Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 16.11.1999, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 16.11.1999, Qupperneq 12
12 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999 ATU AG AG DLI UTIT Jonathan Motzfeldt vandt storoffensiv overfor EU's toppolitikere, efter EU-formandsskabet skandaløst havde »glemt« Grønland i temadiskussion om EU's fremtidige samarbejde med de nordlige lande HELSINKI(CSL) - Den stor- politiske scene er som et skrakbræt. Der er små og sto- re lande - bønder og office- rer. For at vinde gælder det om at være mindst et træk foran sin »modstander«, og dermed styre spillet i den ret- ning, man ønsker. I virkelighedens verden er taktikken ofte den samme. Men her har man både flere allierede og måske også flere modstandere. Det var derfor en vanskelig mission, lands- styreformand Jonathan Motzfeldt gennemførte, da han fredag i Helsinki i Fin- land talte til EU-udenrigsmi- nistrene under en konference om den nordlige dimension i forhold til EU. Paradoksalt nok var det første gang i 15 år, at en grønlænder talte for EU’s udenrigsministre. Den gang var det også Jonathan Motzfeldt, og emnet var Grønlands udmeldelse af EU. Nu gjaldt det et nyt historiske møde, men om et tættere økonomisk og mil- jømæssigt samarbejde til EU! Glemte Grønland Den Nordlige Dimension blev lanceret af Finland ved overtagelsen af formands- skabet i EU. Men ved en skandaløs fejl omfattede dimensionen ikke Grønland. Man trak grænsen ved Dan- marksstrædet. En skandale, fordi Grønland er tættere til- knyttet EU end Island og desuden er medlem af OLT - en forening for oversøiske lande og territorier under tidligere kolonimagter - as- socieret med EU. Men en EU-embedsmand »glemte« i forarbejdet dette forhold og var dermed tæt på at lukke Grønland og den arktiske verden uden for EU’s fremtidige planer for den nordlige dimension. Bølgebryder Historien illustrerer, hvor fjernt Grønland og den arti- ske verden er for EU. Det kunne måske også være af Jonathan Motzfeldt aamma Lars Vesterbirk. Jonathan Motzfeldt og Lars Vesterbirk. mindre betydning, hvis det ikke var for den stadig større betydning, som aftalerne med EU har for den økono- miske udvikling i Grønland. Jonathan Motzfeldts pri- mære opgave i Helsinki var derfor at fungere som bølge- bryder og åbne det arktiske vindue med en sådan styrke, at det sætter sig fast på net- hinden hos EU-politikerne, så man ikke skal starte med Adam og Eva, hver gang Grønland kommer på EU- dagsordnen. Sandheden er, at der fore- går en brutal overlevelses- kamp om at opnå de skiften- de EU-formandskabers inter- esse. Ikke mindst efter, at de tidligere østlande er begyndt at faldbyde sig for at komme ind i EU’s økonomiske var- mestue. De er med deres sto- re befolkninger og oplagte investerings-muligheder sær- ligt i EU’s søgelys, der som bekendt har den økonomiske ledestjerne som fællesnæv- ner, mens den arktiske ver- densdel med sine små be- folkninger udgør et økono- misk randområde. Miljøsamarbejde I Helsinki var Jonathan Motzfeldts skaktræk derfor helt bevidst »miljøsamarbej- det«, fordi miljøet er et af de emner, der tiltrækker sig størst opmærksomhed blandt EU-medlemslandene, lige- som de europæiske industri- forureninger volder stadig større problemer i det arkti- ske område. Ifølge AG’s op- lysninger er det således på længere sigt Grønlands intention at forsøge at over- bevise EU om, at en del af den økonomiske bistand, der tilføres Rusland via Tacis- puljen til bekæmpelse af industriel forurening, bør målrettes mod forurenings- kilder der gennem luft- og havstrømme ender i det ark- tiske områder med katastro- fale følger som forhøjet pvc- i nhold i sæler og deformere- de isbjørne. Jonathan Motzfeldts offen- siv var ikke blot udtryk for en hidtil uset grønlandsk udenrigsprofil, men også en historisk milepæl inden for dette område, fordi det mere end noget andet skaber et selvstændigheds-billede af Grønland i andre lande. Og foreløbig tegner den histori- ske missionen på at lykkes. »Skakspillet« er ganske vidst ikke til ende, men den artiske verdens position til EU er blevet styrket. I sin tale imødekom den finske statsminister Paavo Lipponen således Motzfeldts argumenter for bl.a. et styr- ket forsknings-samarbejde mellem EU og Grønland. Ydermere opfordrede han direkte EU-kommissionen til at søge observatør-status i Arktisk Råd, så der etableres et stærkere og mere formelt forhold mellem EU og den arktiske verden. Alle med Ingen af konferencens øvrige 22 deltagerlande ytrede kri- tik overfor et øget samarbej- de med den artiske verden. Konkluderende kan det siges, at Grønland er på vej til at stå utrolig gunstigt, når det gælder samarbejdsmulig- heder med EU. Tre skakbrik- ker står klar overfor EU- brikkerne: Det arktiske vindue og en EU-observatør i Arktisk Råd, som Jonathan Motzfeldt talte om, giver en platform for at varetage arktiske interesser overfor EU. Fiskeriforhandlingeme med EU fortsætter særskilt. Og endelig har Grønland via sit medlemskab af OLT adgang til 19 økonomiske EU-programmer. Desuden sidder man med ved forhand- lingsbordet og er dermed sik- ret indflydelse, når aftalen mellem EU og OLT skal for- nyes næste år.s Qallunaat aallartitaasa pisortaat Gunnar Ortman: - Tunngavissalimmik angusa- qartoqarpoq. Nunat issittu- miittut suleqatiginissaannut iliuusissamik pilersaarut maanna EU-mit isumagini- arneqalerpoq. Gunnar Ortman, leder af den danske udenrigsdelega- tion: - Der kom noget kon- kret ud af det. EU vil nu lave en handlingsplan for samarbejdet med de arktiske lande. Grønland talte overbevisende EU-landene villige til at udarbejde handlingsplan for det arktiske område unat Avannarliit aamma EU tusagassiuutinit soqutigine- artorujussuupput. Issittumut Igalaaq pillugu EU-p ataatsi- leersuamerani Helsinki-mi pisumi tusagassiortut 100-t inneqartut peqataapput. Tusagassiortut inaat likkaarluinnartoq takuneqarsinnaavoq. Norden og EU er interessant stof for medierne. Qver 100 journalister deltog i EU’s konference om den nordlige dimension i Helsinki. Her ses et menneskefyldt presserum. HELSINKI(CSL) EU- udenrigsministrene har fået øjnene op for mulig- hederne af et arktisk sam- arbejde. Særlig tre områ- der har interesse lød det i konferencens konklusion: miljøbeskyttelse, bære- dygtig udvikling og ark- tisk forskning. Det lykke- des således Grønland at få EU til at vende blikket mod det arktiske vindue. 1 Helsinki var landssty- reformanden ikke upåvir- ket af de politiske be- skyldninger fra koalitions- partneren Inuit Ataqatigiit. De blev præsenteret netop som han rejste til møde i Nordisk Råd og senere EU-konference i Helsinki i Finland for at manifeste- re Grønlands nye, markan- te udenrigspolitiske profil, som alle partier har ønsket så stærkt. Godt, han mødte op Den danske delegations chef Gunnar Ortman, der trådte helt i baggrunden for at give Jonathan Motzfeldt plads, gav landsstyreformandens tale dette skudsmål: - Det er fantastisk godt, at Jonathan selv mødte op. Det gjorde virkelig indtryk, og der kom også noget ud af det. EU-uden- rigsministrene gav tilsagn om, at de vil samarbejde med de arktiske lande - være opmærksom på den »arktiske vindue«. Næste fase bliver udarbejdelsen af en handlingsplan, der konkret sikrer samarbej- det mellem EU og den arktiske verden, sagde Gunnar Ortman. Island enig med Grønland Islands udenrigsminister Halldor Asgrimsson, der tidligere har talt om mil- jøsamarbejde i norden og arktisk, sagde: - På miljøområdet har vi altid haft de samme synspunkter som Grøn- land, og vi har altid arbej- det for et tættere samar- bejde mellem EU og den arktiske verden. Derfor var jeg glad for Jonathans tale, og at man i EU tog opfordringen om samar- bejde til sig, siger Halldor Asgrimsson. Grønland glemt i EU’s nordlige dimension ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.