nomiske forhold i rigsfælles-
skabet, fremkommer med
sine betragtninger i en artikel
i fagtidsskriftet »Samfundsø-
konomen«, der udgives midt
i december.
I artiklen foreslår Martin
Paldam flere reformer, som
må være ultimative, hvis
rigsfællesskabets skal beva-
res. Det gælder bl.a. en aft-
rapning af bloktilskuddenes
størrelse over en længere
årrække, samt at de to rigsde-
les repræsentationer i Folke-
tinget erstattes med to am-
bassader eller Rigsombud,
ligesom Danmark har i de to
lande.
Når Martin Paldam netop
nu stiller spørgsmålstegn ved
den nuværende ordning in-
denfor rigsfællesskabet,
skyldes det først og frem-
mest Færøerne, hvis folke-
tingspolitikere - i mange
danskere øjne - lavede poli-
tisk afpresning, da regerin-
gen skulle have vedtaget sin
Pinsepakke i Folketinget i
foråret. En begivenhed - ret-
færdig eller ej - der også har
smittet af på danskernes for-
hold til Grønland, og som
forstærkes af de vedholdende
udmeldinger om øget selv-
stændighed. Danskerne er
blevet tvunget til at overveje
forholdet til Grønland, mener
professoren.
Nedtrapning
For at forhindre fremtidig
politisk afpresning ønsker
Martin Paldam Færøerne og
Grønlands folketingsmed-
lemmer ud af Folketinget,
ligesom han mener, at der i
forbindelse med bloktilskud-
dene må indføres et mål i
form af en gradvis nedtrap-
ning af den økonomiske støt-
te. Ellers risikerer Danmark i
uhørt grad at blive trukket
rundt i manegen på ubestemt
tid, siger professoren, der
dog mener, at Danmark har
et betydeligt medansvar for
den nuværende grønlandske
økonomi, men også skyder
med skarpt på de grønland-
ske politikere.
- Det store problem over-
for Grønland er, at vi her har
skabt et ekstremt statsdomi-
neret økonomisk system.
Den grønlandske stat ejer, så
vidt man kan beregne, noget
over 90 procent af produkti-
onsmidlerne - og dermed op-
fylder Grønland i usædvanlig
høj grad den klassiske defini-
tion på socialisme. Det afvi-
ger derfor mere og mere fra
alle andre økonomiske syste-
mer i verden - bortset fra
nogle få (Cuba og Nordko-
rea) på fallittens rand - og i
Grønland kan det kun leve i
kraft af de enorme tilskud.
- Det er naturligvis de poli-
tiske ejere, der dominerer det
statslige grønlandske er-
hvervsliv. Sagt kort har vi her
skabt et system, hvor det øko-
nomiske og politiske er helt
smeltet sammen til et økono-
misk-politisk enhedssystem.
Det har vist en formidabel
evne til at absorbere tilskud.
Der er tale om en stat, der har
250.000 kroner pr. familie at
give ud, før den begynder at
opkræve skatter, og som også
opkræver nogle skatter - og
denne stat fattes nu penge!
- Ser man på Grønlands
egne erfaringer og erfaringer-
ne fra resten af verden, så er
der ikke meget grund til at tro,
at et så ekstremt socialistisk
system kan have den fornød-
ne dynamik og fleksibilitet til
at klare sig i det lange løb.
Økonomiske monster
- Alle erfaringer, jeg kender til,
får mig til at forudsige, at
systemet vil blive stadig stive-
re og mindre selvbærende. Der
har nu været nulvækst i 15 år,
og prognoserne tyder ikke
godt for de kommende år.
Samtidig med at der sjældent
opstår nye private virksomhe-
der, overtager staten stadig fle-
re af de gamle, så systemet bli-
ver stadig mere ekstremt.
- Vi har imidlertid også
skabt en tilskudmekanisme,
der har gjort det politiske
system afhængigt af tilskud-
dene. For tilskuddet udbeta-
les ikke til den grønlandske
befolkning - det udbetales til
den grønlandske regering,
som derved får en stærkere
position overfor befolknin-
gen, end regeringen har det i
næsten alle andre demokrati-
ske lande. Dertil kommer, at
politikerne ud over at have
alle de politiske topposter
også har de økonomiske. Så
vi har lavet et system, hvis
politikere har stærke egenin-
teresser i ikke at reformere
det, og som da heller ikke har
lavet mere end nogle få og
halvhjertede reformsforsøg,
som ikke forhindrer tingene i
lige så stille at glide ud i en
stadig mere ekstrem statsdo-
minans, hvor de får kontrol
over mere og mere.
- Vi har så at sige skabt et
»økonomisk monster«, og nu
hænger vi på det og vil blive
ved med at hænge på det i en
uoverskuelig tid fremover. Vi
har tillige sikret det så meget
selvstændighed, at det ikke
kan tvinges til at reformere sig,
og endelig har vi skabt en så-
dan incitamentsstruktur, at det
ikke frivilligt vil reformere sig,
siger Martin Paldam.
Utak
Ifølge professor Martin Pal-
dams analyse, er Grønland
og Danmark stort set kun
knyttet sammen af følelses-
mæssige grunde, og får Dan-
mark egentlig andet ud af
rigsfællesskabet end udgifter
og utak, spørger professoren
og giver selv svaret:
- Det er klart, at danske
skatteydere af historiske
grunde var villige til at fylde
gabet mellem det gamle fatti-
ge Grønland og det moderne
Grønland, vi har skabt. Men
vil vi blive ved med det? Her
er min fiygt, at vi har fået lavet
en divergens, som på et tids-
punkt uundgåeligt må revne.
- På den ene side udbygges
den politiske uafhængighed:
Efterhånden vil Grønland bli-
ve mere og mere selvstændig.
Der vil også blive færre og
fære danskere på den store ø.
Det går ikke lige stærkt med
at få uddannet grønlændere
på alle områder, men om 20
år vil der være sket meget. De
sidste områder - retsvæsen og
forsvar - vil blive overflyttet,
og stadig mere vil komme til
at foregå blandt grønlændere
og på grønlandsk.
- Det er alt sammen en
naturlig og ønskelig udvik-
ling. Men den vil uundgåe-
ligt gøre de historiske og
følelsesmæssige bånd stadigt
længere og tyndere.
- På den anden side bliver
det økonomiske system i
Grønland stadig mere trægt
og afhængigt af Danmark.
Det er to udviklingslinjer,
der ikke kan forenes.
- Hvad nu, når den alminde-
lige danske skatteyder finder
ud af, at det, vi har lavet på
Grønland, ikke er en »økono-
mi«, men måske snarere et
dansk-finansieret »forsynings-
system«. Kort sagt, man kan
nok tænke sig, at vi en tid end-
nu vil fylde i danaidernes kar,
fordi vi selv har lavet dette kar.
Men efterhånden bliver vores
»ejendomsret« til karret sva-
gere og svagere. Vil vi så
fortsætte med at fylde i det,
spørger Martin Paldam, der
med sin salut har givet start-
skuddet til en debat - i ikke
mindst Danmark - om rigsfæl-
lesskabets fremtid.