Atuagagdliutit - 07.10.1993, Side 13

Nr. 96 • 1993
__________________________________73
GRØNLANDSPOSTEN
Martha Po
86-inik ukioqarpoq 1,50 centimeterillu missaanni
angissuseqarluni aammalu qiimalluartuulluni
de Martha
neter høj kvinde på 86 år og fyldt med
med vores land. Alt ændrer
sig, ikke bare landet, men
også de mennesker man mø-
der. Da jeg var ung så vi al-
drig affald ligge og flyde. I
dag ser man affald over det
hele. Det er utroligt.
- Jeg har haft meget at la-
ve i mit liv. Jeg havde tre
brødre, som var fangere, så
der var nok at se til. Alt skul-
le jo sys og skind tilberedes,
og i år er det første gang jeg
ikke har garvet skind.
- Livet er utroligt.
AG: - Hvad synes du om
udviklingen?
- Det er ikke til at holde
ud. Radioen og TV bringer
den ene uhyggelige historie
efter den anden. Vi levede
fredeligt og roligt i vores
barndom. Så det er klart, at
jeg tænker mit, når jeg hø-
rer, hvad der sker i verden.
AG: - Hvad tænker du så
om det, der sker i Bukseljor-
den?
- Du kan tro, jeg bliver gal,
når vi kommer ind, griner
hun. - Jeg vil spørge, hvorfor
de har ødelagt vores land og
fjernet vores vej. Og så syn-
ger Martha endnu engang
en sang efterfulgt af latter.
Roet livet igennem
Martha sejlede sammen
med 125 andre gæster ind i
Buksefjorden i kystpassa-
gerskibet »Disko«.
- Ja, det var noget andet,
da jeg var barn. Vi roede i
konebåde. Jeg har en for-
nemmelse af, at jeg begynd-
te at ro endnu før jeg blev
født og først er holdt op nu.
Vores hænder blev helt
hårdhudede.
- Da vi flyttede fra Narsaq
til Utoqqarmiut skulle jeg ro
for første gang. Da vi kom
ud for Qeqertarsuaq var jeg
faldet i søvn. Men det var
min første rotur.
- Når vi tog fra Utoqqar-
miut ind tU bunden og
strømmen var gunstig, var
vi inde inden middag. Det
var da godt klaret, synes du
ikke, spørger Martha, som i
dag bor i Fiskerbyen i Nuuk.
- Der var for mange hav-
nepiger i Nuuk, da jeg kom i
50-eme, derfor blev jeg an-
sat som politibetjent i Fi-
skerbyen i 1966, ler Martha.
AG: - Hvordan er det at
blive gammel i Nuuk.
- Det er helt i orden. Jeg
kan ikke se nogen mening i
at skælde ud over det sted
man selv har valgt at flytte
hen. Jeg har altid været til-
freds med de steder jeg har
boet. Det er kun kedelige
mennesker, der forsøger at
finde dårlige ting frem.
Nukingerpaseqaluni Lars Emil Johansen-ip Martha Poul-
sen qinnuigaa erngup nukinganik nukissiorfittaassap aallu-
naasaasartannguartaa qioqqullugu. Imaallaammi Martha
Poulsen-ip qiuutit kusanartut tammajuitsussiarai.
Impulsivt bad landsstyreformand, Lars Emil Johansen,
Martha Poulsen om at klippe snoren til det nye vandkraft-
værk over. Bagefter fik Martha Poulsen den forgyldte saks
til minde om dagen. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Martha,
Marthaaraq, Poulsen 1907-
imi Narsami inunngorsima-
voq. Qulinikukioqarluni ila-
quttani ilagalugit Nuup eq-
qaani Utoqqarmiut Kanger-
luarsunnguata paavaniittu-
mut Utoqqarmiunut nuup-
put. Taamanikkut angutaa
Utoqqarmiuni ajoqitut ator-
finissimavoq.
- Qatanngutigiinni arfi-
neq marluusuni nukarler-
saavunga. Tam arm illu mas-
sakku t qanganngoreerput.
Qatanngutigiinni tam anik
naalannginnersaagama suli
uumavunga, Martha illarlu-
ni oqarpoq.
Martha Poulsen Utoqqar-
miut Kangerluarsunnguan-
ni erngup nukinganik in-
naallagissiorfissap atoq-
qaarfissiortinneqarnissaa-
nut qaaqqusanut ilaavoq.
Taanna 1933-imi kinguller-
mik tasersuup eqqaaniissi-
mavoq. Kisiannili ukiut ta-
maasa Utoqqarmiut Kan-
gerluarsunnguaniittarne-
rarpoq.
- Erngup nukinganik in-
naallagissiorfissaq sanane-
qalermat kangerluup ilua-
niippunga. Taqqamani qul-
leq ikinneqartoq siullerpaa-
mik taku gakku qaammaq-
qutit pillugit erinarsuler-
punga: »Qaammaqaat ner-
sutaasiviit inoqutigiit in-
aat«. Taamanimi suli qaq-
qarsuit taakku marluusut
akornanni qullermik iku-
masumik takusimanngi-
saannarpunga. Kisiannili
kusanaqaaq nuanneqaluni-
lu.
- Siorna aamma taqqama-
niippunga. Aasarlu qaam-
mat ilivitsorsuaq taqqama-
neeqqillunga.
Inuummarissoq
AG: - Taama inuummariti-
giinnamiarlutit qanoq
iliuuseqartaravit?
Martha akinngilaq, kisi-
annili erinarsorluni appiin-
narluni: Qiimalluta e rinar-
somiarta, meeqqat nipaanik
tusarnersumik, qiimasu-
mimmi inuuseqarutta allis -
saqaagut mikinngitsumik...
- Taamanili eqqarsaatigi-
salersimavara qaqugu allis-
sanerlunga, Martha 1,50
centimeterit missaannaanni
angissuseqartoq illarluni
oqarpoq. - Massakkullu 87-
inik ukioqarpunga, sulilu al-
linngilanga.
- Kisiannili neriuuteqar-
lunga inuusuuvunga. Soo-
runami alian ar tunik nalaa-
taqartaraluarpunga. Nuna-
mimi maani inuuniarneq
taamaappoq. Kisiannili ar-
tornartut artorsaatigival-
laarnaveersaartariaqarput,
aammalu timi kisiat eqaar-
saartinnagu qarasartaaq
eqaarsaartittariaqarpoq.
Aatsaat taamaasiorsinnaa-
gaanni inuunermi ar tornar-
tut anigulertorneqarsinnaa-
sarput.
- Ukiorpassuarni kisimiis-
simavunga, taamaakkaluar-
torli eqqissillunga inuusuu-
vunga. Sulilu nammineer-
lunga angerlarsimaffinni
najugaqarsinnaasim anera
nuannaarutigaara, utoq-
qaammi issiavimminni nu-
killaaginnartut isigissallu-
git nalligisaqaakka.
Imaannaanngitsoq
- Nunatta allanngoriartor-
nera isigalugu imaannaann-
gitsorsuuvoq. Suna tamar-
mi allanngorpoq, nunarput
kisimi pinnani, kisiannih
aamma inuit naapittakkat
allanngoqaat. Inuusukkal-
larama eqqakkanik tamaa-
niinnarmiittunik takuneq
ajorpugut. Ullumikkulli su-
mi tam armi eqqagarsuit
naamaattuugassaasarput.
Tamanna tupinnarluinnar-
poq.
- Inuuninni suliassarpas-
suaqartarsimavunga. Qa-
tanngutikka angutit pinga-
sut peqqikkallaramik ta-
marmik piniartuupput, taa-
maammallu isumagisassar-
passuaqartarsimavunga.
Atisassammi tam arm ik
mersugassaasarput aamma-
lu ammit piareersagassaa-
sarlutik, ukioq mannalu
aatsaat amermik ataasiin-
narmilluunniit qitulisaga-
qanngilluinnarpunga.
- Inuuneq tupinnartor-
suuvoq.
AG: - Ineriartomeq qanoq
isumaqar figaaj uk?
- Nuannulluinnarpoq. Ra-
dio TV-lu ammaraanni tusa-
gassat amiilaarnaannartut
imaaginnavittarput. Mee-
raagallaratta toqqissisima-
suulluta inuuvugut. Taa-
maammallu nunarsuatsinni
susoqarnersoq tusaraagak-
ku inuunerisimasara eqqaa-
sarpara.
AG: - Utoqqarmiummi
Kangerluarsunnguanni pi-
sut qanoq eqqarsaatigisarpi-
git?
- Tikkikkaagatsigu assor-
suaq kamattarpunga, illar-
luni oqarpoq. - Apererusup-
punga, soormitaavaana nu-
narput aserorteraat aqqusi-
nerpullu piiarlugu. Martha
taamaalisinnarluni erinar-
soqqilerpoq naagamiullu il-
larluni.
Anguartaajuarsimavoq
Martha qaaqqusat 125-iusut
sinersortaammik »Disko«-
mik Utoqqarmiut Kangerlu-
arsunngualiaanneqartut
ilagaat.
- Ila uagut meeraangalla-
ratta inuuneq allarluinnaa-
voq. Umiamut anguartaa-
sarpugut. Isumaqarpunga
inunngunngikkallaramali
anguartaajuartarsimallun-
ga aatsaallu massakkut an-
guartaajunnaarsimallunga.
Assagut maanninermik
manngertuinnaapput.
- Narsamiit Utoqqarmiu-
nut nuukkatta anguartaaq-
qaarpunga Qeqertarsuar-
mullu kiUiinnarluta siliner-
simavunga. Kisianni tassa
taamanikkut anguartaaq-
qaarpunga.
- Utoqqarmiuniit ilorpar-
teraangatta sarfaq atorsaal-
luartillugu ulloq qiteqqu-
tiinnartoq apuuttarpugut.
Ilami taamani kakkassima-
qaagut, aamma illit taama
isumaqarpit, Martha aperi-
voq, taannalu ullumikkut
Nuummi Fiskerby-mi naju-
gaqarpoq.
- 1950-ikkunni Nuummut
peqqaarama umiarsuarli-
viup arnartai amerlasoor-
suupput, taamaammallu
1966-imi Fiskerby-mi politi-
itut atorfinitsinneqarpun-
ga, Martha illarluni oqar-
poq.
AG: - Nuummi utoqqalil-
luni qanoq ippa?
- Ajunngeqaaq. Naammi-
neq nuuffigissallugu aala-
jangersimagaanni ajorinnil-
luni oqalorujunnissaq pisa-
riaqanngilaq. Najugarisima-
sakkami tamaasa naamma-
gisimaarfigilluartarpakka.
Inuinuku susassaaleqisut
kisimik ajortunik eqqartui-
niartartut.
p
0 -i AG er der også plads til
KMA AKIKIftKirC