Atuagagdliutit - 10.06.1999, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. JUNI 1999 • 13
Jørgen Wæver Johansen ilaquttanilu, nulia Vivian ernerilu
Ivik aamma Kaj.
Jørgen Wæver Johansen sammen med sin familie, hustruen
Vivian og sønnerne Ivik og Kaj.
ikke hvor mange gange, jeg
grædende har måttet slæbe
de tunge dunke hjem.
- Men senere blev begge
hunde førerhunde. Den ene
for min onkel, den anden for
vort eget spand. Det var jeg
meget stolt over.
Ud over at hente vand og
sørge for mad til hundene var
Jørgen hver sommer med sin
far ude på kutteren.
- Jeg ved ikke, hvor mange
torsk jeg har hevet indvolde ud
af. Men jeg er overbevist om,
at det, at mine forældre har
givet mig ansvar fra jeg var lil-
le, har hjulpet mig til at blive
et ansvarsfuldt menneske.
- Vi var ikke rige. Det
føles bare sådan, når jeg tæn-
ker tilbage på min barndom.
Men pludselig en dag for-
svandt torsken jo, og jeg har
senere fundet ud af, at min
families årsindkomst var
30.000 kroner. Jeg tror følel-
sen af rigdom mere lå i, at
min opvækst var tryg. Mine
forældre drak ikke andet end
ganske lidt ved højtider.
- Og så voksede vi søskende
op i et lille samfund, hvor alle
kendte hinanden. Vi var ikke
mere end omkring 280 menn-
sker i Attu. Det er klart, at vi
kendte enhver i bygden. Og
der var ikke noget bedre end at
hænge ud på Ringvejen og at
kunne genkende enhver man
så, når man kiggede ud af vin-
duet. Det er trygt.
Sprog
Jørgen Wæver Johansen hav-
de indtil han kom til Attu
dansk som sit 1. sprog.
- Jeg lærte faktisk først
grønlandsk, da jeg kom til
Attu. Og det gik temmelig
hurtigt.
I dag taler Jørgen Wæver
Johansen de to sprog dansk
og grønlandsk for ikke at
sige engelsk ganske flyden-
Jørgen Wæver Johansen-ip
angajoqqaavi Hans Lars
aamma Nina.
Jørgen Wæver Johansens
forældre Hans Lars og
Nina.
de. Det er situationerne, der
bestemmer, hvilket sprog
han føler sig bedst til i de
enkelte øjeblikke. For
eksempel har han det bedst
med grønlandsk i landstings-
sammenhænge, mens dette
interview foregår på nuuksk
- i én pærevælling af dansk
og grønlandsk.
- Jeg vil sige, at jeg var
bedst til dansk indtil jeg kom
i gymnasiet. Men i dag er det
lige meget, hvilke af de tre
sprog jeg taler, så gør jeg det
næsten lige godt, føler jeg.
Engelskkundskaberne er
kommet efter nogle års ophold
i Canada. Lejligheden bød sig,
mens Jørgen gik på GU i Aasi-
aat. Med meget gode karakte-
rer og en formiddabel ansøg-
ning blev han udvalgt blandt
mange til at komme på et to-
årigt ophold på United World
College, hvor 200 elever fra
80 lande blev samlet for at gå
på college.
Ville være pilot
- Det lød utroligt spænden-
de med et internationalt
college, og jeg fik da også
ændret nogle meninger
under vejs. I min gymnasie-
tid havde jeg gået og drømt
om at blive pilot. Det drop-
pede jeg på college, hvor
jeg valgte at studere økono-
mi, historie og engelsk som
2. sprog.
Alene i det fremmede blev
Jørgen Wæver Johansen
meget bevidst om sin grøn-
landske identiet. Hver fredag
formiddag var der foredrag om
bestemte emner - blandt andet
politik. Et foredrag af en indi-
aner fik for alvor Jørgens øjne
op for oprindelige folk.
- Tiden på college åbnede
min øjne for de oprindelige
folks verden.
- Konklussionen på mit
ophold i Canada er, at det er
nødvendigt at være med,
hvor der træffes beslutnin-
ger. Og uanset om man kan
lide det eller ej, så er det
politikerne, der baner vejen
for forandringer. Man er nødt
til selv at gøre en indsats,
hvis man ikke vil lade stå til.
Senere på McGill-univer-
sitetet i Montreall læste Jør-
gen political science og
vejen var lagt for ham.
Tre dage før han i 1994
skulle tilbage til McGill efter
sommerferie i Nuuk, beslut-
tede han at tage imod ICC's
tilbud om at stå for kontakten
til ICC's ungdom. Han fik et
års orlov fra universitet, men
kom aldrig afsted igen.
Og det var måske meget
godt, for det var det år, hvor
han skulle møde sin kom-
mende hustru, Vivian.
Efter ICC blev Jørgen
Wæver Johansen projektse-
kretær for Siumut i 1995,
hvorefter han i 1996 blev
partisekretær.
- Min kone blev færdig
med sin uddannelse i 1997
og vi fik vores søn Ivik. Det
var også det år, jeg beslutte-
de, at jeg ville prøve at stille
op til Folketinget og derefter
til Landstinget. Hvis jeg ikke
blev valgt ind nogle af de to
steder, havde vi besluttet, at
vi ville flytte til Canada, hvor
jeg så skulle færdiggøre min
universitetsuddannelse.
Det lykkedes ganske vist
ikke Jørgen Wæve Johansen
at blive valgt til Folketinget.
Men med et utroligt overbe-
visende antal stemmer, 1116
stykker forstås, kom han ikke
anonymt ind i Landstinget.
Kun overgået i stemmetal af
sin partiformand fik Jørgen
Wæver respekt blandt sine
partikammerater, og han er i
dag blandt andet formand for
det vigtigste udvalg i Tinget,
Finansudvalget.
- Jeg håber, jeg kan være
med til at gøre livet bedre i
Grønland, og jeg er glad for, at
jeg har fået mulighed for at
præge fremtidens Grønland og
skabe mere åbenhed om, hvad
det politiske arbejde går ud på.
Jørgen Wæver Johansen 1973-imi juullimi.
Jørgen Wæver Johansen i julen 1973.
- Qasseriarlungamita imertaakka dunkersuit qiaatigalunga
angerlaattarpakka, Jørgen Wæver Johansen oqaluttuarpoq,
uanili 1987-imi imertaani pisariinnerusumik angerlaappai.
- Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg grædende har båret
tunge dunke med vand hjem,
fortæller Jørgen Wæver Johansen, som dog her i 1987 har
fundet en mindre tung udvej
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO