Atuagagdliutit - 04.02.1999, Side 32

Ilisimatuut Avanersuarmi appat 500.000-it missaanniittul ikileriarsimaneri- Forskerne har ikke sporet en nedgang i bestanden på de cirka 500.000
nik malussanngillat. Kalaallilli Nunaata Kitaata sineriaani appaqarfinni lomvier, der befinder sig i Thuleområdet. Til gængæld har mange lomvie-
amerlasuuni appat ikileriarujussuarsimapput. kolonier langs Grønlands vestkyst været udsat for drastiske nedgange.
78888
17
fe
CTJ
Appat ulaperuluttartuupput
Ilisimatuut pernarlutik appat sulisarnerat takutippaa
KØBENHAVN(CSL) - In-
narsuarni portusuuni appat e-
qiterussimasut qutsatiinna-
gassaapput. Ullormi ilunger-
suaffissaq takkuttussaavoq,
amerlanernut qasutaviffiu-
sussaq.
Tamanna Apparsuarni ap-
pat ilisimatusarfigineqarne-
rini uppernarsineqarpoq,
Apparsuillu taakku immamut
sikuneq ajortumut, Avaner-
suarmi tappiorannartuniit aa-
lisakkanut, puisinut arfernul-
lu nerisassaqarfissuarmut u-
ngasinngitsumiipput.
Aasat kingulliit pingasut i-
lisimatuut marluk, Knud
Falk aamma Kaj Kampp A-
vanersuarmi appanik misis-
suisimapput, Kalaallillu Nu-
naanni appat tamarmiusut af-
faat tassaniipput.
Ilisimatuut aatsaat pernar-
lutik appat piaraqarfitik qi-
mallugit ulloq suliffigisarta-
gaat iluamik paasisaqarfi-
gaat. Inuunerat akkorderlutik
sulisartunut sanilliukkaanni
allaanngilaq akkorderlutik
sulisut eqqissisimaaginnal-
lartut.
Ullormi nalinginnaasumi
appat aappariit ataatsimik pi-
arallit aappaa ulloq aallarner-
lugu 40-50 kilometerini neri-
niarfissaminnut timmisar-
poq. Tassani nalunaaquttap
akunnerini sisamani piniarlu-
ni alloqattaartarpoq, nalunaa-
quttap akunnerini marlunni
50 meterit angullugit itissusi-
limmut, pisassami najugaan-
nut aqqaqattaartarluni. Taa-
maakkaluartoq aalisakkat ar-
fineq pingasuinnaat pisari-
sarpai.
Anersaartorneq
Sakkukillisaataasutullu o-
qaatigineqassaaq appap nalu-
naaquttap akunneri arfinillit
imaani mitsimalluni aner-
viernes putten sig sammen
på de tårnhøje klippeskrånin-
ger er dem velundt. Forude
venter en hård arbejdsdag,
som ville tage pippet fra de
fleste.
Det viser nye forsknings-
resultater af lomvierne ved
klippefæstningen Appaarsuit
tæt ved det isfri Nordvandet,
der er Thules spisekammer
med alt fra mikroskopisk
plankton til fisk, sæler og
hvaler.
De sidste tre sommere har
de to forskere Knud Falk og
Kaj Kampp studeret lomvier
i Thule, hvor halvdelen af
alle lomvier i Grønland fin-
des.
For første gang har forske-
re fået reelt indblik i polar-
lomviernes arbejdsdag, når
saartornermut atortarmagit.
Ulloq suliffiusoq naaleraa-
ngat aalisagaq ataaseq kim-
missiullugu innamut uterluni
40-50 kilometerini timmisar-
poq. Aalisagaq ataasiinnaq
kimmiarsinnaavaa, appammi
aalisagaq siumut saatillugu
kimmiartarpaa, tassa tukimut
de er væk fra redehylden. Et
liv, som får akkordarbejde til
at virke som det rene ferie-
arbejde.
En normal arbejdsdag for
et lomviepar med en fugle-
unge i reden starter således
med en 40-50 kilometers
flyvetur ud til fangstedet.
Her bruger den fire timer på
at dykke efter bytte, heraf de
to timer på dybder ned til
omkring 50 meter, hvor byt-
tet befinder sig. Alligevel
bliver det kun til otte fisk.
Puste ud
Et formildende træk er det
dog, at lomvien trods alt
benytter seks timer til at
puste ud på vandet. Ved
arbejdsdagens afslutning be-
giver den sig med fisken i
munden ud på endnu en 40-
saatinnagu. Appap isarukit-
sutut naajatullu nerisani me-
riaarineq ajorpai.
Innami ineqarfianni aappa-
asoq utaqqisarpoq, nalunaa-
quttap akunnerini kingullerni
aqqaneq marlunni piara-
tuartik paaralugu, aappanilu
paarlattussanngortarlugu.
Appat piniassallugit piu-
maneqarluartuupput, kisian-
ni ilisimatuut Avanersuarmi
appat 500.000-it missaanniit-
tut ikileriarsimanerinik ma-
50 kilometers flyvetur til-
bage til klippehylden. Der er
kun plads til en fisk, for lom-
vien bærer fisken på langs og
ikke på tværs i næbbet.
I modsætning til pingviner
og måger kan lomvien ikke
gylpe slugt føde op.
Hjemme venter magen,
som de sidste 12 timer har
passet enebarnet på rede-
hylden, og som nu tager fat
på 2. skifte.
Lomvieme er et eftertrag-
tet byttet, men forskerne har
ikke sporet en nedgang i
bestanden på de cirka
500.000 lomvier,‘ der befin-
der sig i Thuleområdet. Det
skyldes, at der kun er om-
kring 100 jægere i hele om-
rådet, og at mange kolonier
ligger langt væk fra bebyg-
gelser.
80 95
lussanngillat. Tamaani aal-
laaniartartut 100-t missaan-
naanniinnerat aammalu ap-
paqarfippassuit najugaqar-
finnut ungasissumiinnerat ta-
matumunnga peqqutaavoq.
Kujasinnerusumili taa-
maanngilaq, Kalaallimmi
Nunaata kitaata sineriaani
appaqarfinni amerlasuuni ap-
pat ikilingaatsiarsimapput, a-
taasiakkaallu ukiuni kingul-
lerni appaarussimallutik.
Det er til gengæld ikke
tilfældet længere sydpå, hvor
mange lomviekolonier langs
Grønlands vestkyst har været
udsat for drastiske nedgange,
og enkelte er blevet helt
udrydet de senere år.
ANNONCE
SNESCOOTER
TIL SALG
1 stk. Yamaha MountainMax
700. Arg. '97.
Km 4900, med triple pipes
og Usi-ski, tip-top i orden.
Prisen snakker vi om.
Henvendelse efter kl. 18.00:
Tit. 32 99 16.
Lomvieme lever et slidsomt liv
Forskningsprojekt giver for første gang indsigt i lomviernes arbejdsliv
KØBENHAVN(CSL) Lom-
KONTAKT
SECURITAS
:ØR TYVEN
ONTAKTER
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK