Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. FEBRUAR 1999 • 3
tallimat
tuniniarpai
Royal Greenland-ip Nuka A/S-imut
tunisinermini 100 millioner
koruuninik akeqartitsiniarpoq
(EE) - Taamaakkaluartoq a-
ningaasaqarnermut ataatsi-
miititaliap inatsisartunngor-
tussat aningaasanik taama a-
merlatigisunik, aningaasanut
inatsimmi ukioq manna naa-
sussami ilassutitut tapiissuti-
nik aningaasaliissutinit tigu-
neqartussanik pituttuiffigine-
qarnissaat nalorninartoqar-
tippaa.
Taamaammat aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaliaq
aalajangerpoq aalisamermut,
piniarnermut suliffissuaqar-
nermullu naalakkersuisoq,
Paaviaaraq Heilmann isuma-
sioqatiginiarlugu ataatsimee-
qatigissallugu.
Namminersornerullutik O-
qartussanit tusarfiit A/G-mut
ilisimatitsissuteqarput, Royal
Greenland kissaateqartoq tu-
nisassiorfiit tallimat 100 mil-
lioner koruunit sinnerlugit a-
kilersillugit tuniniarniarlugit.
Aningaasaqarnermut ataat-
simiititaliap siulittaasua
Laannguaq Lynge, Siumut,
oqarpoq qinersinissaq sioq-
qullugu tunisisoqarnissaa a-
taatsimiititaliap nalorninarto-
qartikkaa.
- Soorunami Nuka A/S-ip
tunisassiorluni aallartinnis-
saa kissaatigaarput, kisianni
pineqartut aningaasartaqar-
tillugit inatsisartunngortussat
aningaasaliissutissanut aala-
jangiinissaat eqqomerpaajus-
saaq, Laannguaq Lynge o-
qarpoq.
Anders Nilsson-ilu, Atas-
sut, aamma aningaasaqarner-
mut ataatsimiititaliami ilaa-
sortaasoq isumaqarpoq, inat-
sisartunngortussat aningaa-
sanik taama amerlatigisunik
pituttuiffiginissaat eqqor-
tuunngitsoq.
Tunisassiorfiit
Aalisamermut Pisortaqarfiup
tunisassiorfinnik arlalinnik
pisinissaq pillugu Royal
Greenland isumaqatiginiarsi-
mavaa, kisianni aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaliaq
Namminersornerullutik O-
qartussat aktiaatileqatigiiffi-
ullu Royal Greenland-ip niu-
eqatigiinnerannik akuersis-
suteqartussaavoq.
Tunisassiorfiit tallimat
taakku sinerissami siammar-
simapput. Tassaallutik Qe-
qertarsuarmi tunisassiorfiup
nutaanngitsortaa, Kangaatsi-
ami tunisassiorfik, Nuummi
GFI-usimasoq, Qaqortumi
Avataq-simasoq aamma Al-
luitsup-Paani tunisassiorfik.
Nunaqarfinni tunisassior-
feqarnermi ingerlatseqati-
giiffik Nuka A/S tunisassior-
finnik taakkuninnga atorfis-
saqartitsivoq, nunaqarfinni
tunisassiorfiit tunisassiornis-
samut atortulersugaanngim-
mata.
Qaqortumi fabrikki allallu sisamat, Nuka A/S-ip
tunisassiorfissaatut Royal Greenlandip tuniumavai.
Den lille fabrik i Qaqortoq og fire andre produktionsanlæg
på vestkysten vil Royal Greenland gerne sælge.
Tassami Royal Greenland-
ip nunaqarfinni tunisassiorfi-
it ingerlatseqatigiiffimut al-
lamut immikkoortissimavai,
ingerlatseqatigiiffillu taanna
maanna Namminersornerul-
lutik Oqartussanut nuunne-
qarsimavoq.
Nunap karsianit
tapiissutit
Royal Greenland-ip nunap
karsiani aningaasaliiffigine-
qartarluni nunaqarfinni tuni-
sassiorfiil amigartooruteqar-
fiusartut ingerlatarisimavai.
Taakkuninnga ingerlatsine-
rinnaq inuiaqatigiinnut ukiu-
mut 42 millioner koruuninik
akeqarsimavoq, tamatumalu
saniatigut tunisassiorfiit pil-
lugit isumaqatigiissuteqar-
poq, ukiumut 10-20 millio-
ner koruuninik aningaasaliif-
fiusartumik, taannalu maan-
na Nuka A/S-imut pilersin-
neqaqqammersumut nuunne-
qarportaaq.
Fem fabrikker til salg
Royal Greenland har sat prisen til over 100 millioner
Å/‘
kroner for salg til Nuka Å/S
(EE) - Finansudvalget er dog
skeptisk overfor at binde det
nye Landsting for så mange
penge, som skal findes i til-
lægsbevillinger, i en finans-
lov, der lige løber rundt i år.
Derfor har finansudvalget
besluttet at indkalde lands-
styremedlemmet for fiskeri,
fangst og industri Paaviaaraq
Heilmann til samråd.
Kilder i hjemmestyret op-
lyser overfor A/G, at Royal
Greenland ønsker at sælge de
fem fabrikker og produkti-
onsanlæg for over 100 milli-
oner kroner.
Finansudvalgets formand
Laannguaq Lynge, Siumut,
siger, at finansudvalget er
skeptisk overfor en handel
før valget.
- Vi ønsker selvfølgelig, at
Nuka A/S kommer igang
med produktion, men når der
er penge involveret, så er det
mest rigtigt, at det er det nye
Landsting, der skal tage stil-
ling til bevillingen, siger
Laannguaq Lynge.
Anders Nilsson, Atassut,
der også er medlem af
finansudvalget, mener også,
at det er forkert at binde det
nye Landsting for så stort et
beløb.
Fabrik og anlæg
Det er fiskeridirektoratet, der
har forhandlet med Royal
Greenland om køb af flere
fabrikker, men det er finans-
udvalget, der skal give det
blå stempel for handelen
mellem Hjemmestyret og
aktieselskabet Royal Green-
land.
De fem fabrikker er spredt
ud over hele kysten. Det er
den gamle del af fabrikken i
Qeqertarsuaq, anlægget i
Kangaatsiaq, det tidligere
GFI i Nuuk, det tidligere
Avataq i Qaqortoq og fabrik-
ken i Alluitsup Paa.
Det er bygdeproduktions-
selskabet Nuka A/S, der har
brug for fabrikkerne, fordi
bygdeanlæggene ikke har
faciliteter til produktion.
Royal Greenland har nem-
lig udskilt bygdeanlæggene
Namminersornerullutik O-
qartussat, ukiut tamaasa i-
ngerlatsinermut aserfallat-
saaliinermullu tapiissuteqar-
tartut tunisassiorfiit Royal
Greenland-imit tigusima-
vaat.
Maannalu 100 millioner
koruunit sinnerlugit akiligas-
siisoqarpoq, Royal Green-
land-ip aktiaatileqatigiiffin-
ngorami tunisassiorfinnut a-
keqanngitsumik Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
tigusimasaanut tunngasumik.
fra resten af selskabet i et
datterselskab, som nu er
overgået til Hjemmestyret.
Landskassetilskud
Royal Greenland har drevet
de underskudsgivende byg-
deanlæg for bevillinger fra
landskassen. Alene driftsaf-
talen koster samfundet godt
42 millioner kroner om året.
Desuden er der en anlægsaf-
tale med 10 til 20 millioner
kroner i bevilling om året,
som også overgår til det ny-
stiftede Nuka A/S.
Hjemmestyret, der har
givet årlige tilskud til både
drift og vedligeholdelse, har
overtaget anlæggene fra
Royal Greenland.
Men nu lander der altså en
regning på over hundrede
millioner kroner for de fa-
brikker, som Royal Green-
land i sin tid overtog kvit og
frit fra hjemmestyret, efter at
virksomheden blev til et
aktieselskab.
Inooqanni qoorortuumik
aallaallugu toqukkaa
Persuttarneqartarnini naammagilerpai
TASIILAQ(PM) - Arnap
33-inik ukiullip ataasin-
ngormat februarip aallaq-
qaataani unnukkut aappani
37-inik ukiulik aallaallugu
toquppaa.
Arnap toqutsinini nassu-
erutigaa politiinillu sapaa-
tit akunnerini sisamani ti-
gummigallagassanngorlu-
ni.
Ukiut ingerlanerini toqu-
tap arnaatini arlaleriarlugu
persuttartarsimavaa, toqu-
tsinerullu siuninnguatigut
sioorasaarsimallugu. Oqar-
figisimavaa timaani saar-
ngit tamaasa nallorlugit
persuttarniarlugu. Taama
oqarfigeriarlugu anisissi-
mavaa.
Angut 37-inik ukiulik
taamaalinerani aalakuu-
ngaatsiarsimavoq arnarlu
malugisimaalaarsimalluni.
Illumiipputtaaq aappariit
qitornaasa sisamaasut nu-
karlersaat qaliani pinngu-
artoq, aappaariillu ilisarisi-
masaat.
Qoorortooq imaqarpoq
Anisitaagami arnap quimik
matua ammasoq takugami-
uk qoorortooq imalik tigu-
aa.
37-inik ukiullip qooror-
tooq imalik ilisimagamiuk
arnaq isermat taama oqar-
figiniartillugu uummate-
rorneqarluni toqutaavoq
oqaatsini suli naatinnagit.
Arnaq persuttaarujussu-
arneqamissaminik qunusa-
ameqarami annilaanganis-
saminut pissutissaqarluar-
simavoq taassuma siorna-
tigut persuttarneqartarnini
eqqaallugit. Angutip aap-
pani persuttaraangamiuk
timaatigut anniartittarsi-
mavaa, kiinaatigullu at-
tussanagu, arnap atugai al-
lanit paasineqannginnias-
sammata.
Kvinde skød og
dræbte samlever
Ville ikke finde sig i mere vold
TASIILAQ(PM) - En 33-
årig kvinde i Tasiilaq skød
og dræbte sin 37-årige
samlever mandag den 1.
februar om aftenen.
Kvinden har erkendt
drabet og tilbageholdes af
politiet i fire uger.
Den dræbte havde udsat
sin samlever for vold igen-
nem længere tid, og kort
før drabet havde han truet
hende med grov vold og
sagt, at han ville brække
hvert et ben i hendes krop.
Manden smed derefter sin
samlever ud af huset.
Den 37-årige var tem-
melig beruset på drabstids-
punktet, mens kvinden var
lettere påvirket. Foruden
parret opholdt det ene af
deres fire børn sig på lof-
tet, og de havde besøg af
en af deres bekendte.
Riflen var ladt
Kvinden så døren til skuret
stå åbent og tog en ladt
jagtriffel.
Kvindens samlever hav-
de været klar over, at riflen
var ladt, for han var ved at
fortælle hende det, da hun
skød og ramte ham i hjer-
tet, inden han fuldførte
sætningen.
På baggrund af de man-
ge tidligere voldstilfælde
har kvinden haft grund til
at tage truslerne om grov
vold alvorligt. Hun blev
altid slået på kroppen og
aldrig i ansigtet, så der
ikke var synlige tegn på de
uhyrligheder, hun måtte
finde sig i.
Tunisassiorfiit
ASS./ FOTO-ARKIV: AG