Atuagagdliutit - 27.04.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 27. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
NUUK(LRH) - Finansloven
er alt for uoverskuelig, me-
ner formand for finansudval-
get, Jørgen Wæver Johansen.
- Det er umuligt i finanslo-
ven at se, hvilke udgifter, der
er lovpligtige udgifter. Hvis
man umiddelbart kunne se,
hvilke udgifter, der er lov-
pligtige, og som man dermed
ikke kan spare på, ville det
være mere overskueligt både
for politikerne, men også for
befolkningen, mener Jørgen
Wæver Johansen.
- Samtidig er det svært at
se, hvilke udgifter der er til
drift, anlæg og øvrige udgif-
ter. Det vil sige, at man bru-
ger masser af tid, når man
skal benytte sig af oplysnin-
ger i finansloven. Det er ikke
engang alle oplysninger, der
findes i den endlige finans-
lov. Mange af teksterne fin-
der man nemlig kun ved at
slå op i forslag til fiansloven.
Det er spild af tid, siger Jør-
gen Wæver Johansen.
- Og det er også spild af tid
og er med til at give uover-
skuelighed, at der i finanslo-
ven er specificeret hvilken
lønramme rektoren på Ilinni-
arfissuaq ligger på. Det er
ikke vigtigt for en politiker,
hvilken lønramme, der er tale
om i de forskellige stillinger.
Politikerne bør naturligvis
kunne stole på administratio-
nen, som tager sig af den
slags sager. Landstinget skal
give tilsagn om en pose pen-
ge til et område og ikke tage
stilling til om assistenterne
får løn efter en bestemt løn-
ramme, mener Jørgen Wæ-
ver Johansen.
Spare op
Jørgen Wæver Johansen er
enig med nogle konsulenter,
som har udarbejdet en rap-
port om hjemmestyrets øko-
nomistyring, i, at de enkelte
institutioner under hjemme-
styret bør have mulighed for
en afgrænset opsparing til
brug for større indkøb.
- Når Landstinget i forbin-
delse med finansloven bliver
enig om at afsætte en vis sum
penge til opførelse af en byg-
ning for eksempel. Så er det
vanvittigt, at en institution
skal fremsætte en ny ansøg-
ning, fordi byggeriet bliver
forsinket, mener Jørgen Wæ-
ver Johansen.
- For Landstinget kan det
ikke have betydning om byg-
geriet er færdigt 1. januar
eller 1. august. Tværtimod er
det spild af politikernes tid,
at man skal behandle genbe-
villingsansøgninger på ting,
man i forvejen er blevet eni-
ge om skal bygges. Og det
sker temmelig ofte, siger
Jørgen Wæver Johansen.
- Samtidig burde det være-
sådan, at et direktorat eller
institution kan overføre et
overskud til året efter. Vi ved
jo allesammen hvordan det
er sidst på året, når der er
penge i overskud inden for et
område, så styrter alle i
hjemmestyret ud og skal bru-
ge penge, fordi pengene vil
forsvinde, hvis ikke de bliver
brugt. Jeg er overbevist om,
at pengene ville blive brugt
meget mere fornuftigt, hvis
man tillod, at pengene blev
overført til året efter.
- Naturligvis skal man ikke
have lov at spare op i det
uendelige. Det kan man lave
regler for. Men det vil være
meget mere fornuftigt, hvis
pengene kunne spares op,
end at de blot bliver brugt for
at blive brugt, mener Jørgen
Wæver Johansen.
Landsstyret har fået udar-
bejdet en rapport om økono-
mistyringen, og nu glæder
Jørgen Wæver Johansen sig
til, at der kommer konkrete
forslag for landsstyret til,
hvordan styringen kan blive
mere simpel.
Landsstyret og finanslov
- På Færøerne er landsstyret
ikke medlem af Lagtinget.
Når finansloven er afleveret
til Lagtinget har landsstyret
dermed ikke mere med den at
gøre. Det betyder, at lands-
styret ikke kan fremsætte
ændringsforslag - sådan som
vores kan.
- Det er nok lige voldsomt
nok. Men jeg mener godt
man kan overveje at træffe
beslutning om, at landsstyret
ikke kan komme med
ændringsforslag til 3. be-
handlingen. At komme med
over 100 ændringsforslag,
sådan som landsstyret gjorde
sidste gang, er ganske enkelt
for meget, siger Jørgen Wæ-
ver Johansen.
- Det betyder jo ikke, at
landsstyret er helt ude af
finansloven i forbindelse
med 3. behandlingen. Kan
landsstyret finde fire parti-
kammerater, der vil fremsæt-
te deres ændringsforslag, så
ville de fortsat kunne det,
siger Jørgen Wæver Johan-
sen.
- Men det kunne da være et
skridt i den rigtige retning,
siger Jørgen Wæver Johan-
sen.
U d valgsloyalitet
På finansudvalgets rejse til
Danmark og Færøerne for
kort tid siden bemærkede
medlemmerne, at der i begge
lande var udpræget grad af
udvalgsloyalitet i fiansudval-
gene i de to lande.
- Jeg siger ikke, at der ikke
også er det her i landet. Men
det er vigtigt at understrege,
at det er nødvendigt med
udvalgsloyalitet i det vigtig-
ste udvalg, finansudvalget.
Vi er nødt til at træffe beslut-
ninger, som sikre den bedst
mulige styring af landets
økonomi.
- Selvom vi er medlemmer
af regeringspartierne, så skal
man ikke regne med, at vi er
nikkedukker. Derfor er med-
lemmer af fiansudvalget og-
så de mest udskældte perso-
ner i deres grupper. Det giver
gnidninger at skulle træffe
ubehagelige beslutninger.
Men det er helt nødvendigt,
at man træffer velbegrunde-
de beslutninger. Ellers kan
man netop få problemer med
sin gruppe. Under alle oms-
tændigheder kan man ikke
undgå konflikter for enhver
pris.
Finanslov på database
Det undrer iøvrigt den nuud-
nævnte formand for finans-
udvalget, at finansloven ikke
findes på edb i hjemmestyret.
- Eller love og bekendtgø-
relser, for den sags skyld.
Hvorfor er de ikke indtastet
på edb, så man kan slå dem
op. I dag bruger man oceaner
af tid på at finde frem til op-
lysninger, man burde kunne
slå op på sin skærm.
Jørgen Wæver Johansen
undrer sig lige så meget over,
at der ikke findes en videns-
bank i hjemmestyrets edb-
maskiner.
- Selvom nogle mennesker
holder op med at arbejde i et
direktorat, er det ikke nød-
vendigvis ensbetydende
med, at de forlader hjemme-
styret. Det undrer mig, at
man ikke får lavet et pro-
gram, hvor man kan hente
oplysninger om de ting folk i
hjemmestyret ved noget om.
- Vi har masser af eksperti-
se i hjemmestyret, men vi
ved ikke, hvor vi kan hente
den. Hvis for eksempel jeg
ønsker at få noget at vide om
EU, kunne det gøre arbejdet
nemmere for mig og spare
mig tid, hvis jeg kunne slå op
i systemet og se, hvem der
ved noget om emnet, så jeg
kan ringe til vedkommende i
stedet for at bruge dage på at
søge støvede papirer igen-
nem, siger Jørgen Wæver Jo-
hansen, som iøvrigt mener
det er en god ide, man på
færøeme har med en nyska-
belsesafdeling.
- Den ser på, hvordan man
hele tiden kan gøre tingene
bedre, end man gør dem. Det
kunne vi godt bruge, siger
han.
Aningaasanut inatsit paasiuminamerasoq
Aningaasanut inatsit politikerinit innuttaasunillu paasineqarsinnaassaaq, aningaasaqarnermut ataatsimiititami
siulittaasoq Jørgen Wæver Johansen isumaqarpoq
NUUK (LRH) - Aningaasa-
nut inatsit paasiuminaappal-
laaqaaq, aningaasaqarnermut
ataatsimiititami siulittaasoq
Jørgen Wæver Johansen isu-
maqarpoq.
- Aningaasanut inatsimmi ta-
kuneqarsinnaanngilaq aningaa-
sartuutit suut inatsisit tunnga-
vigalugit aningaasartuu-taa-
nersut. Aningaasat suut inatsisit
tunngavigalugit aningaasartuu-
taanersut takuneqarsinnaasuup-
pat, taamalu sipaarutigineqar-
sinnaanatik, paasiuminamerus-
sagaluarput politikerinut innut-
taasunullu, Jørgen Wæver Jo-
hansen isumaqarpoq.
- Tamatumunnga atatillu-
gu takujuminaappoq ani-
ngaasartuutit ingerlatsiner-
mut, sanaartornermut ani-
ngaasartuutinulluunniit alla-
nut atorneqassanersut. Taa-
maattumik aningaasanut
inatsimmi paasisassarsior-
nermi piffissarujussuaq ator-
neqartarpoq. Aningaasanullu
inatsimmi inaarutaasumi
paasissutissat tamarmik pis-
sarsiarineqarsinnaaneq ajor-
put. Allattukkat ilarpassui
nassaarineqarsinnaapput aat-
saat aningaasanut inatsisis-
samut siunnersuutit quppe-
ramerisigut. Tamanna asuli
piffissaajarneruvoq, Jørgen
Wæver Johansen oqarpoq.
- Aamma piffissaajaataa-
voq paasiuminaallisaataallu-
nilu aningaasanut inatsimmi
erseqqissaatigineqarsimam-
mat Ilinniarfissuarmi rektori
akissaateqarfimmut sorler-
mut inissinneqarsimanersoq.
Politikerimut pingaaruteqan-
ngilaq ilisimassallugu atorfiit
assigiinngitsut akissaateqar-
fimmut sorlermut inissinne-
qarsimanersut. Allaffeqarfiit
tamakkuninnga suliaqarfiu-
sartut soorunami politikerinit
tatigineqarsinnaasariaqarput.
Inatsisartut neriorsuuteqas-
sapput ingerlatanut sunut
aningaasaliissuteqarnissa-
mik, isummerfiginagit assis-
tentit akissaateqarfik sorleq
tunngavigalugu akissaaser-
someqarnersut, Jørgen Wæ-
ver Johansen isumaqarpoq.
Sipaarneq
Namminersornerusut ani-
ngaasanik aqutsinerat pillugu
siunnersuisartut nalunaaru-
siaat Jørgen Wæver Johan-
sen-ip isumaqatigaa, allassi-
mammat suliffeqarfiit ataa-
siakkaat namminersorneru-
sunut atasut aningaasanik
killilimmik sipaaruteqarsin-
naassammata, aningaasanik
amerlanerusunik atuinissa-
minni atugassaminnik.
- Soorlu assersuutigalugu
aningaasanut inatsisissamik
suliaqamermi Inatsisartut aa-
lajangiuppassuk illuliornis-
samut aningaasaliissuteqar-
toqassasoq. Taava sianiitsu-
liornerulluinnarpoq suliffe-
qarfik nutaamik qinnuteqaa-
teqassappat, sanaartornerup
kinguartoorsimanera pissuti-
galugu, Jørgen Wæver Jo-
hansen isumaqarpoq.
- Inatsisartunut pingaarute-
qarnavianngilaq sanaartor-
neq 1. januar imaluunniit 1.
august naammassineqassa-
nersoq. Akerlianik politikeri-
nut piffissaajaataavoq sa-
naartugassatut isumaqatigiis-
sutaareersut aningaasaliiffi-
geqqinneqamissaannik qin-
nuteqaatinik oqallisineqar-
neq. Tamannalu akuttunngit-
sumik pisarpoq, Jørgen Wæ-
ver Johansen oqarpoq.
- Taamatumunnga atatillu-
gu imaattariaqaraluarpoq pi-
sortaqarfik imaluunniit sulif-
feqarfik sinneqartoorutinik
ukiup tullianut nuutsisinnaa-
titaassalluni. Tamattami na-
lunngilarput ukiup naalerne-
rani suliaqarfiit iluanni ani-
ngaasat atunngitsuukkat sin-
neqarsimappata, kikkut ta-
marmik aningaasanik atui-
nialissapput, aningaasammi
atorneqanngikkunik »tam-
maannartussaammata«. Qu-
larutiginngilara aningaasat
ukiup tullianut nuunneqar-
nissaat akuerineqartartuup-
pat, taava aningaasat isuma-
tusaamerujussuarmik atome-
qarsinnaasut.
- Soorunami qaqugorsuar-
mut sipaartoqarsinnaanngi-
laq. Tamatumani malerua-
gassiortoqarsinnaavoq. Isu-
matusaamerujussuussaarli a-
ningaasat sipaameqarsinnaa-
suuppata, atorneqarnissaat
piinnarlugu atuinermut taar-
siullugu, Jørgen Wæver Jo-
hansen isumaqarpoq.
Aningaasanik aqutsineq
pillugu naalakkersuisut nalu-
naarusiortitsisimapput, Jør-
gen Wæver Johansen-illu qi-
lanaaraa naalakkersuisut tun-
ngavilimmik siunnersuute-
qarfigineqamissaat aqutsineq
qanoq ililluni ajomannginne-
rulissanersoq.
Naalakkersuisut
aningaasanullu inatsit
- Savalimmiuni naalakker-
suisut Inatsisartunut ilaasor-
taanngillat. Aningaasanut
inatsit Inatsisartunut tun-
niunneqaraangat naalakker-
suisut susassariunnaartar-
paat. Taamaalillutik naalak-
kersuisut allannguutissatut
siunnersuutinik saqqum-
miussisinnaanngillat - soorlu
uagut taamaaliortartugut.
- Isumaqarpunga tamanna
ingasaluatsiartoq. Isumaqar-
pungali aalajangissallugu eq-
qarsaatigineqarsinnaasoq pi-
ngajussaanik oqallisiginnin-
nermi naalakkersuisut allan-
nguutissatut siunnersuutinik
saqqummiussisinnaanngin-
nerat. Kingullermik naalak-
kersuisut allannguutissatut
siunnersuutinik 100-t sinne-
qartunik saqqummiussinerat
isumaqarpunga ingasappal-
laartoq, Jørgen Wæver Jo-
hansen oqarpoq.
- Imaanngilaq aningaasa-
nut inatsisip pingajussaanik
oqallisigineqarnerani naalak-
kersuisut akuliuttariaqan-
ngitsut. Naalakkersuisut par-
tiimi ilaasortaqamminnik si-
samanik nassaarsinnaagunik
allannguutissatut siunnersuu-
timinnik saqqummiussisin-
naasunik, taava suli allan-
nguutissanik saqqummiussi-
sinnaassapput, Jørgen Wæ-
ver Johansen oqarpoq.
- Tamannali ajunngitsup
tungaanut alloriamerussaaq,
Jørgen Wæver Johansen
oqarpoq.
Uumuussuseq
Aningaasaqarnermut ataatsi-
miititamut ilaasortat unga-
sinngitsukkut Danmark-imut
Savalimmiunullu angalane-
ranni ilaasortat maluginiar-
paat nunani taakkunani ani-
ngaasaqamermut ataatsimii-
titanut ilaasortat ataatsimiiti-
tanut qanoq ilumoortiginerat.
- Oqanngilanga nunatsinni
taamaanngitsut. Pingaarute-
qarporli erseqqissaatigissal-
lugu ataatsimiititat pingaar-
nersaanni - aningaasaqarner-
mut ataatsimiititami - ilaa-
sortat ataatsimiititamut ilu-
moortuunissaat pisariaqar-
mat. Aalajangiisariaqarpugut
qularnaarisussanik nunatta
aningaasaataasa pitsaaner-
paamik aqunneqarnissaat
anguniarlugu.
- Partiinut naalakkersui-
suutitaqartunut ilaasortaaga-
luarluta imaanngilaq akuer-
saaginnartuusugut. Taamaat-
tumik aningaasaqarnermut
ataatsimiititamut ilaasortat
ilaminnit isornartorsiorne-
qamerpaasartut. Naammagi-
neqanngitsunik aalajangii-
sarnermi akerleriissuteqar-
neq pilersarmat. Pisariaqar-
porli tunngavissalinnik aala-
jangiisarneq. Taamaanngip-
pat partiimi ilaasortaaqatit
akerlerineqalissapput. Qa-
norlu pisoqartillugu akerle-
riissutit pinngitsoomeqarsin-
naanngillat.
Qarasaasiamut
Aningaasaqamermullu ataat-
simiititami siulittaasunngor-
laap tupigusuutigaa aningaa-
sanut inatsit namminersome-
rusut qaraasiaannut immiun-
neqarsimanngimmat.
- Ilanngullugit eqqaallugit
inatsisit nalunaarutillu. Sooq
qarasaasianut immiunneqar-
simanngillat imaaliallaannaq
saqqummersinneqarsinnaaq-
qullugit. Ullumikkut paasis-
sutissat qarasaasiami imaa-
liallaannaq saqqummersin-
neqarsinnaasut piffissarujus-
suaq atorlugu ujameqartar-
put.
Jørgen Wæver Johansen-ip
ilanngullugu tupigusuutigaa
namminersornerusut qara-
saasiaanni ilisimasat toqqor-
terneqarsimanngimmata.
- Inuit ilaat pisortaqarfinni
suliunnaarsimagaluartut i-
maanngilaq namminersorne-
rusunit qimagussimasut. Tu-
pigusuutigaara toqqorteri-
vimmik sanasoqarsiman-
ngimmat inuit namminersor-
nerusuni sulisut ilisimasaan-
nik aallerfiusinnaasumik.
- Namminersomerusuni ili-
simasarpassuarnik peqarpu-
gut, naluarpulli suminngaan-
niit aasinnaanerlugit. Asser-
suutigalugu EU pillugu paa-
sisaqarusukkuma, uannut pif-
fissamik sipaarutaasinnaasu-
mik sulininnillu oqilisaasin-
naasumik, qarasaasiamilu ta-
kullugu kina tamatumani ili-
simasaqarnersoq, sianerfigi-
sinnaavara, ullorpassuit ator-
lugit pappiaqqatigut paasinia-
anissannut taarsiullugu, Jør-
gen Wæver Johansen oqar-
poq, isumaqarluni isumassar-
siaq pitsaalluinnartoq Sava-
limmiuni taamatut nutaa-
liamik pilersitsisimammata.
- Takuneqarsinnaavoq pis-
sutsit pitsanngortikkiartuin-
narneqarsinnaasut. Taman-
nalu aamma uagut atorfissa-
qartipparput, taama oqarpoq.