Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 16.11.1999, Page 24

Atuagagdliutit - 16.11.1999, Page 24
5 788880 000017 - Ukioq manna mittarfiusi- masoq Marraq misissuiffigi- neqarpoq, Miljøstyrelsen- imit aningaasaliiffigineqartu- mik. Misissuinerup inernera suli naammassineqanngilaq, taannali aqqutigalugu ilisi- masaqalissaagut Ikkatsimi mingutsinneqarsimasunilu allani qanoq ililluta pitsaa- nerpaamik isumaginnissin- naanersugut. Tasiilap eqqaani Ikkatsimi nappartdt manngertomisut arla- linnik untritilinnik tusintilikkaat qimaannarneqarsimapput, qularutissaanngilarlu ilaat uuliamik suli imaqassasut, tamannalu annertuumik mingutsitsinepnik pilersitsisinnaa- voq, inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen isuma- qarpoq. Der flyder flere hundredetusinde rustne tønder rundt omkring i Ikkatteq ved Tasiilaq, og der er ingen tvivl om, at nogle af disse stadig indeholder olie, som kan medføre omfattende forurening, mener landstingsmedlem Per Rosing-Petersen. NUUK - Der er nu gået 4-5 år siden, jeg ved selvsyn har kunnet konstatere den omfat- tende forurening i den tidli- gere amerikanske base i Ikkatteq ved Tasiilaq. En for- urening, som overhovedet ingen af de ansvarlige har løst indtil dato, siger lands- tingsmedlem Per Rosing- Petersen i sin begrundelse for at få landsstyret til at iværksætte undersøgelser af miljøet i blandt andet Ikkat- teq. - Der flyder liere hundre- detusinde rustne tønder spredt rundt omkring, og der er nok ingen tvivl om, at nogle af disse stadig indehol- der olie, som kan medføre omfattende forurening, siger Per Rosing-Petersen. - Endvidere har jeg i for- bindelse med mine rejser set, at der mange steder ligger bunker af tønder, som har henligget i lang tid, og som uden tvivl er blevet efterladt af geologer. - Vi, der bor i Arktis, bli- ver så godt som hver dag mindet om, hvor følsom og sårbar naturen er over for forurening. Derfor bør der findes en fuldt ud tilfredsstil- lende løsning på problemet eventuelt i samarbejde med regeringer i andre lande, Mingutsitsiffiusut nalunaarsussavaat siger Per Rosing-Petersen. Landsstyret er igang - Tøndeoplag ved Ikkatteq og andre lokaliteter er et pro- blem, der allerede har lands- styrets opmærskomhed, siger landsstyremedlem for miljø og natur, Alfred Jakobsen i sit svar til Per Rosing-Peter- sen. - Ved hjælp af MIKA-mid- ler fra Miljøstyrelsen er der igangsat et projekt kaldet »Hot Spots«, hvor det er målet at registrere potentielt forurenede arealer i Grøn- land. En systematisk regi- strering i en database har til formål at åbne op for en vur- dering og prioritering af de tiltag, der er nødvendige i forbindelse med oprydning og oprensning, siger lands- styremedlemmet. - I første omgang tager »Hot Spots« projektet ud- gangspunkt i det nære miljø. Det vil sige byer og bygder. Her er de sundhedsmæssige konsekvenser af en forure- ning mest nærliggende i for- hold til befolkningen. En for- ureningsregistrering vil såle- des kunne medføre restrikti- oner i anvendelsen af arealer eller bygninger, så der ikke sker uhensigtsmæssig eller direkte sundhedsskadelig Ikkatsimi sumiiffinnilu allani nappartanik qimatsisimaneq ajornartorsiutaavoq naalakkersuisunit ilisimaneqareersoq, Alfred Jakobsen Per Rosing-Petersen-imut akissuteqarner- tnini oqarpoq. Taanna kissaateqarpoq soorlu ujarassiuut misissuiffigisimasaanni avatangiisinik misissuinissamik. Tøndeoplag ved Ikkatteq og andre lokaliteter er et problem, landsstyret allerede er opmærksom på, siger Alfred Jakob- sen i et svar til Per Rosing-Petersen, der ønsker miljøunder- søgelser de steder, hvor der blandt andet er foretaget geolo- giske