Atuagagdliutit - 27.04.1999, Síða 12

12 • TIRSDAG 27. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Skærbæk-imi
nunarput pillugu
saqqummersitsi-
soqalerpoq
(LB) - Piniartuuneq, 1900-
kkunni paasisassarsiorluni
angalasarsimanerit, qalipa-
garpassuit nunatsinni eq-
qumiitsuliortut suliarisi-
masaat allallu. Tamak-
kuupput Danmarkimi nu-
narput pillugu saqqum-
mersitsinissami, aprilip ul-
luisa 28-anni ammarne-
qartussami, takuniameqar-
sinnaasut.
Eqqumiitsulianik saq-
qummersitsineq Danmark-
imi Skærbæk-imi ingerlan-
neqartussaq naalakkersui-
sut siulittaasuannit Jona-
than Motzfeldt-imit am-
marneqassaaq. Ammaa-
nermi kalaallit erinarsor-
tartut ULU-kkut erinarsus-
sapput kiisalu kiinappaqar-
luni qitinnermik takutitsi-
soqassalluni.
Saqqummersitsinermi ta-
kuneqarsinnaasut ilagaat
kalaallit assingisa nutaan-
nginnerpaartaasa ilaat kii-
salu qisumineq qalipagaq
1680-ikkunneersoq. Qali-
pakkat takuneqarsinnaasut
makkunannga sananeqarsi-
mapput, Hans Lynge, Ali-
bak Johansen, Kåle Rosing
kiisalu Simon Kristoffer-
sen.
Allarpassuit aamma ta-
kuneqarsinnaasutut neqe-
roorutigineqarput soorlu
paasisassarsiorlutik anga-
latoorsuit angalasimane-
rannit takussutissat, 1930-
miit 1950-imut frimærkit,
allakkat kiisalu allat nassi-
ussuinermul atorneqartar-
simasut takuneqarsin-
naassapput. Saqqummer-
sitsineq augustip 27-at
ilanngullugu takuniarne-
qarsinnaavoq.
Udstilling om
Grønland i
Skærbæk
museum
(LB) - Tradionelle fanger-
kulturer, de store opdagel-
sesrejser suppleret med
blandt andet malerier og
grafik af grønlandske
kunstnere. Det er noget
Skærbæk museum kan
byde på, når det starter
sæsonen den 28.april
1999. Landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt åbner
udstillingen, hvor også
grønlænderkoret ULU
medvirker, ligesom der
bliver opvisning i traditio-
nel grønlandsk maskedans.
Blandt de øvrige gen-
stande, udstillingen rum-
mer, kan nævnes et af de
ældste billeder, der findes
af grønlændere - et origi-
nalt farvelagt træsnit fra
cirka 1680. Der er også
billedkunst af Hans Lynge,
Alibak Johansen, Kåle
Rosing og Simon Kristof-
fersen. Endelig belyser en
spændende samling fri-
mærker, breve og andre
forsendelser postbefor-
dringen mellem Grønland
og Danmark, cirka 1930-
1950. Udstillingen varer til
den 27. august.
Eqqartuussivimmi unikkallartoqanieranit: Hingitaq-mi siulittaasoq Et situationsbillede fra en pause i retten: Formanden for Hingitaq
Uusaqqak Qujaukitsoq, ICC-p siulittaasua Aqqaluk Lynge, qanimut Uusaqqak Qujaukitsoq, præsident for ICC Aqqaluk Lynge, som har fulgt
malinnaasimasoq, aamma illersuisoq Henrik Karl Nielsen eqqartuussineq sagen på tætteste hold, og advokat Henrik Karl Nielsen drøfter sagen,
oqaloqatigiissutigigaat.
Mens vi venter på afgørelsen
Østre Landsret afsiger dom i Thule-sagen den 20. august
KØBENHAVN(CSL) I 21
retsmøder har Thulebeboer-
nes advokater med alskens
dokumentation, vidneaf-
høringer og juridiske para-
graffer forsøgt at overbevise
dommerne i Østre Landsret
om, at befolkningen i
Ummannaq har krav på
erstatning for forflyttelsen til
Qaannaq i 1953.
En flytning, der blev gen-
nemtrumfet i al hast, da ame-
rikanerne ønskede at udvide
forsvarsanlægget på Thule-
basen.
I seks uger har Thule-avo-
kateme Christian Harlang og
Henrik Karl Nielsen været i
juridisk ordduel med statens
advokat, kammeradvokat
Karsten Hagel-Sørensen, der
hårdnakket har afvist ethvert
krav om økonomisk erstat-
ning og modsat sig, at Thule-
beboerne kan genvinde ret-
ten til at bosætte sig og jage i
det gamle Dundas-område
igen.
Undervejs har det slået
gnister mellem de to parter.
Kammeradvokaten har truet
med at indbringe Thuleavo-
katerne for Advokatrådet for
brud på god advokatskik,
fordi listen over de 598 Thu-
lebeboere-sagsøgere har
været mangelfuld.
Selv om sagsøgerne stod
opført med adresse i Qaana-
aq har flere rent faktisk boet
i Danmark. Omvendt har
Thuleadvokaterne beskyldt
kammeradvokaten for at tale
mod bedrevidende og ikke
vise forståelse for vanskelig-
hederne ved at føre en rets-
sag af dette omfang mere
4000 kilometer væk fra de
mennesker, sagen handler
om.
Klimaet i Rigsfællesska-
bet
Under alle omstændigheder
ligger afgørelsen nu hos
landsrettens tre dommere,
som på det sidste retsmøde
oplyste, at dommen vil blive
afsagt den 20. august kl.
10.00. En dom, der kan få
vidtrækkende konsekvenser
for forholdet i Rigsfællesska-
bet eller som advokat Chri-
stian Harlang sagde i sin
afsluttende procedure:
- Perspektivet i denne sag
handler om at gøre en gam-
mel uret god igen. Der skal et
plaster på, for at såret kan
heles. Derfor kan dommen
meget vel få indflydelse på
forholdet og klimaet i Rigs-
fællesskabet fremover.
Sagen kunne egentlig
have været anlagt ved Men-
neskerettighedsdomstolen i
Haag. Det havde den danske
regering nok ikke brudt sig
om, og det mest naturlige er
vel også, at sagen kan ordnes
inden for Rigsfællesskabet.
En retssag, som denne -
der i bund og grund handler
om en tidligere kolonimagts
egenrådige beslutninger
overfor en lille, indfødt
befolkning - udspiller sig på
flere planer. Der er den juri-
ske og politiske dimension.
Men også den mediemæssi-
ge.
Som reporter har man med
blandede følelser fulgt
dækningen i de danske medi-
er. For det er jo ikke kun den
endelige dom, der er med til
give billedet af ret og uret.
Eller om samspillet og lige-
vægten inden for Rigsfælles-
skabet i 1999. Medierne spil-
ler en stor betydning for,
hvordan menigmand forstår
sagen.
Ingen - heller ikke kam-
meradvokaten - har f.eks.
benægtet, at flytningen godt
kunne være sket under mere
rimelige kriterier vurderet ud
fra nutidige normer. Allige-
vel har et enkelt dagblad
konsekvent lagt hovedvæg-
ten på det forhold, at flere af
de 598 sagsøgere var opført
fejlagtigt.
En detalje, som i avisens
fremstilling har været med-
virkende til at give avisens
læserskare et indtryk af en
griskhed, som slet ikke står
mål med sagens helt over-
skyggende spørgsmål: Skete
der en tvangsflytning eller en
frivillig flytning?
Har Thulebeboerne krav
på erstatning eller har de
allerede fået kompensation i
form af nye huse, milliontil-
skuddet til landingsbanen i
Qaanaaq og i kraft af de
årlange bloktilskud?
Der var intet valg
Det er altid vanskeligt at
bedømme fortidens bslutnin-
ger gennem nutidens brille-
glas. Vores verdensbillede
ændres hele tiden. Hvad der
var rigtigt for 10 år siden,
kan i dag forekommet fulds-
tændigt tåbeligt.
Men det er ikke ensbety-
dende med, at man ikke skal
yde erstatning for en uret, der
er begået for 46 år siden. Og
i sagen om Thulebeboerne
kan der ikke herske tvivl om,
at der sket et groft overgreb.
I retten fortalte flere vidner
samstemmende, at Thulebe-
boerne ikke blev taget med
på råd, og at flytningen skete
imod deres ønske.
Kammeradvokaten har
forsøgt at legitimere flytnin-
gen med, at der var observe-
ret sovjetiske jagerfly
omkring den militære Thule-
base og, at flytningen til
Qaanaaq således skete for at
beskytte Thulebeboerne.
Men det lyder hult. I retten
blev det ikke dokumenteret,
at Thulebeboernes øverste
organ, Fangerrådet, blev ind-
draget i beslutningen om
flytningen, sådan som loven
foreskrev. Der var tværtimod
tale om et diktat fra Dan-
mark, der havde stor interes-
se i at føje sig i amerikaner-
nes ønsker i Grønland, så
man dermed slap for ameri-
kansk tilstedeværelse i hjem-
lige omgivelser.
Det vil derfor forekomme
meget overraskende, hvis
dommerne i Østre Landsret
skulle komme til den konklu-
sion, at forflyttelsen fandt
sted frivilligt.
Erstatningsspørgsmålet
Tilbage står så erstatningss-
pørgsmålet og retten til at
bosætte sig og jage i Dundas-
området.
De 79 overlevende Thule-
beboere fra tvangsflytningen
har hver krævet 250.000 kro-
ner i erstatning. Herudover er
der fremsat et kollektivt
erstatningskrav på 25 miil.
kroner fra de nuværende 598
Thulebeboere.
I retten lagde kammerad-
vokaten vægt på, at de gamle
tørvemoshuse i Ummannaq
kun udgjorde en værdi af cir-
ka 1000 kroner, mens de nye
og større træhuse i Qaanaaq
til sammenligning kostede
20.000 kroner.
- Erstatningshusene er
udtryk for en fuld erstatning,
uanset om retten finder frem
til, at der var tale om et
tvangsmæssigt eller eksprop-
riativt indgreb, sagde kam-
meradvokaten
En argumentation, som
unægtelig lød som en mod-
sætning til hans tidligere
påstand om, at beboerne i
Ummannaq ikke blev tvun-
get til at flytte til Qaanaaq,
men at staten - som ejere -
var i sin gode ret til at ned-
lægge skolen og handelssta-
tionen i Ummannaq og flytte
den til Qaanaaq.
Hvis der var tale om erstat-
ning, skulle beboerne jo have
haft mulighed for at få opført
et erstatningshus overalt i
Grønland.
Ingen sammenligning
I erstatningsspørgsmålet ind-
går også en økonomisk kom-
pensation for den tort, som
Thulebeboerne led, da de
blev kostet væk fra deres
område. Kammeradvokaten
anførte i retten, at et sådan
erstatningsbeløb må ligge
langt fra de 250.000 kroner,
som Thulebeboerne indiviu-
elt har gjort gældende.
Til sammenligning fortalte
han, at voldtægtsofre sjæl-
dent tilkendes mere end 20-
25.000 kroner i erstatning.
Men i denne her sag er der
tale om en tort-erstatning,
der er uden fortilfælde. Man
har ikke tidligere i dansk
retshistorie behandlet en sag
om tvangsflytning af en hel
befolkning, og derfor kan
dommerne næppe finde
meget hjælp i tidligere
domspraksis. Der findes
ingen beslægtede domme, så
de må selv sætte en ny stan-
dard.
Om de så gør det, bliver vi
klogere på den 20. august kl.
10.00.
ASS J FOTO: AG