Atuagagdliutit - 16.11.1999, Síða 12

12 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Jonathan Motzfeldt vandt storoffensiv overfor EU's toppolitikere, efter EU-formandsskabet
skandaløst havde »glemt« Grønland i temadiskussion om EU's fremtidige samarbejde med de
nordlige lande
HELSINKI(CSL) - Den stor-
politiske scene er som et
skrakbræt. Der er små og sto-
re lande - bønder og office-
rer. For at vinde gælder det
om at være mindst et træk
foran sin »modstander«, og
dermed styre spillet i den ret-
ning, man ønsker.
I virkelighedens verden er
taktikken ofte den samme.
Men her har man både flere
allierede og måske også flere
modstandere. Det var derfor
en vanskelig mission, lands-
styreformand Jonathan
Motzfeldt gennemførte, da
han fredag i Helsinki i Fin-
land talte til EU-udenrigsmi-
nistrene under en konference
om den nordlige dimension i
forhold til EU. Paradoksalt
nok var det første gang i 15
år, at en grønlænder talte for
EU’s udenrigsministre. Den
gang var det også Jonathan
Motzfeldt, og emnet var
Grønlands udmeldelse af
EU. Nu gjaldt det et nyt
historiske møde, men om et
tættere økonomisk og mil-
jømæssigt samarbejde til
EU!
Glemte Grønland
Den Nordlige Dimension
blev lanceret af Finland ved
overtagelsen af formands-
skabet i EU. Men ved en
skandaløs fejl omfattede
dimensionen ikke Grønland.
Man trak grænsen ved Dan-
marksstrædet. En skandale,
fordi Grønland er tættere til-
knyttet EU end Island og
desuden er medlem af OLT -
en forening for oversøiske
lande og territorier under
tidligere kolonimagter - as-
socieret med EU.
Men en EU-embedsmand
»glemte« i forarbejdet dette
forhold og var dermed tæt på
at lukke Grønland og den
arktiske verden uden for
EU’s fremtidige planer for
den nordlige dimension.
Bølgebryder
Historien illustrerer, hvor
fjernt Grønland og den arti-
ske verden er for EU. Det
kunne måske også være af
Jonathan Motzfeldt aamma Lars Vesterbirk.
Jonathan Motzfeldt og Lars Vesterbirk.
mindre betydning, hvis det
ikke var for den stadig større
betydning, som aftalerne
med EU har for den økono-
miske udvikling i Grønland.
Jonathan Motzfeldts pri-
mære opgave i Helsinki var
derfor at fungere som bølge-
bryder og åbne det arktiske
vindue med en sådan styrke,
at det sætter sig fast på net-
hinden hos EU-politikerne,
så man ikke skal starte med
Adam og Eva, hver gang
Grønland kommer på EU-
dagsordnen.
Sandheden er, at der fore-
går en brutal overlevelses-
kamp om at opnå de skiften-
de EU-formandskabers inter-
esse. Ikke mindst efter, at de
tidligere østlande er begyndt
at faldbyde sig for at komme
ind i EU’s økonomiske var-
mestue. De er med deres sto-
re befolkninger og oplagte
investerings-muligheder sær-
ligt i EU’s søgelys, der som
bekendt har den økonomiske
ledestjerne som fællesnæv-
ner, mens den arktiske ver-
densdel med sine små be-
folkninger udgør et økono-
misk randområde.
Miljøsamarbejde
I Helsinki var Jonathan
Motzfeldts skaktræk derfor
helt bevidst »miljøsamarbej-
det«, fordi miljøet er et af de
emner, der tiltrækker sig
størst opmærksomhed blandt
EU-medlemslandene, lige-
som de europæiske industri-
forureninger volder stadig
større problemer i det arkti-
ske område. Ifølge AG’s op-
lysninger er det således på
længere sigt Grønlands
intention at forsøge at over-
bevise EU om, at en del af
den økonomiske bistand, der
tilføres Rusland via Tacis-
puljen til bekæmpelse af
industriel forurening, bør
målrettes mod forurenings-
kilder der gennem luft- og
havstrømme ender i det ark-
tiske områder med katastro-
fale følger som forhøjet pvc-
i nhold i sæler og deformere-
de isbjørne.
Jonathan Motzfeldts offen-
siv var ikke blot udtryk for
en hidtil uset grønlandsk
udenrigsprofil, men også en
historisk milepæl inden for
dette område, fordi det mere
end noget andet skaber et
selvstændigheds-billede af
Grønland i andre lande. Og
foreløbig tegner den histori-
ske missionen på at lykkes.
»Skakspillet« er ganske
vidst ikke til ende, men den
artiske verdens position til
EU er blevet styrket.
I sin tale imødekom den
finske statsminister Paavo
Lipponen således Motzfeldts
argumenter for bl.a. et styr-
ket forsknings-samarbejde
mellem EU og Grønland.
Ydermere opfordrede han
direkte EU-kommissionen til
at søge observatør-status i
Arktisk Råd, så der etableres
et stærkere og mere formelt
forhold mellem EU og den
arktiske verden.
Alle med
Ingen af konferencens øvrige
22 deltagerlande ytrede kri-
tik overfor et øget samarbej-
de med den artiske verden.
Konkluderende kan det
siges, at Grønland er på vej
til at stå utrolig gunstigt, når
det gælder samarbejdsmulig-
heder med EU. Tre skakbrik-
ker står klar overfor EU-
brikkerne:
Det arktiske vindue og en
EU-observatør i Arktisk Råd,
som Jonathan Motzfeldt talte
om, giver en platform for at
varetage arktiske interesser
overfor EU.
Fiskeriforhandlingeme med
EU fortsætter særskilt.
Og endelig har Grønland
via sit medlemskab af OLT
adgang til 19 økonomiske
EU-programmer. Desuden
sidder man med ved forhand-
lingsbordet og er dermed sik-
ret indflydelse, når aftalen
mellem EU og OLT skal for-
nyes næste år.s
Qallunaat aallartitaasa
pisortaat Gunnar Ortman: -
Tunngavissalimmik angusa-
qartoqarpoq. Nunat issittu-
miittut suleqatiginissaannut
iliuusissamik pilersaarut
maanna EU-mit isumagini-
arneqalerpoq.
Gunnar Ortman, leder af
den danske udenrigsdelega-
tion: - Der kom noget kon-
kret ud af det. EU vil nu
lave en handlingsplan for
samarbejdet med de arktiske
lande.
Grønland talte
overbevisende
EU-landene villige til at
udarbejde handlingsplan for det
arktiske område
unat Avannarliit aamma EU tusagassiuutinit soqutigine-
artorujussuupput. Issittumut Igalaaq pillugu EU-p ataatsi-
leersuamerani Helsinki-mi pisumi tusagassiortut 100-t
inneqartut peqataapput. Tusagassiortut inaat
likkaarluinnartoq takuneqarsinnaavoq.
Norden og EU er interessant stof for medierne. Qver 100
journalister deltog i EU’s konference om den nordlige
dimension i Helsinki. Her ses et menneskefyldt presserum.
HELSINKI(CSL) EU-
udenrigsministrene har
fået øjnene op for mulig-
hederne af et arktisk sam-
arbejde. Særlig tre områ-
der har interesse lød det i
konferencens konklusion:
miljøbeskyttelse, bære-
dygtig udvikling og ark-
tisk forskning. Det lykke-
des således Grønland at
få EU til at vende blikket
mod det arktiske vindue.
1 Helsinki var landssty-
reformanden ikke upåvir-
ket af de politiske be-
skyldninger fra koalitions-
partneren Inuit Ataqatigiit.
De blev præsenteret netop
som han rejste til møde i
Nordisk Råd og senere
EU-konference i Helsinki
i Finland for at manifeste-
re Grønlands nye, markan-
te udenrigspolitiske profil,
som alle partier har ønsket
så stærkt.
Godt, han mødte op
Den danske delegations
chef Gunnar Ortman, der
trådte helt i baggrunden
for at give Jonathan
Motzfeldt plads, gav
landsstyreformandens
tale dette skudsmål:
- Det er fantastisk godt,
at Jonathan selv mødte
op. Det gjorde virkelig
indtryk, og der kom også
noget ud af det. EU-uden-
rigsministrene gav tilsagn
om, at de vil samarbejde
med de arktiske lande -
være opmærksom på den
»arktiske vindue«. Næste
fase bliver udarbejdelsen
af en handlingsplan, der
konkret sikrer samarbej-
det mellem EU og den
arktiske verden, sagde
Gunnar Ortman.
Island enig med
Grønland
Islands udenrigsminister
Halldor Asgrimsson, der
tidligere har talt om mil-
jøsamarbejde i norden og
arktisk, sagde:
- På miljøområdet har
vi altid haft de samme
synspunkter som Grøn-
land, og vi har altid arbej-
det for et tættere samar-
bejde mellem EU og den
arktiske verden. Derfor
var jeg glad for Jonathans
tale, og at man i EU tog
opfordringen om samar-
bejde til sig, siger Halldor
Asgrimsson.
Grønland glemt i EU’s nordlige dimension
ASS./ FOTO: AG