undersøgelser. den optimale gevinst på mil- jøets vegne ved en priorite- ring af, hvor behovet er størst. - I år er der foretaget undersøgelser omkring den tidligere flyveplads Marraq, finansieret ved hjælp af mid- ler fra Miljøstyrelsen. Resul- taterne foreligger ikke end- nu, men de vil bibringe os viden om, hvordan vi bedst håndterer Ikkatteq og andre potentielt forurenede områ- der. brug af arealer eller bygnin- ger. Marraq og Ikkatteq Også det åbne land vil blive genstand for registrering, der vil føre til en målrettet ind- sats med henblik på opryd- ning, lover Alfred Jakobsen. -1 den forbindelse vil ejer- forholdene blive klarlagt, så der kan udstedes de nødven- dige påbud om oprydning. Med denne systematiske fremgangsmåde kan vi opnå NUUK - Amerikarmiut sak- kutooqarfigisimasaanni Ik- katsimi Tasiilap eqqaaniittu- mi annertuumik mingutsitsi- neq ukiut 4-5-it matuma sior- na nammineerlunga takusi- mavara. Taamatut mingutsit- sineq akisussaasut ulloq manna tikillugu aaqqiivigisi- manngisaat, avatangiisit mi- sissuiffigineqarnissaannik naalakkersuisut aallartitsinis- saannik tunngavilersuummi- ni Per Rosing-Petersen oqar- poq, ilaatigut Ikkatsimi. - Nappartat manngertor- nisul sumut tamaannga siam- marneqarsimapput, qularu- tissaanngilarlu ilaasa suli uu- liamik imaqarnissaat, taman- nalu mingutsitsinermik an- nertuumik pilersitsisinnaa- voq, Per Rosing-Petersen oqarpoq. - Aamma angalasarninni sumiiffinni amerlasoorpas- suarni nappartarpassuit qale- riiaat takusarsimavakka qu- larnanngitsumik ujarassiuu- nil qangali qimanneqarsima- sut. - Uagut nunami issittumi najugaqartugut ullut tamar- luinnangajaasa eqqaasinne- qartarpugut pinngortitaq mi- ngutsinneqarnermit imaalial- laannaq eqqorneqarsinnaa- soq. Taamaattumik ajornar- torsiut naammaginarluartu- mik aaqqiivigineqartariaqar- poq, immaqa nunani allani naalakkersuisut suleqatigalu- git, Per Rosing-Petersen oqarpoq. Naalakkersuisut aallarteerput - Ikkatsimi sumiiffinnilu al- lani nappartanik qimatsisi- manerit naalakkersuisut na- lunngereerpaat, avatangiisi- nut pinngortitamullu naalak- kersuisoq Alfred Jakobsen Per Rosing-Petersen-imut akissuteqarnermini oqarpoq. - Miljøstyrelsen-imut ata- sumit MIKA-mit aningaasa- nik pissarsinikkul suliniut »Hot Spot«-imik taaneqartoq aallartinneqarsimavoq, tama- tumanilu anguniarneqarpoq Kalaallit Nunaanni mingut- sitsiffiusinnaasut nalunaar- sorneqarnissaat. Qarasaasia- mut toqqorterilluni peqqis- saartumik nalunaarsuinikkut anguniarneqassaaq saliinis- samut atatillugu pisariaqar- tinneqartumik naliliinissa- mut pingaårnersiuinissamul- lu ammaassinissaq. - Siullermik »Hot Spot«- Registrering af forurenede områder imi isumagineqassaaq qanit- tumi misissuinissaq. Tassalu nunaqarfinni illoqarfinnilu. Tamatumani peqqinnissamut sunniutaasinnaasul qaniner- paapput innuttaasunut. Taa- maalilluni mingutsinneqarsi- masunik nalunaarsuineq ki- nguneqassaaq nunaminertat illuutilluunniit atorneqarnis- saannut killilersuineq, taa- maalilluni nunaminertat illuulillu peqqinnissamut akornutaasumik pisariaqan- ngitsumillu atorneqaqquna- git- Marraq aamma Ikkatseq Aamma pinngortitaq nalu- naarsorneqassaaq, peqqis- saartumik saliinissaq angu- niagaqarfiusoq isumagiumal- lugu, Alfred Jakobsen nerior- suivoq. - Tamatumunnga atatillu- gu kikkut piginnittuunersut qulaarniarneqassaaq, taa- maalilluni saliinissamut piu- maffigineqarsinnaaqqul lugit. Taamatut peqqissaartumik isumaginninnikkul avata- ngiisit sinnerlugit pitsaaner- paamik iluaqusersinnaava- vut, sumi pisariaqartitsineq annertunerunersoq pingaar- nersiorneqartillugu.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.