Atuagagdliutit - 27.04.1999, Blaðsíða 24

- Puakka uuttortartikkakkit oqarfigineqarpunga suligooq taamaatinnissannut
kingusinaanngilanga, illimmt? Taama alapernaaserpoq Peqqinnissamut naalakkersuisoq
Alfred Jakobsen.
- Efter afprøvningen af lungemaskinen fik jeg besked om, at det endnu ikke er for sent at
holde op med at ryge. Hvad med dig, spurgte landsstyremedlemmet for sundhed Alfred
Jakobsen.
Nuummi
“Puaat Ulluat”
omigarluameqarpoq
Inuit kajumillutik orniguttut, puamik
uuttortinnissaat soqutiginersaagaat
NUUK(LB) - Suli pujorta-
runnaarnissannut kingusi-
naanngilatit! Taama oqarfi-
gineqartarput inuit pujor-
tartartut puatit uuttortissi-
mallugit inernerinik paasitin-
neqaraangamik.
Utoqqaat, inuusuttut
meeqqallu 1000-it missingi
Nuummi “Puaat Ulluat”-nik
taallugu aaqqissuussinermi
kajumillutik Sana-mut orni-
gupput, arfininngormat ua-
ligaa. Taamatut aaqqissuus-
sineq 1997-imi aallartinne-
qartoq, maannakkut aappas-
saanik ingerlanneqarpoq i-
nuppassuarnillu tamatigut
ornigarneqarluartarluni. Si-
orna ornigussimasut 800-t
sinneqarsimapput.
Suli kingusinaanngilatit!
“Puaat Ulluat”-ni misilitassat
amerlaqaat, soorlu aatta qa-
noq naqitsineqarnera uuttor-
tartissinnaavarput, uumma-
titta qanoq ingerlasarnera
scanner-ertillugu takusinna-
allugu, pujortarnerullu ki-
nguneranik puaat kræfteqa-
lersimasut assilillugit taku-
sassiarineqarput. Inunnit or-
niguttunit soqutigineqarner-
paajugunartoq tassaavoq ma-
skiinaq puannut uuttortaat.
Taamatut misiliisut ilagaat
Peqqinnissamut naalakker-
suisoq Alfred Jakobsen.
Taanna misissortereerami o-
qarfigineqarpoq, suli pujor-
tarunnaamissaminut kingusi-
naanngitsoq, tamanna pillu-
gu naalakkersuisoq ima o-
qarpoq.
- Piffissaq sivisooq atorlu-
gu pujortarunnaamissara eq-
qarsaatigisarsimavara, sulilu
maannamut iluatsinnagu.
Uanga nammineq sikaritsi-
nik kimikitsunik pujortartar-
punga, ullunilu kingullerni
ullormut marluk- pingasul-
luunniit pujortartarlugit, tas-
sunga pissutaaneruvoq ula-
pikkaangama pujortarpiar-
neq ajorama, Alfred Jakob-
sen oqarpoq. Ilanngullugu
oqaatigaa pujortarnerup ki-
ngunerisaanik toqqutaasartut
amerlanerujussui nuannin-
ngitsuusut, tulluusimaaruti-
ginerarpaalu ullormi uani
inuit kajumillutik aggianerat,
neriunnerarporlu arlaatigut
iluaqutaajumaartoq.
Inuuneq ukiuni
qulini sivikinneq
Kalaallit tamarluinnagajam-
mik pujortartartuusut kisitsi-
sit kingulliit takutippaat, tas-
788880
000017
fe
03
S
73
æ
sami 80 procentii pujortartar-
mata. Qallunaat nunannut
sanilliullugit kalaallit uuma-
samerat ukiunik qulinik sivi-
kinneruvoq, agguaqatigiisil-
lugu kalaaleq 51-inik ukio-
qarluni toqusarpoq qallunaaq
61-inik.
Meeqqat pujortartanngin-
nissaannut maligassiuilluar-
tussat tassaanerupput naar-
tusut angajoqqaallu. Taakku
pujortartarsimagunik mee-
raat pujortartalerrnissamin-
nut qaninnerujussuusartut
misissuisimanerit takutip-
paat. Oqaatigineqarporlu al-
laat meeqqat atuarfianni 2.
klassimi atuartut pujortartar-
tuusut.
»Lungedagen« blev tilløbstykke
Folk ville meget gerne have tjekket deres lungefunktion
NUUK (LB) - Det er ikke for
sent at holde op med at ryge!
Det fik rygere at vide, når de
så resultatet af deres lunge-
funktion.
Omkring 1000 gamle,
unge og børn fulgte opford-
ringen op om at komme til
»Lungedagen« på Sana i
Nuuk lørdag eftermiddag.
Lungedagen, som blev startet
i 1997 dermed blev afholdt
for tredje gang, er blevet et
tilløbsstykke. Sidste år kom
der omkring 800.
Det er ikke for sent!
Lungedagen byder på mange
muligheder for forskellige
undersøgelser. Man kan få
målt sit blodtryk, få kigget på
hjertefunktionen i en scan-
ner, og der blev vist billeder
af, hvordan lungerne ser ud,
hvis de er angrebet af kræft.
Men det mest interessante
for folk var helt klart lunge-
maskinen. En af dem der
prøvede den var landsstyre-
medlemmet for sundhed,
Alfred Jakobsen. Bagefter
fik han besked på, at det end-
nu ikke er for sent at holde
op med at ryge. Dertil siger
landsstyremedlemmet:
- Jeg har længe tænkt på at
holde op med at ryge, men
det er ikke lykkedes for mig
endnu. Jeg ryger light-ciga-
retter og har de seneste dage
røget 2-3 cigaretter om da-
gen. For jeg ryger ikke ret
meget, når jeg har travlt, si-
ger Alfred Jakobsen.
Landsstyremedlemmet si-
ger videre, at det er beklage-
ligt, at så mange folk dør på
grund af rygning. Han er
glad for, at så mange folk
kom til lungedagen, og han
håber at det er tegn på, at det
vil hjælpe på én eller anden
måde.
Ti år mindre levetid
Seneste tal viser, at næsten
alle grønlændere ryger, idet
80 procent af befolkningen
er rygere. I forhold til Dan-
mark er levetiden i Grønland
ti år mindre. Gennemsnitligt
dør en grønlænder 51 år
gammel, mens en dansker
dør 61 år gammel.
De bedste forbilleder for
børn er forældre. Også når
^ det gælder rygning. Hvis
o børn skal lære ikke at ryge
5 må forældre og de gravide
< vise vejen. Undersøgelser
viser nemlig, at børn af
rygende forældre meget ofte
selv begynder at ryge.
Ovenikøbet hører man om
børn, der ryger allerede i 2.
klasse.
Allagartarsuit qalipaatigissaaqisut pujortarunnaaqqussuti-
nik oqariartuutillit, inunnit kikkunnilluunniit angerlaanne-
qarsinnaasut neqeroorutigineqarput.
Farverige plakater med opfordring til at holde op med at
ryge kunne tages med hjem affolk, der kom forbi Lunge-
dagen på Sana.
- Pujortarneq peqqissutsimut akornutaavoq - inersimasuttoq oqariartuutiga paasilissuk!
Taama oqarusuttutullusooq nittarsaavoq Nuka Semsen ukioq manna marlunnik
ukioqalersussaq.
- Rygning er skadeligt - gid de voksne må forstå min besked! Synes den snart to-årige Nuka
Semsen at sige.