Atuagagdliutit - 04.02.1999, Page 6

6 • TIRSDAG 4. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Pissaanilinni siuttut
akileraartinneqalerput
Namminersornerusuni qullersat nalunaarsugaannik
tigusillattaarluni misissuinermi paasineqarpoq,
sisamaagaangata ataaseq ajunngitsorsiaminut
akileraanngitsoortartoq
Politikerit atoifilittaallu bileqarsimanerminnut atatillugu 40.000 kroninik akileraarnikkut
akiitsoqarsinnaapput, ukiut tallimat nalunaarsortarsimanngikkunikkit.
Både direktøren og landsstyremedlemmet kan få en regning på 40.000 kroner,
for fem års manglende skattebetaling af den frie tjenestebil.
Skatteregning til magtelite
En stikprøveundersøgelse af hjemmestyretoppens
selvangivelser viser, at hver fjerde ikke har
betalt skat af sine frynsegoder
(EE) - Namminersomerullu-
tik Oqartussani politikerit pi-
sortalluunniit sisamaagaan-
gata ataaseq, biiliminik ator-
torissaartorsuarmik Nuummi
Aqqusinersuaq aqqutigigaa-
ngamiuk ilerasuttarsimas-
saaq, nalunnginnamiuk uki-
orpassuarni biilini nammineq
nalunaarsukkaminut ilan-
ngussimanagu. Biili taanna
akileraartartut inussiarnisaar-
lutik atukkiussimasaat, tama-
tumunnga taarsiullugu ajun-
ngitsorsiatut akileraaruteqaa-
tigisassani.
Ajunngitsorsianik, nali-
nginnaasumik ukiumut 8.000
koruuninik naleqartartunik a-
kileraarnissamut »puiguisi-
masut« kikkuunersut naluar-
put. Kisianni nunatsinni atu-
garissaarnerpaajupput, tassa
direktørit naalakkersuisunul-
lu ilaasortat, aamma Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaani ataasiak-
kaani aqutsisut, soorlu KNR-
imi aamma INI A/S-imi.
Namminersornerullutik O-
qartussat aktiaatileqatigiiffi-
utaasa sinnerisa akileraamer-
mut inatsisit malittarpaat.
Nuup Kommuneata akile-
raarnermut pisortaa Franklin
Høegh Olsen oqarpoq, no-
vemberimi nammineerluni
nalunaarsukkanik tigusillat-
taarlutik misissuinerminni
paasisimagitsik, nalunaarsi-
masut 75 procentii akileraar-
tartuusut unneqqarissut,
taakkulu ajunngitsorsiatik,
soorlu biileqartitaanertik o-
qarasuaateqartitaanertillu a-
kileraaruteqaatigisimagaat.
- Nalunaarsukkat takkus-
suunnerat ilutigalugu, sulisut
ataasiakkaat nalunaarsugaat
assersuuppagut. Paasivarpul-
lu inuit sisamaagaangamik
pingasut 1996-imi aamma
1997-imi ajunngitsorsiatik a-
kileraarutitigut akiliiffigisar-
simagaat, Franklin Høegh
Olsen oqarpoq.
Nakkutilliinerup
avataatigut
Erseqqissaavoq Namminer-
sornerullutik Oqartussani su-
lisitsisut, tassa politikerit di-
rektørillu ajunngitsorsiamin-
nik nalunaartussaanerminnik
naammassinnissimanngikkaa
ngata, akileraaruserisarfiup
direktørit politikerillu arlallit
allaffigisarsimagai.
- Amerlanertigut kikkut
biileqartitaanersut naluneq a-
jorparput. Taakkulu immer-
sukkaminnut ilanngussisi-
manngikkaangata akileraar-
nissamut tunngaviliunneqar-
toq qaffattarparput, akile-
raartartumullu pineqartumut
nalunaarutigalugu.
- Soorunami ilaat nakkutil-
liinitsinni qaangiinnartoor-
tarsimavagut. Tamanna no-
vemberimi immersukkanik
tigusillattaarluta misissuinit-
sinni uppemarsivarput. Tassa
inuit sisamaagaangata ataa-
seq ajunngitsorsiaminut aki-
leraanngitsoortarsimavoq,
nalinginnaasumillu atorfim-
mut atatillugu biileqartinne-
qartarput oqarasuaateqartin-
neqartarlutillu, akileraarner-
mut pisortaq oqarpoq.
Direktørit politikerillu
Erseqqissaavoq akileraan-
ngitsoorsimasut pillugit paa-
sissutissiisinnaanani. Paasis-
sutissat tamakku inunnut
tunngasorpiaapput, nipan-
gersimasussaatitaanermilu i-
laallutik.
Politikerit taakkulu direk-
tørii nammineerlutik immer-
sukkaminni ajunngitsorsia-
minnik ilanngussinngitsoor-
tartuuppat?
- Politikerinik atorfilinnil-
lu arlaannaannilluunniit saq-
qummiussinerlunniarata isu-
maqatigiippugut, taamaam-
mat apeqqutinnut oqaaseqaa-
tissaqanngilanga, akivoq.
Akileraarutinik naliliisar-
tut akileraaruserisarfik qin-
nuigisimavaat, atorfillit poli-
tikerillu tamarmik nammi-
neerlutik nalunaarsugarisi-
masaannik misissueqqullu-
gu. Ukiuni tallimani nammi-
neerluni nalunaarsukkat tas-
sani pineqarput, taamaam-
mallu akileraarutissanik nali-
liisartut naatsorsuutigaat un-
tritilippaaluit misissorneqas-
sasut.
Kaj Kleist ajuusaarpoq
Akileraarutinik naliliisartut
siulittaasuat Ove Karl Ber-
thelsen qujasorujussuuvoq,
qaammaterpaalunni assor-
tuuttoqareersoq Namminer-
sornerullutik Oqartussat
kiisami nalunaartussaanertik
naammassinialermassuk.
Namminersornerullutik O-
qartussani direktøriuneq Kaj
Kleist ippassaq nalunaarpoq,
ajunngitsorsiat akileraarute-
qaataasussat pillugit paasis-
sutissat tamangajammik aki-
leraaruserisarfimmut nassi-
unneqartut. Taamaakkaluar-
toq suli 1993-imi aamma
1994-imi akiliunneqarluni a-
ngalanerit akileraaruteqaa-
taasussat pillugit paasissutis-
sat amigaatigineqarput.
- Namminersornerullutik
Oqartussat sulisitsisutut ta-
makkuninnga nalunaartus-
saatitaanini naammassisi-
manngimmagu ajuusaaruti-
gaara.
- Maanna pissutsit ersarin-
nerulerput. Ilaatigut pisorta-
qarfinnut erseqqissaateqar-
pugut, aammalu akileraar-
nermut maleruagassat nalu-
naartussaatitaanerlu sukan-
nernerulersippagut, taamatut
pisoqaqqissanngimmat, Kaj
Kleist oqarpoq.
Tamatuma saniatigut
Namminersornerullutik O-
qartussat maleruagassanik
allakkiorput, qitiusumik al-
laffeqarfimmit biilit, oqara-
suaatit angallattakkat anger-
larsimaffinnilu oqarasuaatit
atugassiissutigineqartarneri-
nut maleruagassanik.
Akileraarnermi annertu-
umik unioqqutitsineq
Maanna politikerit atorfilit-
taasalu ukiuni kingullerni
tallimani nammineerlutik na-
lunaarsugaannik misissueq-
qissaarnissamut periarfissa-
qartoqalerpoq. Misissuinis-
saq taanna Nuummi akileraa-
rutinik naliliisartut suliak-
kiissutigaat.
Pinngitsoorani Namminer-
sornerullutik Oqartussani a-
kileraarutitigut peqquserluu-
teqarsimasut kingumoortu-
mik akiligassinneqassapput.
Tassanissaaq politikerit di-
rektøriilu akileraanngitsoor-
lutik annertuumik unioqqu-
titsisimanertik piaarinaat-
soorlutillu taamaaliorsima-
nertik pillugu akiligassinne-
qarsinnaapput.
Akileraarnermut Pisorta-
qarfimmi direktøri Kaare
Hagemann siusinnerusukkut
AG-mut oqarpoq, sulisitsisu-
nut ataasiakkaanut, sulisitsi-
sutut akileraartartutullu nali-
nginnaasutut ajunngitsorsia-
nik akileraaruteqaataasussa-
nik nalunaartussaatitaaner-
minnik unioqqutitsisimasu-
nut akiligassiisoqartarsima-
soq.
Skattepoliti
Nuup Kommuneanit erseq-
qissaatigineqarpoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussani
akileraanngitsoorsimasut a-
kiliisinneqassanersut Akile-
raarnermut Pisortaqarfiup
aalajangigassarigaa, ajun-
ngitsorsianulli akileraarutis-
sat akilerneqartussaasut.
Akileraarnermut Pisorta-
qarfimmi direktøri Kaare
Hagemann tamanut ammasu-
mik unneqqarinnerminik ta-
kutitsinissamut pinngitsaali-
neqartutut misigisimasima-
voq.
Normumi kingullermi up-
pernarsaammik takutitaqar-
poq, 1997-imi biileqartitaa-
nini nammineq nalunaarsuk-
karnini ilanngussisimalluni.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq politikerini
maannamut kisiartaalluni
nammineq nalunaarsukkami-
nik tamanut ammasumik
saqqummiussaqarpoq.
(EE) - Hver fjerde politiker
eller chef i hjemmestyret må
ryste i bukserne, når han
kører i sin flotte luxusbil på
Nuuks hovedgade Aqqusi-
nersuaq med bevidstheden
om, at den ikke er taget med
i selvangivelsen i mange år.
Endda en bil, skatteyderne
venligst har stillet til rådig-
hed mod, at han eller hun
betaler skat af dette frynse-
gode.
Vi ved ikke, hvem det er,
der har “glemt” at betale skat
af dette frynsegode, der
koster en almindelig skattey-
der 8.000 kroner om året.
Men det er landets mest pri-
viligerede gruppe, nemlig
direktører og landsstyremed-
lemmer, og ledelsen for
enkelte virksomheder i hje-
mestyret, som KNR og INI
A/S. Resten af hjemmesty-
rets aktieselskaber følger
skattelovgivningen.
Nuup Kommuneas skatte-
chef, Franklin Høegh Olsen
siger, at en stikprøve i sel-
vangivelserne i november
viser, at 75 procent har op-
ført sig som den gode skatte-
borger og betalt skat af fryn-
segoderne, som tjenestebil
og fri telefon.
- Vi sammenlignede de
indberetninger, vi fik ind på
det tidspunkt, med hver en-
kelt medarbejders selvangi-
velse. Og de viser, at tre ud
af fire har betalt skat af sit
frynsegode i 1996 og 1997,
siger Franklin Høegh Olsen.
Uden om kontrol
Han understreger, at selvom
arbejdsgiverne i hjemmesty-
ret, altså de selvsamme poli-
tikere og direktører ikke har
opfyldt deres oplysningspligt
over frynsegoder, så har
skatteforvaltningen skrevet
en del breve til direktører og
politikere.
- I mange tilfælde var vi
klar over, at en person havde
en bil stillet til rådighed. Når
den ikke var opført i selvan-
givelsen, så satte vi beskat-
ningsgrundlaget op, og med-
delte det til skatteborgeren.
- Selvfølgelig var der nog-
le, der slap igennen vores
kontrol. Det fik vi bevis på i
vores stikprøve fra novem-
ber. Det er altså hver fjerde,
der ikke har betalt af sine
frynsegoder, som typisk er
tjenestebiler og fri telefoner,
siger skattechefen.
Politikere og direktører
Han understreger, at han ikke
kan oplyse om skattesynder-
ne. Det er personfølsomme
oplysninger, og er som sådan
omfattet af tavshedspligten.
Er det både politikere og
deres direktører, der har
undladt at tage frynsegoder-
ne med i selvangivelsen?
- Vi er blevet enige om
ikke at hænge nogen ud,
hverken politikere eller em-
bedsmænd, så derfor har jeg
ingen kommentarer til dit
spørgsmål, svarer han.
Ligningskommissionen
har bedt forvaltningen om at
undersøge alle involverede
embedsmænd og politikeres
selvangivelser. Det er selv-
angivelser, der strækker sig
over fem år, derfor regner
ligningskommissionen med,
at det bliver flere hundreder,
der skal granskes.
Kaj Kleist beklager
Formanden for ligningskom-
missionen, Ove Karl Berthel-
sen er nærmest taknemmelig
over, at hjememstyret ende-
lig tager sig sammen til at
overholde sin oplysnings-
pligt, efter flere måneders
tovtrækkeri.
Hjemmestyrets admini-
strerende direktør Kaj Kleist
meddelte forleden, at stort
set alle oplysninger om skat-
tepligtige frynsegoder er
sendt til skatteforvaltningen.
Der mangler dog oplysninger
om skattepligtige frirejser fra
1993 og 1994.
- Jeg beklager, at hjemme-
styret ikke har opfyldt for-
pligtelsen til som arbejdsgi-
ver at oplyse om disse ting.
- Der er nu skabt klarhed
om forholdene. Vi har blandt
overfor direktoraterne klar-
gjort og indskærpet skatte-
reglerne og oplysningsplig-
ten på en sådan måde, at pro-
blemerne ikke opstår igen,
siger Kaj Kleist.
Desuden har hjemmestyret
udarbejdet skriftlige ret-
ningslinier for brug af cen-
traladministrationens tjene-
stebiler, mobiltelefoner og
faste telefoner i hjemmet.
Grov skattesnyd
Nu er der skabt mulighed for
at kulegrave politikerne og
deres embedsmænds selvan-
givelser fra de sidste fem år.
Denne undersøgelse er be-
stilt af ligningskommissio-
nen i Nuuk.
Der vil helt givet være
efterregninger til hjemmesty-
rets egne skattesyndere. Der
kan altså også blive tale om
bøder til både politikere og
deres direktører for grov og
uagtsom skatteunddragelse.
Skattedirektør Kaare Ha-
geman har tidligere til AG
oplyst, at der er givet sådan
nogle bøder til enkelte ar-
bejdsgivere, som både har
overtrådt deres indberet-
ningspligt over skattepligtige
frynsegoder som arbejdsgi-
ver og oplysningspligt som
almindelig skatteborger.
Skattepoliti
Nuuk Kommune understre-
ger, at det er skattedirektora-
tet, der skal tage beslutning
om en eventuel bøde, til
hjemmestyrets skatteunddra-
gere, men skatten for frynse-
goder skal betales.
Skattedirektør Kaare Hag-
emann har følt sig tvunget til
at rense sig selv overfor
offentligheden.
I sidste nummer viste han
dokumentation for, at han
har taget sin tjenestebil med i
sin selvangivelse for 1997.
Landsstyremedlem for
økonomi og boliger, Daniel
Skifte er foreløbig den eneste
politiker, der har offentlig-
gjort sin sidste selvangivelse.
ASS./ FOTO: AG