Atuagagdliutit - 04.02.1999, Blaðsíða 8

8 ■ TIRSDAG 4. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Stop misbrug af børn
Voksne er bevidste nok om, hvad de gør, når de
misbruger børn seksuelt, siger Najaaraq Halsøe,
der i flere år selv blev misbrugt af sin stedfar
Najaaraq Halsøe-p 27-inik ukioqarluni kiisami akueraa, angutissaminit atornerlunneqartar-
simanini nammineq pisuussutiginagu, angutissaali tamatumunnga pisuusoq.
I en alder af 27 er Najaaraq Halsøe endelig nået til den konklussion, at stedfaderens
misbrug af hende ikke var hendes egen skyld, men hendes stedfaders.
NUUK(LRH) - Hver gang
jeg læser om en retssag i AG,
hvor en voksen har misbrugt
et barn eller flere børn på den
ene eller anden måde, vælter
tankerne op i mig, fortæller
den 27-årige Najaaraq Hal-
søe.
- Nu må det altså snart
stoppe. Voksne er udmærket
godt klar over, hvor grænser-
ne går - hvor grænserne for
seksuelt misbrug går. Voks-
ne må lære at stoppe, før de
ødelægger børnene.
- Og så kan jeg slet ikke
holde op med at tænke på
Mikeline. Hvor må hun have
haft det forfærdeligt. Hvor
må hun have været ensom.
Hvor må hun have været
bange. Hun har måske råbt
og råbt, men ingen har hørt
hende.
- Hvis jeg var millionær,
ville jeg rejse over for at se
hendes grav og for at fortæl-
le hendes forældre, at jeg
føler så inderligt med dem,
siger Najaaraq med tårer i
øjnene.
Stedfar misbrugte hende
Najaaraq har haft en meget
forvirret og omskiftelig barn-
dom med megen flytteri mel-
lem Nuuk og llulissat og
mellem moderen og mormo-
deren.
Najaaraq lærte først sin
biologiske far at kende, da
hun var ni år. Men da hun var
syv år, mødte hendes mor sin
kommende mand. Sammen
fik de fire børn.
- Jeg var så misundelig på
børn, som havde fædre, og
jeg var utrolig jaloux på mine
søskende, som havde en far.
Derfor spurgte jeg en dag
min mor, mens hun og min
stedfar var i et festligt lag,
om ikke jeg måtte kalde min
stedfader for far. Min mor
blev simpelthen så glad og
bad mig om at spørge ham
selv. Også han blev glad.
Men på sin helt egen måde.
- Han bad mig komme og
sætte mig på skøddet af ham.
Og det gjorde jeg selvfølge-
lig. Jeg var glad og lagde
armene om halsen på ham.
Men så begyndte han at ae
mig op og ned ad ryggen på
en måde, som jeg ikke brød
mig om, uden at jeg rigtigt
kunne forklare, hvorfor jeg
syntes det var ubehageligt.
- Derefter hviskede han til
mig, at vi skulle være sam-
men i aften. Jeg var på det
tidspunkt ni år og forstod
ikke, hvad han mente. Vi var
jo sammen. Nej, ikke på den
måde, sagde han. Når vi er
kommet i seng, skal vi være
sammen, sagde han.
- Jeg blev bange og også
utrolig flov, så jeg sagde ikke
noget til mor.
Najaaraq husker ikke, at
der skete yderligere den
aften. Måske blev han for
fuld, eller også glemte han
det igen. Men oplevelsen var
ubehagelig. Alligevel var
Najaaraq glad for, at også
hun nu havde én hun kunne
kalde far.
Nev mig over det hele
Et par år senere begyndte
stedfaderen for alvor at blive
ubehageligt nærgående over-
for Najaaraq.
- Da jeg var 11 år, og vi var
flyttet til Nuuk, fordi min
stedfader skulle på uddannel-
se som organist, husker jeg
den næste af mange ubeha-
gelige ting med min stedfa-
der.
- Min bedstemoder lå på
sygehuset. Min mor og mine
søskende sov i et andet
værelse, da jeg vågnede og
følte det som om jeg havde
ondt i hele kroppen og ikke
kunne røre mig ud af stedet.
Da jeg åbnede øjnene, så jeg
min stedfader sidde ved min
sengekant. I begyndelsen
lagde jeg slet ikke mærke til,
at han rørte ved mig. Men
efterhånden som jeg kom
mere til mig selv, kunne jeg
mærke, at han sad og nev
mig over hele kroppen. Det
var meget, meget ubehage-
ligt.
- Han var ikke fuld, husker
jeg. Så begyndte jeg at ryste
over hele kroppen og græde.
Jeg råbte, at jeg ville sladre
til mor. Ti stille, sagde han.
Du vækker dine søskende.
Jeg sagde, at det var i orden,
for så kunne de se, hvad han
var for én. Hvis du fortæller
det til nogen, så får du aldrig
dine søskende at se igen, sva-
rede han mig. Det er din
skyld det hele.
- Jeg blev så bange, at jeg
ikke sagde noget til nogen.
- Og sådan var han meget
tit overfor mig, og det uanset
om han var fuld eller ej. Og
jeg fortalte det aldrig til
nogen, fordi jeg var bange
for, at jeg ikke skulle se mine
søskende igen.
Værste oplevelse
Najaaraq føler, at hun i dag
er ved at få styr på sin til-
værelse. Hun er kommet så
vidt, at hun har indset, at fej-
len ikke lå hos hende, men
hos hendes stedfader. Derfor
er hun heller ikke betænkelig
ved at stå frem med navn og
billede, når hun fortæller om
sine oplevelser med sin sted-
fader. Hun håber, at det, at
hun taler åbent om det, får
folk til at tale noget mere om
seksuel misbrug af børn. For
jo mere vi taler om det, jo
mere kan vi begrænse det,
siger hun.
Alligevel kan hun næsten
ikke få sig selv til at fortsæt-
te, da hun kommer til den
værste begivenhed, hun har
været udsat for i forbindelse
med hendes stedfaders mis-
brug af hende.
Tårerne strømmer ned ad
kinderne på Najaaraq mens
hun fortæller:
- En dag jeg kom hjem fra
skole, kunne jeg se, at der var
gang i den derhjemme. Både
mor og stedfar var fulde. Og
jeg vidste, hvad der så skulle
ske. Hvis det gik godt, skulle
jeg bare passe de andre børn,
ellers...
- Jeg besluttede, at jeg vil-
le sove lidt, da jeg kom hjem
fra skole. For søvn ville jeg
ikke få senere, det vidste jeg.
- Jeg vågnede sent på afte-
nen og var meget sulten. I
stuen kunne jeg se, at stedfar
og mor lå på gulvet sanseløse
af druk. Jeg smurte mig en
mad og satte mig på sofaen
for at spise. Og pludselig fik
jeg et chok. Jeg fik øje på
min stedfader, som lå på gul-
vet, med det ene øje åben, og
han lå og stirrede på mig. Jeg
tabte maden ned ad mig og
kunne ikke røre mig ud af
stedet.
- Jeg vidste, hvad der nu
kom.
- Jeg ved godt, hvad unge
piger har brug for, sagde han.
Og jeg var så angst, at mine
tænder klaprede. Jeg forsøgte
at rejse mig fra sofaen, men
han fik fat i mit lange hår og
kaldte mig en dum kælling -
luder.
- Nu skal du se, hvad der
sker med unge piger, sagde
han. Jeg forsøgte at lukke
øjnene, men han slog ud efter
mig og sagde, at jeg skulle
holde øjnene åbne, og at jeg
ville få tæsk, hvis ikke jeg
kiggede. Og mens jeg kigge-
de tog han tøjet af min mor.
Samtidig med at han hele
tiden truede mig, bollede han
min bevidstløse mor for
øjnene af mig.
- Det er alt sammen din
skyld, sagde han, da han var
færdig.
- Da han var faldet i søvn,
var jeg helt ude af den. Og
jeg besluttede, at det ikke
kunne blive ved. Min mor
måtte have det at vide. Jeg
kunne ikke klare mere, for-
tæller Najaaraq, som på det
tidspunkt lige var blevet kon-
firmeret.
Fortalte mor det
Najaaraq fik vækket sin mor
fra hendes dødlignende søvn
og fik fortalt hende, hvad
hun længe havde villet for-
tælle hende.
- Jeg sparkede hende, så
hun kunne vågne og høre,
hvad jeg havde været ude for.
- Mor blev meget gal og
gik ind til min stedfader med
en kniv i hånden. Hun ville
stikke ham ned. Men jeg
overtalte hende til at lade
være. Vi børn havde ikke
brug for, at hun sad i anstal-
ten, mens han var udenfor.
Så slog vi armene om hinan-
den og græd.
- Mor blev aldrig den sam-
me. Hun bebrejdede sig selv,
det der var sket.
Herefter stoppede stedfa-
deren de seksuelle tilnærmel-
ser overfor Najaaraq, men
han holdt ikke op med at
genere hende. Hans chikane
ændrede sig blot.
- Det var dejligt at slippe
for hans berøringer. Men han
var så grov i sin mund over-
for mig. Han kaldte mig en
dum tøs og andre grove ting.
Jeg holdt op med at interes-
sere mig for min skolegang
og gik tidligt ud.
Sommerfuglen hjalp
Najaaraq følte på et tids-
punkt, at livet var for be-
sværligt at leve. Hun var ale-
ne hjemme og spekulerede
over, hvordan hun bedst kun-
ne stoppe det liv hun var
igang med at leve.
- Det var en dejlig dag og
vinduet stod åbent. Mens jeg
sad og tænkte over livet, kom
der en sommerfugl ind i stu-
en. Mon den kan hjælpe mig,
tænkte jeg. Jeg ved ikke hvor
længe det stod på. Men det
var som om sommerfuglen
talte til mig. Den rørte med
sine vinger min kind, som for
at fortælle mig, at livet alli-
gevel var værd at leve.
- Bagefter tænkte jeg. Ja en
sommerfugl begynder som
en pubbe, men når den kom-
mer ud er den en flot som-
merfugl. Det var en meget
mærkelig oplevelse, som jeg
var meget glad for. Det var
som om sommerfuglen gav
mig kræfter til at komme
videre. Og kort efter var den
fløjet sin vej igen. Men det
føltes som om, at den havde
givet mig fornyede kræfter
til at leve livet.
Falsk veninde
Da Najaaraq var 17 år fandt
hun endelig en veninde, hun
følte hun kunne stole på, og
hun fortalte denne noget
ældre veninde om sine ople-
vesler med sin stedfar.
- Og så skulle det vise sig,
at jeg igen skulle misbruges.
For denne veninde begyndte
at gøre tilnærmelser til mig.
Men det fik min bedstemor
heldigvis stoppet, da jeg for-
talte hende om det.
Det er først nu i en alder af
27 år, at Najaaraq er igang
med for alvor at bearbejde de
forfærdelige oplevelser hun
har været igennem. Hendes
mange raserianfald er blevet
færre og spiritus er ikke løs-
ningen, har hun fundet ud af.
Og heldigvis for det.
- Jeg har en søn på tre år.
Og det ville være synd for
ham, hvis han skulle opleve
en mor fyldt med frustratio-
ner. Men-min tidligere mand
gik fra mig, fordi han ikke
kunne holde mine hysteriske
anfald ud. Nu er jeg begyndt
at gå til psykolog, uden at
være flov over det, jeg har
oplevet. Så jeg skal nok
komme igennem det.
- Men det er stadig sådan,
at jeg vågner og er grædefær-
dig og meget gal eller ked af
det. Det vil jeg meget gerne
ud af. Og fordi jeg er nødt til
at komme igennem dette ale-
ne, har jeg været nødt til at
sige til min nye kæreste, som
jeg holder meget af, at vi
ikke kan ses mere. Jeg må ud
af mine problemer før, jeg
igen kan engagere mig i et
forhold.
Najaaraqs mor blev skilt
fra stedfaderen i 1989 og den
1. marts 1992 begik hun
selvmord på stedfaderens
fødselsdag. Året efter på
samme dato begik stedfade-
ren selvmord.
- Jeg forstår godt mor. Hun
havde det ikke nemt.
Namminersulivinneq - aap
piareerutta alloriarfigissavarput
Selvstændighed - ja
vi ta’r skridtet når vi er klar
Tassa ATASSUT
Det er ATASSUT
Takuss’ - Utiss’ ATASSUT
Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst
Sunniutilik - Indflydelse
Tatiginassusilik - Tillidsfuld
ASS J FOTO: AG