Atuagagdliutit - 09.02.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 9. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Pædagoger som taxachauffører
Nuup Kommunea mangler 60
hemmelighed, at vi mener, de bør have
. Det skal ikke være nogen
mere i løn, siger socialchefen
NUUK(LRH) - Det er kaos i
øjeblikket, siger en frustreret
formand for hele landets
pædagoger, Holger Simon-
sen.
Efter både skolelærerne og
tjenestemændene i NAK har
fået en ekstraordinær lønfor-
højelse på syv procent, har
pædagogernes forening, PIP,
forsøgt at forhandle sig frem
til en lignende aftale - uden
held.
- Vi under både lærerne og
medlemmerne af NAK den
ekstraordinære lønforhøjel-
se. Men vi må også se i øjne-
ne, at det skaber uligheder,
som giver os, eller faget som
sådan, problemer.
- Det betyder nemlig en
yderligere flugt fra pæda-
gogstillingerne. Mange af
vore kolleger arbejder allere-
de inden for folkeskolen, for-
di løn-, bolig- og arbejdsfor-
hold der er bedre, siger Hol-
ger Simonsen.
Selvom der igennem årene
er uddannet mere end 700
grønlandske socialpædago-
ger, er under halvdelen af de
omkring 450 normerede
pædagogstillinger i landet
besat med uddannede pæda-
goger.
Alene i Nuuk mangler
institutionerne omkring 60
uddannede pædagoger.
Mere i løn
- Pædagogernes løn er for
lav. Derfor kan man se pæda-
goger arbejde som taxa-
chauffører.
Så enkelt forklarer social-
chef i Nuup Kommunea,
Amdi Petersen, problemerne
med rekruttering af pædago-
ger til kommunens institutio-
ner.
Kommunen, som ikke har
kompetence til at forhandle
løn, må tænke i andre baner
for at få og fastholde pæda-
goger.
- Vi tænker og tænker så
det knager. For et eller andet
skal der ske nu, siger Amdi
Petersen.
- Men det skal ikke være
nogen hemmelighed, at vi
synes, at pædagoger bør have
noget mere i løn.
Blandt nogle af de tiltag
kommunen har taget for at
lappe på problemet er kur-
susvirksomhed for uuddan-
nede pædagogmedhjælpere.
- Vi kan ikke trylle flere
uddannede pædagoger frem.
Derfor har vi valgt at kvalifi-
cere de ufaglærte pædagog-
medhjælpere gennem et seks
ugers kursus. Kommunalbe-
styrelsen har over de næste
fire år afsat 660.000 kroner
hvert år til disse kurser.
- Det er vores håb, at en
del af disse medarbejdere får
så meget smag for faget, at
det ender med, at de tager
uddannelsen, siger Amdi
Petersen, som samtidig gerne
vil have uddryddet myten
om, at kommunen er igang
med at ansætte pædagoger
fra Danmark til danske løn-
ninger.
Udveksling
- Vi har et samarbejdsudvalg
omkring institutionerne i
kommunen. Og det er her vi
har diskuteret, hvad vi kan
gøre for blandt andet at kva-
lificere vore uddannede
pædagoger yderligere samti-
dig med, at vi måske kan
afhjælpe pædagogmanglen
en smule. Og det kan måske
lade sig gøre gennem ud-
veksling af pædagoger fra
Danmark.
- Vi er endnu kun i plan-
lægningsfasen, og intet er
endnu besluttet. Men det er
vores håb, at vi gennem sam-
arbejdsaftaler med kommu-
ner i Danmark kan få pæda-
goger til at komme hertil og
arbejde, og gerne så der er
flere, der kommer fra Dan-
mark hertil, end vi sender
dertil. Men vi vil aldrig kun-
ne give de danske pædagoger
mere i løn, end de, der er
ansat her i forvejen. Og det
har heller aldrig været på
tale, siger socialchef Amdi
Petersen.
Perorsaasutut ilinniarsimasut 700-t sinnerlugit
amerlassuseqaraluit, tamaani perorsaasutut atorfiit 450-it
missaanniittut affaat kisimik ilinniarsimasunik inuttaqarput.
Selvom der er uddannet mere end 700 grønlandske
pædagoger, er kun omkring halvdelen af de 450 normerede
stillinger landet over besat med uddannede
socialpædagoger.
Ilinniartitsisut
sulinngitsoortamerat unitsilli
Anthon Frederiksen-ip ilinniartitsisut akissarsinerup
nalaani napparsimalertartut saassuppai
Perorsaasut taxartartut
Nuup Kommuneata perorsaasut 60-it amigaatigai.
Amerlanerusunik akissarsiaqartariaqarnerinik
isumaratta isertuunneqassanngilaq, isumaginninnermi
pisortaq oqarpoq
NUUK(LRH) - Maannarpiaq
uiertoqangaatsiarpoq, nuna
tamakkerlugu perorsaasut si-
ulittaasuat Holger Simonsen
oqarpoq.
Ilinniartitsisut NAK-milu
ilaasortat akissarsiaat immik-
kut ittumik 7 procentimik
qaffaaffigineqareermata, pe-
rorsaasut kattuffiata PIP-p
assipajaavanik isumaqati-
giissusiomissaq misilissima-
galuarpaa - iluatsitsinani.
- Ilinniartitsisut NAK-milu
ilaasortat akissarsiaat immik-
kut qaffanneqarmata qutsap-
pavut. Kisianni aamma taa-
maaliorneq akunnitsinni, i-
maluunniit suliatsinni equ-
ngasoqalersitsisoq takusin-
naavarput.
- Tamatumalu kinguneri-
saanik perorsaasutut atorfin-
nit qimarranneq suli annertu-
nerulissaaq. Suleqaterpassu-
atta ilaat meeqqat atuarfiini
sulilereerput, taakkunani a-
kissarsiatigut, ineqarnikkut
suliffeqarnikkullu atukkat
pitsaanerummata, Holger Si-
monsen oqarpoq.
Ukiut ingerlanerini kalaal-
lit isumaginninnikkut peror-
saasutut ilinniarsimasut 700-
t sinnerlugit amerlassuseqa-
raluit, tamaani perorsaasutut
atorfiit 450-it missaanniittut
affaat kisimik ilinniarsima-
sunik inuttaqarput.
Nuummiinnaq paaqqinnit-
tarfinni perorsaasutut ilinni-
arsimasut 60-it missaanni a-
migaatigineqarput.
Akissarsiat amerlilik
- Perorsaasut akissarsiakip-
pallaaqaat. Taamaammat-
taarlu perorsaasut taxartar-
tuusut takuneqarsinnaasar-
put.
Nuup Kommuneani isu-
maginninnermi pisortaq Am-
di Petersen, kommunimi
paaqqinnittarfmni perorsaa-
sunik amigaateqarneq pillu-
gu taama paasiuminartigisu-
mik nassuiaateqarpoq.
Kommune akissarsiat pillu-
git isumaqatiginninniartussa-
atitaanngilaq, tassanili peror-
saasunik pissarsisinnaaneq
atorfinnilu uninngatitsiin-
namiamissaq allatut iliorluni
eqqarsaatigisariaqarpaa.
- Pisinnaasarput tamaat eq-
qarsarpugut. Arlaannimmi
pisoqartariaqarmat, Amdi
Petersen oqarpoq.
- Isertuutissanngilarpulli i-
sumaqaratta, perorsaasut an-
nertumik akissarsiaqartinne-
qartariaqaraluartut.
- Kommunip ajomartorsiu-
tit ilaannik aaqqiiniarluni su-
liniutigisimasaasa ilagaat pe-
rorsaasunut ikiortinik ilinni-
arsimanngitsunik pikkoris-
sartitsisarneq.
- Angakkuarluta perorsaa-
sut ilinniarsimasut amerlane-
rulersissinnaanngilagut. Taa-
maammat perorsaasunut iki-
ortit ilinniarsimanngitsut sa-
paatit akunnerini arfinilinni
pikkorissartittarlugit pigin-
naanngorsarniarlugit aalaja-
ngersimavugut. Kommunal-
bestyrelsi ukiuni tullemi si-
samani tullerni atuuttussa-
mik taamatut pikkorissartit-
sisarnissamut ukiumut
660.000 koruunit immik-
koortippai.
- Neriuppugut sulisut taak-
ku ilaasa suliaq ima nuanna-
rilersimatigissagaat, nagga-
taagut ilinniarusulerlutik,
Amdi Petersen oqarpoq, ta-
matumalu saniatigut erseq-
qissaatigerusuppaa, kommu-
nip Danmark-imit perorsaa-
sunik, nunaminni akissarsi-
aat atorlugit atorfinitsitsinia-
lersaameranik oqalunnerit i-
lumuunngimmata.
Paarlaateqatigiinneq
- Kommunimi paaqqinnittar-
fiit pillugit suleqatigiissita-
mik peqarpugut. Tassanilu o-
qaluuseraarput perorsaasutut
ilinniarsimasortagut qanoq i-
liorluta piginnaanngorsaq-
qissinnaanerlugit, tamatuma-
lu saniatigut perorsaasussaa-
leqineq ikiorsilaarsinnaaner-
lugu. Immaqalu tamanna
Danmark-imi perorsaasunik
paarlaasseqateqartalernikkut
pisinnaavoq.
- Suli pilersarusiornerup
nalaaniippugut, sulilu aalaja-
ngiisoqarani. Neriuppugulli
Danmark-imi kommuninik
suleqateqarnissamut isuma-
qatigiissusiornitsigut peror-
saasunik sulerusuttunik tiki-
sitsisinnaalluta, ajomanngip-
pallu taakku uagut Danmark-
iliartitatsinnit amerlanerussa-
sut. Kisianni perorsaasut qal-
lunaat maani atorfeqareersu-
nit akissarsiaqarnerutissin-
naanngilagut. Tamannalu
aamma eqqartorneqarsiman-
ngilarluuniit, isumaginnin-
nermi pisortaq Amdi Peter-
sen oqarpoq.
(EE) - Meeqqakka atuamer-
minni piffissap pingajorarte-
rutaannaani ilinniartitaasar-
put, ilinniartitsisut akissarsi-
gaangamik sulinngitsoortar-
mata. Tamanna akueriinnar-
sinnaajunnaarparput, Kattus-
seqatigiinnit Inatsisartuni i-
laasortaq Anton Frederiksen
oqarpoq.
Angalasamermini paasisi-
mavaa ilinniartitsisut »nap-
paataat« Kalaallit Nunaat ta-
makkerlugu siaruarsimasoq.
- Akissarsinermut atatillu-
gu nappaammut tuniluuttu-
mut tassunga imigassaq peq-
qutaammat nassuerutigisari-
aqarparput.
- Kiammi misiginikuun-
ngilaa meeqqat angerlarlutik
oqaluttuartut tiimit tulleriil-
lugit taartaasumit atuartinne-
qarsimallutik. Ulloq atuarfiu-
soq taamaalilluni tamaa-
(EE) - Mine børn har stort
set kun undervisning i en
tredjedel af den tid, de er i
skole, fordi lærerne pjækker,
når de får løn. Det kan vi
ikke blive ved med at tolere-
re, siger Landstingsmedlem
Anton Frederiksen fra kandi-
datforbundet.
Han har under sine rejser
erfaret, at sygdommen i
lærerværelset har bredt sig til
hele Grønland.
- Vi må erkende, at det er
alkoholproblemer, der er
årsag til denne smitsomme
sygdom, som kun optræder i
forbindelse med lønudbeta-
linger.
- Hvem har ikke oplevet, at
børnene kommer hjem og
ngaannartarpoq.
Anton Frederiksen-ip qu-
larinngilaa tjenestemanditut
atorfeqameq meeqqat atuar-
fiini ilinniartitsisunut nukat-
sitsiinnartoq.
- Ilinniartitsisunik soraar-
sitsiniartameq ajornarluinna-
ngajappoq, ilinniartitsisup
suliffini nakkutiginngikkalu-
arpagu akissarsigaangami-
luunniit napparsimalertaralu-
aruni.
Taamaattorli Inatsisartunut
qinigassanngortittup qularin-
ngilaa, ajomartorsiut taanna
ilinniartitsisut kattuffiat a-
ngajoqqaallu siulersuisui su-
leqatigalugit aaqqinneqarsin-
naasoq.
- Inuiaqatigiinni uatsitut it-
tuni ilinniartitsisut piffissami
suliffissamik pingajorarteru-
taani suliffimminnik paarsi-
sinnaanngittarnerat akuer-
fortæller, at de har haft vika-
rer time efter time. Hele
skoledagen har været spildt.
Anton Frederiksen er over-
bevist om, at tjenestemands-
systemet er blevet en sove-
pude for folkeskolens lærere.
- Det er stort set umuligt,
at fyre en lærer, selvom han
ikke passer sit arbejde og
sygemelder sig, når han får
løn.
Landstingskandidaten er
dog overbevist om, at det er
et problem, der skal løses
sammen med lærernes orga-
nisation og forældrebestyrel-
serne.
- I et samfund som vores
kan vi ikke blive ved med at
tolerere, at lærerne ikke pas-
saaginnarsinnaanngilarput.
Tamakkiisumimmi akissarsi-
aqarput.
- Ilinniartitsisut akulikitsu-
mik sulinngitsoortamerat a-
tuartitaanerup pitsaassusaa-
nut taamaallaat eqquinngi-
laq. Aammattaaq meeqqat-
sinnit suliffimmi ileqqus-
saannartut isigineqalissaaq.
Isumaqalissapput eqiasuk-
kaanni suliartunngitsoortar-
neq ileqqussaannaasoq.
Tjenestemanditut atorfe-
qartitsisarneq ajornartorsi-
ummut, inuit oqallisigissallu-
gu paqumigisaannut tassu-
nga peqqutaasoraa. Ilinniar-
titsisut nappaataat tuniluut-
toq ilinniartitsisut nammin-
neerlutik kattuffiat angajoq-
qaallu siulersuisui suleqati-
galugit unitsittariaqarpoq.
ser deres arbejde i næsten en
tredjedel af deres arbejdstid.
De får fuld løn.
- Det går ikke kun udover
kvaliteten af undervisningen,
at læreren så tit er fraværen-
de. Det vil også påvirke vore
børns arbejdsmoral. De vil
efterhånden tro, at det er
acceptabelt at blive væk, når
man ikke gider at komme på
arbejde.
Han mener, at tjenestem-
andssystemet er årsag til det-
te pinlige problem, som folk
har svært ved at tale om.
Lærernes smitsomme syg-
dom, må stoppes sammen
med læremes egne organisa-
tion og forældrebestyrelser-
ne.
Stop læremes pjækkeri
Anton Frederiksen langer ud efter de ustabile lærere,
der lægger sig syge i forbindelse med lønudbetalinger
ASSI TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO: KNUD JOSEFSEN