Atuagagdliutit - 16.11.1999, Side 24

5 788880 000017
- Ukioq manna mittarfiusi-
masoq Marraq misissuiffigi-
neqarpoq, Miljøstyrelsen-
imit aningaasaliiffigineqartu-
mik. Misissuinerup inernera
suli naammassineqanngilaq,
taannali aqqutigalugu ilisi-
masaqalissaagut Ikkatsimi
mingutsinneqarsimasunilu
allani qanoq ililluta pitsaa-
nerpaamik isumaginnissin-
naanersugut.
Tasiilap eqqaani Ikkatsimi nappartdt manngertomisut arla-
linnik untritilinnik tusintilikkaat qimaannarneqarsimapput,
qularutissaanngilarlu ilaat uuliamik suli imaqassasut,
tamannalu annertuumik mingutsitsinepnik pilersitsisinnaa-
voq, inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen isuma-
qarpoq.
Der flyder flere hundredetusinde rustne tønder rundt
omkring i Ikkatteq ved Tasiilaq, og der er ingen tvivl om, at
nogle af disse stadig indeholder olie, som kan medføre
omfattende forurening, mener landstingsmedlem Per
Rosing-Petersen.
NUUK - Der er nu gået 4-5
år siden, jeg ved selvsyn har
kunnet konstatere den omfat-
tende forurening i den tidli-
gere amerikanske base i
Ikkatteq ved Tasiilaq. En for-
urening, som overhovedet
ingen af de ansvarlige har
løst indtil dato, siger lands-
tingsmedlem Per Rosing-
Petersen i sin begrundelse
for at få landsstyret til at
iværksætte undersøgelser af
miljøet i blandt andet Ikkat-
teq.
- Der flyder liere hundre-
detusinde rustne tønder
spredt rundt omkring, og der
er nok ingen tvivl om, at
nogle af disse stadig indehol-
der olie, som kan medføre
omfattende forurening, siger
Per Rosing-Petersen.
- Endvidere har jeg i for-
bindelse med mine rejser set,
at der mange steder ligger
bunker af tønder, som har
henligget i lang tid, og som
uden tvivl er blevet efterladt
af geologer.
- Vi, der bor i Arktis, bli-
ver så godt som hver dag
mindet om, hvor følsom og
sårbar naturen er over for
forurening. Derfor bør der
findes en fuldt ud tilfredsstil-
lende løsning på problemet
eventuelt i samarbejde med
regeringer i andre lande,
Mingutsitsiffiusut
nalunaarsussavaat
siger Per Rosing-Petersen.
Landsstyret er igang
- Tøndeoplag ved Ikkatteq
og andre lokaliteter er et pro-
blem, der allerede har lands-
styrets opmærskomhed, siger
landsstyremedlem for miljø
og natur, Alfred Jakobsen i
sit svar til Per Rosing-Peter-
sen.
- Ved hjælp af MIKA-mid-
ler fra Miljøstyrelsen er der
igangsat et projekt kaldet
»Hot Spots«, hvor det er
målet at registrere potentielt
forurenede arealer i Grøn-
land. En systematisk regi-
strering i en database har til
formål at åbne op for en vur-
dering og prioritering af de
tiltag, der er nødvendige i
forbindelse med oprydning
og oprensning, siger lands-
styremedlemmet.
- I første omgang tager
»Hot Spots« projektet ud-
gangspunkt i det nære miljø.
Det vil sige byer og bygder.
Her er de sundhedsmæssige
konsekvenser af en forure-
ning mest nærliggende i for-
hold til befolkningen. En for-
ureningsregistrering vil såle-
des kunne medføre restrikti-
oner i anvendelsen af arealer
eller bygninger, så der ikke
sker uhensigtsmæssig eller
direkte sundhedsskadelig
Ikkatsimi sumiiffinnilu allani nappartanik qimatsisimaneq
ajornartorsiutaavoq naalakkersuisunit ilisimaneqareersoq,
Alfred Jakobsen Per Rosing-Petersen-imut akissuteqarner-
tnini oqarpoq. Taanna kissaateqarpoq soorlu ujarassiuut
misissuiffigisimasaanni avatangiisinik misissuinissamik.
Tøndeoplag ved Ikkatteq og andre lokaliteter er et problem,
landsstyret allerede er opmærksom på, siger Alfred Jakob-
sen i et svar til Per Rosing-Petersen, der ønsker miljøunder-
søgelser de steder, hvor der blandt andet er foretaget geolo-
giske undersøgelser.
den optimale gevinst på mil-
jøets vegne ved en priorite-
ring af, hvor behovet er
størst.
