Atuagagdliutit - 23.11.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 23. NOVEMBER 1999 • 11
DANSK ORNITOLOGISK FORENING-IP KALAALLIT NUNAANNI IMMIKKOORTORTAA SINNERLUGU MARTIN KVIESGAARD
Appat piaqqiorfiinik
eqqissisimatitsilemeq
Ukiuunerani appat pisariuminartuupput. Kisianni upernaakkut aasakkullu
eqqissisimatinneqartariaqarput, uuminnga allaaserinnittoq isumaqarpoq.
Lomvien er et let bytte om vinteren. Men de må fredes i foråret og om sommeren,
siger skribenterne af denne kronik.
Kalaallit Nunaanni nunami-
nernik eqqissisimatitsineq
pillugu namminersornerullu-
tik oqartussat qanittukkut
isumasioqatigiissitsisimap-
put. Tamanna suliniutaavoq
pitsaalluinnartoq, tassami
nunaminemik eqqissisimatit-
sisarneq atortussaalluarmat
timmiaqarfinni timmissat
akornusersorneqartarnerata
pinaveersaarnissaani. Issit-
tup appaata piaqqiortarfii nu-
naminiupput taamaattut.
Appat ikittuinnarnik piaq-
qisarnerat pissuligalugu ap-
pat utoqqallaat najugaqarfin-
ni piniarneqartarnermit sun-
nertiasuararsuupput. Ilima-
narpoq taamatut piniartarneq
upernalereersorlu ilanngullu-
gu piniartarneq pissutaaner-
paas'ut ukiut 1900-ukkut af-
faanni kingullermi appaat
taama ikileriarujussuarsima-
nerannut. Qeqertarsuup Tu-
nuaniil Upernavik tikillugu
appat piaqqiortul ukiut qulik-
kaat ikittuinnaat ingerlane-
ranni 95 procentimik ikile-
riarlutik 12.000-il inorlugit
amerlassuseqalersimapput.
Amerlasuunik appaqarfiit
taamaallaat nassaassaalerput
Upernaviup avannarpasin-
nerusortaanit Qaanaaq tikil-
lugu, ukiullu 20-t ingerlane-
rinnaanni Ittoqoortoormiit
eqqaanni appat affaannan-
ngorsimapput.
Eqqisisimatitsineq
kisimi naammanngilaq
Nunaminernilli eqqissisima-
titsisarneq Kalaallit Nunaan-
ni nutaajunngilaq. 1988-imi
maleruagassanik nutaanik
akuersissuteqarnermi appat
piaqqiorfiinit 5 kilometerinik
ungasitsigisumi piniarfigeq-
qusaanngitsunik akornuser-
suiffigeqqusaanngitsunillu
pilersitsisoqarpoq, tamatu-
mani piaqqiornerup nalaani
eqqissisimatitsinissaq angu-
niarlugu. Taamatut 5 km-it
tikillugit palleeqqusinngin-
neq ulluntikkut nunaminer-
nik appanut eqqissisimatitsi-
nertut ippoq, ukiullu qulil
sinnerlugit atuussimalluni.
Oqaluttuarisaanerulli takute-
reerpaatigut taamatut Kalaal-
lit Nunaanni nunaminemik
eqqissisimatitsineq manna ti-
killugu iluatsissimanngitsoq.
Arlaleriarluni paasineqartar-
simavoq maleruagassal an-
nertuumik unioqqutinneqar-
tarsimasut, maleruagassallu
pimoorullugu atortinniarne-
qarsimanngitsut, naak unioq-
qutitsinerit kikkunnit tamanit
ilisimaneqaraluartut. Ilaasa
eqqaamassavaat siorna Pin-
ngortitaleriffiup oqallinner-
mut ilanngulluni allaaserisaa,
tassani oqaluttuarineqarluni
Upernaviup eqqaani appa-
qarfimmi appat untritillit ar-
lallit ullut qulit ingerlaneriin-
naanni pisarineqarsimasut.
Upernaakkut aasamilu
eqqissisimatitsineq
Maleruagassanik unioqqutit-
siuarneq appallu ikileriaru-
jussuarsimanerat akuersaar-
neqarsinnaanngilluinnarpoq
alianartuullunilu. Timmia-
qarfiit qanga timmiaqarluar-
tut pigiinnarneqassappata,
taava timmissat illersorne-
qartariaqarput upernaakkut
aasakkullu piniarneqartar-
nermut. Taamaanngippat
naatsorsuutigisinnaavarput
ukiuni aggersuni timmiaqar-
fiit arlallit • nungutaanissaat,
ukiullu untritillit arlallit
ingerlaneranni aatsaat amer-
lassusertik tigoqqissinnaa-
vaat - tamanna aatsaat ajor-
nassanngippat.
Appat atugarliorneranni
nuannersutuaq tassa, uumasu-
nik ilisimatuut Pinngortitale-
riffimmeersut ukioq manna
Upernaviup eqqaani timmia-
qarfmni misissuineranni ataa-
siarluniluunniit unioqqutitsis-
oqarsimanngimmat. Immaqa
tamanna uppernarsaatissaa-
voq piniarnermik nakkutil-
liisut atorfinitsinneqaqqam-
mersut iluaqutaasimanerat,
immaluunniit nalaatsomikkut
tamanna pisimanerpoq? Siu-
nissap kisimi takutissavaa ta-
manna pissutsinut nutaanut
aallarniutaanersoq, pinngorti-
tamik atuisut tamarmik ataq-
qinaatitut isigilissammassuk
pisuussutinik illersuineq.
Misilitsinneq
Immaqa tamanna siusinaar-
pallaamik isumallualersitsi-
voq, kisianni Upernavimmi
assersuutissap takutippaa,
ajornartorsiutit inuit akor-
nanni oqallisigineqarnerat
kiisalu piniarnermut nakku-
tilliisunik pilersitsineq pissu-
taasinnaasut ajornartorsium-
mik millisitsitsinnaasut, im-
rnsaqa nunguinngikkaluarlu-
gu. Tamatumunngalu atatil-
lugu nunaminemik eqqissisi-
matitsineq kisimi naamman-
ngilaq. Taamaattumik matu-
minnga allaaserinnittup ima-
tut malitseqartinneqarnissaa
kissaatigaa:
- paasissutissiineq tunnga-
vissalimmillu oqallinneq,
- piniarnermut misilitsinne-
rup atulersinneqarnissaa,
- upernaakkut piniartarnerup
sivikillineqarnissaa, minne-
runngitsumillu,
- maleruagassat malinneqamis-
saasa pimoorunneqamissaa.
Akiliitsinerit
Kingullemti taaneqartumi pi-
niamermut nakkutilliisut ilu-
atsittumik angusaqassappata
pisariaqarluinnarpoq, taama-
tut aaqqiinerup pisortanit aki-
sussaasunit illersorneqarluin-
namissaa. Piniarnermut inat-
sisinik unioqqutitsisut anner-
tuumik akiliisinneqartariaqar-
put, maleruagassat ilumut
atuunnerat paasineqassappat.
Akiliisitsinerit allatullu pi-
neqaatissiinerit inuiaqatigiit
takutitsiniutigisarpaat male-
ruagassanik inatsisinillu ator-
titsiniamerit ilumoorunneqar-
tut. Nunani allani inatsisilior-
nemp innuttaasunit paasitin-
niameqarnerani akiliisitsine-
rit tuusintilippassuit pisarsi-
mapput, tamakku malinne-
qartariaqartutut inassutigine-
qartarneranni. Neriuutigiin-
nartariaqarparput Kalaallit
Nunaanni kikkut tamarmik
ilisarisimasaqatigiiffianni er-
sissutigineqanngitsoq eqqissi-
simatitsinermut maleruagas-
sat pimoorullugu atortinniar-
neqartut.
PÅ VEGNE AF GRØNLANDSGRUPPEN UNDER DANSK ORNITOLOGISK FORENING, MARTIN KVIESGAARD
Arealfredning for polarlomvien
Hjemmestyret har for nyligt
afholdt seminar om areal-
fredninger i Grønland. Det er
et fremragende initiativ, idet
arealfredning er et godt red-
skab til sikring af freden i
områder hvor forstyrrelser af
fuglelivet er kritiske. Polar-
lomviens (»alken’s«) yngle-
kolonier er sådanne områder.
På grund af sin lave unge-
produktion er lomvien utro-
lig følsom over for jagt på
voksne fugle ved kolonierne.
Alt tyder på al denne jagt og
den alt for sene forårsjagt er
hovedårsag til lomviens ka-
tastrofale nedgang i Grøn-
land i sidste halvdel af dette
århundrede. Ynglekolonier-
ne mellem Disko Bugt og
Upernavik Isfjord, er på blot
få årtier reduceret med ca. 95
procent til under 12.000 fug-
le. Store kolonier findes nu
kun i det nordlige Upernavik
og i Qaanaaq, og ved Illoq-
qortoormiut er op mod halv-
delen forsvundet på bare 20
år.
Arealfredning ikke nok
Arealfredninger er dog ikke
et ukendt begreb i Grønland.
I forbindelse med vedtagel-
sen af nye regler i 1988, blev
der indført en jagt- og for-
styrrelsesfri zone på fem
kilometer omkring lornvie-
kolonierne, som skulle sikre
fuglene den fornødne ro i
yngletiden. Denne fem km
zone udgør i dag en form for
arealfredning for lomvien og
har altså på nuværende tids-
punkt eksisteret i mere end
10 år. Historien kan imidler-
tid allerede fortælle os, at
dette forsøg på arealfrednin-
ger i Grønland har slået fejl
indtil videre. Gentagne gan-
ge er det blevet konstateret at
reglerne overskrides i stort
omfang, og at reglerne ikke
effektivt er blevet håndhævet
selvom overtrædelserne sker
for næsen af alle og enhver.
Nogle husker måske Natu-
rinstituttets indlæg i debatten
sidste år, hvor der blev beret-
tet om flere hundrede fugle
skudt ved kolonierne syd for
Upernavik i løbet af blot ni-ti
dage.
Fredning forår og
sommer
De gentagne overtrædelser
og den katastrofale nedgang i
bestanden er helt uaccepta-
belt og ganske enkelt sørge-
lig. Hvis tidligere tiders rige
fuglefjelde skal bevares, så
skal fuglene beskyttes effek-
tivt mod jagt både forår og
sommer. Ellers kan vi for-
vente, at endnu flere kolonier
forsvinder i løbet af de kom-
mende år, og det tager århun-
dreder at opbygge bestande-
ne igen - hvis det overhove-
det er muligt.
Et lyspunkt i en ellers
endeløs sørgelig beretning
om lomviens skæbne er dog,
at Naturinstituttet under dets
ophold i år ikke konstaterede
en eneste ulovlighed ved
kolonierne i Upernavik. Må-
ske et bevis for, at de nyan-
satte jagtbetjente virkelig har
gjort en forskel, eller er det
blot en tilfældighed? Kun
fremtiden kan vise om dette
er starten på en ny æra, hvor
ALLE brugere af naturen vil
se en ære i at værne om dens
ressourcer.
Jagtprøve
S Måske er det en forhastet
| konklusion, men eksemplet i
| Upernavik viser, at offentlig
5 omtale af problemerne samt
5 indførsel af jagtbetjente kan
< reducere om end ikke løse
problemet fuldstændigt. Det
viser samtidig at arealfred-
ninger ikke kan stå alene.
Undertegnede mener derfor,
at der må følges op med:
- information og konstruktiv
debat,
- indførelse af jagtprøve,
- forkortelse af jagttiden om
foråret og ikke mindst,
- seriøs håndhævelse af reg-
lerne.
Boder
Hvis jagtbetjentene skal have
succes med det sidstnævnte,
er det dog bydende nødven-
digt, at denne ordning bakkes
helhjertet op af de ansvarlige
myndigheder. Uddeling af
klækkelige bøder ved jagto-
vertrædelser er nødvendige,
hvis reglerne skal tages
alvorlig. Bøder og andre
repressalier er nu engang et
samfunds måde at demon-
strere, at man mener det
alvorligt, når man laver love
og regler. I andre lande har
det kostet tusinder og atter
tusinder af bøder at få indar-
bejdet lovgivningen i befolk-
ningens bevidsthed, som
noget der skal overholdes. Vi
må blot håbe at man i Grøn-
land, hvor alle kender alle,
har det fornødne mod til at
vise, at man mener fred-
ningsbestemmelserne alvor-
ligt.
Appat piniarumaneqartorujussuupput, mamassusiallu kialuunniit assortorsinnaanngilaa.
Pinngortitamili pigiinnarneqassaguni eqqissisimatinneqartariaqarpoq.
Lomvien er et elsket fangstobjekt, hvis velsmag ingen miskender. Men den må fredes,
hvis vi skal have lov til at beholde den som en del af naturen.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG