Atuagagdliutit - 24.06.1999, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 24. JUNI 1999 • 11
Atuakkiortoq Hans Anthon Lynge, ulluinnami nipaatsoq, atuakkiomerminili nippattartoq,
nersornaaserneqarpoq, Kultureqamermut Naalakkersuisumit Lise Skifte Lennert-imit.
Den stille forfatter Hans Antlion Lynge, der får sin stemme igennem sine bøger, fik i år
overrrakt Kulturprisen af landsstyremedlem for Kultur, Lise Skifte Lennert.
Kulturikkut nersortariallit
Atuakkiortoq Hans Anthon Lynge
isiginnaartitsisartoqatigiillu Silamiut nersornaaserneqartut
Tikeraameq akomutissalik
Silap ajornera pissutigalugu Nunavut-mit tikeraat
kinguartoorujussuartut
(EE) - Atuakkiortoq tamati-
goortoq Hans Anthon Lynge
isiginnaartitseqatigiillu uu-
martuut, Silamiut, Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
kulturikkut suliniuteqartunut
nersornaasiuttagaanik ners-
ornaaserneqarput, ullorsio-
ratta junip 21-anni.
Kultureqarnermut Atuar-
titaanermullu Naalakkersui-
sup Lise Skifte Lennert-ip
nersornaasiuttagaq, kulturi-
mik suliniuteqartunut assi-
giinngitsunut marlunnut, taa-
maalilluni avippaa. Nersorin-
ninnerup saniatigut 25.000
kronit avissavaat.
Kulturikkut nersornaaser-
neqartut ataatsimik ilisarna-
ateqarput, nunatta avataani
ilisarisimaneqaramik.
Hans Anthon Lyngep atu-
akkiai sisamat oqaatsinut
allanut nutserneqarsimappul.
- Hans Anthon Lyngep
atuakkiai nutserneqarsima-
neri aqqutigalugit nunatsin-
niinnaanngitsoq ilisiman-
eqarput, taamaalillugu
(EE) - Den alsidige forfatter
Hans Anthon Lynge og den
sejlivede teatergruppe Silam-
iut fik i år kulturprisen, som
Hjemmestyret uddeler på
nationaldagen den 21. juni.
Landsstyremedlemmet for
Kultur og Uddannelse Lise
Skifte Lennert delte kultur-
prisen imellem de to
kunstretninger. Foruden
æren er der 25.000 kroner til
prisen, som altså skal deles
imellem Hans Anthon Lynge
og Silamiut.
Der er dog en fællesnæv-
ner på modtagerne af kultur-
prisen. De sætter nemlig
også deres kulturelle finger-
aftryk udenfor Grønland. Det
er et af begrundelserne for at
tildele dem prisen.
Fire af Hans Anthon Lyn-
ges bøger er oversat til frem-
mede sprog.
- Hans Anthon Lynge har
gennem sit forfatterskab,
kalaallit “inuunerat ilorleq”
inuiaqatigiinnit allanit ilisi-
maneqalersillugu.
- Atuarluarsinnaaneq atu-
akkat silarsuaannut inuuner-
mut toqqammaviulluinnar-
poq, tamannalu anguniarlugu
atuartunut ilinniusiortarpoq,
Lise Skifte Lennert nersorna-
asiigami ilaatigut oqarpoq,
inunnit unteritilinnit arlalin-
nit malinnaaffigineqartumik.
Hans Anthon Lynge aam-
ma filmiliornermik misilitta-
gaqarpoq, filmi “Lysets
Hjerte” nersualaarneqaqisoq
nersornaaserneqarsimasorlu
siunnersuisutut oqaluttuali-
oqataasutullu peqataaffigi-
gamiuk.
Nersornaaserneqartut aap-
paat, tassaapput Silamiut,
isiginnaagassianik takutitsi-
niaraangamik, sumit tamaani
aningaasanik katersisari-
aqartartut, tapiissutit naam-
manngimmata.
Naalakkersuisup nersoma-
asiinermini eqqaavaa, Sila-
miut ukiunik 15-ngortorsior-
ikke bare være med til at
gøre et godt stykke kulturar-
bejde for Grønland, men
også gjort det grønlandske
samfund kendt uden for lan-
det. Han har desuden været
med sin produktion af under-
visningsmateriale åbnet de
unges verden for litteraturen,
sagde Lise Skifte Lennert i
forbindelse med prisover-
rækkelsen, der blev fulgt af
et par hundrede mennesker.
Hans Anthon Lynge skri-
ver ikke kun bøger. Han har
også prøvet kræfter med
filmproduktion i en meget
anmelderrost film, Lysets
Hjerte, som også har fået et
par priser.
Den anden modtager er
teatergruppen Silamiut, der
virkelig skal kæmpe for at
skrabe penge sammen til sine
teaterstykker, fordi bevillin-
gerne er små.
Landsstyremedlemmet for
nissaat, novemberimi pisuss-
aq.
- Ukiut ingerlaneranni
meeqqanut inersimasunullu
isiginnaartitsisarnermikkut
misigisanik eqqarsalernartu-
nik nuannersunillu tunioraa-
juarsimappul pisuunngorti-
tsillutillu.
- Inuiaqatigiinni pisunik
isitsinnik uisitsisarsimapput
tupaallatsitsisarsimallutillu,
Lise Skifte Lennert oqarpoq,
nersornaasiinermi ilumoor-
saaqisumik Katuami inger-
lanneqartumi.
Kulturikkut nersornaasiut-
tagaq, Silamiut ulluinnami
aqutsisuanit, isiginnaartitsis-
unngorniallu atuarfianni
pisortamit, Simon Løvstrøm-
imit tiguneqarpoq. Isiginna-
artitsisuttta tusaamaneqar-
nerpaat ilaasa, tassalu Agga
Brummerstedt Dahl-ip Rassi
Thygesenillu ilinniarfiat,
ukiualuit matuma siornagut,
Tuukkaq-mit Danmarkimiit-
tumit nuunneqarpoq.
Kultur og Uddannelse frem-
hævede teatergruppens 15
års jubilæum, der officielt
fejres i november.
- Silamiut som prismodta-
ger har vist et stykke pioner-
arbejde. Gennem skuespil,
musik og film har de åbnet
folks øjne for de problemstil-
linger, de har vist gennem
deres arbejde ikke bare her i
landet, men også ude i den
store verden, sagde hun
under den meget højtidelige
ceremoni i Katuaq.
Silamiuts pris blev modta-
get af teatergruppens daglige
leder, Simon Løvstrøm. Han
leder også teaterskolen, som
Silamiut overtog fra Tuuk-
kaq-teatret, hvor mange af
vore kendte skuespillere,
som Agga Brummerstedt
Dam og Rassi Thygesen, ali-
as Kaalisaaq er uddannet.
NUUK (TK) - Sapaatiummat
Iqalunni Nuummilu silap
ajornera pissutigalugu Nuna-
vut-mit aallartitat Nuummut
tikinnissaat kinguartoorfiu-
sorujussuuvoq.
Aallartitat sapaatiummat
ullup’qeqqanut tikittussaaga-
luarput, aatsaalli nal. akun-
< neri 12-it qaangiummata tim-
misartoq attartugaq Nuup
mittarfianul missinnaasima-
voq.
Merialuartoq, kisianni...
Taama pisoqannginnerani
Nunavut-mi namminersorne-
rusuneersut pisortatigoortu-
mik tikilluaqquneqarnissaat
marloriarluni piareersimaffi-
gineqarsimagaluarpoq.
Siullermik sapaatiummat
ullup’qeqqanut, tullianillu
unnukkut arfineq-marlunut.
Marloriarluni minnissaq taa-
maatiinnarneqartarpoq. Siul-
lermik aallartitat Iqalunniit
aallanngitsoormata, unnuk-
kullu arfineq-marlunut
Nuummi anorlernerujussua
pujorneralu pissutigalugit
timmisartoq missinnaan-
ngimmat, taamalu Kanger-
lussuarmut utiinnartariaqa-
lerluni.
Sapaatiummat unnoreer-
soq sila erseqqissimmat tua-
viortumik aalajangertoqar-
poq - kiisamilu unnuap’qeq-
qanut tanneq aqqaninngortoq
NUUK (TK) - Det dårlige
vejr søndag - både i Iqaluit
på Baffin Island og i Nuuk -
betød, at delegationen fra
Nunavut ankom stærkt for-
sinket til Nuuk.
Delegationen skulle være
landet søndag klokken 12,
men først 12 timer senere -
fem minutter før midnat -
lykkedes det for kaptajnen på
det chartrede fly at lande i
Nuuk Lufthavn.
Forsøgte at lande, men...
Forinden var der hele to gan-
ge linet op til den store offi-
cielle velkomst af den første
delegation fra det selvstyren-
de område Nunavut.
Første gang klokken 12
middag, og senere omkring
klokken 19 søndag aften.
Men begge gange måtte lan-
dingen aflyses. Første gang,
fordi delegationen slet ikke
var kommet af sted fra Iqalu-
it, mens det klokken 19 var
tåge og stærk vind, der for-
hindrede flyet i at lande i
Nuuk, hvorefter det returne-
rede til Kangerlussuaq.
Da der kom en bedring i
vejret sent på aftenen søn-
dag, blev der taget en hurtig
beslutning - og endelig, fem
minutter før midnat - lykke-
des det at lande i Nuuk, til en
stærkt reduceret velkomstko-
mité med landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt i spidsen.
- timmisartoq Nuummut mis-
sinnaalerpoq, tikilluaqqu-
siartortut ikittunnguanngor-
simallulik, nalaakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt siulersortigalugu.
Tikeraarneq sulinerlu
Tikeraarnermi siullermik pi-
neqarput ataqqinaatitut ikin-
ngutitullu tikeraarnerit, suli-
nerli aamma sumiginnarne-
qassanngilaq, pingaarnertut
isumagineqassammata Nu-
navut-ip Kalaallit Nunaatalu
siunissami qanoq ilillutik su-
leqatigiinnissaat pilersaaru-
siorneqassammat.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup Paul Okaliup saniati-
gut aallartitat tassaapput Pe-
ter Kilabuk, nungusaataan-
ngitsumik ineriartortitsiner-
mut ministeri, aamma Do-
nald HAvioyak, kultureqar-
nermut, oqaatsinut, utoqqar-
nut inuusuttunullu ministeri,
allaffeqarfimmilu atorfillit
arlalissuit aallartitanut aam-
ma ilaallutik.
Nunat pineqartut akornan-
ni suleqatigiinnissamut isu-
maqatigiissut tunngavilerne-
qarpoq, »Letter of Inten-
dent«-imik taaneqartoq, nu-
nat namminersorneruffiusut
rnarluk akornanni suleqati-
giinnissamut periarfissaat
nalunaarsorneqarlutik.
Anguniarneqarporlu, »tun-
Et æres- og venskabs-
besøg, men også arbejde
Besøget er i første række et
æres- og venskabsbesøg,
men det er ikke ensbetyden-
de med, at der ikke er blevet
arbejdet, først og fremmest
med hvordan det fremtidige
samarbejde mellem Nunavut
og Grønland kan tilrette-
lægges.
Med i delegationen fra Nu-
navut er, foruden regerings-
lederen Paul Okalik, Peter
Kilabuk, der er minister for
bæredygtig udvikling og
Donald Havioyak, minister
for kultur, sprog, ældre og
unge, ligesom en række
embedsmænd fra den nye
administration indgår i dele-
gationen.
De har under besøget lagt
grunden til en samarbejdsaf-
tale mellem de to lande, et
såkaldt »Letter of Inten-
dent«, hvori de fremtidige
samarbejdsmuligheder mel-
lem de to selvstyrende områ-
der beskrives.
Intentionerne er, i stedet
for at underskrive en »luftig«
aftale, at besøget i den kom-
mende tid bliver fulgt op af
arbejdsbesøg på embeds-
mandsplan med henblik på at
få udarbejdet en ramme for et
konkret samarbejde mellem
Grønland og Nunavut på en
række områder.
God kemi
Besøget har vist, at der -
ngavissaqarpianngitsumik«
atsioqatigiinnermut taarsiul-
lugu, tikeraarneq piffissami
aggersumi malitseqassam-
mat suliartorluni tikeraarner-
nik, atorfillit aqqutigalugit,
Kalaallit Nunaata aamma
Nunavut-ip tunngavissalim-
mik arlalitsigut suleqatigiin-
nissaanni maleruagassanik.
Isumaqatigiilluarneq
Tikeraarnerup takutippaa -
naak ukiut annertuumik niki-
ngassuteqaraluartut - Paul
Okalik 35-nik ukiulik aam-
ma naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt 60-
inik ukiulik isumaqatigiil-
luarsinnaasut.
Nunavut pissutsini arlalin-
ni siuarsimalluarpoq, soorlu
takornariartitsinikkut, aam-
mali timmisartumik inunnik
nassiussanillu assartuinikkut.
Kalaallit Nunaatalu taarsiul-
lugit neqeroorutigisinnaavai
misilittakkat, soorlu ilinniar-
titsitaanikkut.
Atorfillit sulinerat naatsor-
suutigineqarpoq ukiaru ukio-
rulu naammassineqassasut,
nunallu namminersorneruf-
fiusut suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissutaat atsiorne-
qarsinnaassagunarluni ukioq
2000-imi upernaakkut aasak-
kulluunniit.
trods aldersforskellen - er en
god kemi mellem den 35-åri-
ge Paul Okalik, og den 60-
årige landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt.
Nunavut er stærke på en
række områder, for eksempel
turisme, men også når det
gælder transport både af pas-
sagerer og varer med fly. Til
gengæld kan Grønland tilby-
de erfaringer, for eksempel
på uddannelsesområdet.
Arbejdet på embeds-
mandsplan forventes at kun-
ne færdiggøres i løbet af ef-
teråret og vinteren, hvorefter
en egentlig samarbejdsaftale
mellem de to selvstyrende
områder formentlig kan un-
derskrives i foråret/somme-
ren år 2000.
Paul Okalik
Kulturpris til forfatter og teatertrup
Hans Anthon Lynge og Silamiut får Hjemmestyrets
kulturpris
Et besøg med forhindringer
Det dårlige vejr betød, at delegationen fra
Nunavut blev stærkt forsinket
ASS./ FOTO: LIL-FOTO