Atuagagdliutit - 29.12.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 29. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nunatta eqqaani
aalisamermi
nunami allamiut
akuulluartut
Pisassiissutigineqartut tamarmik pisarineqanngillat,
pisassiissutigineqartullu tamarmik aalisagaanngillat
(JB) - Tunisanik nalu-naar-
suiffik Aalisamermut Akuer-
sissuteqartarfimmeersoq 14.
december suliarineqartoq u-
kiumut angusarineqarsima-
sunik tamakkiingajassima-
voq. Maannakkullu erseqqis-
sereerpoq aalisakkat pisassi-
issutigineqarsimasut tamar-
mik pisarineqarsimanngitsut
- allaat aalisakkat iluanaar-
namerpaat ilanngullugit.
Raajat eqqarsaatigalugit
nunat tamaneersut aalisarfi-
gisinnaasaanni pisassiissutit
avataanni 862 tonsit pisari-
neqarsimapput.
Kitaata Avannaani pisas-
siissutigineqartunit 7.099
tonsiusunit 65 procentit pisa-
rineqarsimapput.
Kalaallit aalisartuisa Kuja-
taani pisassiissutigineqartut
28.776 tonsit 107 procentii
pisarisimavaat, Tunumilu pi-
sassiissutigineqartunit 3.988
tonsiusunit 81,84 procentit
pisarineqarsimallutik.
Kalaallit aalisartuisa pisas-
siissutigineqartunit 39.863
tonsiusunit 39.670 tonsit pi-
sarisimavaat, tamannalu
naammaginarluarpoq.
Taakku saniatigut Rus-
land-ip imartaani pisassiissu-
tigineqartut 1.400 tonsit aali-
sameqanngillat (14. decem-
ber - aaqq.)
Nunani allamiut
Kitaata Kujataani nunani al-
lamiut aalisartuisa raajanit
pisassiissutigineqartunit 120
tonsiusunit 120 tonsit pisari-
simavaat. Tunumilu pisas-
siissutigineqartunit 1.925
tonsiusunit 1.264 tonsit pisa-
risimallugit.
Imartani taakkunani saval-
immiormiut norgemiullu pi-
sarisimavaat 999 tonsit (pi-
sassiissutit 1.150 ton) aamma
1.292 tons (pisassiissutit
2.500 tons).
Taamaalilluni januarip aal-
laqqaataaniit 14. decemberip
tungaanut Kalaallit Nunaata
eqqaani raajat 43.345 tonsit
pisarineqarput. Pisassiissuti-
gineqartut katillutik 56.963
tonsinik amerlassuseqarput.
Aalisakkat allat
Kalaallit Nunaata eqqaani
aalisakkat pisarineqartut naa-
tsorsorneqartartut raajaan-
naanngillat.
Saarulliilli malunnaate-
qanngillat. 1970-ikkut naa-
lemeranni saarulliit tammak-
arput. Kisiannili saarullip-
passuit suli pisassiissutigine-
qartarput - kalaallit aalisartu-
isa pisassaralugit 51.000 ton-
sit, aalisartullu EU-meersut
31.000 tonsinik pisassaqar-
tinneqarlutik. Norge 1.200
tonsinik pisassinneqarpoq, u-
kiorli aallartilaaginnartoq 1
tonsinik pisaqareerlutik saa-
rullinniarunnaarlutik.
Aalisartut EU-meersut 286
tonsinik saarullissimapput -
imaluunniit pisassiissutigine-
qartut 1 procentiannit ikinne-
rusut, kalaallillu aalisartut
saarulleqannginneranik ilisi-
mannittut saamllinniarnissaq
soqutigisimanngilaat. Ka-
laallit Nunaata imartaani Ka-
laallit Nunaata saarullii naju-
gaqavissunit piniarneqartar-
tut kisimik pingaaruteqarput.
Kalaallit Nunaatali avataa-
ni - soorlu Norgep avannaata
imartaani Rusland-illu imar-
taani kalaallit aalisartuisa
pisarisimavaat 3.297 tonsit
(pisassiissutit 126 procentii)
aamma 1.527 tonsit (pisas-
siissutit 56 procentii).
Qalerallit
Kalaallit Nunaanni aalisar-
nermi saarulliit pingaarute-
qarsimanngitsut qaleralinni-
ameq naleqartorujussuuvoq.
Kitaani Tunumilu pisas-
siissutigineqartunit 1.466
tonsiusunit ningittagarsortut
798 tonsinik qaleralissimap-
put. Atorluaanerlu taamaalil-
luni 54,4 procentiuvoq.
Norge Kitaani ningittagar-
sorluni 43 tonsinik qaleralis-
simavoq, Tunumilu 442 ton-
sinik pisaqarsimalluni. Nor-
ge 1.140 tonsinik pisassinne-
qarsimavoq, taamaalillunilu
atorluaaneq 42,5 procentiu-
voq.
Ningittagarsorlunilu qale-
ralittarineqartut amerlagisas-
saanngitsut kilisalluni pisa-
rineqartartut amerlasoorpas-
suupput. Taamatut qaleralin-
niartameq maannakkut oqa-
lusigineqarpoq unitsinneqar-
tariaqartoq, sunniutigisarta-
gai annertuallaaqimmata siu-
nissarlu ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu imminut aki-
lersinnaanngimmat.
Aalisartut EU-meersut a-
merlanersaat kilisallutik qa-
leralinniartarput. Kitaani 327
tonsit pisarineqarput, Tunu-
milu 3.555 tonsit pisarine-
qarlutik - taamalu pisarine-
qartut 3.882 tonsiullutik,
imaluunniit pisassiissutigi-
neqartut 95 procenteralugit.
Norgemiut Kitaani 1.361
tonsinik qaleralissimapput,
Tunumilu 716 tonsinik pi-
saqarsimallutik. Kitaani pi-
sassiissutigineqartut tamar-
mik pisarineqarput, Tunumi-
lu pisassiissutigineqartut 60
procentimik sinnersimallu-
git. Tunumi norgemiut 450
tonsinik pisaqarsinnaatitaap-
put, aatsaalli qaleralinniar-
nertik unitsillugu 716 tonsi-
nik pisaqareernermik ki-
ngoma.
Ammassat
Kalaallit Nunaanni aalisak-
kanit ammassat inuit inuuni-
arnerannut sunniuteqarluar-
tuupput. Manna tikillugu Ka-
laallit Nunaata imartaani am-
massat 235.000 tonsit pisa-
rineqarsimapput. Pisassiissu-
tigineqartut tamakkerlutik 1
million tonsit missaannik a-
merlassuseqarput.
Taakkunannga Kalaallit
Nunaat 40.000 tonsinik Tu-
numi pisassinneqarpoq, kisi-
annili ammassanniarneq i-
ngerlanneqanngingajassima-
voq. Taamaallaat 9.600 ton-
sit - imaluunniit pisassiissuti-
gineqartut 25 procentii - pi-
sarineqarsimapput. Kitaani
pisassiissutigineqartunit
4.800 tonsiusunit pisaqarto-
qarsimanngilaq.
Qaleralik Kalaallit Nunaanni aalisakkat pingaarnersaannut
ilaavoq. Ajuusaamartumilli amerlanersaat kilisannikkut
pisarineqartarput
Hellefisken er en af Grønlands betydeligste fiskearter.
Desværre fanges langt de fleste stadig i trawl.
Pisassatsialak. Saarullik talerperliusoq aalisarneqartussatut Kalaallit Nunaannut
annertuumik suli sunniuteqalersimanngilaq.
Lidt af årets fangst. Torsken til højre i billedet har som art endnu ikke fået nævneværdig
betydning for Grønland.
Udlændingene har
stor andel af fiskeriet
ved Grønland
Ikke alle kvoter blev opfisket, men det er
heller ikke alle, der indeholder rigtige fisk
(JB) - Indhandlingsoversig-
ten fra fiskerilicenskontrol-
len er pr. 14. december tæt på
årets resultat. Og det er alle-
rede klart, at det heller ikke i
år lykkedes at opfiske kvo-
terne - selv ikke de mest
lukrative arter.
For rejernes vedkommen-
de er der fisket 862 tons i
internationalt farvand uden
for kvotering.
I Nordvestgrønland blev
der fanget 65 procent af kvo-
ten på 7.099 tons.
I Sydvestgrønland fiskede
grønlandske skibe 107 pro-
cent af deres kvote på 28.776
tons og ved Østgrønland
81,84 procent af en kvote på
3.988 tons.
I alt har grønlandske skibe
fisket 39.670 tons af 39.863
mulige, en ganske pæn
udnyttelse.
Herudover er der en kvote
ved Rusland på 1.400 tons,
som ikke er udnyttet (14.
december - red.).
Udlændingene
I Sydvestgrønland har euro-
pæiske fiskere desuden haft
et rejefiskeri på 120 tons af
en kvote på 120. I østgrøn-
land har de fanget 1.264 tons
af en kvote på 1.925.
I samme område har
Færingerne og nordmændene
taget henholdsvis 999 tons
(kvote: 1.150) og 1.292 tons
(2.500).
I alt er der i og ved Grøn-
land fanget i alt 43.345 tons
rejer fra 1. januar til 14.
december. Den samlede kvo-
te for området er 56.963 tons.
Andre arter
Men der er andre arter end
rejer, når fiskeriet ved Grøn-
land tælles sammen.
Det er bare ikke torsken,
der betyder noget. Den be-
gyndte for alvor at svigte i
slutningen af 1970’erne.
Men der er fortsat afsat store
kvoter - for Grønlands ved-
kommende godt 51.000 tons
og for EU-fiskeme 31.000
tons. Norge må fange 1.200
tons, men opgav tidligere på
året efter en fangst på ét ton.
EU-fiskerne har fanget
286 tons - eller mindre end
én procent af det tilladte, og
de grønlandske fiskere, der
kender forholdene, har ikke
fundet det umagen værd at
forsøge. I grønlandske far-
vande er kun det lokale tor-
skefiskeri på lokale bestande,
der har betydning for fisker-
ne.
Men udenfor Grønland -
for eksempel ved Nordnorge
og i russisk zone - er der af
den grønlandske kvote fan-
get 3.297 tons (126 procent
af kvoten) og 1.527 tons (56
procent).
Hellefisk
Har torsken ikke haft stor
betydning for det grønland-
ske fiskeri, så er hellefisken
meget værdifuld.
Her fanges der på line 798
tons hellefisk ved Vestgrøn-
land og Østgrønland af en
samlet kvote på 1.466 tons.
Det er en udnyttelse på 54.4
pocent.
Norge fanger 43 tons hel-
lefisk på line ved Vestgrøn-
land og 442 ved Østgrøn-
land. Den samlede kvote for
Norge er 1.140, og udnyttel-
sen er dermed 42,5 procent.
Men fanges der kun etnbe-
grænset mængde hellefisk på
line, så er der betydelig mere
gang i trawlerfiskeriet. Det er
dette hellefiskefiskeri, der
for tiden tales om helt at
standse, fordi dets bivirknin-
ger er omfattende og langsig-
tet uøkonomiske.
EU fisker så langt de fleste
hellefisk med trawl. Det bli-
ver til 327 tons ved Vestky-
sten og 3.555 ved Østkysten
- altså i alt 3.882 tons eller 95
procent af kvoten.
Nordmændene har fisket
1.361 hellefisk ved Vest-
grønland og 716 tons ved
Østgrønland. I Vestgrønland
opfiskede de hele den tilladte
kvote og overskred kvoten
for Østgrønland med næste
60 procent. Her havde nord-
mændene tilladelse til at fi-
ske 450 tons, men stoppede
først fiskeriet efter en fangst
på 716.
Lodden
Lodden er en af de grønland-
ske fiskearter, der yder mest
til menneskets »hushold-
ning«. Hidtil er der fisket
mere end 235.000 tons i
grønlandske farvande. Den
samlede kvoten er cirka en
million tons.
Heraf har Grønland små
40.000 tons på Østkysten,
men det er så som så med
fiskeriet. Kun 9.600 tons -
eller 25 procent af kvoten - er
det blevet til. På Vestkysten
er der ingenting fanget af en
kvote på 4.800.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG