Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 4. FEBRUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Pissaanilinni siuttut akileraartinneqalerput Namminersornerusuni qullersat nalunaarsugaannik tigusillattaarluni misissuinermi paasineqarpoq, sisamaagaangata ataaseq ajunngitsorsiaminut akileraanngitsoortartoq Politikerit atoifilittaallu bileqarsimanerminnut atatillugu 40.000 kroninik akileraarnikkut akiitsoqarsinnaapput, ukiut tallimat nalunaarsortarsimanngikkunikkit. Både direktøren og landsstyremedlemmet kan få en regning på 40.000 kroner, for fem års manglende skattebetaling af den frie tjenestebil. Skatteregning til magtelite En stikprøveundersøgelse af hjemmestyretoppens selvangivelser viser, at hver fjerde ikke har betalt skat af sine frynsegoder (EE) - Namminersomerullu- tik Oqartussani politikerit pi- sortalluunniit sisamaagaan- gata ataaseq, biiliminik ator- torissaartorsuarmik Nuummi Aqqusinersuaq aqqutigigaa- ngamiuk ilerasuttarsimas- saaq, nalunnginnamiuk uki- orpassuarni biilini nammineq nalunaarsukkaminut ilan- ngussimanagu. Biili taanna akileraartartut inussiarnisaar- lutik atukkiussimasaat, tama- tumunnga taarsiullugu ajun- ngitsorsiatut akileraaruteqaa- tigisassani. Ajunngitsorsianik, nali- nginnaasumik ukiumut 8.000 koruuninik naleqartartunik a- kileraarnissamut »puiguisi- masut« kikkuunersut naluar- put. Kisianni nunatsinni atu- garissaarnerpaajupput, tassa direktørit naalakkersuisunul- lu ilaasortat, aamma Nammi- nersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani ataasiak- kaani aqutsisut, soorlu KNR- imi aamma INI A/S-imi. Namminersornerullutik O- qartussat aktiaatileqatigiiffi- utaasa sinnerisa akileraamer- mut inatsisit malittarpaat. Nuup Kommuneata akile- raarnermut pisortaa Franklin Høegh Olsen oqarpoq, no- vemberimi nammineerluni nalunaarsukkanik tigusillat- taarlutik misissuinerminni paasisimagitsik, nalunaarsi- masut 75 procentii akileraar- tartuusut unneqqarissut, taakkulu ajunngitsorsiatik, soorlu biileqartitaanertik o- qarasuaateqartitaanertillu a- kileraaruteqaatigisimagaat. - Nalunaarsukkat takkus- suunnerat ilutigalugu, sulisut ataasiakkaat nalunaarsugaat assersuuppagut. Paasivarpul- lu inuit sisamaagaangamik pingasut 1996-imi aamma 1997-imi ajunngitsorsiatik a- kileraarutitigut akiliiffigisar- simagaat, Franklin Høegh Olsen oqarpoq. Nakkutilliinerup avataatigut Erseqqissaavoq Namminer- sornerullutik Oqartussani su- lisitsisut, tassa politikerit di- rektørillu ajunngitsorsiamin- nik nalunaartussaanerminnik naammassinnissimanngikkaa ngata, akileraaruserisarfiup direktørit politikerillu arlallit allaffigisarsimagai. - Amerlanertigut kikkut biileqartitaanersut naluneq a- jorparput. Taakkulu immer- sukkaminnut ilanngussisi- manngikkaangata akileraar- nissamut tunngaviliunneqar- toq qaffattarparput, akile- raartartumullu pineqartumut nalunaarutigalugu. - Soorunami ilaat nakkutil- liinitsinni qaangiinnartoor- tarsimavagut. Tamanna no- vemberimi immersukkanik tigusillattaarluta misissuinit- sinni uppemarsivarput. Tassa inuit sisamaagaangata ataa- seq ajunngitsorsiaminut aki- leraanngitsoortarsimavoq, nalinginnaasumillu atorfim- mut atatillugu biileqartinne- qartarput oqarasuaateqartin- neqartarlutillu, akileraarner- mut pisortaq oqarpoq. Direktørit politikerillu Erseqqissaavoq akileraan- ngitsoorsimasut pillugit paa- sissutissiisinnaanani. Paasis- sutissat tamakku inunnut tunngasorpiaapput, nipan- gersimasussaatitaanermilu i- laallutik. Politikerit taakkulu direk- tørii nammineerlutik immer- sukkaminni ajunngitsorsia- minnik ilanngussinngitsoor- tartuuppat? - Politikerinik atorfilinnil- lu arlaannaannilluunniit saq- qummiussinerlunniarata isu- maqatigiippugut, taamaam- mat apeqqutinnut oqaaseqaa- tissaqanngilanga, akivoq. Akileraarutinik naliliisar- tut akileraaruserisarfik qin- nuigisimavaat, atorfillit poli- tikerillu tamarmik nammi- neerlutik nalunaarsugarisi- masaannik misissueqqullu- gu. Ukiuni tallimani nammi- neerluni nalunaarsukkat tas- sani pineqarput, taamaam- mallu akileraarutissanik nali- liisartut naatsorsuutigaat un- tritilippaaluit misissorneqas- sasut. Kaj Kleist ajuusaarpoq Akileraarutinik naliliisartut siulittaasuat Ove Karl Ber- thelsen qujasorujussuuvoq, qaammaterpaalunni assor- tuuttoqareersoq Namminer- sornerullutik Oqartussat kiisami nalunaartussaanertik naammassinialermassuk. Namminersornerullutik O- qartussani direktøriuneq Kaj Kleist ippassaq nalunaarpoq, ajunngitsorsiat akileraarute- qaataasussat pillugit paasis- sutissat tamangajammik aki- leraaruserisarfimmut nassi- unneqartut. Taamaakkaluar- toq suli 1993-imi aamma 1994-imi akiliunneqarluni a- ngalanerit akileraaruteqaa- taasussat pillugit paasissutis- sat amigaatigineqarput. - Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisutut ta- makkuninnga nalunaartus- saatitaanini naammassisi- manngimmagu ajuusaaruti- gaara. - Maanna pissutsit ersarin- nerulerput. Ilaatigut pisorta- qarfinnut erseqqissaateqar- pugut, aammalu akileraar- nermut maleruagassat nalu- naartussaatitaanerlu sukan- nernerulersippagut, taamatut pisoqaqqissanngimmat, Kaj Kleist oqarpoq. Tamatuma saniatigut Namminersornerullutik O- qartussat maleruagassanik allakkiorput, qitiusumik al- laffeqarfimmit biilit, oqara- suaatit angallattakkat anger- larsimaffinnilu oqarasuaatit atugassiissutigineqartarneri- nut maleruagassanik. Akileraarnermi annertu- umik unioqqutitsineq Maanna politikerit atorfilit- taasalu ukiuni kingullerni tallimani nammineerlutik na- lunaarsugaannik misissueq- qissaarnissamut periarfissa- qartoqalerpoq. Misissuinis- saq taanna Nuummi akileraa- rutinik naliliisartut suliak- kiissutigaat. Pinngitsoorani Namminer- sornerullutik Oqartussani a- kileraarutitigut peqquserluu- teqarsimasut kingumoortu- mik akiligassinneqassapput. Tassanissaaq politikerit di- rektøriilu akileraanngitsoor- lutik annertuumik unioqqu- titsisimanertik piaarinaat- soorlutillu taamaaliorsima- nertik pillugu akiligassinne- qarsinnaapput. Akileraarnermut Pisorta- qarfimmi direktøri Kaare Hagemann siusinnerusukkut AG-mut oqarpoq, sulisitsisu- nut ataasiakkaanut, sulisitsi- sutut akileraartartutullu nali- nginnaasutut ajunngitsorsia- nik akileraaruteqaataasussa- nik nalunaartussaatitaaner- minnik unioqqutitsisimasu- nut akiligassiisoqartarsima- soq. Skattepoliti Nuup Kommuneanit erseq- qissaatigineqarpoq Nammi- nersornerullutik Oqartussani akileraanngitsoorsimasut a- kiliisinneqassanersut Akile- raarnermut Pisortaqarfiup aalajangigassarigaa, ajun- ngitsorsianulli akileraarutis- sat akilerneqartussaasut. Akileraarnermut Pisorta- qarfimmi direktøri Kaare Hagemann tamanut ammasu- mik unneqqarinnerminik ta- kutitsinissamut pinngitsaali- neqartutut misigisimasima- voq. Normumi kingullermi up- pernarsaammik takutitaqar- poq, 1997-imi biileqartitaa- nini nammineq nalunaarsuk- karnini ilanngussisimalluni. Aningaasaqarnermut naa- lakkersuisoq politikerini maannamut kisiartaalluni nammineq nalunaarsukkami- nik tamanut ammasumik saqqummiussaqarpoq. (EE) - Hver fjerde politiker eller chef i hjemmestyret må ryste i bukserne, når han kører i sin flotte luxusbil på Nuuks hovedgade Aqqusi- nersuaq med bevidstheden om, at den ikke er taget med i selvangivelsen i mange år. Endda en bil, skatteyderne venligst har stillet til rådig- hed mod, at han eller hun betaler skat af dette frynse- gode. Vi ved ikke, hvem det er, der har “glemt” at betale skat af dette frynsegode, der koster en almindelig skattey- der 8.000 kroner om året. Men det er landets mest pri- viligerede gruppe, nemlig direktører og landsstyremed- lemmer, og ledelsen for enkelte virksomheder i hje- mestyret, som KNR og INI A/S. Resten af hjemmesty- rets aktieselskaber følger skattelovgivningen. Nuup Kommuneas skatte- chef, Franklin Høegh Olsen siger, at en stikprøve i sel- vangivelserne i november viser, at 75 procent har op- ført sig som den gode skatte- borger og betalt skat af fryn- segoderne, som tjenestebil og fri telefon. - Vi sammenlignede de indberetninger, vi fik ind på det tidspunkt, med hver en- kelt medarbejders selvangi- velse. Og de viser, at tre ud af fire har betalt skat af sit frynsegode i 1996 og 1997, siger Franklin Høegh Olsen. Uden om kontrol Han understreger, at selvom arbejdsgiverne i hjemmesty- ret, altså de selvsamme poli- tikere og direktører ikke har opfyldt deres oplysningspligt over frynsegoder, så har skatteforvaltningen skrevet en del breve til direktører og politikere. - I mange tilfælde var vi klar over, at en person havde en bil stillet til rådighed. Når den ikke var opført i selvan- givelsen, så satte vi beskat- ningsgrundlaget op, og med- delte det til skatteborgeren. - Selvfølgelig var der nog- le, der slap igennen vores kontrol. Det fik vi bevis på i vores stikprøve fra novem- ber. Det er altså hver fjerde, der ikke har betalt af sine frynsegoder, som typisk er tjenestebiler og fri telefoner, siger skattechefen. Politikere og direktører Han understreger, at han ikke kan oplyse om skattesynder- ne. Det er personfølsomme oplysninger, og er som sådan omfattet af tavshedspligten. Er det både politikere og deres direktører, der har undladt at tage frynsegoder- ne med i selvangivelsen? - Vi er blevet enige om ikke at hænge nogen ud, hverken politikere eller em- bedsmænd, så derfor har jeg ingen kommentarer til dit spørgsmål, svarer han. Ligningskommissionen har bedt forvaltningen om at undersøge alle involverede embedsmænd og politikeres selvangivelser. Det er selv- angivelser, der strækker sig over fem år, derfor regner ligningskommissionen med, at det bliver flere hundreder, der skal granskes. Kaj Kleist beklager Formanden for ligningskom- missionen, Ove Karl Berthel- sen er nærmest taknemmelig over, at hjememstyret ende- lig tager sig sammen til at overholde sin oplysnings- pligt, efter flere måneders tovtrækkeri. Hjemmestyrets admini- strerende direktør Kaj Kleist meddelte forleden, at stort set alle oplysninger om skat- tepligtige frynsegoder er sendt til skatteforvaltningen. Der mangler dog oplysninger om skattepligtige frirejser fra 1993 og 1994. - Jeg beklager, at hjemme- styret ikke har opfyldt for- pligtelsen til som arbejdsgi- ver at oplyse om disse ting. - Der er nu skabt klarhed om forholdene. Vi har blandt overfor direktoraterne klar- gjort og indskærpet skatte- reglerne og oplysningsplig- ten på en sådan måde, at pro- blemerne ikke opstår igen, siger Kaj Kleist. Desuden har hjemmestyret udarbejdet skriftlige ret- ningslinier for brug af cen- traladministrationens tjene- stebiler, mobiltelefoner og faste telefoner i hjemmet. Grov skattesnyd Nu er der skabt mulighed for at kulegrave politikerne og deres embedsmænds selvan- givelser fra de sidste fem år. Denne undersøgelse er be- stilt af ligningskommissio- nen i Nuuk. Der vil helt givet være efterregninger til hjemmesty- rets egne skattesyndere. Der kan altså også blive tale om bøder til både politikere og deres direktører for grov og uagtsom skatteunddragelse. Skattedirektør Kaare Ha- geman har tidligere til AG oplyst, at der er givet sådan nogle bøder til enkelte ar- bejdsgivere, som både har overtrådt deres indberet- ningspligt over skattepligtige frynsegoder som arbejdsgi- ver og oplysningspligt som almindelig skatteborger. Skattepoliti Nuuk Kommune understre- ger, at det er skattedirektora- tet, der skal tage beslutning om en eventuel bøde, til hjemmestyrets skatteunddra- gere, men skatten for frynse- goder skal betales. Skattedirektør Kaare Hag- emann har følt sig tvunget til at rense sig selv overfor offentligheden. I sidste nummer viste han dokumentation for, at han har taget sin tjenestebil med i sin selvangivelse for 1997. Landsstyremedlem for økonomi og boliger, Daniel Skifte er foreløbig den eneste politiker, der har offentlig- gjort sin sidste selvangivelse. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.