Atuagagdliutit - 17.02.1999, Blaðsíða 2

2 • ONSDAG 17. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suiiffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Qinersinerap inemera ilimanareersoq
Qinersineq ilimanapajaareerpoq, siulittuuti-
gineqareerpormi. Politikkimik alapernaa-
sertut qulanngillat naalakkersuisooqatigiin-
nerup iluarineqannginnera tupaallannartu-
mik kinguneqarumaartoq, illuatungiliuttu-
nut. Taamallumi pisoqarpoq. Imaanngilarli
illuatungiliuttut inissilluareersimasut amer-
lanernik taaneqartut.
Kattusseqatigiit Inatsisartuni sisamanik
ilaasortanngortoqarput. Aamma Per Rosing-
Petersen kisimiilluni qinigassanngortittoq,
inuussutissarsiornermik namminersortutut,
partiimi ilungersorsimasutut, inatsisartunut
qinigassanngortittussani Siumumit inuluu-
gisaasoq, Inatsisartunut ilaasortanngorpoq
qulamaatsumik ajugaalluarluni tusintit sin-
nerluarlugit taaneqarluni.
Kialuunniit naatsorsuutiginngilaa, qini-
gaaneralu soqutiginarluinnarpoq, immaqa
suna tunngavigalugu qinigaanersoq maan-
namit qinigaaffiup naanissaata tungaanut
oqallittussanngoratta. Inuussutissarsiorner-
mut politikki atomeqartoq inuusukaajulluni
kamaatiginninnera peqqutaanerpa, imaluun-
niit kunngiitsuusutut politikkia qinnigassan-
ngortittut allat ingiaqatigalugit isumai, Inat-
sisartuniileruni allatut ajomartumik nipangi-
utilaarallartariaqagaa.
ILAASA AJUTOORNERAT, allat iluanaa-
rutigisarpaat. Ilaat ajorsartarput, allat aju-
gaasarlutik. Ussatini oqartoqartarpoq isu-
maqatigisat suleqatigineqarsinnaasariaqar-
tut. Piviusunili taamaanngilaq. Qineqqu-
saamermi suliniuteqareerluni, ilungersuu-
teqareerlluni qaammatini arlalinni qasuer-
saarfissaqanngereerluni, nuanniissinnaasar-
poq paasillugu sunaaffa naammassiman-
ngitsut. Illungersuuteqamerusimasariaqara-
luarpoq imaluunniit allatut iliorluni, pi-
ngaarnerusumillu pitsaanerusumik iliorsi-
massagaluarluni.
Qinersinerup qaangiunnerata nalaani ajor-
sartuugaanni ajuallajanarpoq. Taamaattu-
mik maani aaqqissuisoqarfimmi Siumup
siulittaasua uparuartussanngilarput, qinersi-
nerup unnuaani qinersinermi angusaqamer-
lunnermut AG pisooqataatimmagu.
Tusagassiuutit inuttarsiuivallaalersimap-
put, Juuntaaq tusagassiortunut assigiinngit-
sunut oqarpoq. Pasilliiniakujuttoqarpal-
laaqaaq, taamallu iliomeqarluni nuannin-
ngilluinnarpoq. AG toqqaannartumik taavaa
pasilliiniakujunnermut aallamiisorinerarlu-
gu, taamaattumik AG-luunniit apersulin-
ngikkaani qimaguppoq.
Ilumoorpoq politikerit pissaanermik ator-
nerluisut sammisarmagit, politikerilli ilaasa
pissaanerminnik atornerluisuunerat AG-p
akisussaaffiginngilaa.
Aviisimi suliagut sapinngisatsinnik peri-
arfissagut naapertorlugit isumagisarpagut,
tamatumalu nassataraa aviisimi quppemerit
atortariaqameri pissutsit suut tamaasa eq-
qartussallugit. Tunuarsimaassanngilagullu
naatsorsuutigissagutsigu politikerimut pine-
qartumut peqqusiileqinassasoq.
OQALUTTUAMI MATUMANI nutaartaa-
voq atuartartut, innuttaasut, qinersisartut
isumaqarmata politikerit atorfillillu ajungit-
sorsiaat atomerluinerilu naammalersut. Pit-
saalluinnarpoq inoqarmat nunap innuttaa-
sulllu tamarmiullutik inuunerannik soquti-
ginnittunik, politikeritullu sulillluamissa-
minnut piareersimasunik. Tamatumali pi-
sussaatinngilai pisussaaffimminnik innut-
taasut allat atugassaannik sippuinissaminnut
- inuit suliffimminnik paarsisut inuiaqati-
giinnut iluaqutissaaniarlutik.
Qinersinermili inemera aappaatigut erser-
sitsinngilaq qinersisartut politikerit narrugi-
sat inatsisinik unioqqutitsisimasutut naliler-
neraat, malunnarporli innuttaasut naamma-
gileraat kikkut tamarmik landskarsip ani-
ngaasaataannut noqissimaannginnerat ilua-
rinninnginnermik pilersitsisimammat, taa-
maalillunilu malunnaatilimmik nutaanik
qinersinernik nassataqartoq.
Allaat Siumukkormiut akomanni taarsiis-
oqamissaq kissaatigineqarsimavoq. Ilaallu -
soorlu Juuntaaq nammineq - ima inissisi-
malluarlutik taaneqarluarlutik qinigaaqqim-
mata, aappaatigut ersiutaavoq aamma siulit-
taasup qinigaaffiup qeqqata missaani uteq-
qinnermini suleriaasia nutaaq tapersersor-
neqarluarluni.
AG narrassimaarutigineqaraluarluni Jo-
nathan Motzfeldt inatsisartunngoqataalu 30-
t tamaasa pilluaqquai. Patajaatsumik qasu-
jaatsumillu sulinissartik pisariaqartippaat.
Inuiaqatigiinni apeqqutit ilungersunartut
tamarmik anguniakkatigut pilersaarutitigul-
lu allanngortilluinnartariaqarput. Kalaallit
Nunaat illinemut qerrulluni unittoorsima-
voq, mannalu tikillugu nallersimaneqanngi-
tsumik suliniutissaqartariaqarpoq qamut
qerrussimaneranit kaanngartillugu inger-
lateqqinniassagaanni.
Et forudsigeligt valgresultat
Det var stort set et forudsigeligt valg, og det
blev forudsagt. Politiske iagttagere var tem-
melig sikre på, at den almindelige utilfreds-
hed med landsstyrepartieme ville give sig
udslag i en jordskredssejr til oppositionen.
Og det var, hvad der skete. Men det var ikke
den bedst etablerede del af oppositionen, der
trak de fleste stemmer.
Kandidatforbundet kom i Landstinget
med fire mandater. Og Per Rosing Petersen,
der opstillede som enkeltkandidat, og som
har været i opposition som erhvervsmand,
som partisoldat, kasseret som landstings-
kandidat af Siumut, nærmest brasede ind i
Landstinget med en overbevisende valgsejr
på flere end tusinde stemmer.
Ham var der ingen, der havde regnet med,
og hans valg er yderst interessant, måske
fordi vi får lov til at diskutere fra nu af og
valgperioden ud, hvad han egentlig blev
valgt på. Var det hans forholdsvis unge vre-
de mod den praktiserede erhvervspolitik,
eller var det den republikaner-politik, han
deler med et par andre kandidater, som han
ganske vist bliver nødt til at undvære i
Landstinget?
DEN ENES DØD, den andens brød. Nogle
taber, nogle vinder. Et ordsprog siger, at det
skal man kunne med samme sind. Men
sådan er det ikke i praksis. Efter en stor ind-
sats under valgkampen, et benhårdt arbejde,
der ikke har levnet rest eller ro i måneder,
kan det være surt at erkende, at det alligevel
ikke var nok. Der skulle have været satset
mere eller anderledes eller i hvert fald bedre.
På det tidspunkt, netop som valget er
overstået, er man som taber sårbar. Derfor
skal vi her på redaktionen heller ikke klan-
tre Siumut-formanden, fordi han på valgnat-
ten gav AG noget af skylden for det dårlige
valgresultat.
Pressen er blevet alt for personfikseret,
sagde Jonathan til forskellige journalister.
Der er alt for megen mistænkeliggørelse, og
det er meget ubehageligt at blive udsat for.
Han nævnte AG som den direkte kilde til
mistænkeliggørelsen og gik derfor, før det
blev AG’s tur til at interviewe.
Det er rigtigt, at AG også beskæftiger sig
med politikeres magtmisbrug, men det er
ikke AG’s ansvar, at nogle politikere er
magtmisbrugere.
Her på avisen passer vi vort arbejde så
godt, som det er muligt med de ressourcer,
vi nu engang har til rådighed, og det inde-
bær, at vi vil bruge bladets spalter til oplys-
ning om alle mulige forhold. Og vi holder os
ikke tilbage, fordi vi kan regne ud, at det er
pinligt for den pågældende politiker.
DET NYE VED denne historie er, at læser-
ne, befolkningen, vælgerne åbenbart synes,
at nu kan det være nok med politikeres og
embedsmænd fryns og misbrug. Det er da
flot, at der er nogle, der interesserer sig
sådan for landet og alle borgerens trivsel, at
de vil yde et stykke arbejde som politiker.
Men det giver dem ingen ret til at sætte sig
ud over de forpligtelser, som andre borgere
har - mennesker, der passer deres arbejde til
gavn for samfundets andre mekanismer.
Valgresultatet er på den anden side hiler
ikke udtryk for, at vælgerne beskylder de
vragne politikere for at have begået ulovlig-
heder, men den fornemmelse, befolkningen
har fået af, at ikke alle er lige påholdende
med landskassens midler har været med til
at skabe den utilfredshed, som har ført til de
markante nyvalg.
Selv indenfor Siumuts egne rækker har
vælgerne ønsket udskiftning. At nogle så -
som Jonathan selv - har været så stærke, at
de med et meget højt stemmetal har holdt
skansen, vidner på den anden side også om
opbakning af formandens nye stil efter
comeback’et godt midtvejs i valgperioden.
Trods de sure miner siger AG tillykke til
Jonathan Motzfeldt og hans 30 kolleger i et
nyt landsting. De får brug for solidt og slid-
stærkt arbejdstøj. Alle store samfundss-
pørgsmål trænger til en fuldstændig omlæg-
ning i mål og strategier. Grønland er stoppet
og fryser fast i slædesporet, og der skal en
hidtil ukendt stort indsats til, for at få slæ-
den i gang igen.