- I år er der foretaget
undersøgelser omkring den
tidligere flyveplads Marraq,
finansieret ved hjælp af mid-
ler fra Miljøstyrelsen. Resul-
taterne foreligger ikke end-
nu, men de vil bibringe os
viden om, hvordan vi bedst
håndterer Ikkatteq og andre
potentielt forurenede områ-
der.
brug af arealer eller bygnin-
ger.
Marraq og Ikkatteq
Også det åbne land vil blive
genstand for registrering, der
vil føre til en målrettet ind-
sats med henblik på opryd-
ning, lover Alfred Jakobsen.
-1 den forbindelse vil ejer-
forholdene blive klarlagt, så
der kan udstedes de nødven-
dige påbud om oprydning.
Med denne systematiske
fremgangsmåde kan vi opnå
NUUK - Amerikarmiut sak-
kutooqarfigisimasaanni Ik-
katsimi Tasiilap eqqaaniittu-
mi annertuumik mingutsitsi-
neq ukiut 4-5-it matuma sior-
na nammineerlunga takusi-
mavara. Taamatut mingutsit-
sineq akisussaasut ulloq
manna tikillugu aaqqiivigisi-
manngisaat, avatangiisit mi-
sissuiffigineqarnissaannik
naalakkersuisut aallartitsinis-
saannik tunngavilersuummi-
ni Per Rosing-Petersen oqar-
poq, ilaatigut Ikkatsimi.
- Nappartat manngertor-
nisul sumut tamaannga siam-
marneqarsimapput, qularu-
tissaanngilarlu ilaasa suli uu-
liamik imaqarnissaat, taman-
nalu mingutsitsinermik an-
nertuumik pilersitsisinnaa-
voq, Per Rosing-Petersen
oqarpoq.
- Aamma angalasarninni
sumiiffinni amerlasoorpas-
suarni nappartarpassuit qale-
riiaat takusarsimavakka qu-
larnanngitsumik ujarassiuu-
nil qangali qimanneqarsima-
sut.
- Uagut nunami issittumi
najugaqartugut ullut tamar-
luinnangajaasa eqqaasinne-
qartarpugut pinngortitaq mi-
ngutsinneqarnermit imaalial-
laannaq eqqorneqarsinnaa-
soq. Taamaattumik ajornar-
torsiut naammaginarluartu-
mik aaqqiivigineqartariaqar-
poq, immaqa nunani allani
naalakkersuisut suleqatigalu-
git, Per Rosing-Petersen
oqarpoq.
Naalakkersuisut
aallarteerput
- Ikkatsimi sumiiffinnilu al-
lani nappartanik qimatsisi-
manerit naalakkersuisut na-
lunngereerpaat, avatangiisi-
nut pinngortitamullu naalak-
kersuisoq Alfred Jakobsen
Per Rosing-Petersen-imut
akissuteqarnermini oqarpoq.
- Miljøstyrelsen-imut ata-
sumit MIKA-mit aningaasa-
nik pissarsinikkul suliniut
»Hot Spot«-imik taaneqartoq
aallartinneqarsimavoq, tama-
tumanilu anguniarneqarpoq
Kalaallit Nunaanni mingut-
sitsiffiusinnaasut nalunaar-
sorneqarnissaat. Qarasaasia-
mut toqqorterilluni peqqis-
saartumik nalunaarsuinikkut
anguniarneqassaaq saliinis-
samut atatillugu pisariaqar-
tinneqartumik naliliinissa-
mut pingaårnersiuinissamul-
lu ammaassinissaq.
- Siullermik »Hot Spot«-
Registrering
af forurenede
områder
imi isumagineqassaaq qanit-
tumi misissuinissaq. Tassalu
nunaqarfinni illoqarfinnilu.
Tamatumani peqqinnissamut
sunniutaasinnaasul qaniner-
paapput innuttaasunut. Taa-
maalilluni mingutsinneqarsi-
masunik nalunaarsuineq ki-
nguneqassaaq nunaminertat
illuutilluunniit atorneqarnis-
saannut killilersuineq, taa-
maalilluni nunaminertat
illuulillu peqqinnissamut
akornutaasumik pisariaqan-
ngitsumillu atorneqaqquna-
git-
Marraq aamma Ikkatseq
Aamma pinngortitaq nalu-
naarsorneqassaaq, peqqis-
saartumik saliinissaq angu-
niagaqarfiusoq isumagiumal-
lugu, Alfred Jakobsen nerior-
suivoq.
- Tamatumunnga atatillu-
gu kikkut piginnittuunersut
qulaarniarneqassaaq, taa-
maalilluni saliinissamut piu-
maffigineqarsinnaaqqul lugit.
Taamatut peqqissaartumik
isumaginninnikkul avata-
ngiisit sinnerlugit pitsaaner-
paamik iluaqusersinnaava-
vut, sumi pisariaqartitsineq
annertunerunersoq pingaar-
nersiorneqartillugu.