Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 32

Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 32
Ilisimatuut Avanersuarmi appat 500.000-it missaanniittul ikileriarsimaneri- Forskerne har ikke sporet en nedgang i bestanden på de cirka 500.000 nik malussanngillat. Kalaallilli Nunaata Kitaata sineriaani appaqarfinni lomvier, der befinder sig i Thuleområdet. Til gængæld har mange lomvie- amerlasuuni appat ikileriarujussuarsimapput. kolonier langs Grønlands vestkyst været udsat for drastiske nedgange. 78888 17 fe CTJ Appat ulaperuluttartuupput Ilisimatuut pernarlutik appat sulisarnerat takutippaa KØBENHAVN(CSL) - In- narsuarni portusuuni appat e- qiterussimasut qutsatiinna- gassaapput. Ullormi ilunger- suaffissaq takkuttussaavoq, amerlanernut qasutaviffiu- sussaq. Tamanna Apparsuarni ap- pat ilisimatusarfigineqarne- rini uppernarsineqarpoq, Apparsuillu taakku immamut sikuneq ajortumut, Avaner- suarmi tappiorannartuniit aa- lisakkanut, puisinut arfernul- lu nerisassaqarfissuarmut u- ngasinngitsumiipput. Aasat kingulliit pingasut i- lisimatuut marluk, Knud Falk aamma Kaj Kampp A- vanersuarmi appanik misis- suisimapput, Kalaallillu Nu- naanni appat tamarmiusut af- faat tassaniipput. Ilisimatuut aatsaat pernar- lutik appat piaraqarfitik qi- mallugit ulloq suliffigisarta- gaat iluamik paasisaqarfi- gaat. Inuunerat akkorderlutik sulisartunut sanilliukkaanni allaanngilaq akkorderlutik sulisut eqqissisimaaginnal- lartut. Ullormi nalinginnaasumi appat aappariit ataatsimik pi- arallit aappaa ulloq aallarner- lugu 40-50 kilometerini neri- niarfissaminnut timmisar- poq. Tassani nalunaaquttap akunnerini sisamani piniarlu- ni alloqattaartarpoq, nalunaa- quttap akunnerini marlunni 50 meterit angullugit itissusi- limmut, pisassami najugaan- nut aqqaqattaartarluni. Taa- maakkaluartoq aalisakkat ar- fineq pingasuinnaat pisari- sarpai. Anersaartorneq Sakkukillisaataasutullu o- qaatigineqassaaq appap nalu- naaquttap akunneri arfinillit imaani mitsimalluni aner- viernes putten sig sammen på de tårnhøje klippeskrånin- ger er dem velundt. Forude venter en hård arbejdsdag, som ville tage pippet fra de fleste. Det viser nye forsknings- resultater af lomvierne ved klippefæstningen Appaarsuit tæt ved det isfri Nordvandet, der er Thules spisekammer med alt fra mikroskopisk plankton til fisk, sæler og hvaler. De sidste tre sommere har de to forskere Knud Falk og Kaj Kampp studeret lomvier i Thule, hvor halvdelen af alle lomvier i Grønland fin- des. For første gang har forske- re fået reelt indblik i polar- lomviernes arbejdsdag, når saartornermut atortarmagit. Ulloq suliffiusoq naaleraa- ngat aalisagaq ataaseq kim- missiullugu innamut uterluni 40-50 kilometerini timmisar- poq. Aalisagaq ataasiinnaq kimmiarsinnaavaa, appammi aalisagaq siumut saatillugu kimmiartarpaa, tassa tukimut de er væk fra redehylden. Et liv, som får akkordarbejde til at virke som det rene ferie- arbejde. En normal arbejdsdag for et lomviepar med en fugle- unge i reden starter således med en 40-50 kilometers flyvetur ud til fangstedet. Her bruger den fire timer på at dykke efter bytte, heraf de to timer på dybder ned til omkring 50 meter, hvor byt- tet befinder sig. Alligevel bliver det kun til otte fisk. Puste ud Et formildende træk er det dog, at lomvien trods alt benytter seks timer til at puste ud på vandet. Ved arbejdsdagens afslutning be- giver den sig med fisken i munden ud på endnu en 40- saatinnagu. Appap isarukit- sutut naajatullu nerisani me- riaarineq ajorpai. Innami ineqarfianni aappa- asoq utaqqisarpoq, nalunaa- quttap akunnerini kingullerni aqqaneq marlunni piara- tuartik paaralugu, aappanilu paarlattussanngortarlugu. Appat piniassallugit piu- maneqarluartuupput, kisian- ni ilisimatuut Avanersuarmi appat 500.000-it missaanniit- tut ikileriarsimanerinik ma- 50 kilometers flyvetur til- bage til klippehylden. Der er kun plads til en fisk, for lom- vien bærer fisken på langs og ikke på tværs i næbbet. I modsætning til pingviner og måger kan lomvien ikke gylpe slugt føde op. Hjemme venter magen, som de sidste 12 timer har passet enebarnet på rede- hylden, og som nu tager fat på 2. skifte. Lomvieme er et eftertrag- tet byttet, men forskerne har ikke sporet en nedgang i bestanden på de cirka 500.000 lomvier,‘ der befin- der sig i Thuleområdet. Det skyldes, at der kun er om- kring 100 jægere i hele om- rådet, og at mange kolonier ligger langt væk fra bebyg- gelser. 80 95 lussanngillat. Tamaani aal- laaniartartut 100-t missaan- naanniinnerat aammalu ap- paqarfippassuit najugaqar- finnut ungasissumiinnerat ta- matumunnga peqqutaavoq. Kujasinnerusumili taa- maanngilaq, Kalaallimmi Nunaata kitaata sineriaani appaqarfinni amerlasuuni ap- pat ikilingaatsiarsimapput, a- taasiakkaallu ukiuni kingul- lerni appaarussimallutik. Det er til gengæld ikke tilfældet længere sydpå, hvor mange lomviekolonier langs Grønlands vestkyst har været udsat for drastiske nedgange, og enkelte er blevet helt udrydet de senere år. ANNONCE SNESCOOTER TIL SALG 1 stk. Yamaha MountainMax 700. Arg. '97. Km 4900, med triple pipes og Usi-ski, tip-top i orden. Prisen snakker vi om. Henvendelse efter kl. 18.00: Tit. 32 99 16. Lomvieme lever et slidsomt liv Forskningsprojekt giver for første gang indsigt i lomviernes arbejdsliv KØBENHAVN(CSL) Lom- KONTAKT SECURITAS :ØR TYVEN ONTAKTER LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.