Atuagagdliutit - 09.02.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. FEBRUAR 1999 • 11
Ataatsimiititsineq pikkunaatsoq
Sisimiuni qinersisartunik ataatsimiititsineq qinigassanngortittunit isiginnaartunut
malugeqqusunit aqunneqarluinnartoq
Sisimiuni qinersisartut ataatsimiitinneqarnerat
soqutigineqaqaaq.
Vælgerne i Sisimiut viste en overvældende interesse for
vælgermødet.
NUUK (EE) - Qinersisartut
paasisaqarusuttut pissanga-
sullu 500-t puaatsoortinne-
qarput Sisimiuni qinersisar-
tut ataatsimiitinneqameran-
ni, sammineqamerummat qi-
neqqusaartut imminnut nit-
tarsaanniamerannik, politiki
pillugu ataatsimiititsinermut
taarsiullugu.
Allaat tusarnaariat ilaat
sinngusarpoq, qineqqusaar-
tut qinersisartunik naapitsim-
mata Kalaallit Nunaanni illo-
qarfiit annersaata tulliani,
aalisarfiusullu annersaanni
Sisimiuni.
Taamalu aalisakkat sulia-
rineqartamerallu qinersisar-
tunit annikitsuinnarmik ape-
risartunit saqqummiunneqar-
put, qineqqusaartut paarlaga-
atiinnavillutik paatsuunga-
narluinnartumik oqallinne-
ranni.
Royal Greenland-ip sulif-
fissanik nunanut allanut nus-
suinera sivikitsuinnarmik qi-
neqqussaartunik eqeersitsi-
voq, uagut TV-kut isigin-
naartuusugut sammisariaqar-
nerugaluarluta.
- Paasivarput Kalaallit
Nunaanni Royal Greenland
2000-inik sulisoqartoq, Roy-
al Greenland-illu nunani
allani suliffiutaani sulisut
800-nik amerlassuseqartut.
Suliffiit pineqartut Kalaallit
Nunaannut nuunneqarsin-
naannginnamik, taamalu nu-
nani allani akissarsiaritin-
neqartartut 103 millioner ko-
ruunit Kalaallit Nunaanni
atorlugit?
Mikael Enoksen-ip taama-
tut apeqquteqamermigut ua-
gut isiginnaartut nuannaaru-
tigisatsinnik qineqqusaartu-
nut eqqarsaatigilersippaati-
gut.
Suliffiit
Borgmester Simon Olsen,
Siumut sinnerlugu qinigas-
sanngortittoq, Royal Green-
land-illu aalisakkeriviani pi-
sortaq akivoq, aalisakkanik
tunisassiorfissuup nunani al-
lani suliffiuteqameranut pis-
sutaasoq, tunisassiat tunini-
aasarfinnut naleqqussarne-
qamissaat pissutigalugu.
Partiimut ilaasortaaqataa,
naalakkersuisunut ilaasortaq
Paaviaaraq Heilmann isuma-
qarpoq, Kalaallit Nunaata
tulluusimaarutigisariaqaraa
Royal Greenland Danmark-
imi nunanilu allani suliffin-
nik taama amerlatigisunik
pilersitsisinnaasimammat.
Tulluusimaarnerli qaarsil-
lassutissaanngimmat unnuk
taanna qineqqusaartut isu-
malimmik oqallinnituaat aal-
lartippoq.
Klaus Frederiksen Atassut
isumaqarpoq Royal Green-
land pisussaaffilemeqartaria-
qartoq nunanut allanut tuni-
niaannginnermini aalisakka-
nik nunatsinni piareerlugit
tunisassiornissamik.
- Tamatta nalunngilarput
aalisakkat nunanut allanut
nassiutinnginneranni piareer-
lugit suliarineq ajorivut. Qa-
lerallit pineqaraangata blok-
inngorlugit nassiuttarpavut.
Raajat iganeqartarput, qali-
paajarneqarlutik suliareqqi-
tassanngorlugillu nassiunne-
qartarlutik. Royal Greenland
piumaffigisinnaasariaqarpar-
put tunisassiat naammasse-
reerlugit tunisassiarineqar-
nissaannik periarfissaqar-
nersoq, Klaus Frederiksen
oqarpoq.
Kattusseqatigiit erseqqis-
saatigaat Kalaallit Nunaanni
suliffissaaleqineq naleqqiun-
neqartariaqartoq Royal
Greenland-ip nunani allani
suliffiutaanut 800-nik suliso-
qartunut.
Peter Davidsen Inuit Ata-
qatigiinneersoq isumaqar-
poq, imminut assortomeru-
soq Namminersornerullutik
Oqartussat aktietigut inger-
latsiviata Kalaallit Nunaanni
aalisakkerivinnik matooraa-
niarnera, aalisakkeriviilli al-
“ lat nunani allani sanaartome-
§ qarlutik.
~ - Pissutsit killormut sam-
tf)
< misutut ipput Royal Green-
land-ip aalisakkanik assartui-
nermini Kujataani illoqarfiit
suliffissaaleqiffiusut aalisak-
keriviillu atorneqanngitsut
qaangiinnartarmagit, soorlu
Paamiuni, Carl Christian Ol-
sen Inuit Ataqatigiinnersoq
oqarpoq.
Namminersortut
Sisimiut ilisimaneqaatigaat
suliffinnik namminersortunit
ingerlanneqartunik anginngi-
tsunik peqarnini. Ungasin-
ngitsukkut oqallisigineqar-
poq KNI-p unammillertimi-
nut periaaseqarnera, tassalu
illoqarfiit annersaanni
Nuummi Sisimiunilu.
Nalunngilarput suliffip-
passuit namminersortunit
ingerlanneqartut suliffinnit
Namminersornerullutik O-
qartussanit ingerlanneqar-
tunit uniinnartinneqartartut.
Pisortat unammillernerannit
nungusaataasumit illersor-
neqarsinnaannginnamik?
Mogens Kleist-ip taamatut
apeqquteqamermigut Siumut
aamma Atassut nassuertippai
namminersortut ingerlatsiler-
nissaannik illersuisutut.
- Pissaanermik tigusissa-
gutta suliffeqarfiit nammi-
nersomerullutik oqartussanit
ingerlanneqartut namminer-
sortunit tuaviortumik inger-
lanneqalissapput, Saaleeraq
Johansen Atassummeersoq
oqarpoq.
Ukiuni kingullemi sisama-
ni partiip ilaasortaaffigisaata
Siumut naalakkersuisooqati-
gisimavaa.
Mogens Kleist Kattusse-
qatigiinneersoq isumaqar-
poq, suliffiit namminersortu-
nit ingerlanneqartut inatsisi-
liornikkut illersorneqarnis-
saat pisariaqartoq, tassami
unammillernermut nævni a-
torsinnaanngimmalluunniit.
Paaviaaraq Heilmann-ip
Siumumeersup eqqaasitsis-
sutigaa Namminersornerul-
lutik Oqartussat piumassuse-
qarmata namminersortut su-
liffinnik tigusitinneqarnis-
saannut.
- Uagut sulissuteqarnitsi-
gut Royal Greenland-ip kili-
saataatileqatigiiffimmi Ice
Trawl-imi aktiet piginneqa-
taassutini tunisimavai, taama
oqarpoq.
Kilisaataatileqatigiiffik Ice
Trawl ukiut arlallit matuma
sioma pilersinneqarpoq, kili-
saataatillit namminersortut
arlallit annaanniarumallugit.
Tassanilu politikeriusimasut
maannakkullu politikeriusut
piginneqataapput.
Kilisaatit kattunnerat ilaa-
tigut aningaasalerneqarpoq
landskarsip aalisariutinik a-
torunnaarsitsinissamut ani-
ngaasaateqarfianit.
Tamt vælgermøde i Sisimiut
Vælgermødet i Sisimiut blev suverænt styret af kandidater, der prøvede at gøre indtryk på seerne
NUUK (EE) - 500 åbne og
tændte vælgere i alle alders-
grupper tabte gejsten, under
vælgermødet i Sisimiut, der
mere gik ud på, at præsente-
re kandidaterne end et egent-
lig politisk møde.
En vælger tog endda en lil-
le lur for åben skærm, under
kandidaternes møde med
vælgerne i Grønlands næsts-
tørste by og fiskeriets hoved-
stad, Sisimiut.
Netop fisken og arbejdet
med den fyldte meget i de få
spørgsmål, vælgerne fik lov
til at stille under den forvir-
rende konstante udskiftning
af kandidater ved det lange
bord.
Royal Greenlands eksport
af arbejdspladser, fik dog i et
kort øjeblik, kandidaterne til
at være nærværende, i stedet
for at gøre sig til overfor os
seere igennem TV-kameraer-
nes magiske øje.
- Vi har fået at vide, at
Royal Greenland beskæftiger
2000 medarbejdere her i
Grønland, og 800 arbejder i
Royal Greenlands udenland-
ske fabrikker. Kan vi ikke
flytte de arbejdspladser, og
på den måde bruge mindst
103 millioner kroner om
året, som bliver udbetalt i
løn i andre lande?
Vælger Mikael Enoksen
fik med dette spørgsmål kan-
didaterne til også at tænke på
vælgerne i salen, til glæde
for os seere.
Eksport af arbejde
Borgmester Simon Olsen,
Siumutkandidat, og regions-
chef i Royal Greenland af
erhverv, svarede, at fiskeri-
koncernen har sine arbejds-
pladser i udlandet, for at til-
rette produktet efter marke-
det.
Hans partikammerat lands-
styremedlem Paaviaaraq
Heilmann, mente at Grøn-
land i stedet burde være stolt
over de mange arbejdsplad-
ser, som Royal Greenland
har skabt i Danmark og i
udlandet.
Men da det jo er svært at
blive mæt af stolthed, starte-
de aftenens eneste sammen-
hængende meningsudvek-
sling imellem de opstillede.
Klaus Frederiksen, Atas-
sut, mener, at Royal Green-
land skal forpligtes til at
forædle fisken her i landet,
før eksport.
- Vi ved allesammen, at vi
ikke forarbejder fisken fær-
dig, før vi sender det til
udlandet. Når det drejer sig
om for eksempel om helle-
fisk, så laver vi bare blokke.
Rejerne bliver kogt, pillede
og sendt til videre forarbejd-
ning. I det mindste kan vi af
Royal Greenland forlange, at
det skal forsøge at finde
muligheder for forædling,
sagde Klaus Frederiksen fra
Atassut.
Kandidatforbundet frem-
hævede den store arbejdsløs-
hed i landet sat op imod de
800 arbejdspladser, som
Royal Greenland holder i
gang andre steder.
Inuit Ataqatigiits Peter
Davidsen mener, at det er
modstridende, at Hjemme-
styrets aktieselskab vil lukke
fabrikker her i landet, mens
andre fabrikker skyder op
alle mulige verdensdele.
- Det er paradoksalt, at
Royal Greenland sejler
fisken forbi byer i sydgrøn-
land med stor arbejdsløshed,
og tomme forfaldne fabrik-
ker, som for eksempel Paa-
miut, sagde Carl Christian
Olsen fra IA.
Privatisering
Sisimiut er også kendt for
sine mindre private virksom-
heder. Fomylig har der været
en debat om KNI-s metoder
overfor konkurrenter, netop i
de to store byer, som Sisi-
miut og Nuuk.
Vi ved, at mange private
virksomheder er blevet kvalt
af de store hjemmestyreejede
virksomheder. Kan de ikke
beskyttes for denne k\>ælende
konkurrence fra det offentli-
ge?
Dette spørgsmål fra væl-
ger Mogens Kleist, fik både
Siumut og Atassut til at erk-
lære, at partierne går ind for
privatisering.
- Hvis vi kom til magten,
vil der ske en hurtig privati-
sering af de hjemmestyreeje-
de virksomheder, sagde Saa-
leeraq Johansen fra Atassut.
Hans parti har delt rege-
ringsmagten med Siumut, de
sidste fire år.
Kandidatforbundets
Mogens Kleist mener, at det
er nødvendigt at beskytte de
private virksomheder igen-
nem en lovgivning, når ikke
engang konkurrencenævnet
fungerer.
Paaviaaraq Heilmann, Siu-
mut mindede om, at hjemme-
styret har vist vilje til privati-
sering.
- På foranledning af os har
Royal Greenland solgt sine
aktier i trawlerrederiet, Ice
Trawl, sagde han.
Trawlerrederiet Ice Trawl
blev etableret for nogle år
siden for at redde flere priva-
te trawlerrederier, der havde
en del tidligere og nuværen-
de politikere i ejerkredsen.
Fusionen blev til dels
finansieret af midler fra
landskassens kondemne-
ringstilskud.
Pisortaq nutaaq
Nunat Avannarliit Killiit
Aningaasaateqarfiata Mo-
gens Brinkmann Kalaallit
Nunaanni immikkoortorta-
qarfimmi pisortassasut a-
torfinitsippaa.
Kalaallit Nunaanni i-
nuussutissarsiornermik
Mogens Brinkmann ukior-
passuarni misilittagaqar-
poq, siomagut atorfeqarsi-
malluni Arctic Con-
tractors-imi, Atcon Grøn-
land-imi aamma Arssar-
nemi.
Nunat Avannarliit Killiit
Aningaasaateqarfiat Ka-
laallit Nunaanni, Savalim-
miuni Island-imilu sulif-
feqarfinnut minnernut a-
kunnattumillu angissusi-
linnut aningaasanik taar-
sigassarsisitsillunilu tapiis-
suteqartarpoq. Aningaa-
saateqarfillu Reykjavik-
imi qullersaqarfeqarpoq.
Aningaasaateqarfik ki-
ngusinnerpaamik Hotel
Sisimiut allineqamissaan-
nut aammalu Kulusumi a-
kunnittarfiup nutaap sana-
neqarneranut tapiissute-
qarsimavoq.
Ny chef i
Vestnordenfonden
Vestnordenfonden har an-
sat Mogens Brinkmann
som afdelingschef for regi-
on Grønland.
Mogens Brinkmann har
mange års erfaringer med
det grønlandske erhvervs-
liv, idet han tidligere har
været ansat i Arctic Con-
tractors, Atcon Grønland
og kommer senest fra en
stilling i Arssamerit.
Vestnordenfonden yder
lån og støtte til mindre og
mellemstore virksomheder
i Grønland, på Færøerne
og i Island, hvor fonden
har hovedsæde i Reykja-
vik.
Fonden har senest bevil-
get lån til blandt andet
udvidelse af Hotel Sisi-
miut og det nye Hotel i
Kulusuk.
Aftale mellem
Polar Seafood og
KNAPK indgået
Polar Seafood og KNAPK
har indgået aftale vedrø-
rende hellefisk og krabber.
Aftalen indebærer, at
både hellefisk og krabber
kan indhandles under én
kvalitet og at de indgåede
prisaftaler for hellefisk
gælder som mindstepriser.
Det betyder, at hellefisk
mindre end tre kilo har
opnået en mindstepris på
4,34 kroner og store helle-
fisk på tre kilo og derover
giver en mindstepris på
9,00 kroner, og det uanset
om hellefisken er line-
eller gamfanget.
Med hensyn til krabbe-
priser blev parterne enige
om en pris på 6,00 kroner.
- i AG er der også
SMÅ ANNONCER