Atuagagdliutit - 29.12.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 29. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
I debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SUL1ARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Ukioq nutaaq - qinigaaffik nutaaq
1998- IP EQQAAMANEQARF1GISUSS-
AAVAA ukiortut naalakkersuisut paasi-
massuk aningaasaqameq oqamertut pit-
saatiginngitsoq. Naalakkersuisunut siulit-
taasuusimasup Lars Emil Johansenip aam-
ma statsministeriusimasup Poul Schliiterip
pututitsiniarlutik qujanamiutaat »ingerlal-
luartorujussuuvoq« nalunaarutinik upper-
namerusunik taarsemeqarput.
Taamaakkaluartoq ukioq qaangiuttoq
isummanik allanngorartunik »puttaniar-
nermillu« sunnemeqaqqavoq. Ilorraalli
tungaanut aallartoqarpoq. Ileqqaartoqar-
neruvoq naalakkersuisunilu periutsit al-
lanngortinneqarsimallutik. Naalakkersui-
sunulli ilaasortat biilerujussuamik nutaa-
nik suli pisiortorput, atorfissaqartinngisa-
minnik, politikkikkulli isummat ilorraap
tungaanut saassorinarput, nutaanik si-
paamiuteqamissamik paasinnittoqarluni,
immaqalu akileerutinik amerliliinissa-
mut.
Politikkikkulli iluamik malunnartunik
nutaanik eqqarsamermik takunngilagut.
»Aningaasaqamikkut sakkortuumik aqut-
sineq ingerlatissavarput«, naalakkersuisut
1999- imut aningaasanut inatsisissamut
siunnersuummi allassimavoq.
1998-ip sunnemeqarfigaattaaq 1999-ip
aallartinnerani qinersisoqartussaanera,
taamaattumillu politikeritut mianersuun-
neqartussaalluni qinersisartut ilumoortu-
nik amerlavallaanik saqqummiussiffigin-
nginnissaat. Iluarsiniagassallu naalakker-
suisunngortut suliniutigisaat - soorlu ani-
ngaasaqarniarneq - isumagilluarnagit,
qinersisartut qujanamiarfigalugit sulias-
sat eqqissisimasumik ingerlanneqarput.
Isumaatsumik ineriartortitsineq akuli-
uffiginagu namminersomerullutik oqar-
tussat suliffeqarfiutaat imminnut nammi-
nersortunullu unammillertillugit piuk-
kunnarsameqarput.
Ataasiartumik angallasseriaatsip ineri-
artortinnissaa suli suliniutigineqanngilaq.
Paarlattuanik namminersomerusut ilaa-
sartaateqarfiat timmisartuutileqatigiif-
fimmut namminersomerullutik oqartus-
sanit piginneqataaffiusoq unammillerlugu
pitsaasumik ingerlanneqarniassammat
ilungersuullugu suliniarfigineqarpoq.
Taamaalilluta marlunnik angallannikkut
ingerlatseqatigiiffeqalerpugut, akileraar-
tartut aningaasaataat piviusut atorlugit
aningaasanik pinnguaatinik pinnguartin-
neqarput.
QINERSILERNEQ PEQQUTAALLUNI
nunatsinni politikki unittooqqasutut ip-
poq. Inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit
imaluunniit naalakkersuisoqarfiit ataa-
siakkaat eqqarsaatigalugit anguniakkanik
erseqqissunik pilersaaruteqartoqanngilaq.
Anguniagaqaraannimi politikerillu angu-
niassagunikkit apeqqutaavoq qinersineq
sioqqullugu qanoq neriorsuuteqarsinna-
aneq killeqarpoq, qineqqusaarnermimi
»sapersaatigalugu ajomartoqarpallaartari-
aqanngilaq«.
Aappaatigulli sarfarsiataaginnarsiman-
ngilagut. Aquut ikkusimajuarsimavoq,
sukkavallaartoqarsimanngilarli.
Politikkikkut arriitsumik suliniameq
ukiup ingerlanerani soomnami malunnar-
siartuinnarpoq, Inatsisartullu ukiaq nag-
gataarlutik ataatsimiimmata ilaasortat
ataasiakkaat (ikittunnguit eqqaassanngik-
kaanni) taamaallaat qineqqusaarutaan-
nangajannik saqqummiussuipput.
PIVIUSUNIK IMMAQALU NUANNA-
RINEQANNGITSUNIK aalajangemis-
sanut politikkikkut piumassuseqanngin-
neq taamaallaat »pissutsinik nalinginnaa-
sunit« illuatungilemeqarsinnaavoq, taa-
maattumik qinersinissaq qaangilertor-
neqartariaqarpoq.
Tusatsiakkat uteqattaartut tunngaviga-
lugit naalakkersuisunngooq siulittaasuata
qinersinissaq nalunaarutigissagaa juullip
ukiortaallu akomanni, aaqqissuussinerulli
taamaatinnerani suli taamaaliortoqanngi-
laq, maannalu ukiortaamut oqalugiaatis-
saani ilimagineqalerluni.
Nammineq oqareerpoq »juullikkunni
nalliuttut qaangeqqaassavagut«, apeqqu-
taalerporlu kunngit pingasut ulluat ilan-
ngunneqassanersoq.
ANINGAASAQARNIARNEQ - ima-
luunniit aningaasaqamikkut ajomartorsi-
utit - iliuuseqarfigissallugu ajomakusoor-
tuuvoq, aappaatigullu inunnit aaqqiinemit
pisarialinnit eqqomeqartussanit nuanna-
rineqamiaatigaluni. Aaqqiinerit kingune-
risinnaavaat suliffeqarfmni soraarsitsiner-
it imaluunniit akissarsianik ikilisaanerit.
Imaluunniit suliffiit atatiinnarniarlugit
ulapinnemlertoqarsinnaavoq. Taamak
atugassaqartitaanermi suut tamarmik
tamakkiisumik ingerlasinnaanngillat.
Ingerlaqqinnissamut nukissat pigiinnami-
araanni ilaatigut affaannarmik aaqqiinerit
suleriaatsilluunniit pisariaqarsinnaapput.
Suliffeqarfimmut nuannissanngilaq, pisa-
riaqarsinnaallunili.
Taamaapportaaq Kalaallit Nunaat naa-
lakkersuisullu. Matumanissaaq »Niuemi-
arfik Kalaallit Nunaat« ingerlanerliortoq
paasillugu naammanngilaq. Allanngui-
nissat aamma suliniutaasariaqarput. Suli-
niutit ilaat nuannarineqartanngillat, ta-
mannalu politikerit inatsiartunullu qiner-
sinissamut qinigassanngortittut nutaat
emgerlutik paasereertariaqarpaat: Qiner-
sisartut uukapaatinnissaat iluaqutaan-
ngilaq!
Inatsisartut ataatsimiinneranni siullermi
persuarsiutaasumik aammaanersiortoqa-
reerpat assuutit sikaavimmut nivinngar-
neqassapput, sulinerlu aallartittussaalluni.
Taamanikkut paasinarsissaaq politikerit
qineqqusaamerup nalaani neriorsuival-
laarsimanersut, imaluunniit neriorsuutitik
eqquutsissinnaaneraat.
Ukioq nutaaq qinigaaffillu nutaaq qi-
nersisartut aallarniutigalugu atussavaat
eqqaamassallugu politikerit qanoq oqar-
simanersut. Qinersineq sioqqullugu arla-
annik oqarneq, qinigaareernerullu ki-
ngoma allarluinnarmik oqarneq inerteq-
qutaavoq. Tamanna tunuartitaanissamut
tunngaviussaaq. Tamannalu 1999-imi
malinnerusariaqarparput.
Nyt år - ny valgperiode
1998 BLIVER HUSKET som det år,
landstyret blev klar over, at det nok ikke
gik helt så godt med økonomien som på-
stået. Tidligere landsstyreformand Lars
Emil Johansens og tidligere statsminister
Poul Schluters folkeforførende hurra-slo-
gan »det går ufattelig godt« er i nogen
grad afløst af mere realistiske budskaber.
Alligevel har det forgangne år været
præget af vægelsind og »træden vande«.
Noget er der dog sket i den rigtige ret-
ning. Der spares mere, og hele stilen i
landsstyret er lagt noget om. Ganske vist
køber nogle af landsstyremedlemmerne
stadig store, nye biler, de ikke har brug
for, men den politiske holdning synes at
pege i retning af forståelse for nye bespa-
relser og måske skattestigninger.
Men virkelig omsiggribende politisk
nytænkning har vi ikke set. »Vi fortsætter
den stramme økonomiske politik«, hed det
i landsstyrets finanslovsforslag for 1999.
1998 var også præget af, at der er valg i
begyndelsen 1999, og at man som politi-
ker derfor skal være forsigtig med at rive
vælgerne for mange sandheder i næsen.
Så i stedet for for alvor at tage hånd om de
problemer - blandt andet med økonomien
- som det nye landsstyre har afdækket,
har man for at tækkes vælgerne ladet tin-
gene udvikle sig på fredelig vis.
I stedet for at gribe ind og standse en
irrationel udvikling, lader man hjemme-
styreejede virksomheder ruste sig i kon-
kurrence med hinanden og med de priva-
te.
Der er fortsat ikke taget skridt til at
udvikle et enstrenget trafiksystem. Tvært
imod arbejdes der heftigt på, at det hjem-
mestyreejede passagerrederi skal kunne
klare sig så godt som muligt i konkurren-
cen med det delvist hjemmestyreejede
luftfartsselskab. Vi får derved to trafiksel-
skaber, som i virkeligheden får lov til at
spille matador for skatteydernes ægte
penge.
PÅ GRUND AF det forestående valg har
den interne grønlandspolitik været noget
stillestående. Der er ikke opstillet klare
mål hverken for samfundet som helhed
eller for de enkelte hjemmestyreområder.
Der er nemlig det ved mål, at politikernes
forsøg på at nå dem kan sætte grænser for,
hvilke løfter, de kan give før valget, og i
en valgkamp må der helst ikke være nog-
le »smalle steder«.
På den anden side er vi heller ikke dre-
vet for vinden. Styreåren har såmænd
været i vandet hele tiden, men der har
ikke været turbo på.
Tendensen med det sløve politiske
engagement blev naturligvis stadig tyde-
ligere, som året skred frem, og ved
Landstingets sidste samling i efteråret var
det svært (med få undtagelser) at få andet
end valgtaler ud af de enkelte medlem-
mer.
DEN SVIGTENDE politiske vilje til at
træffe realistiske og måske upopulære
beslutninger kan kun imødegås af »nor-
maliserede forhold«, så det gælder om at
få det valg overstået hurtigst muligt
Vedvarende rygter har villet vide, at
landsstyreformanden udskriver valg her
mellem jul og nytår, men det var endnu
ikke sket ved redaktionens slutning, og
det næste bud er nu nytårstalen.
Selv har han sagt, at »først skal vi have
overstået julehelligdagene«, og spørgs-
målet er så, om hellig tre konger er med-
regnet.
ØKONOMI - eller økonomiske proble-
mer - er et vanskeligt emne at gøre noget
ved samtidig med, at man ønsker at tæk-
kes de mennesker, som de nødvendige
indgreb rammer. I en virksomhed kan
indgrebene være fyringer eller sågar til-
bagegang i løn. Eller det kan betyde, at
alle må rubbe neglene for at bevare
arbejdspladsen. Under sådanne forhold er
det ikke alting, der fungerer optimalt. Det
kan være nødvendigt i perioder at køre
med halvfærdige løsninger eller systemer
for at skabe det nødvendige ressource til
at komme videre. Det er ikke en glad tid
for en virksomhed, men kan altså være
nødvendig.
Det er det samme med Grønland og
landsstyret. Heller ikke her er det til-
strækkeligt at konstatere, at »Forretnin-
gen Grønland« ikke går særlig godt. Der
må også tages skridt til at ændre det. Nog-
le af disse skridt bliver upopulære, og det
kan politikerne og de nyopstillende kan-
didater til landstingsvalget ligeså godt
erkende med det samme: Det nytter ikke
at stikke vælgerne blår i øjnene!
Efter valget og den højtidelige åbning
af første landstingssamling hænges fest-
tøjet i skabet, og arbejdet begynder. Til
den tid skal det vise sig, om politikerne
var for store i kæften under valgkampen
eller de kan holde, hvad de har lovet.
Vælgerne skal starte det nye år og den
nye valgperiode med at huske, hvad poli-
tikerne siger. Det er ikke tilladt at sige ét
før valget og noget helt andet, når man er
blevet valgt. Det er smid-ud-grund. Og
den skal vi håndhæve noget mere i 1999.