Atuagagdliutit - 29.12.1998, Síða 21

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. DECEMBER • 21
Juleferierejser er dyre for
de uddannelsessøgende
Reaktionen kender skribentens navn
Ilinniartuulluni juullikkuni angerlarniarneq akisoqaaq, ilaatigullu aqqutissaaleqinartarluni.
Det er både dyrt og besværligt for de uddannelsessøgende at rejse hjem på juleferie.
Som debatemne vil jeg spør-
ge om, hvorfor vi som
uddannelsessøgende først får
vore rettigheder at vide i sid-
ste øjeblik.
1. Vi har ingen muligheder
for at sejle om vinteren, for
eksempel i juleferien. I for-
ordningen fremgår det, at
vore rejseudgifter i juleferien
ikke må koste mere en en
skibsdæksplads om somme-
ren, og hvis vi skal flyve, må
vi selv betale differencen.
Men hvor får vi penge fra,
når uddannelsesstøtten er så
lille i forvejen?
2. Det sidste kystpassager-
skib sejlede nordpå den 6.
Ilinniagaqartut juullilu
Allattup aqqa aaqqissuisoqarfimmit ilisimaneqarpoq
Oqallisissiatut saqqummiuk-
kusuppara sooq ilinniagaqar-
luta aallartinnginnitsinni ili-
simasassagut aatsaat piffis-
saq kingulleq paasitinneqar-
tamerput.
1. Ukiuunerani umiarsuak-
kut angalasinnaanngilagut,
soorlu juleferiarluta. Peqqus-
summi allassimavoq juleferi-
ami angalassagutta akitigut
allannguuteqassanngitsoq,
tassa aasaanerani akit umiar-
suakkut akikinnermi atuuttut
atussasut, timmisartomiarut-
ta nammineq akit sinneruttut
akilissavagut. Naak akissa-
gut taamak qaammammut a-
ningaasarsiagut annikereerti-
gisut?
2. Ukioq manna avannaani
sikusartumi umiarsuaq ilaa-
sartaat kingulleq 6. december
aallarpoq, ilinniagaqartullu
juleferiaat aallartilluni 18.
december. Per-
iarfissatuanngorpoq timmi-
sartumik angalanissaq.
Naleqqiukkutsigu umiar-
suarmik akikinnermi nerisat
december, og de studerendes
juleferie begyndte den 18.
december. Den eneste mulig-
hed for at komme frem er så
flyet.
Når vi ser på forskellen på
de gældende priser på en
skibsdæksplads med kostbil-
letter og et flysæde er den
stor, og hvor får de studeren-
de så pengene fra, især når de
liar børn, der skal have vok-
senbilletter?
Men venlig hilsen
En der ellers ville
have rejst på juleferie
Kalaallit film-
iliarineqartamerat
ilanngutereerlugit aasaanera-
ni atuuttut aammalu timmi-
sartumut akit qanoq nikinga-
tigisut, naak ilinniartup akis-
saa, ingasammik ilaqutaqaru-
ni, inersimasutut akiliisartu-
nik meerartaqarluni?
Inussiamersumik
Juullisioriarusussimagaluaq
Sooruna? Kalaallinuku suin-
nartut? Filmiliarilissavaat aa-
sit imigassartalimmik, aasiit
toqutsinertarlimmik, aasiit i-
sigisassat nuanniitsut ajoruu-
sannartut kalaaliulluni.
Sooruna kalaallit nuanner-
sumik saqqummiunneqameq
ajortut? Sooruna kalaallit nu-
annersumik filmiliarineqameq
ajortut? Ila tamakku filmit ta-
kunissaat pissanngatigereer-
simalllugit ajuusaamaqaaq fil-
mi tamaat takoreerlugu.
Eqqarsaatigissagaanni uki-
uni kingullerni filmit takutin-
neqartartut ajortuinnavinnik
imaqarput, soorlu Tunumi
filmi tamarmi annemartoq,
ajoruusannartoq isiginnaar-
lugu. Aamma »Smilla's for-
nemmelse for sne« tassanis-
Sunaana taassuma filmip
aallartinneralugulu naaneri-
gaa? Sunaana taassuma fil-
mip imarigaa? Sunaana a-
nguniarlugu taanna filmi sa-
naneqarsimasoq?
Ila qaquguuna nuannersu-
nik nuannaajallannartunik
kalaallit filmiliarineqarniar-
tugut? Qaquguuna paasinar-
tunik kajungerisitsilersinnaa-
sunik kalaallinut tunngassu-
tilinnik kalaallit saqqummi-
unneqartalemiartut?
Neriuppunga tullianik ka-
laallit filmiliarineqarnialer-
pata imarisaa nuannersuuj-
umaartoq, pissanganarluni i-
laqutariinnut tunngassute-
qartuulluni meeqqanullu i-
nerteqqutaasussaanngitsoq.
Film om grønlændere
Hvorfor? Hvad laver grøn-
lænderne? Når der bliver
optaget film med dem er det
med spiritus, mord og andre
for os som grønlændere pin-
lige situationer.
Hvorfor er der ingen, der
fremstiller grønlænderne på
en god måde? Hvorfor er der
ingen, der optager gode film
om grønlændere i bedre situ-
ationer? Når man med
spænding har set frem til
sådanne film, bliver man pin-
ligt berørt, når man har set
filmen.
De fremviste film, der gen-
nem de sidste år er blevet vist
har kun dårlige indhold, for
eksempel den fra Østgrøn-
land, hvor hele indholdet gør
ondt, var meget ubehagelig
at se. Også i filmen »Smilla's
fornemmelse for sne«, er der
en alkoholiseret grønlænder
med, og der kører tanker
igennem én, når man ser den.
Hvorfor får grønlænderne
sådanne ubehagelige roller?
Da jeg i går så »Lysets
Hjerte« blev jeg pinligt
berørt allerede fra starten,
hvor der traditionen tro var
druk, husspektakler og mord.
Hvad er meningen med
denne films begyndelse og
slutning? Hvad ville man
opnå med at lave denne film?
Hvornår laver man en film
om grønlændere, som man
bliver glad ved at se? Hvor-
når fremstiller man en film
om grønlændere som har
positivt indhold, og som man
får lyst til at se?
Jeg håber, at indholdet på
den næste film om grønlæn-
dere bliver positiv, spænden-
de og bliver en film for hele
familien og ikke er forbudt
for børn.
K. Nielsen
Uummannaq
Af-isere i Sisimiut og Aasiaat
Det grønlandske samfund
har de sidste år og kommen-
de år anlagt og vil anlægge
lufhavne forskellige steder
for op mod en milliard kro-
ner.
Anlægsopgaverne har det
grønlandske samfund gen-
nem landskassen været med
til at betale, og disse syv luft-
havne, der blev påbegyndt i
midten af 90-erne er ikke en
ringe investering for samfun-
det.
Man har godt nok ytret
modstand for opgaverne,
men opgaverne er allerede
påbegyndt, og det er vigtigt,
at man færdiggør dem de
kommende år, for de skal jo
gøres færdige, hvis ikke
investeringerne skal smides
væk.
Jeg vil dog ikke undlade at
blande mig i debatten om den
sidste måneds emne, hvor
især den manglende afiser i
Sisimiut blev debatteret.
Blandt andet i Atuagagdli-
utit fra den 1. december læste
jeg, at direktøren for Grøn-
lands Lufthavnsvæsen har
sagt, at en afiser ikke er nød-
vendig i Sisimiut lufthavn,
fordi der sjældent bliver brug
for den. Ja, jeg vil respektere
direktørens ekspertise på det-
te område.
Man må dog støtte Grøn-
landsfly's chefpilot, der sag-
de det modsatte. Det skal jo
ikke være sådan, at flyvning
til og fra Sisimiut skal af-
løses på grund af manglende
afiser, for ifølge artiklerne i
Atuagagdliutit foregår flyv-
ning til og fra Sisimiut ikke
regelmæssigt, da man der
ikke har en afiser. Efter
direktøren for Lufthavnsvæs-
enet er det en alt for dyr inve-
stering at anskaffe sig en
sådan. Investering i forhold
til hvad?
Måske har direktøren givet
sig selv ret til at være ansvar-
lig for flypassagernes liv?
Det er uacceptabelt og skal
aldrig accepteres, at der skal
spares, hvor der er menne-
skeliv på spil. Hvis besparel-
serne skal sidestilles med
samfundets investeringer, er
det det samme at sige, da
man i 1980-erne i Buksefjor-
den byggede et kraftværk,
finansieret af samfundet for
op mod en milliard, hvorfor
har man så ikke sparet de sid-
ste 100 meter ledninger væk.
Det ville være det samme
overhovedet at undlade at
bygge kraftværket. Besparel-
serne i Sisimiut kan sidestil-
les med det. Jeg mener, at de
i grunden ikke er særlig gen-
nemtænkt.
Med venlig hilsen
Abel Madsen, Nuuk
saaq kalaaleq imerajuttoq i- K. Nielsen
laavoq, isigalugu eqqarsaam- Uummannaq
mernartoq. - Aasinaasit ka-
laalertaat ajortumik filmilia-
ritittoq. Sooruna kalaallit nu-
anniitsutut inuttaatinneqartu-
artut?
Ippassaq »Qaamarnup
uummataa« isiginnaarlugu
aallartikkakku qamuuna
tujormiallaqaangaasiit, aasi-
naasiit imernermik, nuanniil-
liornermik toqutsinertalim-
mik aallartittoq.
1998-imut naatsorsuutit suliarineqarnissaat
pissutigalugu, sullissisugut tamaasa piumaffigaagut
Kingusinnerpaamik ulloq 11. januar 1999
sullississutigereersimasaminnut
akiligassiissutiginiakkatik
immikkoortortaqarfitsinnut nassiuteqqullugit.
Akiligassiissutissat ukioq 1998- ip iluani tunisaqar-
simanermut imaluunniit kiffartuussisimanermut
tunngasut tamarmik piumaneqarput.
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-p
ukiortaamut iserluarnissassinnik
kissaappaasi
Af hensyn til regnskabsafslutning for 1998
anmodes samtlige leverandører om
senest den 11. januar 1999
at fremsende regningskrav til det filialkontor, hvortil
ydelsen er leveret.
Regningskravet skal omfatte samtlige leverancer
og serviceydelser, som er leveret inden udgangen
af 1998.
A/S Boligselskabet INI ønsker
samtidig alle et godt nytår
A/S Boligselskabet INI
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
im