Atuagagdliutit - 03.12.1998, Side 32

10 ■■ 80 95
Aana kalaaliussagunartoq ameerlugu kivigaq, Hollandimi
katersugaasivimmi saqqummersitaq.
Her er formentlig den udstoppede grønlænder, der tjener
penge til et museum i Holland.
nut tunniutissallugu periar-
fissaqanngillat.
Tamatumunnga taarsiullu-
gu qallunaat nunanut allanut
ministeriaqarfiata ileqqoris-
saarnissamik tunngaveqartu-
mik piumasaqaateqarpoq, ta-
mannattaarli Kunsthalle-mit
itigartinneqarpoq.
Qaannamiittoq
Oqaatigineqareersutut »ka-
laaleq« Hoorn-imi katersu-
gaasivimmit atugaavoq, uki-
ut 100-t sinnerlugit qaanna-
mini issialluni saqqummer-
sitaasimalluni.
Nunanut allanut ministe-
riaqarfiup »siuaasaq«,
Hoorn-imut utertinneqariar-
pat Kalaallit Nunaannut a-
ngerlaanneqamissaa misileq-
qissavaa. Ministeriaqarfiup
ilaatigut nunarsuarmi kater-
sugaasiviit kattuffiata
ICOM-ip maleruagassai in-
nersuussutigissagunarpai,
tassanilu saqqummersitanut
tunngatillugu ileqqorissaar-
nissaq piumassarineqarpoq.
Suliamilu matumani maleru-
agassat pinngitsooratik suti-
gut tamatigut unioqqutinne-
qarsimassapput.
Inuiaqatigiit nagguiinik i-
neriartornerannillu ilisima-
tooq hollandimiu, Gert Noo-
ter pineqartoq »kalaaliuners-
oq« pillugu nalornilersitsisi-
mavoq. Tamannalu DNA
atorlugu misissuinikkut paa-
sineqarsinnaavoq, tamatu-
munngali peqataanissamut
Hoorn-imi katersugaasivik
akuersiumanngilaq.
KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
DIG!
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK
masoq sivisujaamik eqqar-
saatigereerlugu nalunaarpoq,
»kalaaleq« tunniunneqassan-
ngitsoq. Saqqummersitsineq
januarip qulingata tungaanut
ingerlasussaq tamakkerlugu
peqataaffigisussaagaa nalu-
naarutigineqarpoq.
Aamma nunanut allanut
ministeriaqarfiup Holland-
imilu qallunaat aallartitaqar-
fiata Holland-imi naalakker-
suisut saaffigaat, Kunsthalle
Hoorn-ilu kimigiiserfigeq-
qullugit. Inatsiseqarnerli eq-
qarsaatigalugu Holland-imi
atorfillit politikerillu qallu-
naat nunanut allanut ministe-
riaqarfiatulli sunniisinnaan-
ngitsigaat. Kalaallit Nunaan-
nut Danmark-imullu sanilli-
ullutik hollandimiut katersu-
gaasiviisa saqqummersitatik
namminneq pigisarpaat. Taa-
maammat qitiusumik oqar-
tussaasut »kalaaleq« saq-
qummersitsinermit piissallu-
gu Kalaallilluunniit Nunaan-
Katersugaasiviup
kalaaleq toqungasoq
akissarsiutigigaa
Hollandimi katersus
Namminersornerullutik
igaasivmp
Oqartussat nunanullu allanut ministeriaqarfiup
kaammattuutaat itigartippaa
KØBENHAVN(CSL) - Kan-
ngunaq. Amiilaarnaq. Naak-
kittaak. Silaqarluanngi. Ileq-
qorluk.
Rotterdam-imi Kunsthalle-
mi saqqummersitsineq inger-
lasoq pillugu oqaaserineqar-
tut ilaat taama nipeqarput,
tassa kalaaleq ameerlugu ki-
vigaq amiilaarsaarutitut i-
nunnut tunngasunik saqqum-
mersitsinermi ussassaarutitut
atorneqarmat. Aammattaaq
marlulissat nipinngasut sprit-
imut kinitat, inuit timaasa
ilamerni alianartullu allat
saqqummersitanut ilaatinne-
qarlutik, isertoqarneri tamaa-
sa aaqqissuisunut akissarsiu-
taalluartarput.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup Jonathan Motzfeldt-ip
mamiatsassimaqisup kaam-
mattuineratigut pineqartoq
nunanut allanut ministeria-
qarfiup suliarilerpaa. »Kalaa-
leq« angerlaallugu isornaat-
sumik ilineqarnissaa Motz-
feldt-ip angorusuppaa.
Aataqqii
Taanna aataqqeeqqeerisin-
naavarput, katersugaavim-
millu katersugaavimmut nut-
tartinneqassanngilaq. Anger-
laanneqassaaq, Jonathan
Motzfeldt sapaatip akunnera-
ni kingullermi oqarpoq.
- Kisianni nunanut allanut
ministeriaqarfiup anguniaga-
qamera aallaqqaammut iluat-
sinngitsoorpoq. Kunsthalle-
p, Hoorn-imi katersugaasi-
vimmit »kalaallimik« atuisi-
INUTTUT PISINNAATITAAFFIIT PILLUGIT
SILARSUARMIOQATIGIINNUT NALUNAARUT
1948-ime Naalagaaf-
fiit Peqatigiit akuer-
sissutigisaat tamanul-
lu saqqummiussaat
nalunaarutigineqar-
neraniit ukiut 50-it
qaangiunnerat malun-
nartinniarlugu nalu-
naorutip immikkoor-
torlai arlallit 1998-ip
ingerlanerani inger-
laavartumik saqqum-
miunneqartassapput.
Immikkoortoq 27 ima allassimavoq:
/. Kinaluunniit pisinnaatitoavoq inuiaqatigiinni kul-
turimut tunngassutilitsigut ingerlotsinerni killilersor-
neqanngitsumik peqataanissamut, eqqumiitsulianik
nuannaruteqarnissamut aammalu ilisimatuussutsik-
kut siuariaatinik taakkualu ajunngitsorsiassartaan-
nikpaasissutissinneqartarnissomut.
2. Kinaluunniit pisinnaatitoavoq ileqqorissaarnermut
tunngasutigut aammalu timikkut inuuniarnetmut
tunngasutigut soqutigisanik ilisimatuussutsikkut,
atuakkiatigut imoluunniit eqqumiitsulioriaatsikkut
pilersissimasaminut tunngassutillit suugaluartulluun-
niit illersorneqamissaannut.
tf
For at markere 50 året for
VERDENSERKLÆRINGEN OM
MENNESKERETTIGHEDERNE
som blev vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af
De forenede Nationers Generalforsamling, vil en del artikler som
erklæringen indeholder, løbende gennem 1998 blive præsenteret.
Artikel 27 siger:
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse
og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der
hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk
frembringelse, som vedkommende har skabt.
Annonce una Kalaallit Nunaanni Amnesty Inlernolionalip suliniuteqarneratigut
I ifanngunneqarpoq, lapersiisuuppullu Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden kiisatu
llureqarnermul, llinniortilaonermut llageeqarnermullu Pisorlaqarfik,
ingaasaliisuuvorlu/
I Denne annonce er indrykket på foranledning af Amnesty International, Kalaallit
Nunaal med støtte (ro Nordisk Kulturfond, Nuno Fonden saml Direktorotel for Kultur,
| Uddannelse og Kirke og sponsoreret af:
Direktoratetlor
78888
0017
Museum tjener penge på
udstilling af døa eskimo
Hollandsk museum afviser opfordring fra Hjemmestyret og Udenrigsministeriet
KØBENHAVN(CSL) - Per-
verst. Makabert. Grusomt.
Vanvittigt. Sygt. Uetisk.
Sådan lyder et udpluk af
kommentarerne om den
igangværende udstilling i
Kunsthalle i Rotterdam, hvor
skindet fra en flået grøn-
landsk eskimo indgår som
trækplaster i et rædselskabi-
net af udstillede menneskeli-
ge effekter. I udstillingen
indgår også siametiske tvil-
linger i sprit, rester af for-
skellige, menneskelige
legemsdele og andre tragedi-
er, som omsættes til klingen-
de mønt for arrangørerne,
hver gang besøgende går
gennem tælleapparatet.
På opfordring af en oprørt
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt har det danske
udenrigsministerium taget
sagen op. Motzfeldt vil have
»grønlænderen« hjem til en
anstændig begravelse.
Tipoldefar
- Det kan være vores tip-tip-
tip-oldefar, og han skal ikke
flyttes rundt fra museum til
musuem. Han skal hjem,
udtalte Jonathan Motzfeldt i
sidste uge.
- Men i første omgang har
udenrigsministeriets be-
stræbelser været forgæves.
Kunsthalle, der selv har lånt
»grønlænderen« fra det hol-
landske muesum i Hoorn,
meddelte efter længere tids
overvejelse, at man ikke vil
udlevere »grønlænderen«.
Han skal deltage i hele ud-
stillingen, der løber frem til
den 10. Januar, lød meldin-
gen.
Udenrigsministeriet og
den danske ambassadør i
Holland har ligeledes hen-
vendt sig til den hollandske
regering for at sætte Kunts-
halle og Hoorn under pres.
Men i juridisk forstand står
de hollandske embedsfolk og
politikere lige så magtesløse
overfor problemet som det
danske udenrigsministerium.
I modsætning til i Grønland
og Danmark ejer de holland-
ske museer selv deres udstil-
lede genstande. Derfor har de
centrale myndighederne
hverken mulighed for at få
fjernet »grønlænderen« fra
udstillingen eller udlevere
ham til Grønland.
1 stedet fremsatte det dan-
ske udenrigsministerium et
etisk og moralsk funderet
krav, men det afviste Kunst-
halle altså.
Siddende i en kajak
Som nævnt er »grønlænde-
ren« udlånt fra museet i
Hoorn, hvor han har været
udstillet i mere end 100 år
siddende i en kajak.
Udenrigsministeriet vil
med fornyet kraft forsøge at
få »slægtningen« hjem til
Grønland, når han returnerer
til Hoorn. Ministeriet vil for-
mentlig blandt andet henhol-
de sig til reglerne hos den
internationale museums-
organisation ICOM, der
kræver anstændighed i for-
bindelse med de genstande
og effekter, der udstilles. Og
det regelsæt må selvsagt
være overtrådt på alle leder
og kanter i denne sag.
Den hollandske etnolog
Gert Nooter har sået tvivl
om, hvorvidt der overhove-
det er er tale om en »grøn-
lænder«. Det kan en DNA-
undersøgelse afsløre, men
det har museet i Hoorn ikke
umiddelbart ønsket at med-
virke til.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet