Atuagagdliutit - 27.04.1999, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 27. APRIL 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Ilinniartunut inissiaq 600.000
kronilertillugu tunineqarsimavoq
- 300.000 kronilinngilaa, naalakkersuisuusimasoq oqarpoq, unioqqutitsillluni
niuernermut akisussaaqataasimasoq, akuerineqarneralu eqqaamanngilaa
Atassutip siulittaasua Daniel Skifte, aningaasaqamermut
inissaqartitsinermullu pisortaqarfmmi naalakkersuisutut
ittuuvoq 1996-imi, taamani inatsisilerituut inatsisinik
putoorileruttormata.
Atassuts formand Daniel Skifte, var politisk leder for det
økonomi og boligdirektoratet, der har været mest kreativ i
fortolkningen af lovene i forbindelse med kollegiesagen i
Qaqortoq i 1996.
(EE) - Erseqqissumik taa-
maallaat eqqaamavara allak-
kat naalakkersuisut siulittaa-
suanut inuinnartut toqqaan-
nartumik qaatiguuliorlugit a-
llakkat, Qaqortumi niuerner-
mut ilinniarfik itigartitsis-
summik allaffigereeripput, a-
ningaasaqarnermut ineqar-
nermullu naalakkersuisuusi-
masoq oqarpoq, inatsisinik
unioqqutitsilluni Qaqortumi
sulisitsisumik namminersor-
tumik inatsisinik unioqqutit-
sillluni niueqatigiinnermut a-
tatillugu pisortaqarfia inatsi-
sinik naleqqussaasimasoq.
Inatsisartut Ombudsmand-
ia Vera Leth, pisimasunik
misissuisimasoq ombuds-
mandip oqaaserisinnaasai
sakkortunerpaat atorlugit u-
paruaavoq. Naalakkersuisut
unioqqutitsillutik sulianik sa-
ngutitsisimapput, suliaqar-
nerlu akuerineqarsinnaann-
gilluinnarpoq.
Tamatuma saniatigut Inat-
sisartut Inatsisinut ataatsi-
miititaliaanut allagaqarpoq,
malugeqqullugu 1996-imi
sakkortuumik kukkusoqarsi-
masoq sumiginnagaasoqarlu-
nilu ruujorilerisumik inissia-
nik niueqatigiinnermik taa-
neqartumut atatillugu.
Qaqortumi niuernermik i-
linniarfik illumik affarleriim-
mik pisinissaminut akuerine-
qarpoq, inissiaareersut nutar-
terneqarnissaannut taarsiul-
lugu. Tamatuma saniatigut i-
linniartut inissiatoqaat ilann-
gaatigalugu niuernermi ilan-
ngunneqarpoq. Pappilissati-
gut ruujorilerisumut 300.000
kronilerlugu tunineqarpoq,
taassumalu ullumikkut ilin-
niartunut inissiatut kommu-
nimut attartortippaa.
Itigartitsineq
Daniel Skifte 1996-imi pi-
sortaqarfimmut inatsisinik
Naalakkersuisunut inatsisi-
nik naleqqussaasumut poli-
tikkikkut pisortaavoq.
- Qanoq ilillusi taamarsu-
aq kukkusinnaavisi, allaat
Ombudsmand taama sakkor-
tutigisumik uparuaasillugu ?
- Ombudsmandip nassui-
aataa suli pissarsiarinngilara,
taamaattumillu atuarnagu,
taamaattorli avisissinni pasil-
liutit sakkortuut saqqummer-
put.
- Ukiut pingasut kingumut
qiviassaguma eqqaamavara,
pisortaqarfiga Qaqortumi ni-
uernermik ilinniarfimmut iti-
gartitsissummik nassiussi-
voq, tunngavilersuutigalugu
tamanna inatsisinik unioqqu-
titsisuusoq. Allakkat taakku
direktøreralu Peter Beck atsi-
orparput.
Ombudsmandip nassuiaa-
taani allassimavoq, Sanaar-
tornermik Nakkutilliisoqarfi-
up aningaasaqamermut ine-
qarnermullu pisortaqarfim-
mut erseqqissaatigisimagaa
inatsisit, nalunaarutit malitta-
risassallu nalinginnaasut im-
mikkoortuni arfineq marlun-
ni unioqqutinneqassasut, i-
linniarfik ruujorilerisumik
taama isumaqatigiissuteqar-
nissaanut akuerineqassappat.
Ilinniartunut inissialiornissa-
minut neqerooruteqarsima-
voq, 2,7 millioner kroninik
akilemeqaruni kiisalu ilinni-
artunut inissiatoqaq akikilli-
saatigalugu taarsiullugu tun-
niunneqarpat.
Ilinniartunut inissiap nu-
tarterneqarnissaanut Inatsi-
sartut 2,7 millioner kroninik
akuersissuteqaqqammerput.
Ruujorilerisup illussanik ti-
tartaasartorisimasaata nutar-
terinissamut aningaasartuu-
tissat missingersuusiorsima-
vai.
Sammeqqilemera
Aningaasaqamermut pisorta-
qarfimmi itigartitsivugut. I-
sumaqarpugut suliaq unitsin-
neqartoq. Sunaaffa naalak-
kersuisut siulittaasuat inuin-
nartut toqqaannarlugu saaffi-
gineqarsimasoq. Suliaq sam-
meqqilerpaa, aningaasaqar-
nermut ineqarnermullu im-
mikkoortortat pingajuata pi-
sortaa Hans Ulrik Lindahl
qinnuigaa suliaq misissoq-
qeqqullugu.
Tamanna pillugu allakkia-
mik pissarsigunanngilanga,
eqqaamanngilara. Aammat-
taarmi naalakkersuisuit siu-
littaasuat misissuititsissalluni
pissaaneqartitaavoq, sulianil-
lu sammisaqaqqilersinnaal-
luni.
- Ilisimavarali Hans Ulrik
Lindahl naalakkersuisut siulit-
taasuannut qullersaqarfiullu pi-
sortaaneranut Kaj Kleist-imut
akisussaasutut inissisimasoq.
Taakkuuppullu sanaartomissaq
akuerisussanngoratsigu naalak-
kersuisut siunnersuutaannik su-
liarinnissimasut.
- Ruujorilerisumik isuma-
qatigiissuteqarnerup akueri-
neqarpiarnera pillugu eqqaa-
masaqarpallaanngilanga. Eq-
qaamavarali akuerseqataal-
lunga, namminersornerullu-
tik oqartussat million kronip
affaanik sipaaruteqartus-
saammat.
Ilinniartut inissiaannik
tunisaqameq
Daniel Skifte-p qularutigaa
naalakkersuisut sanaartornis-
samik akuersissuteqarmata
kisitsisinik saqqummiussiffi-
gineqarsimanerluni.
Ombudsmandi allappoq
naalakkersuisut uppemarsaa-
tissanik takujumallutik piu-
masaqarsimannginnerat, aa-
lajangernermi Daniel Skiftep
eqqaamasaatut, ilaatigut si-
paarutissatut uppernarsaatis-
sat, akuerineqarsinnaanngil-
luinnartoq.
- llisimatinneqarpugut ilin-
niartunut inissiaq pisoqaq
GTO-mit nalilerneqarsima-
soq (Grønlands Tekniske Or-
ganisation, 1980-ikkunni a-
torunnaartoq - aaqq.) Tama-
tuma saniatigut sulisitsioq
ukiut marlussuit tamatuma
siorna qulingiluanik illulior-
simasoq, taamaattumik illup
nalinga naatsorsoruminarpoq
akigititaasut akitsoriartorne-
rat takuinnarlugu, taama isu-
maqarpunga.
Illup akia affanngorpoq
- I Hit ilinniartunut inissiap
sulisitsisumut 300.000 kroni-
lersillugu pisiaritinnissaanut
immikkut akuersissuteqarpu-
tit. Kisitsit taanna qanoq ilil-
lusi aalajangiuppisiuk?
- Naagga, eqqaamanngila-
ra immikkut akuersissuteqar-
simanerlunga. Naalakkersui-
sut siulittaasuataana aallar-
tissimasaa. Uanga taamaali-
orsimasorinngilanga, naalak-
kersuisut siulittaasuata suliaq
ingerlatarimmagu. Isumaqa-
tigiissutilli akuerineqarnera-
nut atatillugu eqqaamavara
ilinniartunut inissiaq piso-
qaanerusoq 600.000 kroni-
lersinniaripput. Taamaattu-
mik niuernermi million kro-
nip affaanik sipaaruteqarsin-
naavugut.
- Ombudsmandip upper-
narsarpaa, illu 14-inik inee-
rartalik ataatsimillu inissiar-
talik 300.000 kroninnassuti-
giinnarsissi.
- Ilisimatinneqarsimanngila-
ngali. Ilisimavarali 600.000
kronilerlugu tunisussaagipput,
Daniel Skifte oqarpoq.
- Kingumut qiviaraanni,
suliami taama torinngitsigi-
sumi qitiusut ilagisimammat-
sit ajuusaarutigaajuk?
- Eqqunngitsumik iliorsi-
masorinngilanga. Aammami
ajunngitsumik isumaqarluta
taamaaliorpugut.
- Aamma akisussaaffim-
mik qimarratiginninnissara
nuannarinngilara.
- Ajuusaarutigaarali om-
budsmandip nalunaarusiaa
pissarsiarisimannginnakku,
aningaasaqamermut ineqar-
nermullu naalakkersuisuusi-
masoq Daniel Skifte oqar-
poq.
Kollegiet solgt til 600.000 kroner
- og ikke til 300.000 kroner, siger tidligere landsstyremedlem, der bærer en del af ansvaret for den ulovlige
handel. Han kan dog ikke huske godkendelsen
(EE) - Det eneste jeg husker
klart er, at der kom et privat
brev til landsstyreformanden,
efter vi havde sendt afslag til
handelsskolen i Qaqortoq,
siger tidligere landsstyre-
medlem for økonomi og
boliger, hvis direktorat ud-
førte kreativ lovfortolkning i
forbindelse med en ulovlig
handel med en privat ar-
bejdsgiver i Qaqortoq.
Landstingets Ombuds-
mand Vera Leth, der har
undersøgt sagen, udtaler den
stærkeste kritik, en ombuds-
mand kan udtale i sådan en
sag. Landsstyret har udført
ulovlig procedurefordrejning
og behandlingen har været
helt utilstedeligt.
Hun har desuden skrevet et
brev til Landstingets Lovud-
valg, hvor hun gør opmærk-
som på, at der er sket grove
fejl og forsømmelser i 1996 i
en aftale med en VVS-instal-
latør om såkaldt handel med
bygninger. 1
Handelsskolen i Qaqortoq
fik dengang lov til at købe et
dobbelthus i stedet for at bru-
ge pengene på renovering.
Desuden indgik den ældre
kollegiebygning som led i
handelen. På papiret blev den
solgt for 300.000 kroner til
VVS-installatøren, der i dag
lejer den ud til kommunen
som kollegiebygning.
Afslag
Daniel Skifte var dengang i
1996 politisk chef for det
direktorat, der har udført
usædvanlig kreativitet for at
bøje loven for landsstyret.
- Hvordan kunne I begå
sådan en brøler, der i den
grad får Ombudsmanden til
at udtale en så alvorlig kritik?
- Jeg har ikke fået
Ombudsmandens redegørel-
se, derfor har jeg ikke læst
den, men det er alvorlige
beskyldninger jeres avis
kommer med.
- Hvis jeg skal sætte tiden
tre år tilbage, så kan jeg
huske, at mit direktorat send-
te afslag til handelsskolen i
Qaqortoq med begrundelse i,
at det ganske enkelt var ulov-
ligt. Det stykke papir under-
skrev jeg sammen med min
direktør Peter Beck.
I redegørelsen fra ombuds-
manden står der, at Bygge-
og Anlægsstyrelsen har
påpeget overfor økonomi- og
boligdirektoratet, at love,
bekendtgørelser og alminde-
lige normer ville blive over-
trådt på syv punkter, hvis
skolen fik tilladelse til at lave
aftalen med VVS-installa-
tøren. Han havde givet tilbud
om at bygge en kollegiebyg-
ning mod en betaling på 2,7
millioner kroner og der oveni
den ældre kollegiebygning.
Landsstinget havde netop
givet 2,7 millioner til renove-
ring af kollegiet. Det var i
øvrigt VVS-installatørens
arkitekt, der lavede renove-
ringsbudgettet.
Genoptagelse
- Vi afslog det altså i økono-
midirektoratet. Så troede vi,
at den sag var ude af verden.
Men så havde landsstyrefor-
manden åbenbart fået en pri-
vat henvendelse. Han genop-
tog sagen og fik afdelingsle-
deren for økonomi- og bolig-
direktoratets 3. sektion, Hans
Ulrik Lindahl, til at under-
søge sagen igen.
- Jeg tror dårlig nok, at jeg
fik notat om det, det kan jeg
ikke huske. I øvrigt har lands-
styreformanden magt til selv
at sætte undersøgelser igang
og dermed tage sager op.
- Jeg ved i hvertfald, at
Hans Ulrik Lindahl referere-
de direkte til landsstyrefor-
manden og den administre-
rende direktør Kaj Kleist.
Det var også dem, der havde
underskrevet landsstyreop-
lægget, da vi skulle godken-
de byggesagen.
- Jeg kan ikke huske ret
meget fra selve godkendel-
sen af aftalen med VVS-
installatøren. Men jeg kan
huske, at jeg gik ind for det,
fordi det ville spare hjemme-
styret for en halv million kro-
ner.
Kollegiesalg
Daniel Skifte er ikke sikker
på, om han nogensinde er
blevet præsenteret for tal,
under landsstyrets godken-
delse af byggesagen.
Ombudsmanden skriver, at
det er helt utilstedeligt, at
landsstyret ikke har krævet
dokumentation for blandt
andet den besparelse på en
halv million kroner, som
Daniel Skifte husker fra
beslutningen.
- Vi fik at vide, at vi havde
en vurdering på den ældre
kollegiebygning fra GTO
(Grønlands Tekniske Orga-
nisation, nedlagt i 1980-erne
- red.). Desuden havde
arbejdsgiveren bygget ni
huse et par år før, og så er det
nemt at regne værdien ud på
huset ved at se på prisudvik-
lingen, vil jeg mene.
Huspris halveret
Det er dig, der har givet
dispensation til salget afkolle-
giebygningen for 300.000 kro-
ner til entreprenøren. Hvor-
dan fandt I frem til det tal?
- Nej, jeg kan ikke huske,
at jeg har givet dispensatio-
nen. Det var jo en sag lands-
styreformanden havde sat
igang. Jeg tror ikke, jeg har
gjort det, når det nu var
landsstyreformanden, der
kørte sagen. Men i forbindel-
se med godkendelsen af afta-
len, kan jeg huske, at vi skul-
le have 600.000 kroner for
den ældre kollegiebygning.
Derfor kunne vi spare en halv
million kroner på handelen.
Ombudsmanden dokumen-
terer, at I kun fik 300.000
kroner for huset med 14
værelser og en lejlighed.
- Men så har jeg ikke fået
det at vide. Jeg ved i hvertfald,
at vi skulle sælge for 600.000
kroner, siger Daniel Skifte.
Set i bakspejlet, er du ked
af, du er en af hovedperso-
nerne i sådan en speget sag?
- Jeg mener ikke, at jeg har
gjort noget forkert. Og vi
gjorde det i den bedste
mening.
- Desuden kan jeg ikke
lide at løbe fra mit ansvar.
- Men jeg er ked af, at jeg
ikke har fået ombudsman-
dens rapport, siger tidligere
landsstyremedlem for økono-
mi og boliger, Daniel Skifte.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG