Atuagagdliutit - 27.04.1999, Qupperneq 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 27. APRIL 1999 • 7
Kigutit putoqartamerat
mutinngoqqippoq
Kalaallit Nunaanni kigutigissaanermi kigutigissaasut
amigaataanerat ilungersunarsivoq, kigutit nakorsaasa
siulittaasut Mette Markussen isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Kigutit
nakorsaasa peqatigiiffianni
siulittaasup Mette Markus-
senip erngumassutigaa kigu-
tigissaanermi kigutigissaasut
amigaataanerat peqqutaallu-
ni piffissap sivikitsup inger-
lanerani kigutit putullit qil-
lertarneri naammakkunnaas-
sasoq,
Kigutigissaasutut naam-
massisut kingulliit 1996-
imeerput. Tamanna sioqqul-
lugu politikerit aalaj angerput
ilinniameq taamaatinneqass-
asoq, nalitsinnut naleqqutin-
nginnerarlugu. Nalitsinnut
naleqqunnerusumik ilinniar-
titsinerup aallartinnissaa siu-
nertaavoq.
- Taamanili ilinniartitaan-
eq aallartinniarneqalerpoq.
Ilinniartitsinissamut pilersa-
aruteqartoqanngilaq, suli-
aqarniartoqarnanilu, Mette
Markussen oqarpoq.
- Kigutit nakorsaattut ator-
fiit paarlattaasunik qaqutik-
kullu aalaj angersimasunik
atorfinitsitsisarnerit najang-
arsaataasimapput. Kigutigis-
saasunilli amigaateqamerup
nassatarilluarsinnaavaa qan-
gamut uteqqinneq, kigutit
putullit ilaartuinnartarlugit
ajornartorsiutinik qaangini-
artarsimallutik. Tamannali
akisoqaaq, Mette Markussen
oqarpoq.
Paasissutissiineq
Kigutigissaasut ernisussiort-
unik, angajoqqaanik, meera-
aqqerivinni meeqqanik,
meeqqerivinmk, atuarfinnik
allanillu kigutiginnissamik
paasisaqarnissamik pisari-
aqartitsisunik paasisitsiniaa-
sussatut ilinniarnikuupput.
- Kigutiginnissamut suleri-
aaseq akikitsoq, Mette Mar-
kussen oqarpoq, nassuiaav-
orlu kigutigissaasunik amig-
aateqarnerup nassatarigaa,
nammineq namminersortutut
kigutit nakorsaattut suliner-
mini meqqerivimmut takusa-
asimalluni kigutigissaasunit
takunianeqarunnaartumik.
- Uissuummeqaanga paas-
illugu angajoqqaat - aamma
angajoqqaat ilinniarluarsi-
masut - kigutiginnissamik
qanoq paasisimasakitsigisut.
- Sulisut pitsaaliuisussat
piginngikkaannik kigutit
nakorsaqarnissaq iluaqutaan-
ngilaq. Naalagaannaat pigig-
utsigit ulapittussallu amiga-
atigalutigit kigutigissaaneq
akisoorujussuanngussaaq,
Mette Markussen oqarpoq.
Aporfissarpassuit
Mette Markussen isumaqar-
poq politikerit ajornartorsiu-
tit kinguarsaannaraat,
peqqinnissaqarfimmi iluarsi-
sassarpassuit allat peqqutig-
alugit.
- Ajornartorsiutit pillugit
nipituuliortariaqarnissaq
pisariaqarpoq, maanna iliu-
useqarfigineqanngippata
akisoorujussuanngussamma-
ta.
- Isumaqarpunga ilinniar-
titaaneq piaartumik aallar-
teqqikkaanni iluaqutaalluass-
asoq. Akikitsuuvoq kingune-
rissaartarlunilu, Mette Mar-
kussen oqarpoq.
Mette Markussen-ittaaq
erseqqissaatigaa, ukiut mar-
lussuit matuma siorna kigutit
nakorsaannut ikiortitut ilin-
niartitsineq aamma taamaa-
tinneqarmat, nalitsinnut
naleqqukkunnaarsimanerar-
lugu. Tamatumanilu aam-
mattaaq siunertarineqarpoq
ilinniårtitaaneq nutaanngor-
sarlugu aallarteqqinneqassa-
soq.
Peqqinnissaqarfimmi
pisortaqarfimmi oqaatigin-
eqarpoq ilinniartitaaneq uki-
oq 2001 aallarteqqissasoq.
Paasisinnaanngilluinnarpara.
Ilinniartitaaneq ingerlaannaq
iluaqutinngortussaq sooq
taama sivisutigisumik aal-
lartinnialoorneqassava. Kig-
utigissaasut kigutillu nakors-
aasa ikiortaat piaartumik pis-
sarsiarinngikkutsigit kiguti-
gissaanermi amerlasoorsuar-
nik ajornartorsiuteqalissaag-
ut. Akisussaqaarlu. Inuiaqat-
igiit aningaasaqarneranni tul-
leriiaassineq taamaattoq
isumaatsuliomeruvoq, Mette
Markussen oqarpoq.
Aviisiliomerup naammas-
sinerani ajoraluartumik
peqqinnissaqarnermut
naalakkersuisoq Alfred
Jakobsen oqaaseqartissinna-
asimanngilarput, imaluunniit
pilersaarutit qanoq piffissa-
lersorneqarsimaneri paaser-
usukkaluaratsigu.
Kigutigissaasut kingulliit 1996-imi naammassipput, kigutit nakorsaasalu ikiortaannik
ilinniartitsineq 1997-imi taamaatinneqarpoq. Pilersaarutigineqaraluarpoq ilinniartitaaneq
nutarteriarlugu aallarteqqinneqassasoq. Qaquguussavali, kigutit nakorsaasa peqatigiiffiat
aperivoq.
De sidste kigutigissaasut blev uddannet i 1996 og klinikassistentuddannelsen stoppede i
1997. Menigen har hele tiden været, at de skulle moderniseres og fortsætte. Men hvornår,
spøger tandlægeforeningen.
Kigutiginneq pillugu angajoqqaat meeqqallu piaartumik paasisitsiniaaffigineqanngippata
qangamut uteqqissaagut, taamani kigutit nakorsaat kigutinnik ilaartuiinnarlutik
ajornartorsiutinik qaangiiniartarnerannut, kigutit nakorsaasa peqatigiiffianni siulittaasup
Mette Markussenip aarleqqutigaa.
Hvis der ikke snart kommer mere oplysning ud til børn og forældre om tandhygiejne,
så ender vi i »gamle dage«, hvor tandlægerne måtte bore sig ud af problemerne,
frygter formand for tandlægeforeningen, Mette Markussen.
Manglen på kigutigissaasut er en tikkende bombe
under tandplejen i Grønland, mener formand for
tandlægerne, Mette Markussen
NUUK(LRH) - Tandlæge-
foreningens formand, Mette
Markussen frygter, at det om
kort tid ikke længere vil være
muligt at bore sig ud af alle
de problemer, der opstår i
forbindelse med manglen på
kigutigissaasut inden for
tandplejen.
De sidste kigutigissaasut
blev uddannet i 1996. Før da
havde politikerne nemlig
besluttet at nedlægge uddan-
nelsen, fordi den var utids-
svarende. Målet var at starte
en mere tidsvarende uddan-
nelse.
- Men ingen har siden gjort
noget for at få uddannelsen
op at stå igen. Der findes
ingen uddannelsesplaner,
ligesom der heller ikke er ini-
tiativer til at udfærdige nog-
le, siger Mette Markussen.
- Man har ladet sig lulle i
søvn af, at det nu lykkes at få
besat tandlægestillingerne
med vikarer og nogle gange
med fastansatte. Men proble-
met med manglen på kiguti-
gissaasut kan nemt ende
med, at systemet bliver bom-
bet tilbage til gamle dage,
hvor man forsøgte at bore sig
ud af problemerne. Og det er
en meget dyr løsning, siger
Mette Markussen.
af kigutigissaasut.
- Jeg er chokeret over,
hvor lidt forældre - også vel-
uddannede forældre - ved om
tandsundhed.
- Det nytter ikke noget, at
man har tandlæger, hvis ikke
man har personale, der kan
forebygge. Vi får en ekstrem
dyr tandpleje, hvis man kun
har officerer og ingen fod-
folk, siger Mette Markussen.
Store problemer
Mette Markussen tror, at
politikerne har skubbet pro-
blemet til side, fordi der er så
mange andre store proble-
mer, der skal løses inden for
sundhedsvæsenet.
- Men jeg føler det er nød-
vendigt at råbe op om proble-
met, som bliver ekstremt
dyrt, hvis ikke der bliver
gjort noget ved det nu.
- Jeg tror man er godt tjent
med hurtigt at komme igang
med uddannelsen igen. Det
er billigt og effektivt, siger
Mette Markussen.
Mette Markussen gør sam-
tidig opmærksom på, at man
for et par år siden ligeledes
nedlagde klinikassistentud-
dannelsen fordi den var
utidssvarende. Meningen var
også her, at uddannelsen
skulle igang igen, når den var
blevet moderniseret.
-1 direktoratet for sundhed
siger de, at uddannelsen
kommer igang i 2001. Og det
forstår jeg simpelthen ikke.
Hvorfor skal man vente så
længe på at starte en uddan-
nelse, som med det samme
vil give effekt. Hvis vi ikke
snart får både kigutigissaasut
og klinikassistenter, får vi en
masse problemer med tand-
sundheden. Og det bliver
ganske dyrt. Det er en tåbelig
samfundsøkonomisk priorite-
ring, siger Mette Markussen.
Det lykkedes desværre
ikke inden redaktionens luk-
ning at få en kommentar eller
tidsplan fra landsstyremed-
lemmet for sundhed, Alfred
Jakobsen.
Information
Kigutigissaasut er uddanne-
de til at informere jorde-
mødre, forældre, børn i vug-
gestuer, bæørnehaver og i
skolerne og andre, som har
behov for at få oplysning om
tandsundhed.
- Det er en billig måde at
holde tænderne sunde på,
siger Mette Markussen, som
forklarer, at manglen på
kigutigissaasut har betydet,
at hun som privat tandlæge
har været ude i en børnehave,
som ikke længere får besøg
Meeqqerivinniittut kigutigissaasunit takusameqartarunnaarput.
Peqqutaaginnarpoq ilinniartitaaneq taamaatinneqarsimammat.
Børn i børnehaverne får ikke længere besøg af
kigutigissaasut. Det skyldes ganske enkelt, at de ikke
længere bliver uddannet.
Huller i tænderne er
på »mode« igen
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN