Atuagagdliutit - 27.04.1999, Síða 14

14 -TIRSDAG 27. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Større krav til
efterskoleelever
Jarthe Sørensen,
Galten, Aarhus
Illersorneqarsinna-
anngilluinnarpoq
qimmiaqqat sap.
akunnerinik sisama-
nik pisoqaassusillit
arnaannit peersis-
sallugit, uumasut
ikinngutaanni siulit-
taasoq, Susanne A.
Markdal allappoq.
Det er helt ufor-
svarligt at tage hun-
dehvalpe fra mode-
ren i en alder af fire
uger, skriver for-
mand for Dyrenes
Venner, Susanne A.
Markdal.
Aasassat: Qimmiaqqat
sisamat sap. ak. sisamanik
pisoqaassusillit
Måske skulle man stramme
kravene op for efterskoleele-
ver, der tager til Danmark.
Det vil jeg foreslå efter mine
erfaringer, og hvad jeg har
set.
I de senere år har jeg været
plejemor for nogle elever,
når skolen var lukket.
Derfor vil jeg lade mine
erfaringer gå videre til foræl-
dre og landsstyret til efter-
tanke og ikke mindst til
unge, der tænker på at tage
på efterskoleophold.
Jeg vil gerne foreslå, at
efterskoleelevemes kunnen i
dansk og som individer bli-
Siullermik nalunaarutigissa-
vara allaaserisaq nammineer-
lunga akisussaaffigigakku.
Ukioq manna isumaqatigi-
inniarnerit pillugit Paamiunit
aamma Sisimiunit SIK-mut
naammagittaalliutigineqartu-
nut tapersiutit.
Siullermik isumaqatigaak-
ka isumaqatigiinniarnerit
nalaanni SIK-mit paasissu-
tissanik immikkoortortaqar-
finnut amigaateqarnera.
Assersuutigalugu ukiaq Kan-
gerlussuarmiut pillugit
maqaasinaveeqqut isumaqat-
igiinniamissani piumasaqaa-
tissatut ilanngunniarneqar-
mat Narsarsuarmit qisuaria-
ateqarama maqaasinave-
eqqut aammattaa Narsarsu-
armiunut ilannguttari-
aqartoq. Isumaqatigiinnniar-
nerit naammassineqarmata
paasivara isumaqatigiinniar-
nerni anguneqarsimanngits-
oq.
Oqallinneq aallartimmat
Narsarsuarmi sulisuusugut
maqaasinaveeqqut isumaqat-
igiinniamissani piumasaqaa-
tissatut ilanngunniameqaler-
mat isumalluarsimaqisugut
pakatsissutiginngitsuunngil-
arput isumaqatigiinniamerup
ingerlanerani tusamiaavigin-
eqarsimannginnatta, aamma-
lu paasitinneqannginnatta
sooq isumaqatigiinniarnerni
anguneqarsimannginnersoq.
Ilanngullugu SIK-mit
isumaqatigiissut SlP-qarfin-
nut nassiunneqarsimasoq pil-
ver bedre bedømt mellem
forældre og skolen.
Og de unge skal være bed-
re til dansk, skriftligt og
mundtligt.
Jeg har bemærket, lige ef-
ter de unge kommer til Dan-
mark, så vægrer de sig ved at
tale dansk, fordi de nogen
gange ikke bliver forstået.
De bliver også indadvendte,
selvom de måske er udad-
vendte.
De bliver så stemplet af
lærerne, som nogen, der ikke
vil lære dansk og som indad-
vendte. Derved bliver deres
danskindlæring reduceret.
Det er ikke så mærkeligt,
for jeg tror grunden er, at de
er for unge. Men det gælder
lugu isumaqarpunga kisitsisit
kusanartorsuit atofissaqann-
gitsut. Procentit imak annert-
utigisut isumaqatigiissutigin-
eqarput, imatut amerlatigisu-
nik aningaasartaqarput il.il.
Sulisut sinniisaannut aam-
malu ilaasortanut qanoq nas-
suiaateqassaagut? Sianiits-
orsuartut isigineqassaguma
ajunngilaq, kisianni SIK-p
siulersuisui tassaapput ilaa-
sortanit qinerneqartut ilaa-
sortallu piumasaqaataannik
sullissisussat killormut pin-
natik.
Imatut ersarissarlugu,
»inuinnaat« ilaasortat paasis-
innaasaannik isumaqatigiis-
sutinik angusisimaneq pillu-
gu immikkoortortaqarfinnut
nassiussinissaq pisimasari-
aqaraluarpoq, taamaasilluta
sulisut sinniisaannut ilaasor-
tanullu paasissutissiinissaq
pitsaanerusoq ingerlassinna-
ajumallugu.
Isumaqatigiissutini nutaani
maqaasisimasama ilagaat
tapit assigiinngitsut suut
pitsanngoriaataasimanersut
imaluunniit ajorseriarsima-
nersut, isumaqarama paasis-
sutissat taakku tassaasut
sulisut sinniisaat ilaasortallu
pingaarnerpaatut paaserusu-
taat. Tapit assigiinngitsunik
angusaqarsimaneq imaluun-
niit angusaqarsimannginner-
mut immikkoortortaqarfin-
nut nassiussuisimannginner-
mut patsisaasoq paaserusun-
narpoq, immaqa isertuuss-
aqartoqarami, tassami eqqa-
amajunnarsissavarsi isum-
aqatigiinniarnerit aallartim-
mata SIK-p siulittaasua oqar-
selvfølgelig ikke for alle.
Jeg vil ønske, at de unge
bliver indprentet, at når de
tager til Danmark, så må de
ikke være sky, at de skal væ-
re åbne, at de er glade, og at
det er vigtigt, at de blander
sig med andre elever og læ-
rerne.
Og at de bliver i Danmark,
selvom de føler hjemve.
Men jeg mener, det er vig-
tigere, at de unge 15-16-årige
får flere muligheder, inden
de tager til Danmark.
Jeg håber, I har fået noget
at tænke over. Det er bedre at
fremkomme med sine syns-
punkter, i stedet for at have
ondt af de unge.
mat, isumaqatigiinniarnerni
suniluunniit angus-
aqartoqartartoq aammalu pil-
liutiginnittoqartartoq. Angu-
neqarsimasut procentinngor-
lugu aammalu aningaasanng-
orluigt paasereerpagut, suulli
pilliutigineqarsimappat?
Naggasiullugu una qanoq
paasisariaqarnerpoq, tassa
immikkoortortaqarfiit akuer-
seqqullugit innersuussut-
eqarnerat, naak paasitin-
neqarlunga aalajangiisussat
tassaasut siulersuisuunerit.
Immikkoortortaqarfiit amer-
lanerussuteqartut isumaqati-
giissummut akuersinngippa-
ta taava susoqassava?
Aamma allakkiami allassi-
masoqarpoq »Ilanngullugu
nassiuppara isumaqatigiis-
sut Siulersuisuunerit ullaass-
aq akuerisaat.« Siulersuisuu-
nerit akuerereersimappassuk
taava sooq immikkoortort-
aqarfinnut akuerisassanngor-
lugu nassiunneqassava?
Siunissami eqquttariaqa-
linnginnerparput isumaqati-
giissutit immikkoortortaqar-
finnut tusamiaassutigineqar-
aangata amerlanerillu akue-
rinngippassuk taava isum-
aqatigiissutigineqartut ator-
tussaatitaassanatik (ur-
afstemning).
Isumaqatigiissut immikko-
ortortaqaifinnut akuereqqul-
lugu inassuteqameq neriup-
punga immikkoortortaqarfiit
torersumik eqqarsaatigillua-
riarlugu isummerfigisari-
aqaraat, qulaanilu allaaseri-
sakka eqqaallattaalaarniarisi-
g'L
All.: Susanne A. Markdal
Uumasut Ikinngutaanni
siulittaasoq
Taamatut allagarsiisoqarsi-
masoq qassersiarluta taku-
sarparput?
Taamaattunik allagarsii-
vinni aviisiniluunniit taku-
gaangama qamuuna anner-
tarpunga! Inuit qanoq-una
eqqarsartartut?
Illersorneqarsinnaanngil-
luinnarpoq qimmiaqqat sap.
akunnerinik sisamanik piso-
qaassusillit arnaannit peersis-
sallugit. Arnaannit peersin-
nginnerini sap. ak. arfineq-pi-
ngasut ingerlasariaqarput,
kissaatiginameruvorli sap. ak.
10-12-it ingerlanissaat.
Aap, manna nalunngikka-
luarpara:
1) - »nalinginnaasunik«
nerisalereersimammata!
2) - arnaata soqutigivallaa-
runnaarsimammagit!
3) - sumut tamaannga aal-
Af Susanne A. Markdal,
formand for Dyrenes Venner
Hvor tit ser vi ikke opslag
med ovennævnte tekst?
Jeg for min del må sige, at
det hele krymper sig sammen
inden i mig, når jeg læser så-
danne opslag på tavler og
aviser! Hvad tænker folk dog
på?
Det er helt uforsvarligt at
tage hvalpe fra i en alder af 4
uger. De skal minimum være
8 uger, og allerhelst 10-12
uger, før de må fjernes fra
moderen.
Og ja - jeg ved godt:
1) - at, de er begyndt at
spise »almindelig« mad!
2) - at, moderen gider dem
ikke mere!
3) - at, de er begyndt at gå
egne veje, og er meget selv-
lartalersimammata, nammi-
neernialerlutillu!
Imaanngilarli naammale-
reersimasut amaminnit peer-
sinneqamissaminnit.
Qimmiaqqat arnaata »so-
qutigisaaruttutut« pissuseqa-
lerneranut, immaqalu qim-
miaqqat paamigisutut pissu-
silersorfigilerlugit, pissutaa-
ginnarpoq ilinniartilermagit
»namminiilernissaannik«.
Qimmiaqqallu »silarsuar-
mik« misissuilerpata, nam-
mineersinnaasutullu pissusi-
lersulerlutik, tamanna takus-
sutissaannaavoq qimmiaqqat
inunnguutsiminnik alaper-
naatsuunertik pigigaat, »sa-
piisemiarsinnaasullu«.
Pingaarnersaavorli piara-
qatiminnik ilaqarnissaat.
Piaraqatigiit ilagiinnermik-
kut ilikkagaqartartorujus-
suupput. Inersimasunngor-
nissaminut ilinniutigisarpaa.
Qimmit allat qanoq pissusi-
lersorfigissanerlugit ilikkar-
stændige!
Men det er altså ikke ens-
betydende med at de kan ta-
ges fra!
Når hundemor begynder at
virke »ligeglad«, og måske
ligefrem være lidt irriteret
over de små, så er det hendes
måde at begynde at lære dem
»at stå på egne ben«. Og når
hvalpene begynder at udfor-
ske »verden«, og virker selv-
stændige, så skal det blot ta-
ges som et godt tegn på, at
hunden har sin medfødte
nysgerrighed i behold, og at
den har lidt »gå-på-mod«.
Allervigtigst er god sam-
været mellem søskende.
Hvalpen lærer en utrolig
masse om at være i et kuld.
Det gør den klar til voksen-
livet. Den lærer, hvordan
man omgås andre hunde,
tarpaa, piaraqatigiinni kikkut
naalagaanersut ilikkartarlu-
gu, tamannalu qanoq pisar-
nersoq (kina nukittunersaa-
va, kina nukilaannersaava,
piaraqatigiinnilu siulersor-
tissamik qanoq ililluni nas-
saartoqartarpa)! Ilisimassal-
lugit pisariaqartitani inersi-
masunngorluni qimmeqatimi
inuillu akomanni akuunissa-
mini.
Taamaattumik illit qim-
merlu ikioqatigiigitsi: Qim-
miaqqamik sap. ak. arfineq-
pingasut ataallugit pisoqaa-
tigisumik pisaanngisaanna-
rit. Taamaappat illit qimmil-
lu piffissap ingerlanerani
ajomartorsiulissaasi.
Uumasuutitit pillugit siun-
nersorneqarnissami ilitser-
sorneqarnissamilu Uumasut
Ikinngutaat sukkulluunniit
ikiuussinnaapput. Telefonik-
kut pigaartarfik ulluinnarni
ualikkut sisamat kingorna
atassuteqarfigisinnaavat.
hvordan et hierarki fungerer i
en flok, og hvordan det op-
står (hvem er den stærke,
hvem er den svage, og hvor-
dan finder man en leder i
flokken)! Altsammen ting
som den har brug for at vide,
når den som voksen skal
kunne fungere socialt med
såvel mennesker, som med
andre hunde.
Så gør dig selv og hunden
en tjeneste: Anskaf aldrig en
hvalp under 8 uger. Det kan
give både dig og hunden pro-
blemer længere hen.
løvrigt står Dyrenes Ven-
ner altid til disposition, om
du har brug for råd og vejled-
ning i forholdet til dine kæle-
dyr. Kontakt vores vagttele-
fon hverdage efter klokken
16.00.
Isumaqatigiinniamemi
paasissutissiisannginneq
All. Sigurd Møller
SIP Narsarsuarmi
aningaaserisoq
Til afhentning:
4 hundehvalpe på 4 uger...
ASSEQ TOQQORSIVIMMIIT/ARKIVFOTO