Atuagagdliutit - 04.12.1992, Qupperneq 5

Nerisassat
Inuussutissalerinermi ikiorti • Iffiortoq • Saqisoq • Aalisakkerisoq
Aalisakkerisuuneq • Fiskerikandidati il.il.
Nunatsinni inuussutissalerinermut tunngassuteqartut ukiuni makkunani malunnaa-
tilimmik ineriartortinneqarput, pingaartumik nioqqutissiat ineriikkat pisisartunit ato-
riaannaatpilersiortorneqarlutik. Tamatumunnga atatillugu pisisartutpisiamikpitsaas-
susissaannik piumasaqaataat annertusiartuinnarput.
Tamanna isumaqarpoq inuussutissalerinermi ilinniarluarsimasunik sulisoqarnissaq
nioqqutissiallu nakkutigilluarneqarnissaat annertusiartuinnassasut.
Nunarsuarmi aalisakkanik nioq-
qutissiat pitsaasut piumaneqar-
put. Ilinniarluarsimasunit taa-
maallaat suliarineqarsinnaapput.
Ukiut kingulliit aalisakkanik neri-
saqarneq annertusiartuinnarsima-
voq nioqqutissiassatullu suliarine-
risa pitsaasuunissaat piumasarine-
qaraluttuinnarpoq. Taamaattumik
inuit suliffuarni tamakkuninnga
nioqqutissiortuusut suliaminnut
naleqqussarluarsimanissaat piuma-
sarineqarnerulersimalluni, tamatu-
munngalu ilinniagaqarneq aqqutis-
satuaavoq.
Aalisakkanik Tunisassiornermik
Ilinniarfik, ATI Maniitsumiittoq,
Saqisunik
Nunarput saqisunik pissaa-
leqivoq. Saqisutut ilinniar-
niaruit, kursuseqattaarnerit
immikkut aaqqissuussat aq-
qutigalugit, ilinniarneq nu-
natsinni naammassineqarsin-
naavoq. Periarfissaq alla tas-
sa nunatsinni sulinermik mi-
sileeriarluni Danmarkimut
atuagarsoriartortarneq.
neqerooruteqarpoq STI-mi suliffis-
suarni assistentissatut ilinniarner-
mik, aalisakkerisuunissatut, nioq-
qutissiat qanoq issusiannik nalilii-
sartussatut, kiisalu biologassistepti-
tut ilinniarnermik.
Aalisakkat attuuallugit
Aalisakkerinermik suliaqarusuk-
kuit pingaarnerpaavoq aalisakka-
nik taakkunanngalu tunisassiorner-
mik soqutigisaqarnissat.
Ilinniarninni ilikkakkavit ilagissa-
vaat pissarsiat pisanut sanilliullugit
qanoq annertussuseqarnersut, aali-
sakkat suliarinissaat, nutaanngi-
litsaaliornissaat, poortornissaat, tu-
niniarnissaat kiisalu aalisakkat igi-
tassartaat. Aamma EDB-p matema-
tikillu nalinginnaasumik atornis-
saat ilinniassavatit; eqqiluisaarnis-
saq qanorlu tunisassiat innerinik
naliliisinnaaneq ilinniassavatit.
Periarfissarpassuit
Aalisakkanik suliffissuarni STI-mi
tunngaviusumik ilinniarneq ukiu-
nik marlunnik sivisussuseqarpoq.
Ukioq ataaseq sulinermik misilii-
neq, ukiup affaa sumiiffimmi atu-
arneq, kiisalu ukiup affaa ATI-mi
ilinniarneq. Taamatut ilinniagaqar-
simaguit aalisakkanik suliffissuarni
aalisakkerisutut sulilersinnaavutit.
Aqutsisulli ilaattut annertunerusu-
mik ilinniagaqarsimallutit sulileru-
sukkuit, ilinniarnerit ingerlateqqis-
sinnaavat aalisakkerisuunertullu
atorfinissinnaallutit. Taamatut
ingerlaqqinneq ukiunik marlunnik
sivisussuseqarpoq Maniitsumi
ATI-mi ingerlanneqartarluni.
Kissaatigigukkuli allisitsiuserlutit
suliaqarnissat, qinersinnaavat tuni-
sassiat qanoq issusiannik misissui-
sartutut ilinniarnissat. Taamatut
ilinniagaqarneq ukiunik marlunnik
sivisussuseqarpoq, ukioq siulleq
aalisakkerisuuninngorniat peqati-
galugit ingerlanneqartarluni.
Aamma periarfissarivat ukiut mar-
luk atorlugit imarmiunut biologas-
sisterititut ilinniarnissat. Aamma
taanna aalisakkerisuuninngorniat
peqatigaluit ukioq siulleq ingerlan-
neqartarpoq, ukiullu aappaa
Nuummi Marinbiologstation-imi
ingerlanneqartarluni. Sammivim-
mut tassunga amerlanerpaamik
ukiumut ilinniartut pingasut ilinni-
agaqarniarsinnaapput.
Piumassuseqaruit
Aalisakkerisuunertut, tunisassiat
pitsaassusiannik misissuisartutut
biologassistentitullu ilinniagaqar-
nerit ingerlanniaraanni piumasari-
neqarput, aalisakkerinermi STI-mit
imaluunniit nerisasserinermi
STI-mit imaluunniit GU-mit angu-
silluni sooraarummeereersimanis-
saq. Aamma kalaallisut, qallunaa-
tut kisitsinermilu pisinnaasariaqar-
putit. Kiisalu piumassuseqarta-
riaqarputit ukiunik marlunnik si-
visussuseqartumik sapaatip akun-
neranut nalunaaquttap akunneri
34-36-t atuassallutit angerlarsimaf-
finnilu ilinniagassaqartarlutit.
Ilinniagassaq
tamatigoortoq
Narsami INUILI-mi ilinniarsima-
guit nerisasseriviit arlaanni atorfi-
nissinnaassaatit
Nerisasserinermi ikiorti tut ilinniar-
nernerup nerisasserinerup iluani
tatigisatut suleqataalluarsinnaasu-
tullu atorfeqalersissinnaavaatit.
Imaappoq, iffiortutut, napparsim-
maviit unnuisarfiillu igaffiini, ima-
luunniit uumasunik toqoraanermi/
neqilerinermilu isumaginnittutut
sulilersinnaavutit. Naatsumik
oqaatigalugu: Nerisasserinerup
iluani arlaanni ikiortaalluartutut.
Ilinniaqqiffiusinnaasut
Nerisasserinerup iluani ikiortitut
ilinniareersimanerit allamik ilinni-
agaqarniarninnut tunngaviginia-
rukku, periarfissat ingerlaqqiffiu-
sinnaasut pitsaasut arlaqarput.
Massakkut umiarsuarmi igasussa-
tut ilinniartoqarsinnaavoq, nerisas-
siortutut nunatsinnilu suliffeqarfiit
arlaata iggaviani pisortatut. Sulif-
finnik misiliinerit ilinniarnerlu
maani ingerlanneqartarput.
Massakkut pimoorullugu anguni-
arneqarpoq iffiortunngorniarnerup
nunatsinnut nuunneqarnissaa, taa-
malu atuarnertaasa ilaasa INUILI-
mi pisarnissaat.
Igasutut, „ smørrebrødsjomfru "tut
neqaarniatullu ilinniarniaraanni
atuagarsornertai suli Danmarkimi
ingerlanneqassapput.
Atuarfimmi atuartuuguit ilin-
niartitsisut siunnersuisartoq
saaffigissavat!
Aamma „Sunngorlangatoq"
qupperarsinnaavat!
Foto: Roland Thomsen
Tjenere
Grønland mangler tjenere.
Ønsker du en uddannelse
som tjener, vil der være mu-
lighed gennem en speciel
kursusprogram, at fuldføre
uddannelsen her i Grønland.
Alternativet vil være en
praktikplads i Grønland og
skoleophold i Danmark.
Den grønlandske levnedsmiddelindustri er inde i en proces, hvor produkterne bliver
stadig mere forædlede. Samtidig stiller forbrugerne større kvalitetskrav til produk-
terne. Det betyder ansættelse af mere faglært personale til kvalitetskontrol og
forædling af alle led i produktionsprocessen.

Levnedsmiddelmedhjælper • Bager • Tjener
Fiskeindustriassistent • Fiskeriindustritekniker • Fiskerikandidat osv.
Uddannet arbejdskraft
Verdensmarkedet kræver god
kvalitet af fiskeprodukter, som
kun de uddannede inden for fi-
skeindustrien kan give.
Det er blevet 'in' at spise fisk og
kravene til fiskeprodukternes kva-
litet er store. Det stiller yderligere
krav om kvalifikationer til de folk,
der arbejder på fiskeindustrien, og
svaret på det er uddannelse.
Aalisakkanik Tunisassiornermik
Ilinniarfik, ATI i Maniitsoq, tilby-
der en STI-uddannelse som fiskein-
dustriassistent, en uddannelse som
fiskeindustritekniker (aalisakkeri-
suuneq), en uddannelse til kvali-
tetstekniker og i samarbejde med
Grønlands Fikseriundersøgelse, en
uddannelse som biologassistent.
Fisk mellem hænderne
Du skal først og fremmest have in-
teresse for fisk og fiskeprodukter,
hvis du vælger fiskeindustrien som
levevej.
Eleverne lærer at beregne udbytte i
forhold til fangstmængde, lærer
om fiskebehandling, konservering,
pakning, salg og spild. Du lærer
også at benytte EDB og matematik
som naturlige redskaber; du lærer
om hygiejne og kvalitet.
Mange muligheder
STI-grunduddannelsen inden for
fiskeindustrien tager to år. Et år i
praktik, et halvt år på den lokale
erhvervsskole og et halvt år på
ATI. Denne uddannelse giver ad-
gang til job i fiskeindustrien som
fiskeindustriassistent.
Hvis du ønsker en overordnet stil-
ling med større faglige udfordrin-
ger, kan du fortsætte uddannelsen
som fiskeindustritekniker (aalisak-
kerisuuneq). Den varer to år og fo-
regår på ATI-skolen i Maniitsoq.
Hvis du ønsker at beskæftige dig
med laboratoriearbejde, kan du
vælge kvalitetsteknikeruddannel-
sen. Uddannelsen er to-årig, hvor
det første år læses sammen med
fiskeindustriteknikerne.
Du har også mulighed for at vide-
reuddanne dig på den to-årige ud-
dannelse til marinbiologassistent.
Det første år læses sammen med
fiskeindustriteknikerne, og det an-
Arkivfoto
Uddannelse på INUILI i Narsaq
giver dig arbejde inden for hele
levnedsmiddelområdet.
Levnedsmiddelmedhjælper er en
uddannelse, der kvalificerer dig til
at være en god og betroet medar-
bejder inden for hele levnedsmid-
delområdet.
Det vil sige, at du vil være i stand
til at arbejde hos bagere, i køkkenet
på sygehuset eller på hotellet, eller
du kan være god hjælp hos slagte-
ren. Kort sagt: En god medhjælp
inden for hele levnedsmiddelområ-
det.
Videreuddannelser
Ønsker du at bruge levnedsmid-
delmedhjælper-uddannelsen som
et springbræt til en videreuddan-
nelse, har området selvfølgelig og-
så nogle gode tilbud.
Hvis du går i folkeskolen, skal du
henvende dig til din rådgivnings-
lærer!
Læs mere i „Sunngorlangatoq"!
det år foregår i Nuuk på Marinbio-
logstationen. Til denne uddannelse
optages der kun tre elever om året.
Har du vilje
Uddannelser til fiskeindustritekni-
ker, kvalitetstekniker og biologassi-
stent kræver, at du har gennemgået
grunduddannelsen inden for
STI-fisk, eller STI-levnedsmiddel
eller have bestået GU-eksamen.
Du skal også kunne beherske grøn-
landsk og dansk, du skal kunne
regne, og du skal have vilje til at
gennemføre et to-årigt studium
med et ugentligt undervisningsti-
metal på 34-36 timer og en del
hjemmearbejde.
I øjeblikket kan du gennemføre ud-
dannelserne som skibskok, nerisas-
siortoq og køkkenleder her i landet.
Det gælder for både praktiktid og
skoleophold.
Der arbejdes i øjeblikket intenst på
at få bageruddannelsen til Grøn-
land, således at en del af skoleop-
holdene kan foregå på INUILI.
Uddannelser som kok, smørre-
brødsjomfru og slagter vil skoleop-
holdene stadig foregå i Danmark.
Alsidig uddannelse