Atuagagdliutit - 29.12.1998, Qupperneq 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. DECEMBER • 5
Ilitsersuineq
isomartorsioraat
Sumik ilinniagaqalernissamik
ilitsersuinermi pisuut meeraat
kisimik peqataasinnaasut
Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq Konrad Steenholdt, kattuffiit marluk siulittaasuinit
kajumissaarneqarpoq, ilinniamissamut ilitsersuutinik naqitereqqullugu.
To organisationsformænd opfordrer Landsstyremedlem for uddannelse, Konrad Steenholdt
til at trykke uddannelseshåndbogen.
Ikiaroomartuutilik
tigusarineqarpoq
Pinerluuteqarsimasunik
inissiisarfimmi juullisiorpoq
NUUK(PM) - Nuummi
(EE) - Atuarfippassuit inter-
net-imut atassuteqanngillat,
taamaattumik ilinniagaqar-
usuttorpassuit periarfiss-
aqanngillat ilinniagaqalernis-
saminnut ilitsersorneqarnis-
samut. Taama allappoq
Kommuneqarfiit Kattuffian-
ni KANUKOKA-mi siulitta-
asoq Edvard Møller ilinniar-
titaanermut naalakkersuisu-
mut Konrad Steenholdt-imut
allakkatigut ammasutigut.
Naalakkersuisoqarfiata
KIIK-p aalajangiussimavaa
ilinniagaqalernissamut ilits-
ersuutip naqiteneqannginnis-
saa, taarsiullugulu intemet-
imi qupperneqalerluni.
Tysk konsul
i Grønland
NUUK(KK) - Direktør
Elke Meissner er blevet
udnævnt til tysk honorær
konsul i Ilulissat med hele
Grønland som embedsom-
råde.
Tysklands chargé d’af-
faires i København, Karin
Blumberger-Sauerteig
overrakte forleden Elke
Meissner konsulpatentet i
forbindelse med en cere-
moni i København.
Det er første gang, at
Tyskland udnævner en
konsul for Grønland. Og
det er ikke tilfældigt, at
valget er faldet på den 56-
årige Elke Meissner.
Elke Meissner er født i
Kiel og opvokset på Sild.
Hun har siden 1977 boet i
Grønland, hvor hun i Ilu-
lissat driver virksomheden
Grenland Tours Elke
Meissner.
Blandt Elke Meissners
seneste turistinitiativer er
ombygningen af tre gamle
KGH-bygninger i Oqa-
atsut til vandrehjem med
plads til 20 overnattende
gæster.
Syv konsuler
Med udnævnelsen til tysk
konsul i Grønland bliver
Elke Meissner medlem af
en sluttet kreds.
Der er i dag syv konsu-
ler i Grønland, og Elke
Meissner en eneste høne i
kurve.
Bankdirektør Svend-
Erik Danielsen, Nuuk, er
Norges generalkonsul i
Grønland.
Direktør Hans-Pavia
Egede, Nuuk er Sveriges
generalkonsul i Grønland.
Direktør Anders Brøns,
Nuuk, er Islands general-
konsul fra Nuuk og nordo-
ver.
Borgmester Henrik
Lund, Qaqortoq, er Islands
generalkonsul for Qaqor-
toq og det sydlige Grøn-
land.
Produktionschef Lars-
Peter Danielsen, Nuuk, er
Canadas konsul i Grøn-
land.
Direktør Henning Mad-
sen, Nuuk, er Finlands
konsul i Grønland.
Tamatumalu kingorna ilin-
niagaqalernissamut ilitsersu-
utip kalaallisuumut nutser-
neqarnissaa ajomartorsiutaa-
simavoq. Taamaattumik ilits-
ersuut qallunaatuinnaq inter-
net-imi atuameqarsinnaavoq.
SIK-mi siulittaasoq Jess G.
Berthelsen oqaaseqaateqar-
luni allappoq, inuiaqatigiit
nutaaliaasumik paasissutis-
sinneqartartut taama pineqar-
nerat kanngunartuusoq.
- Kisiannili qarasaasiat
pisariaqartinneqartut kia pig-
ai, internet-imullu ilanngun-
nissaq akissaqartillugu.
- Ataaserlu erseqqilluinar-
poq, SIK-mut ilaasortat akis-
sarsiakinnerit qarasaasiamik
pisinissaminnut internet-
imullu ilanngunnissaminnut
akissaqanngillat.
- Allatut oqaatigalugu,
meeqqat pisuunik anga-
joqqaallit kisimik ilinnia-
gaqalernissamut ilitsersuuti-
nik pissarsisinnaassapput.
Ilaasortatta meeraat eqqarsa-
atigalugit taakku paasissutis-
sinneqarsinnaanngillat. Man-
nalu tikillugu paasissutissat
qallunaatuinnaq allassimasut
pisarsiarineqarsinnaapput.
(EE) - Mange skoler har
ikke internetopkopling, så
reelt er mange børn afskåret
fra, at bruge den nye uddan-
nelsesvejledning. Det skriver
formanden for Kommuner-
nes Landsforening, Kanuko-
ka, Edvard Møller til lands-
styremedlem for uddannelse,
Konrad Steenholdt i et åbent
brev.
Hans landsstyreområde
KIIP har besluttet ikke at
trykke uddannelsesvejled-
ningen, til fordel for en
hjemmeside på internet.
Siden hen har der været pro-
blemer med at få oversat
uddannelsesvejledningen.
Det vil sige at uddannel-
sesvejledningen kun er på
dansk på intemettet.
Formanden for SIK, Jess G.
Berthelsen skriver, i en udta-
lelse, at det er en besnærende
måde at få introduceret infor-
mationssamfundet på.
- Men hvem ejer de nød-
vendige PC-ere og har råd til
at tilslutte sig intemettet.
- En ting er klart, SIK-
medlemmeme med de meget
lave indkomster har ikke råd
Taama allappoq Jess G.
Berthelsen, akuersaarsinna-
annginnerarlugu kalaallit
innuttaasut, minnerunngitsu-
millu inuusuttut, taama kann-
gunartigisumik pineqamerat.
SIK-p aamma KANUKO-
KA-p piumasaraat ilinnia-
gaqalernissamut ilitsersuutip
naqitanngorluni saqqummer-
sinneqamissaa. Edvard Møl-
ler-ip apeqquserpaa taamatut
pisoqarnerani aningaasanik
amigaateqarnerup utoqqats-
issutigineqarsinnaanera.
- Tamannalu ilumuussap-
pat isigineqartariaqarpoq
suliamik ingerlatsinerlior-
nertut, taama allappoq.
til hverken, at anskaffe sig en
PC-er eller koble sig på inter-
nettet.
- Med andre ord er det kun
børn til den velstillede del af
befolkningen, der får adgang
til at få oplysninger om
uddannelsesmulighederne.
For så vidt angår vore med-
lemmers børn, er der hermed
lukket for det varme vand.
Indtil videre er der tilmed
kun mulighed for at orientere
sig på dansk.
Det skriver Jess G.
Berthelsen, der finder det
uacceptabelt, at den grøn-
landske befolkning og ikke
mindst ungdommen bliver
behandlet på en så skandaløs
måde.
Både SIK og Kanukoka
forlanger, at uddannelsesvej-
ledningen bliver trykt på
papir. Edvard Møller stiller
spørgsmålstegn ved om man-
gelen på penge kan være en
undskyldning i denne her
sag.
- Hvis det er korrekt, må det
betragtes som en meget uhel-
dig disposition, som der må
gøres noget ved, skriver han.
angummut 23-inik ukiu-
limmut juulli nuanner-
pallaanngilaq. Taanna de-
cemberip sisamaani ikia-
roornartumik 4 kilomik
najukkaminiittuuteqar-
luni politiinit tigusarine-
qarpoq.
Politiit anngiortumik
eqqussinermi aningaasaa-
teqarluartunik akuusoqar-
simassangatippaat, suli-
arlu suli misissuiffigine-
qarpoq. Decemberip talli-
maani inatsisit tunnga-
viusut naapertorlugit kil-
lisiorneqarami, sapaatip
akunnerini sisamani ti-
gummigallagassanngor-
tinneqarpoq, politiillu 23-
inik ukiullip tigummi-
gallarneqarnerata sivit-
sorneqarnissaa piumasa-
rinngippassuk decembe-
rip 30-iani iperagaassaaq.
Politiit ikiaroornartu-
NUUK(PM) - Det har
ikke været nogen særlig
festlig jul for en 23-årig
mand i Nuuk. Han blev
anholdt af politiet den
fjerde december for at
være i besiddelse af fire
kilo hash i sin bolig.
Politiet tror, at der står
pengestærke folk bag
denne indsmugling, og
efterforsker stadig sagen.
Under grundlovsforhøret
den 5. december blev han
tilbageholdt i fire uger,
og hvis ikke politiet for-
langer tilbageholdelsen
forlænget vil den 23-åri-
ge blive sat på fri fod den
30. december.
Lederen af politiets
nik paasiniaasartuisa pi-
sortaat Asger Hansen
AG-mut oqaipoq, sulia-
mik allamik misissuiner-
minni ikiaroornartoq
taanna paasisimallugu.
Piffissami kingullernti
politiit aatsaat ikiaroor-
nartumik taama annertu-
tigisumik inuinnarmit ar-
saarinnissuteqarput.
- Maanna ikiaroomar-
toq grammi ataaseq
Nuummi aqqusinermi
500-t 700 koruunillu a-
kornanni akeqarpoq. Ag-
gornerit tuniniameqartar-
tut 0,2 - 0,3 gramminit
annertuneruneq ajorput,
100 koruuneqartinneqar-
tarlutillu.
Akiusoq grammimut
600 koruuneqarsimappat,
ikiaroornartoq 4 kilo 2,4
millioner korunisissutaa-
sinnaasimagaluarpoq.
narkogruppe, Asger Han-
sen, siger til AG, at man
fik kendskab til dette par-
ti hash under efterforsk-
ningen af en anden sag.
Det er det største parti
hash politiet har beslag-
lagt hos en privatperson i
den senere tid.
- For tiden koster et
gram hash mellem 500 og
700 kroner på gaden i
Nuuk. Klumperne, der
sælges, vejer ikke mere
end 0,2 - 0,3 gram og
koster 100 kroner.
Hvis man sætter prisen
til 600 kroner pr gram vil-
le de fire kilo have ind-
bragt 2,4 millioner kro-
ner.
Kritik af
vejledning på
internet
Det er kun de riges børn, der får
adgang til uddannelsesvejledning
Ung mand anholdt
med fire kilo hash
Holdt jul i anstalten
Ihsamaat atomer-
lunneqanngilaq
Nunatta
eqqartuussiviani
pinngitsuutitaavoq
KANGAATSIAQ(PM) -
Kangaatsiap Kommuneani
sulisuusimasoq ilisarna-
ammik immikkut illersuk-
karnik atomerluisimasutut
unnerluutigisaasoq, Nu-
natta Eqqartuussiviani
pinngitsuutinneqarpoq.
Kangaatsiami eqqartuus-
siviup angut kommunip
ilisarnaataanik assiliisima-
sutut pisuutippaa, pineqaa-
tissinnaguli.
Nunatta eqqartuussivia-
ni suliaq suliarineqarmat,
unnerluussisoq isumaqar-
nerarpoq, unnerluutigisaa-
soq akiliisussanngortinne-
qartariaqarsimagaluartoq,
illersuisuatali angut pin-
ngitsuutitaasariaqarsoraa.
Nunatta Eqqartuussivia-
ni isummiunneqartoq ma-
lillugu kommunip ilisar-
naataa assilineqarsiman-
ngilaq. Titartaanermili il-
loqarfiup ilisarnaataa isu-
masiorfigiinnarneqarsima-
soq. Ungalua equngasu-
mik titartarneqarsimavoq,
aqisseq tukalluni qaam-
mallu affaannaasoq ilaana-
ni.
Titartagaq taanna 1997-
imi kingullermik kommu-
nalbestyrelsimut qinersi-
nermi atomeqarpoq, taa-
rnani angutip Inuit Ataqa-
tigiit qinersinissamut a-
viisiliaa aaqqissuummagu.
Titartagaq taanna kom-
munirni aningaasaqarne-
rup ingerlalluannginnera-
nut assiliartatut atorsima-
vaa.
Ingen misbrug af
Kangaatsiaq
byvåben
Frifundet i
landsretten
KANGAATSIAQ(PM) -
Grønlands Landsret fri-
fandt en tidligere medar-
bejder i Kangaatsiap Kom-
munea for misbrug af
særligt beskyttet kende-
tegn. Kredsretten i Kanga-
atsiaq fandt manden skyl-
dig i efterligning af kom-
munens byvåben, men
idømte ikke manden nogen
foranstaltning.
Under landsrettens be-
handling mente anklage-
ren, at tiltalte burde idøm-
mes en bøde, mens man-
dens bisidder påstod frifin-
delse.
Landsretten fandt ikke,
der havde været tale om
nogen efterligning af
byvåbnet. Det drejede sig
alene om en tegning, der
var inspireret af byens
kendetegn. Skjoldet var
skævt, rypen var pjusket
og halvmånen var sløjfet.
Tegningen blev brugt op
til sidste kommunalbesty-
relsesvalg i 1997, hvor
manden redigerede Inuit
Ataqatigiit's valgavis. Han
brugte sin tegning som
illustration til den skæve
økonomiske situation
kommunen befandt sig i.